Mødedato: 25.11.2003, kl. 15:00

Høring om miljøvurdering af indstillinger

Høring om miljøvurdering af indstillinger

Økonomiudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde tirsdag den 25. november 2003

 

 


J.nr. ØU 383/2003

 

11. Høring om miljøvurdering af indstillinger

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget godkender

at vedlagte høringssvar om miljøvurdering af indstillinger fremsendes til Miljø- og Forsyningsudvalget.

 

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 25. november 2003

Godkendt.

 

 

Behandling: -

 

 

RESUME

Miljø- og Forsyningsudvalget har den 22. september 2003 besluttet at sende indstilling om "Evaluering af arbejdet med miljøvurdering af indstillinger og plan for det videre arbejde" i høring i de stående udvalg. Høringsfristen blev sat til den 15. oktober, men Miljø- og Forsyningsforvaltningen er blevet orienteret om, at denne frist er for kort til en behandling i de stående udvalg, og har accepteret en forlængelse. Indstillingen er vedlagt som bilag 1.

Borgerrepræsentationen besluttede den 26. april 2001, at der skulle forelægges en evaluering af forvaltningernes erfaringer med miljøvurdering af indstillinger efter udgangen af 2002. På baggrund af evalueringen er der udarbejdet et forslag til det videre arbejde. Dette forslag sendes nu i høring, og efter høringen vil der blive udarbejdet et egentligt forslag til det videre arbejde med miljøvurdering af indstillinger. Dette forslag vil blive behandlet i Miljø- og Forsyningsudvalget, i Økonomiudvalget og i Borgerrepræsentationen.

Det indstilles til Økonomiudvalget, at vedlagte høringssvar (bilag 2) fremsendes til Miljø- og Forsyningsforvaltningen.

 

 


 


Til top