Økonomiudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde tirsdag den 25. november 2003

 

 

 

J.nr.             ØU 382/2003

 

 

9.                   Regnskabsprognose for 2003 pr. 22. oktober 2003                 

 

 

INDSTILLING

Økonomiforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget, at:

 

1.      Økonomiudvalget meddeler Revisionsdirektoratet, Økonomiudvalget, Kultur- og Fritidsudvalget, Uddannelses- og Ungdomsudvalget, Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget, Sundheds- og Omsorgsudvalget og Bygge- og Teknikudvalget samt Miljø- og Forsyningsudvalget, at indberetningen om forventet regnskab 2003 tages til efterretning.

2.      Udvalgene skal sikre, at der sker en periodisering af deres finansposter. Periodiseringen skal være på plads senest 1. januar 2004. Udvalgene skal i forbindelse med januarprognosen redegøre for, hvad de har lagt til grund for periodiseringen af finansposterne. 

 

 

 

 

RESUME

I denne indstilling redegøres der for den fjerde regnskabsprognose for 2003, herunder for kommunens likviditet, regnskab for 1-3. kvartal, mål og resultater samt aktiviteter, på grundlag af udvalgenes indberetninger pr. 22. oktober 2003.

Udvalgene har indberettet følgende afvigelser til budgettet:

 

Tabel 1. Regnskabsprognose for Københavns Kommune.

Bevillingsområde	Vedtaget	Tillægs-	Korrigeret	Forventet	Forventet
(Mill. Kr.)	budget	bevilling	budget	regnskab	afvigelse
		(1)			(2)
Rammebelagt drift & anlæg	22.191	1.145	23.336	22.287	1.049
Indtægtsdækket drift & anlæg	-267	46	-221	-221	0
Lovbundne områder	6.294	-5	6.288	6.266	22
Skatter og udligning	-28.623	-146	-28.768	-28.808	40
Øvrige finansielle poster	397	1.015	1.412	884	528
Kassebevægelse	-9	2.056	2.047	408	1.639

[1] Tiltrådt af BR ultimo septmber 2003.

[2]  - angiver merudgift/mindreindtægt.

 

Samlet forventes kassebeholdningen ultimo 2003 at udgøre 1.843 mill. kr. Primo 2003 var kassebeholdningen på 2.172 mill. kr. Kassebeholdningen er således reduceret med 329 mill. kr. siden juliprognosen bl.a. grundet ekstraordinære afdrag på kommunens langfristede gæld.< o:p>

Borgerrepræsentationen har ved udgangen af 3. kvartal 2003 tiltrådt tillægsbevillinger til budgettet for 1,8 mia. kr. Hertil kommer en tillægsbevilling til Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget på 250 mill. kr., der er givet som en del af budgetforliget for 2004. Samlet er der i 2003 givet tillægsbevillinger på 2.056 mill. kr. Af de samlede tillægsbevillinger kan 950 mill. kr. henføres til overførsel af mindreforbrug fra 2002, heraf 270 mill. kr. vedr. selvbudgetteringspuljen, og 953 mill. kr. skyldes gældsafdrag.

 

Udvalgene har til denne prognose indberettet samlede mindreudgifter på 1,6 mia. kr. Mindreforbruget fordeler sig med et mindreforbrug på 1.049 mill. kr. på de rammebelagte drifts- og anlægsområder, et mindreforbrug på 22 mill. kr. på de lovbundne områder og en merindtægt på skatter og udligning på 40 mill. kr. samt en forbedring på 528 mill. kr. på de øvrige finansielle poster. Forbedringen, der skyldes forskydninger i kommunens betalinger mellem 2003 og 2004, er primært af teknisk karakter.

 

Af det indberettede mindreforbrug i 2003 ventes indtil 952 mill. kr. at kunne overføres til 2004, forudsat at betingelserne herfor er opfyldte. Beløbet ventes overført til udskudte aktiviteter m.v., der oprindeligt var forudsat gennemført i 2003.

Tages der herudover højde for beslutninger Borgerrepræsentationen har truffet vedrørende overslagsårene 2004-2006, ventes kommunens reelle kasse at udgøre 789 mill. kr.

Udvalgenes indberetninger af forventet regnskab viser, at udvalgene forventer samlet set at overholde budgetrammen for 2003.

Der pågår en undersøgelse af de i juliprognosen indberettede ubalancer i Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets budget, hvor økonomistyringen undersøges på de områder, hvor ubalancen er opstået. Undersøgelsen gennemføres af Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Økonomiforvaltningen med bistand fra Revisionsdirektorat. Økonomiudvalget og Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget bliver løbende orienteret om status for arbejdet, og det forventes, at der vil ske en samlet afrapportering til Økonomiudvalget den 9. december 2003.

Bygge- og Teknikudvalget har indberettet, at underskuddet i KTK forventes at vokse fra 21 mill. kr. i juliprognosen til 50 mill. kr. i denne prognose. Bygge- og Teknikforvaltningen arbejder på en række initiativer, der har til formål at afklare den fremtidige situation for KTK og styrke KTK's økonomistyring. Det forventes, at ØU præsenteres for resultaterne af en PLS undersøgelse i ultimo februar 2004. Der udover er KPMG sat som rådgiver på den daglige økonomistyring indtil der er fundet en økonomichef til KTK primo 2004.

Økonomiforvaltningen kan på baggrund af indberetningen fra Miljø- og Forsyningsudvalget konstatere, at der på el-området i kvartalsregnskabet er mindre nettoindtægter i 2003 sammenlignet med 2002. På varmeområdet er der afsluttet en afgiftssag, hvis økonomiske konsekvenser endvidere mangler at blive belyst. Forvaltningen forventer samlet set at overholde deres bevilling.

Økonomiforvaltningen vil sammen med Miljø- og Forsyningsforvaltningen frem til regnskabsafslutningen vurdere det forventede regnskab for KE nærmere. Dette ved på baggrund af oplæg fra Miljø- og Forsyningsforvaltningen, at gennemgå de økonomiske resultater fordelt på forsyningsarter, herunder udviklingen på finansposterne.

Økonomiforvaltningen vil endvidere fortsætte dialogen med Miljø- og Forsyningsforvaltningen med henblik på at styrke økonomistyringen.

Denne prognose sætter fokus på udvalgenes aktiviteter og aktivitetstallenes betydning for kvartalsregnskabet og forventet regnskab.

Prognosen sætter endvidere særlig fokus på kommunens finansposter. Udvalgenes indsendte redegørelse viser, at der fortsat er behov for at forbedre periodiseringen, håndteringen og forklaringerne af udviklingen på finansposterne.

Økonomiforvaltningen anbefaler derfor til Økonomiudvalget, at udvalgene skal sikre, at der sker en periodisering af deres finansposter. Periodiseringen skal være på plads senest 1. januar 2004. Og at udvalgene i forbindelse med januarprognosen skal redegøre for, hvad de har lagt til grund, når de har foretaget periodiseringen af finansposterne. 

 

 

 

SAGSBESKRIVELSE

1. Regnskabsprognose for 2003

 

Udvalgene har indberettet den fjerde regnskabsprognose for 2003, der indeholder en opgørelse af aktiviteter og en særlig redegørelse for udvalgets finansposter. De modtagne indberetninger er fremlagt på aflæggerbordet som bilag 4.

Nedenfor er der opstillet forventet regnskab og en likviditetsprognose for hele kommunen.

Udvalgenes økonomi- og aktivitetsindberetninger er behandlet uddybende i de enkelte udvalgsafsnit i bilag 1. I udvalgsafsnittene er aktiviteterne sat i forhold til bevillingerne, hvor dette er relevant i forhold til vurderingen af kvartalsregnskabet og det forventede regnskab. Derudover er anvendelsen af aktivitetsoplysninger i kommunens økonomistyring behandlet i et særskilt temaafsnit i denne prognose.

Der indgår herudover i prognosen et særafsnit om kommunens finansielle poster.

Det forventede regnskab omfatter forskellen mellem korrigeret budget 2003 og det forventede årsregnskabsresultat for 2003, som det er indberettet pr. 22. oktober 2003.

 

 

2. Regnskabsprognose for hele kommunen

 

Tabel 2. Forventet regnskab 2003 for Københavns Kommune.

Bevillingsområde	Vedtaget	Tillægs-	Korrigeret	Forventet	Forventet
(Mill. Kr.)	budget	bevilling	budget	regnskab	afvigelse
		(1)			(2)
Rammebelagte driftsområder	20.638	823	21.462	21.090	371
Rammebelagte anlægsområder	1.552	322	1.874	1.197	678
Indtægtsdækkede driftsområder	-985	38	-946	-943	-4
Indtægtsdækkede anlægsområder	717	8	725	722	4
Lovbundne områder	6.294	-5	6.288	6.266	22
Skatter og udligning	-28.623	-146	-28.768	-28.808	40
Øvrige finansielle poster	397	1.015	1.412	884	528
Kassebevægelse	-9	2.056	2.047	408	1.639

[1] Tiltrådt af BR ultimo september 2003.

[2]  - angiver merudgift/mindreindtægt

 

For 2003 forventes der i alt mindreudgifter på 1.639 mill. kr.

Der er i 2003 tiltrådt tillægsbevillinger for 2.056 mill. kr., j.fr. bilag 2. Af de samlede tillægsbevillinger kan 950 mill. kr. henføres til overførsel af mindreforbrug fra 2002, heraf 270 mill. kr. vedr. selvbudgetteringspuljen, og 953 mill. kr. skyldes gældsafdrag.

 

Udvalgene har indberettet mindreudgifter på 371 mill. kr. på de rammebelagte driftsområder (afvigelserne for hvert udvalg er nærmere forklaret i bilag 1). Heraf væsentligst:

·      Mindreudgifter på 94 mill. kr. i Økonomiudvalget der skyldes forskydninger i projekter og forsinket udmøntning af uddannelses-, løn- og omstillingspuljer samt en endelig udmøntning af midler til Amager Strandpark.

·      Mindreudgifter på 25 mill. kr. i Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen grundet mindreforbrug i institutionerne.

·      Mindreindtægter på 6 mill. kr. i Sundheds- og Omsorgsudvalget der primært skyldes mindreindtægt på 6 mill. kr. på plejehjemsbeboeres betaling til husleje, et mindreforbrug på 4 mill. kr. vedr. ordninger til tøjvask mv. på hjemmeplejeområdet, et merforbrug på 6 mill. kr. på køb og salg af plejeboligpladser og et mindreforbrug på 11 mill. kr. vedrørende projekter, der udskydes til 2004.

·      Mindreudgifter på samlet 198 mill. kr. i Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget, der vedr. et mindreforbrug på 95 mill. kr.  til servicetilbud til børnefamilier, der primært skyldes forventede overførsler af opsparing i daginstitutioner, et merforbrug på 10 mill. kr. til børnefamilier med særlige behov, der primært skyldes øgede udgifter til forbyggende foranstaltninger og døgnpleje, et mindreforbrug på 44 mill. kr. til voksne med behov for serviceydelser, et mindreforbrug på 23 mill. kr. til voksne med særlige behov og et merforbrug på 16 mill. kr. til handicappede. Herudover ventes der et mindreforbrug på 60 mill. kr. på administrationsområdet, der bl.a skyldes forsinkede IT-projekter og diverse mindreforbrug på amtskommunale institutioner, der har været tilbageholdt i forbindelse med konstateringen af udvalgets merforbrug i juliprognosen.

·      Mindreforbrug på 50 mill. kr. i Bygge- og Teknikudvalget. Mindreforbruget dækker over mindreudgifter på 42 mill. kr. under byfornyelseskontoret, mindreudgifter på 19 mill. kr. der skyldes at langt flere byggesager er afsluttet og mindreindtægter på 5 mill. kr. vedrørende færre parkeringsindtægter under Parkering København.

På de rammebelagte anlægsområder er der indberettet samlede mindreudgifter på 678 mill. kr., heraf væsentligst:

·      Mindreudgifter i Økonomiudvalget på samlet 311 mill. kr., grundet uudmøntede puljer (jf. ØUs udvalgsafsnit) samt manglende overflytning af anlægsmidler til BTU vedr. Amager Strandpark og puljen til ungdomsboliger, forsinkede projekter samt en merindtægt på 35 mill. kr. grundet stigende indtægter i forbindelse med tilbagekøb.

·      Mindreudgifter på 100 mill. kr. i Kultur- og Fritidsudvalget, der bl.a. skyldes mindreudgifter til anlæg på idrætsområdet (78 mill. kr.) samt mindreudgifter grundet forsinkede projekter vedr. renovering og ombygninger af bygninger.

·      Mindreudgifter på 99 mill. kr. i Uddannelses- og Ungdomsudvalget, der skyldes tidsforskydninger i bygningen af et nyt gymnasium på Amager (66 mill. kr.) og et mindreforbrug som følge af forsinkelse af anlægsprojekter på folkeskoleområdet (33 mill. kr.).

·      Mindreudgifter på 33 mill. i Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget. kr., der skyldes, at de forudsatte pladser på handicapområdet allerede er etableret. Midlerne forventes i stedet anvendt på drift af pladserne. Der er herudover et mindreforbrug på renoveringen af bostedet Ringbo (24 mill. kr.) og merudgifter til deponeringer til nye lejemål på daginstitutionsområdet (14 mill. kr.). Omplaceringerne medtages som en del af omplaceringssagen, der forelægges sammen med prognosen.

·      Mindreudgifter i Bygge- og Teknikudvalget på 124 mill. kr., der bl.a. skyldes mindreudgifter til byfornyelse (96 mill. kr.) og mindreudgifter grundet tidsforskydning i projekter i Vej og park (29 mill. kr.).

Mindreudgifterne i 2003 vedrørende ovenstående puljer og anlægsprojekter ventes overført og anvendt til gennemførelsen af aktiviteterne i 2004.

På det indtægtsdækkede område forventes der ingen afvigelser fra budgettet. Dette dækker dog over følgende:

·        Merindtægter på 51 mill. kr. i Miljø- og Forsyningsudvalget, der består af et mindreforbrug på Miljøkontrollen på 14 mil. kr. (drift), en merindtægt i Københavns Energi på 30 mill. kr.(drift) og et mindreforbrug på sekretariat på 4 mill. kr.(drift) samt et mindreforbrug på 4 mill. kr. på anlægsområdet.

·        Mindreindtægter på 51 mill. kr. i Byg ge- og Teknikudvalget grundet en mindreindtægt i KTK, der dels skyldes en væsentlig lavere indtjening, og dermed et dårligere årsresultat end forventet.

På det lovbundne område er der indberettet mindreudgifter på 22 mill. kr. Mindreudgifterne skyldes:

·        Mindreudgifter på 40 mill. kr. i Økonomiudvalget vedrørende tjenestemandspensioner.

·        Mindreudgift på 18 mill. kr. i Sundheds- og Omsorgsudvalget, der skyldes mindreudgifter til praksisområdet på 9 mill. kr., mindreudgifter på 14 mill. kr. på sikringsydelser for ældre og mindreudgifter på 4 mill. kr. på pleje og service for ældre.

·        Merudgifter på 37 mill. kr. i Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget, der skyldes en række modsatrettede bevægelser.  Der forventes et mindreforbrug på kontanthjælp på 59 mill. kr., et merforbrug på 50 mill. kr. til sygedagpenge, merforbrug på førtidspension og personlige tillæg på 23 mill. kr., merforbrug på boligydelse på 21 mill. kr. og et mindreforbrug på 7 mill. kr. til introduktionsydelse og repatriering samt et mindreforbrug på 14 mill. kr. på beskæftigelses- og jobtræningsordninger. Afvigelserne er uddybet i bilag 1.

De samlede finansposter inkl. skatter og udligning udviser en forbedring på 568 mill. kr.

På skatter og udligning er der indberettet en samlet merindtægt på 40 mill. kr., der skyldes:

·        Merindtægt på 50 mill. kr. dels som følge af højere grundværdier ved billetudskrivningen end budgetteret (20 mill. kr.), dels grundet at der indgået forlig om betaling af skat for statsinstitutioner (30 mill. kr.).

·        Mindreindtægter på 14 mill. kr. vedrørende dækningsafgifter.

·        Mindreudgift på 5 mill kr. der skyldes at spærretiden for pensionister ikke er besluttet ophævet i HUR, som forudsat.

Der forventes en forbedring på 528 mill. kr. på finansposterne eksklusiv skatter og udligning.  Forbedringen skyldes bl.a.:

·        Forbedring på 373 mill kr. i Økonomiudvalget, herunder mindreudgifter på 67 mill. kr. på renter grundet rentebesparelser på eksisterende lån og på nye lån, mindreudgifter på 156 mill. kr., der skyldes betalingsforskydninger vedr. regnskabsårene 2002/2003 og 2003/2004, merudgifter på 44 mill. kr., der skyldes manglende afregning af barselsfonden af beløb vedr. SUF og FAF og en mindreudgift på 197 mill. kr., der skyldes periodeforskydning på afregning af A-skat.

·        Forbedring på 48 mill. kr. i Uddannelses- og Ungdomsudvalget, der primært skyldes forskydning i tidspunktet for afregning af A-skat.

·        Merindtægter på 80 mill. kr. i Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget, der bl.a. dækker over en merindtægt på 119 mill. kr. for afregning af refusionstilgodehavender med staten og et fald i kortfristet gæld på 64 mill. kr., der skyldes udbetalinger af tidligere indeholdte beløb samt et fald i tilgodehavender på 12 mill. kr. til beboertilskud og et fald på 12 mill. kr. i tilgodehavender til Arbejdsformidlingen.

·        Mindreindtægt på 6 mil. kr. i Sundheds- og Omsorgsudvalget vedr. en række tidsmæssige forskydninger.

·        Merudgifter i Bygge- og Teknikudvalget på 15 mill. kr., der skyldes periodeforskydninger.

·        Merindtægter på 37 mill. kr. i Miljø- og Forsyningsudvalget, der skyldes merindtægter på 44 mill. kr. vedr. salg af vand til omegnskommunerne grundet højere priser, merindtægt på 34 mill. kr. fra udbyttebetaling fra E2, mindreindtægt på 52 mill. kr., grundet hurtigere afregning af kortfristet gæld til E2 samt merudgifter grundet stigende tilgodehavender, som følge af højere afregningspriser. Herudover forventes en merindtægt på 44 mill. kr. vedr. tilgodehavender hos forbrugerne, hvoraf i alt 30 mill. kr. forventes afskrevet som tab. Afvigelserne er specificeret nærmere under udvalgsafsnittet vedr. Miljø- og Forsyningsudvalget.

 

3. Specielle forhold:

Udskydelse af betaling af A-skat

Som følge af lov om offentlig betalingsservice (OBS) er kommunen i 2. halvår af 2003 overgået fra at afregne A-skatterne til staten for de bagudlønnede den sidste bankdag i måneden til, at A-skat afregnes den første bankdag. Der er tale om en forbedring på de finansielle poster af teknisk karakter. I prognosen indgår forbedringen med samlet 320 mill. kr., hvoraf 197 mill. kr. er indlagt som forskydning på Økonomiudvalgets finansposter og 44 mill. kr. indgår på Uddannelses- og Ungdomsudvalgets finansposter. De resterende 79 mill. kr., der vedrører forskydninger på de øvrige udvalg, er indlagt som en ikke indberettet afvigelse i likviditetsopgørelsen. Der gives i omplaceringssagen særskilt tillægsbevillinger til afvigelserne på finansposterne, der skyldes den ændrede afregningspraksis.

 

4. Redegørelse om udvalgenes finansposter

Økonomiudvalget har bedt udvalgene som en del af prognosen af 22. oktober 2003 overfor Økonomiudvalget særskilt at redegøre for afvigelserne på finansposterne i kvartalsregnskabet for 3. kvartal og forventet regnskab, herunder i hvilket omfang afvigelserne skyldes periodisering, ikke budgetteret udvikling i aktiviteter og udgifter eller andet.

Alle udvalg, med undtagelse af Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget, har indsendt en redegørelse som en del af prognosen. Redegørelserne viser, at flere udvalg har øget fokus på deres finansposter. Det er dog stadig de færreste udvalg, der budgetterer og periodisere deres finansposter. Det er endvidere de færreste udvalg, der har en fastlagt administrativ praksis for, hvordan gæld og tilgodehavender behandles systematisk.

Gennemgangen af finansposterne har endvidere vist, at flere udvalg har konstateret, at beløb opført som gæld og/eller tilgodehavender i regnskaberne enten er opført som følge af en fejlkontering over en længere periode, dvs. at beløbene ikke er bogført ud i forbindelse med deres afvikling, eller at der står opført beløb, som ikke kan inddrives eller udbetales.

Udvalgenes gennemgang af finansposterne viser, at der fortsat er et behov for at forbedre styringen af finansposterne. Revisionsdirektoratet har således bedt forvaltningerne om at gennemgå deres finansposter med henblik på, at de er korrekt afstemt og specificeret inden afslutningen af regnskabet for 2003, og at der ikke står opført beløb, der ikke er reelle grundet fejlkontering eller beløb, der ikke kan inddrives eller udbetales.

Økonomiforvaltningen vil på grundlag af ovenstående udvikle fælles administrative retningslinier for håndtering af finansposter med henblik på at forbedre den finansielle styring i kommunen som helhed. I 2004 vil der blive udarbejdet fælles retningslinier for håndtering af ind- og udbetalinger i kommunen samt retningslinier for håndtering af gæld og tilgodehavender.

Et centralt element i god økonomistyring er, at udvalgenes budgetter er periodiseret. Periodiseringen er dels grundlaget for en grundig vurdering af udvalgenes budgetoverholdelse - dette gælder også finansposterne, dels grundlaget for en effektiv likviditetsstyring i kommunen. 

Økonomiforvaltningen indstiller derfor til Økonomiudvalget, at udvalgene skal sikre, at der sker en periodisering af deres finansposter. Periodiseringen skal være på plads senest 1. januar 2004. Udvalgene skal i forbindelse med januarprognosen redegøre for, hvad de har lagt til grund for periodiseringen af finansposterne

For at styrke forvaltningernes arbejde med at følge op på budgetterne, herunder finansposterne, vil Økonomiforvaltningen i 2004 udarbejde et materiale, der giver forvaltningerne råd og vejledning om god controlling.

 

5. Særligt tema: Større gennemsigtighed gennem aktivitetsrapportering

I forbindelse med budgetforliget for 2004 blev det besluttet, at der skal sættes øget fokus på en effektiv ressourceudnyttelse og den løbende prioritering af ressourcerne skal fortsætte for herigennem at sikre borgerne bedst mulig service pr. skattekrone. Formålet med dette afsnit er derfor at vise hvordan aktivitetstal, enhedspriser, m.v. kan bruges til i denne sammenhæng.

Økonomistyringen i Københavns Kommune har særligt haft fokus på økonomien og på mål- og resultatstyring. Med yderligere fokus på aktivitetsstyringen udbygges økonomistyringen til at omfatte en vurdering af effektivitet og produktivitet i kommunen.

Tendensen i udviklingen i de økonomiske styringsredskaberne, prognoserne og regnskab m.v. er, at der skal skabes:

·        øget gennemsigtighed

·        sikring af serviceniveauet

·        en vurdering af det reelle mere eller mindreforbrug

For at understøtte denne eksisterende økonomistyring udbygges aktivitetsstyringen, hvilket vil sige, at der i gennem hele budget-, økonomistyrings- og regnskabsforløbet i højere grad kommer fokus på enhedspriser og aktivitetstal.

Formålet er i større omfang at skabe gennemsigtighed, så det bliver mere synligt, hvilken service kommunen leverer for skattepengene og hvor effektivt, det sker. Bliver der for eksempel flere daginstitutionspladser for den samme bevilling eller er bevillingen til daginstitutioner steget, fordi den enkelte daginstitutionsplads er blevet dyrere m.v.         

 

Aktivitet og forbrug på daginstitutioner

Nedenfor illustreres via daginstitutionsområdet, hvordan aktivitetstal og enhedsomkostninger kan bruges til at vise, hvad ressourcerne anvendes til, og hvad kommunens borgere får for pengene. 

Regnskabet for 2002 viser, at der er et mindreforbrug på området. Men ved at sammenligne budget og regnskab får man ikke noget klart billede af, om kommunen har fået det for penge, der blev afsat, om mindreforbruget i 2002 skyldes færre pladser, eller om der er tale om en reel besparelse pr. plads. Dette kan kun besvares ved at inddrage aktivitetstal og enhedsomkostninger.

Tabel 3. Sammenligning af drifts- budgettet og regnskab for 2002 og budget 2003 på daginstitutionsområdet, mill. kr. (årets priser).

	Budget 2002 (brutto udgifter)	Regnskab 2002 (brutto udgifter)	Mindre-/merforbrug (brutto udgifter)	Budget 2003 (brutto udgifter)	Korrigeret budget 2003
Dagpleje	154	145	-11	137	138
Vuggestuer	554	532	-22	573	586
Børnehaver (1)	687	655	-32	694	732
Integrerede institutioner	1.184	1.094	-90	1.190	1.231

Noter:  (-) angiver mindreforbrug. Ovenstående tal er inklusive overførsler mellem årene, herunder overførsler af opsparing i daginstitutionerne. Der forventes fra 2003 overført 80 mill.kr. til 2004 som følge af opsparing i institutionerne. (1) I tallene er inkluderet budget- og regnskabstal for funktion 5.17.1. særlige dagtilbud og særlige klubber.

 

Figur 1 viser, at der er realiseret færre daginstitutionspladser end der var budgetteret

med i 2002. Dette kan være med til at forklare mindreforbruget. Sammenholder man samtidig budgetterede aktivitetstal med budgetterede udgifter fås budgetterede enhedspris og det samme gør sig gældende med hensyn til realiserede aktivitetstal.

Af de budgetterede enhedspriser og realiserede enhedspriser fremgår det, at de realiserede enhedspriser i 2002 ligger under de budgetterede priser. I 2003 forholder det sig omvendt; De i denne prognose forventede enhedspriser til vuggestue, børnehave og integreret institutioner i 2003 ligger højere end budgettet.

 

 

 

 

Figur 1. Sammenligning af aktivitetstal (antal pladser) i 2002 og 2003

 

 

 Figur 2. Sammenligning af enhedspriser

 

I tabel 4 er mindreforbruget i kr. sammenholdt med den realiserede aktivitet i forhold til den budgetterede aktivitet. Tabellen viser, at en del af mindreforbruget i 2002 skyldes, at der ikke er leveret den aktivitet, som der er forudsat i budgettet. I 2003 forventes der et samlet mindreforbrug på 102 mill. kr., hvoraf 80 mill. kr. vedrører opsparing i daginstitutionerne. De resterende 22 mil. kr. kan henføres til, at der forventes realiseret 304 pladser mindre end budgetteret i 2003.

 

Tabel 4.  Budget for daginstitutionsområdet sammenlignet med det endelige regnskab på området i 2002

2002	Mindreforbrug (i kr.)	Mindre forbrug (i pct.)	Mindreforbrug i aktiviteter (i pct.)
Vuggestue	32.780	8,1	0,1
Børnehave (1)	36.181	7,3	3,3
Integreret institution	92.501	10,7	0,3

(1) Heri er indregnet merforbrug på funktion 5.17.1. Særlige dagtilbud og særlige klubber

At mindreforbruget i kr. er større end mindreforbruget i aktivitet betyder, at enhedspriserne i 2002 har været mindre end budgetteret. For 2003 er der jf. figur 2 derimod tale om højere enhedspriser end budgetteret.

Analysen af økonomi- og aktivitetstal kan i økonomistyringen dels anvendes til en vurdering af om overførsler af mindreforbrug for et givent området skal korrigeres for, at der ikke er leveret den budgetterede aktivitet, dels til en vurdering af om enhedspriserne har det rigtige niveau. Ligger enhedspriserne på et område i flere år markant under eller over det budgetterede, bør det give anledning til at revurdere budgettildelingen til området.

En anden vigtig informationskilde til vurdering af om niveauet for enhedspriserne er acceptabelt er 6-by nøgletallene. I tabel 5 er nettodriftsudgifterne til dagspasning pr. barn udregnet. Tallene viser, at Københavns Kommune er den anden dyreste kommune i sammenligningen, kun overgået af Århus.

 

Tabel 5. Nettodriftsudgifter (kr.) til dagpasning for børn pr. barn, budget 2003

	Århus	Odense	Aalborg	Esbjerg	Randers	København
Nettodriftsudgifter til dagpasning pr. pr. barn, kr.	54.611	37.083	42.897	40.401	41.442	51.743

 

I 2004 forventes der udviklet sammenlignelige nøgletal for enhedsudgifterne på dagspasningsområdet og de øvrige større serviceområder.

 

Udvikling af kommunens økonomistyring

I dag sker der en delvis styring på aktivitetstal bl.a. i form af demografimodellen.

I budgetforliget for 2004 sættes der øget fokus aktivitetstal og enhedspriser. Det øgede fokus vil bidrage til at styrke det nøgletalsarbejde, der allerede er i 6-bysamarbejdet.

Styringen på aktiviteter betyder, at tallene kan anvendes til at vurdere, om der leveres den service ex. i form af pladser, der er vedtaget i budgettet. Tallene kan endvidere danne grundlag for at vurdere, i hvilket omfang et mindreforbrug skyldes færre aktiviteter eller lavere omkostninger.

I (regnskab) 2003 skal forvaltningerne indberette aktivitetstal og enhedspriser på så mange områder som muligt. I 2004 er det målet, at sættet yderligere fokus på aktiviteter og enhedspriserne i forbindelse med prognosen for april og oktober 2004.

I 2005 skal aktivitetstal være indarbejdet i budgettet således, at budgetgrundlaget bygger på aktivitetstal og enhedspriser. Dette vil gøre det lettere for Borgerrepræsentationen at fortage prioriteringer mellem områder mv. samtidig med, at forvaltningerne i højere grad skal vurdere om de overholder de forudsætninger, der blev lagt til grund for budgettet. 

 

6. Udvikling i forventet kasse

I denne prognose er tabellen med opgørelsen af kommunens kassebeholdning flyttet til bilag 3. Opgørelsen bringes i stedet som en graf med den forventede udvikling i kommunens kasse i budgetoverslagsårene (2003- 2006) jf. figur 3.

 

Kommunens kasse ultimo året

Københavns Kommune havde primo 2003 en kassebeholdning på 2.172 mill. kr.

Borgerrepræsentationen har frem til 3. kvartal af 2003 vedtaget tillægsbevillinger på i alt 2.056 mill. kr., herunder en tillægsbevilling på 250 mill. kr. til Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget til dækning af et forventet merforbrug i 2003 jf. bilag 2.

Udvalgene har for 2003 indberettet en samlet forbedring på 1.639 mill. kr.

Sammenlagt ventes kassebeholdningen ultimo 2003 at udgøre 1.843 mill. kr. jf. bilag 3.

Figur 3. Udviklingen i den forventede kasse, ultimo året, 2003-2007.

 

 

Kommunens reelle kasse

Økonomiforvaltningen vurderer på nuværende tidspunkt, at der kan ventes overført i størrelsesordenen 952 mill. kr. af udvalgenes mindreforbrug fra 2003 til 2004, forudsat at betingelserne herfor er opfyldte.

Borgerrepræsentationen har truffet beslutning om anvendelse af i alt 769 mill. kr. i overslagsårene 2004-2006. I figur 1 er den forventede udvikling i den reelle kasse opgjort. De nærmere forudsætninger fremgår af bilag 3.

Kommunens reelle kassebeholdning ventes med udgangspunkt i disse forudsætninger at udgøre 789 mill. kr. ultimo 2006.

I sidste prognose blev den reelle kassebeholdning opgjort til 1.054 mill. kr. Den reelle kassebeholdning er dermed reduceret med 265 mill. kr. Reduktionen skyldes primært budgetaftalen for 2004, hvor der indgår et kassetræk samt mellemfinansiering af børneplanen. Herudover er der en forventning om, at kommunen i 2006 skal tilbagebetale penge til staten grundet valg af selvbudgettering i 2003.

Modsat trækker forbedringer på finansposterne, der primært skyldes tekniske forbedringer. Afregningstidspunktet for A-skatten for kommunens bagudlønnede er flyttet således, at den skal betales en dag senere, hvilket giver en forskydning mellem 2003 og 2004 på godt 320 mill. kr. Forskydningen vil omtræde i regnskabet for 2003. Der er endvidere udskudt lån fra 2003 på 343 mill. kr., hvor Økonomiforvaltningen vil vurdere behovet for låneoptag i 2004.

 

 

7. Udvalgenes og Revisionsdirektoratets indberetninger

Udvalgenes indberettede afvigelser kan sammenfattes således:

Tabel 6. Udvalgenes og Revisionsdirektoratets forventede afvigelser.

Mill. kr.	Ramme	belagt	Indtægts-	Lov-	Finans-
	Drift	Anlæg	dækket	bundne	poster*	I alt
REV	1	-	-	-	0	1
ØU	94	311	-	40	413	858
KFU	3	100	-	-	0	103
UUU	25	99	-	-	48	172
SOU	-6	6	-	18	6	24
FAU	198	33	-	-37	80	274
BTU	50	124	-51	0	-15	108
MFU	6	5	51	-	37	99
Kassebevægelse i alt	371	678	0	22	568	1.639

Noter: - angiver en merudgift/mindreindtægt.

* Finansposter for ØU omfatter også skatter- og udligning

Som bilag 4 vedlægges udvalgenes indsendte bidrag (aflæggerbordet). I bilag 1 er optrykt et resume af hvert bidrag. Resuméet indeholder bl.a. en vurdering af om udvalgenes aktiviteter er i overensstemmelse med det forventede regnskab.  

 

Revisionsdirektoratet

Revisionsdirektoratet forventer, at direktoratets rammebevilling for 2003 kan overholdes.

Det indstilles, at Revisionsdirektoratets indberetning om forventet regnskab 2003 tages til efterretning.

 

Økonomiudvalget

Det forventes, at Økonomiudvalgets rammebevilling for 2003 kan overholdes.

Det indstilles, at Økonomiudvalgets indberetning om forventet regnskab for 2003 tages til efterretning.

 

Kultur- og Fritidsudvalget

Kultur- og Fritidsudvalget har indberettet, at udvalget forventer at overholde rammebevillingen for 2003.

Det indstilles, at Kultur- og Fritidsudvalgets indberetning om forventet regnskab for 2003 tages til efterretning.

 

Uddannelses- og Ungdomsudvalget

Uddannelses- og Ungdomsudvalget har indberettet, at udvalget forventer at overholde rammebevillingen for 2003.

Det indstilles, at Uddannelses- og Ungdomsudvalgets indberetning om forventet regnskab for 2003 tages til efterretning.

 

Sundheds- og Omsorgsudvalget

Sundheds- og Omsorgsudvalget har indberettet, at udvalget forventer at overholde rammebevillingen for 2003.

Det indstilles, at Sundheds- og Omsorgsudvalgets indberetning om forventet regnskab for 2003 tages til efterretning.

 

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget har indberettet, at udvalget forventer at overholde ra mmebevillingen for 2003.

Der er igangsat en undersøgelse af den i juliprognosen indberettede ubalance i Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets budget, hvor økonomistyringen undersøges på de områder, hvor ubalancen er opstået. Undersøgelsen gennemføres af Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Økonomiforvaltningen med bistand fra Revisionsdirektorat. Økonomiudvalget og Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget bliver løbende orienteret om status for arbejdet, og det forventes, at der vil ske en samlet afrapportering til de to udvalg hhv. den 9. og 10. december 2003.

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget forventer, at indtægterne fra staten på flytningeområdet falder i 2005 grundet mindre aktivitet på området. De nærmere konsekvenser af indtægtsfaldet undersøges i øjeblikket af Økonomiforvaltningen og Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen bl.a. i lyset af, at en del af pengene er allerede fordelt til andre serviceområder. De i denne prognose indberettede forbedringer på driftsudgifterne på i alt 198 mill. kr. bør derfor vurderes i lyset af finansieringsbehovet i 2005 på 65 mill. kr. Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget er orienteret om finansieringsbehovet. Der forventes at foreligge en fælles orientering af Økonomiudvalget og Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget ultimo året.

Det indstilles, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets indberetning om forventet regnskab 2003 tages til efterretning.

 

Bygge- og Teknikudvalget

Bygge- og Teknikudvalget forventer at overholde deres rammebevilling for 2003.

På de rammebelagte områder er der et samlet mindreforbrug på 91 mill. kr., der dels skyldes mindreudgifter på 72 mill. kr. vedrørende uforbrugte midler til byfornyelsen under Plan & Arkitektur, dels skyldes mindreudgifter på 21 mill. kr., som kan henføres til forsinket renovering af offentlige toiletter. Mindreforbruget ventes overført til at gennemføre aktiviteterne i 2004.

Økonomiudvalget får på deres møde den 18. november fremlagt et forslag om ekstraordinært at anvende 8 mill. kr. til Grønne Gårde. Det foreslås endvidere, at det resterende mindreforbrug på byfornyelsesområdet i 2003 anvendes til at reducere kommunens låneoptagelse. Vedtages forslaget vil låneoptaget til byfornyelse blive reguleret i overensstemmelse med beslutningen.

På de indtægtsdækkede områder forventes mindreindtægter på 50 mill. kr. under Kommune Teknik København(KTK), da KTK's indtjening ikke kan leve op til de opstillede budgetforudsætninger. Dette en forværring på 31 mill. kr. side juliprognosen.

Bygge- og Teknikforvaltningen fremlægger en særskilt indstilling om den videre udvikling i KTK med henblik på, at der i 2004 kan tage endelig stilling til KTK's fremtid. Indstillingen forventes fremlagt primo 2004 for Økonomiudvalget.

Det indstilles, at Bygge- og Teknikudvalgets indberetning om forventet regnskab for 2003 tages til efterretning.

 

Miljø- og Forsyningsudvalget

Miljø- og Forsyningsudvalget forventer at overholde deres rammebevilling for 2003.

Økonomiforvaltningen kan på baggrund af indberetningen fra Miljø- og forsyningsudvalget konstatere, at der på el-området i kvartalsregnskabet er mindre nettoindtægter i 2003 sammenlignet med 2002. På varmeområdet er en verserende afgiftssag vedr. 2003 endnu ikke afsluttet. Afsluttes afgiftssag på varme ikke i 2003 forventes et yderligere mindreforbrug på 60 mill. kr.

 

Økonomiforvaltningen har i forbindelse med behandlingen af prognosen stillet en række spørgsmål til Miljø- og Forsyningsforvaltningen vedr. det forventede regnskab. På baggrund af svarene vil Økonomiforvaltningen fortsætte dialogen med Miljø- og Forsyningsforvaltningen om det forventede regnskab for 2003.

Økonomiforvaltningen vil sammen med Miljø- og Forsyningsforvaltningen frem til regnskabsafslutningen vurdere det forventede regnskab for KE nærmere. Dette ved, på baggrund af oplæg fra Miljø- og Forsyningsforvaltningen, at gennemgå de økonomiske resultater fordelt på forsyningsarter, herunder udviklingen på finansposterne.

KE skal i budget 2003 levere en samlet finansiering på 211 mill. kr. efter finansiering af anlægsudgifter. Miljø- og Forsyningsudvalget skal samlet levere et finansieringsbidrag på 118 mill. kr., der bl.a. er forudsat anvendt til afdrag på kommunens langfristede gæld.

 

Opfølgning på handlingsplan

Økonomiudvalget har til denne prognose bedt Miljø- og Forsyningsudvalget om at redegøre for status for de aktiviteter til forbedring af KE's prognoser, der er nævnt i orienteringen til Økonomiudvalgt af 28. januar

Udvalget har til prognosen fremsendt en redegørelse (bilag 5) der gennemgår de fremskridt der er opnået i forbindelse med opfyldelse af handlingsplanen. En central del af handlingsplanen er, at vurderingerne af finansforskydningerne skal baseres på en model, der sammenkædede udviklingen i driften med udviklingen på finansposterne.

Miljø og Forsyningsforvaltningen skriver i indstillingen til regnskabsprognosen, at "KE vurderer, at modellen ikke på nuværende tidspunkt kan af- eller bekræfte estimatet for blandt andet forbrugsdebitorer". I indstillingen står der videre " Sekretariatet er enig med KE i, at modellen ikke i den foreløbige form og med den nuværende anvendelse og præsentation er i stand til i væsentlig grad at underbygge og kvalificere regnskabsprognosen og kvartalsregnskabet. Der er således behov for yderligere at intensivere arbejdet med udformningen af en model for finansforskydninger, der kan underbygge sammenhæng mellem driften og finansposterne.

Økonomiforvaltningen forudsætter, at der senest den 1. januar 2004 foreligger en model for budgettering og periodisering af og opfølgning på KE's finansposter. Økonomiforvaltningen vil fortsætte dialogen med Miljø- og Forsyningsforvaltningen med henblik på at styrke økonomistyringen.

 

8. Kvartalsregnskab

Formålet med aflæggelsen af kvartalsregnskaber er på et så tidligt tidspunkt som muligt at identificere de budgetpos ter, som udvikler sig anderledes end forudsat, således at der kan iværksættes analyser af årsagerne til udviklingen og tiltag for at imødegå den.

Forudsætningen for et brugbart kvartalsregnskab er, at der er kontinuitet over tid i de valgte regnskabsprincipper, og at bogføringen er ajour. Endvidere fordrer et kvartalsregnskab en så nøjagtig fordeling af budgettet som muligt, for at fordelingen kan afspejle det faktiske forløb.

Kvartalsregnskabet udviser et samlet mindreforbrug på 238 mill. kr. Afvigelsen skyldes primært periodeforskydninger og ufuldstændig periodisering af finansposterne. På de rammebelagte områder er der således et mindreforbrug på 597 mill. kr.

De lovbundne områder udviser mindreudgifter på 18 mill. kr. i kvartalsregnskabet.

Tabel 7. Kvartalsregnskabs afvigelser, 3. kvartal 2003.

Mill. kr.	Ramme	belagt	Indtægts-	Lov-	Finans-
	Drift	Anlæg	dækket	bundne	poster*	I alt
REV	0	-	-	-	-1	-1
ØU	49	221	-	12	447	729
KFU	-22	-13	-	-	-55	-90
UUU	-42	84	-	-	-36	5
SOU	-24	9	-	9	-541	-548
FAU	151	12	-	-8	9	164
BTU	52	132	-93	5	-141	-44
MFU	-4	-7	-64	-	99	23
Kassebevægelse i alt	160	437	-157	18	-220	238

Noter: - angiver en merudgift/mindreindtægt.

* Finansposter for ØU omfatter også skatter- og udligning

I dette kvartalsregnskab udviser finansposterne en merudgift på i alt 220 mill. kr. i forhold til det periodiserede budget, hvilket dog i forhold til juliprognosen er en forbedring på 516 mill. kr.

Størstedelen af forbedringen skyldes forskydninger på Økonomiudvalgets finansposter.

På baggrund af udvalgenes indberettede afvigelser på finansposterne og forklaringerne hertil, er det Økonomiforvaltningens opfattelse, at der fortsat er behov for at følge udviklingen på kommunens finansposter tæt i de kommende prognoser. Der er bl.a. behov for at udvalgenes sikre, at der sker en korrekt periodisering af budgetterne, herunder af finansposterne.

Økonomi

-

Miljøvurdering

Ingen konsekvenser.

 

Høring

-

Andre konsekvenser

-

Bilag

Bilag 1: Resume af udvalgenes og Revisionsdirektoratets bidrag.

Bilag 2. Tiltrådte tillægsbevillinger.

Bilag 3:Likviditetsprognose.

Bilag 4: Udvalgenes og Revisionsdirektoratets indsendte prognoser (fremlægges på aflæggerbordet).

Bilag 5: Opfølgning på KEs arbejde med at forbedre økonomistyringen.

 

 

 

 

Erik Jacobsen

 

 

/ Bjarne Winge