Oplæg til Københavns Kommunes Internationale Strategi
Oplæg til Københavns Kommunes Internationale Strategi
Økonomiudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde tirsdag den 25. november 2003
J.nr. ØU 385/2003
1. Oplæg til Københavns Kommunes Internationale Strategi
INDSTILLING
Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget anbefaler,
at Borgerrepræsentationen tiltræder vedlagte udkast til Københavns Kommunes Internationale Strategi (bilag 1) og
at Borgerrepræsentationen pålægger Økonomiudvalget i år 2006 at forelægge en evaluering af den internationale strategi og udvalgenes handlingsplaner og
at Borgerrepræsentationen dermed har taget stilling til et medlemsforslag fremsat af Klaus Bondam (B) om international strategi for Københavns Kommune (BR 20/03), henvist til Økonomiudvalget i Borgerrepræsentationens møde 16. januar 2003.
Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget tiltræder,
at Økonomiforvaltningen
forelægger Økonomiudvalget en statusrapportering for arbejdet med fagudvalgenes
internationale handlingsplaner i efteråret 2004
RESUME
Københavns Kommune har hidtil ikke haft en samlet
strategi for byens internationale engagement. Målet med den internationale
strategi er derfor at øge udbyttet af kommunens internationale indsats gennem
en mere koordineret og målrettet indsats. Udgangspunktet for strategien er en
vision og nogle overordnede målsætninger.
Visionen er,
1. at København skal være en
attraktiv og respekteret storby og
2. at Københavns Kommune skal
være ledende i samarbejdet med andre europæiske storbyer.
Københavns Kommunes internationale arbejde
koncentreres om tre målsætninger for byens udbytte af internationalt arbejde:
læring, indflydelse og vækst.
§
Den lærende by: International vidensdeling
og erfaringsudveksling er en grundlæggende forudsætning for en fortsat
udvikling af byen til glæde for borgere og virksomheder.
§
Den indflydelsesrige by: København skal som storby
og centrum i Øresundsregionen varetage sine naturlige interesser inden for
overnational regelfastsættelse, europæisk bypolitik og regional positionering.
§
Byen i vækst: København skal som motor i
Øresundsregionen markere sig på linie med de bedste byer i Europa i den
internationale konkurrence om investeringer, vækst, service, uddannelse, job og
turisme.
Strategien er gældende for Københavns Kommunes forvaltninger og institutioner.
Københavns Kommunes primære samarbejdspartnere er
andre europæiske storbyer. Valg af internationale samarbejdspartnere skal
primært ske ud fra faglig relevans. Herudover skal der lægges særlig vægt på at
styrke samarbejdet med strategiske samarbejdspartnere.
Den internationale strategi skal konkretiseres i en
handlingsplan af de enkelte fagudvalg, bl.a. for at fastlægge de faglige
prioriteringer.
Den internationale strategi og udvalgenes handlingsplaner evalueres i 2006. Økonomiudvalget forelægges efteråret 2004 en statusrapportering for arbejdet med fagudvalgenes handlingsplaner.
SAGSBESKRIVELSE
Økonomiforvaltningen besluttede 8. maj 2001 at
igangsætte et strategisk projekt med henblik på at undersøge hvilke særlige
potentialer, København har i forhold til andre storbyer i Europa. I tilknytning
til udarbejdelsen af projektbeskrivelsen blev det besluttet at inddrage en
række relaterede strategiske områder, herunder udarbejdelsen af en
international strategi for Københavns Kommune.
Kredsen af administrerende direktører i Københavns
Kommune besluttede den 28. februar 2002 at iværksætte en proces for at få
formuleret en international strategi for Københavns Kommune. Til dette formål
blev der den 20. marts gennemført et Kick-off seminar med repræsentanter fra
fagforvaltningerne. Efterfølgende blev der udpeget en styregruppe samt tre
tematiske projektgrupper, der skulle bidrage til formuleringen af den
internationale strategi.
Direktør Paul Sax Møller fra Økonomiforvaltningen blev udpeget som formand for styregruppen og forvaltningerne udpegede herudover hver et medlem af styregruppen:
Navn |
Forvaltning |
Paul Sax
Møller (formand) |
ØKF |
Ole Bach |
BTF |
Merete Evers
|
KFF |
Jørgen Lund Madsen
|
MFF |
Torben Brøgger
|
FAF |
Ib Haurum
|
SUF |
Annie
Sandberg
|
UUF |
Eskil Thuesen |
ØKF |
Jan Horskjær
|
ØKF |
Esther Davidsen (observatør)
|
ØKF |
Marc Jørgensen (observatør)
|
ØKF |
Styregruppen har afholdt 4 møder.
I hver af projektgrupperne deltog repræsentanter fra samtlige fagforvaltninger. Projektgrupperne stod for informationsindsamling på de områder, som dannede baggrund for udviklingen af den internationale strategi. I alt blev fem indsatsområder undersøgt:
§ Fonde
§ Kommunikation og IT
§ Markedsføring
§ Videns- og erfaringsnetværk
§ Interesse- og indflydelsesnetværk.
På baggrund af dette arbejde blev det af styregruppen godkendte udkast til international strategi af Økonomiforvaltningen 24. marts 2003 sendt i høring hos fagforvaltningerne, Copenhagen Capacity, Wonderful Copenhagen og Øresundskomiteen. Ved høringsfristens udløb var der indkommet høringssvar/kommentarer fra alle parter (vedlagt som bilag 2), og strategien er på en række områder blevet justeret på grundlag af de indkomne bemærkninger.
Supplerende
bemærkninger
Københavns Kommune har ikke tidligere haft en samlet
international strategi. Fraværet af overordnede målsætninger og prioriteringer
har gjort det vanskeligt at koordinere og målrette kommunens internationale
aktiviteter. Baggrunden for det foreliggende strategiudkast er, at et voksende
internationalt engagement i kommunen har øget behovet for en fælles platform.
Geografisk og
bymæssigt fokus
Undervejs i forløbet har der været drøftelser af
hvilket geografisk og bymæssigt fokus, der skal lægges i strategien.
Gennemgangen af kommunens internationale aktiviteter viser, at valget af
samarbejdspartnere sker ud fra faglige hensyn samt at den nuværende
internationale indsats er koncentreret om samarbejde med europæiske storbyer og
byorganisationer. Disse netværk er stærkere end de globale netværk. Desuden er
det først og fremmest større, europæiske byer København kan lære af, arbejde
sammen med – og konkurrere med.
Herudover skal der lægges særlig vægt på samarbejdet
med strategiske samarbejdspartnere (eksempelvis Malmø og Berlin) og med byerne
omkring Østersøen. Dette samarbejde med de nærmeste naboer, foregår på et
forholdsvist tæt plan f.eks. som samarbejdsaftaler mellem to byer om en række
konkrete projekter på forskellige fælles indsatsområder.
Dette fokus vil som udgangspunkt være
retningsgivende for kommunens overordnede internationale indsats og
prioriteringen af indsatsområder – herunder deltagelsen i internationale
organisationer. Uagtet dette vil de enkelte forvaltninger og institutioner
fortsat frit kunne vælge partnere i konkrete samarbejdsprojekter, når det er fagligt
velbegrundet: Eksempelvis findes der også uden for storbyerne dygtige skoler og
der findes inspirerende byplanlægning og grænsesamarbejde uden for Europa
f.eks. i Nordamerika.
Det forventes, at forvaltningerne styrker
besøgsaktiviteterne udenfor Europa i de kommende år, ligesom det på sigt kan
overvejes at indgå enkelte samarbejdsaftaler uden for Europa, jf. nedenfor.
Samarbejdsaftaler
og venskabsbyer
I overvejelserne om den internationale strategi har
samarbejdsformerne også været undersøgt.
København har i dag to samarbejdsaftaler vedtaget af
Borgerrepræsentationen. En med Malmø by indgået i 2000 og en med Berlin indgået
i 2002. Disse aftaler indeholder erklæringer om konkrete samarbejdsområder. Malmø-aftalen
er baseret på en vision og en handlingsplan. Handlingsplanen, hvori specifikke
samarbejdsemner udpeges, opdateres hvert andet år. Samarbejdsaftaler er generelt
konkrete aftaler med et antal specifikke indsatsområder som f.eks. løsninger
til fremme af brug
af offentlig transport i byer, bæredygtig udvikling, erfaringsudveksling
om social politik el.lign. Disse aftaler har oftest en tidsbegrænset horisont.
Københavns Kommune har hidtil af principielle grunde
ikke indgået venskabsbyaftaler med andre byer, idet byen som hovedstad ikke har
ønsket at favorisere nogle byer frem for andre. Indholdet af en gennemsnitlig
venskabsbyaftale er som oftest bredt formulerede aktiviteter om kultur som
f.eks. udstillinger, koncerter og officielle politiske besøg. Hovedformålet er
at opbygge venskaber og udvide det generelle kendskab til hinanden.
I forbindelse med arbejdet med en international
strategi har Økonomiforvaltningen undersøgt, hvorledes andre storbyer som
Madrid, Manchester, Paris, London, Stockholm og Helsinki varetager tosidet
samarbejde. Konklusionen er, at disse byer i løbet af de seneste år er begyndt
at gå væk fra indgåelse af brede venskabsbyaftaler. Dette begrundes med, at
udbyttet af dem er for lille, at de er svære at komme ud af og at indholdet er
for overfladisk. I stedet satses der på samarbejdsaftaler om konkrete projekter
inden for specifikke indsatsområder.
På baggrund af ovenstående anbefaler
Økonomiforvaltningen, at Københavns Kommune i stedet for generelle
venskabsbyaftaler søger at udvikle et begrænset antal længerevarende
samarbejder med andre storbyer. Dette skal være konkrete samarbejder om emner,
som er af særlig faglig relevans for Københavns Kommune, hvor udveksling af
erfaringer indeholder et potentiale for udvikling af områderne.
Byerne udvælges ud fra en identificering af
potentielle samarbejdsbyer og –emner. Af potentielle byer kan nævnes Paris,
hvor der allerede foreligger forslag om et samarbejde om miljø og cykeltrafik,
eller Glasgow, hvor Københavns Kommune i gennem længere tid har haft et
samarbejde på uddannelsesområdet.
Offentligt-privat samspil
I forbindelse med udarbejdelsen af den internationale
strategi har der også været overvejelser om, hvorvidt systemeksport burde indgå
heri. Systemeksport er imidlertid et af de mulige redskaber inden for
offentligt-privat samarbejde, der er et indsatsområde i Københavns Kommunes
erhvervspolitiske strategi og handlingsplaner. Andre redskaber er
udviklingskontrakter og kommunens rolle som kritisk efterspørger. De hidtidige
erfaringer med systemeksport i Københavns Kommune, især inden for affaldshåndtering,
har vist, at det er vanskeligt at få udbyttet til at stå mål med den nødvendige
ressourceindsats. Erfaringerne med udviklingskontrakter har været mere
positive, f.eks. et udviklingssamarbejde med deltagelse af brandvæsenerne i
København og Århus, Falck, TDC og en IT-virksomhed om anvendelse af avanceret
computerteknologi i brandmandsdragter. Det vil indgå i overvejelserne i forbindelse
med Københavns Kommunes nye erhvervspolitiske strategi for 2005-08, hvordan
indsatsen for at styrke offentligt-privat samarbejde kan tilrettelægges bedst muligt.
Støttefunktion og økonomi
I vedlagte høringssvar efterspørger flere forvaltninger overvejelser om øget ressourceforbrug til internationalt arbejde som følge af den internationale strategi. Det være sig ressourcer i de enkelte forvaltninger eller flere ressourcer i Økonomiforvaltningen til understøttelse af forvaltningernes arbejde (puljemidler til EU-projektforberedelser, help desk-funktion, og øget projektteknisk støtte).
Økonomiforvaltningen skal bemærke, af den internationale strategi tager udgangspunkt i det nuværende indsatsniveau. En styrkelse af indsatsen skal i høj grad komme fra koordinering og målretning af den nuværende indsats.
På markedsføringsområdet er der med styrkelsen af Copenhagen
Eventures med 3,5 mio. kr. årligt skabt et varigt løft af
markedsføringsindsatsen, der står mål med det ambitionsniveau, der lægges op
til i strategien.
Københavns Kommunes internationale arbejde er et middel til at opnå faglige og politiske mål. International aktivitet i forvaltningerne skal derfor igangsættes med udgangspunkt i forvaltningernes behov og prioriteringer. I den sammenhæng skal de også indgå i de enkelte fagudvalgs økonomiske prioriteringer, eksempelvis i forbindelse med behandlingen af handlingsplanen for udvalgets internationale aktiviteter. I den forbindelse kan også indgå lokale puljer til eksempelvis udgifter til EU-projektforberedelser eller medfinansiering.
Økonomiforvaltningen – herunder særlig Bruxelles kontoret – varetager i dag en række koordinerende og rådgivende funktioner i forhold til forvaltningerne på det internationale område, jf. beskrivelsen af Økonomiforvaltningens ansvar for projektdeltagelse og videns- og erfaringsnetværk i udkast til den internationale strategi. Denne indsats vil blive fastholdt og målrettet. Centrale puljeordninger på det internationale område bør efter Økonomiforvaltningens vurdering forbeholdes særlige indsatsområder, jf. eksempelvis afsættelsen af 6 mio. kr. til aktiviteter i.f.m. EU-formandskabet (BR 269/02).
Øresundssamarbejdet
I sit høringssvar rejser Øresundskomiteen spørgsmålet, hvorvidt Øresundsregionale aktiviteter bør betragtes som internationale eller regionale. Når Malmø Stad og Københavns Kommune indgår i partnerskab med andre storbyer i en lang række internationale netværk og projekter er det naturligvis omfattet af den internationale strategi. Men udviklingen af samarbejdet i Øresundsregionen – herunder i Øresundskomiteen – har et bredere sigte om at etablere en integreret region med fælles arbejds- og boligmarked og sammenhængende service- og uddannelsestilbud. Økonomiforvaltningens vurdering er derfor, at dette arbejde har en karakter, der er væsensforskellig fra de aktiviteter, der er beskrevet i den internationale strategi.
Udvalgenes handlingsplaner
Med udgangspunkt i principperne i Københavns Kommunes internationale strategi vedtager hvert fagudvalg en international handlingsplan for de enkelte forvaltninger. Handlingsplanen fastlægger bl.a. faglige prioriteringer og indsatsområder for den enkelte forvaltnings internationale arbejde. Indsatsområderne bør både omfatte områder, hvor København har særlige kompetencer og områder, hvor København med fordel kan lære af andre byers erfaringer (udveksling af best practice). Handlingsplanerne forventes vedtaget senest 1. juli 2004 og skal løbende vurderes og justeres af udvalgene.
Økonomiforv altningen understøtter forvaltningernes arbejde med at udarbejde handlingsplanerne, bl.a. ved afholdelse af et implementeringsseminar d. 20. oktober 2003. Økonomiforvaltningen vil efteråret 2004 forelægge Økonomiudvalget en status for udvalgenes handlingsplaner.
Evaluering
Det vil være nødvendigt efter nogle år at vurdere effekten af den internationale strategi og forvaltningernes handlingsplaner, herunder behovet for justeringer i vision og målsætninger. Strategien vil blive vedtaget i efteråret 2003, mens de enkelte forvaltninger vil udarbejde handlingsplaner i løbet af 2004.
Derfor foreslås, at Økonomiforvaltningen i samarbejde med de øvrige forvaltninger i 2006 gennemfører en evaluering af den internationale strategi og udvalgenes handlingsplaner.
Evalueringen godkendes af Økonomiudvalget og forelægges Borgerrepræsentationen.
Internationale bysammenligninger
Den i budgetaftalen
for 2004 omtalte internationale sammenligning mellem København og andre urbane
områder i Europa vil blive beskrevet nærmere i en kommende indstilling om
budgetprocessen for 2005.
Medlemsforslag BR 20/03
Klaus Bondam (B) fremsatte på Borgerrepræsentationens møde d. 16. januar 2003 et medlemsforslag BR 20/03 om Københavns Kommunes internationale strategi med følgende ordlyd; "Borgerrepræsentationen henstiller til Økonomiforvaltningen i samarbejde med de øvrige forvaltninger at udarbejde forslag til international strategi for Københavns Kommune. Strategien skal bygge på en vurdering af det udviklingspotentiale for byen, der ligger på dette område."
Det Radikale Venstre stillede forslag om, at medlemsforslaget blev henvist til Økonomiudvalget. Forslaget blev godkendt med 47 stemmer imod 4. For stemte A, V, F, B, Ø, C og D. Imod stemte O.
ØKONOMI
Udgifterne til
internationalt arbejde afholdes inden for forvaltningernes budgetter, hvorfor
forslaget ikke har økonomiske konsekvenser.
MILJØVURDERING
Forslaget har
ingen miljømæssige konsekvenser
HØRING
-
BILAG
1. Københavns Kommunes Internationale Strategi
2. Indkomne høringssvar
Erik Jacobsen
/Paul Sax Møller