Redegørelse for det øvrige behov for idrætskapacitet i København

København vokser og forandrer sig. Der kommer nye bydele og antallet af børn og unge stiger markant. På den baggrund har Borgerrepræsentationen i forbindelse med overførselssagen 2011-2012 besluttet, at Kultur- og Fritidsforvaltningen skal fremlægge en analyse af behovet for idrætsfaciliteter i København.

Kultur- og Fritidsudvalget anbefaler over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen,

1.      at indstillingen med bilag tages til efterretning.

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiforvaltningen oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

Økonomiudvalget har ingen bemærkninger til sagen.

Der kommer omkring 1.000 nye borgere til København hver måned. Nye bydele opstår og antallet af børn og unge forventes at stige med knap 25.000 i løbet af de kommende 12 år. Det betyder, at det til stadighed er nødvendigt at se på behovet for idrætsfaciliteter. 

Det var også baggrunden for, at der med overførselssagen 2011-2012 fra BR den 10. maj 2012 blev besluttet, at Børne- og Ungdomsforvaltningen og Kultur- og Fritidsforvaltningen til budgetforhandlingerne for 2013 fremlægger en oversigt over de københavnske folkeskoler, der fysisk kan udbygges og på hvilke skoler, der også er plads til idrætshaller. Samtidig skal Kultur- og Fritidsforvaltningen fremlægge en analyse af det øvrige behov for idrætskapacitet. Det sidste sker med nærværende indstilling.

Idrætsområdet har været i fokus gennem en årrække. Der er kommet nye faciliteter, fokus på størst mulig adgang til faciliteterne døgnet rundt og nye samarbejdsformer mellem foreninger og kommunen. Udfordringerne søges løst så tæt på brugere og borgere som muligt.

Dette til trods viste Kultur- og Fritidsforvaltningen i 2011, at der skal investeres i størrelsesordenen 2,5 mia. kr. frem til 2025 alene hvis Københavns Kommune skal fastholde det nuværende serviceniveau på kultur- og fritidsområdet. Udfordringerne skal ses i sammenhæng med, at der allerede i dag er fuld belægning på størstedelen af byens idrætsfaciliteter.

Kultur- og fritidsområdet er ikke demografireguleret som f.eks. børne- og ungdomsområdet. Det betyder, at en befolkningstilvækst ikke ”automatisk” udløser ressourcer til flere og nye idrætsfaciliteter. Derfor skal der være løbende fokus på nye faciliteter i såvel eksisterende som nye bydele.

I arbejdet med en udbygning af idrætskapaciteten skal indgå faktorer som befolkningssammensætningen, idrætsmønsteret og f.eks. mulighederne for at etablere idrætshaller på skolerne.

Kapacitetsredegørelsen er vedlagt (bilag 1). Den er struktureret ud fra følgen temaer:

·         De ”klassiske” faciliteter,

·         Byens rum til de selvorganiserede,

·         Specialanlæg – mangfoldighed og elite.

I redegørelsen er der oplistet forslag til forskellige idrætsfaciliteter. Realiseres de alle vil det koste i størrelsesordenen 1,65 mia. kr. Hertil kommer driftsudgifter.

Forslagene tjener alene til illustration af, hvad forvaltningen vurderer, der kan være behov for på idrætsområdet frem mod 2025. Ikke alle forslag er politisk behandlede.

De ”klassiske” faciliteter

Med den store vækst i antallet af børn og unge er der behov for flere faciliteter til de klassiske holdidrætter som f.eks. håndbold og fodbold. Her er det oplagt at se nærmere på folkeskolerne og de muligheder, der er for at etablere skoleidrætshaller.

Der er på det seneste placeret flere idrætsfaciliteter på skoler, som idrætshaller på Vanløse Skole og Skolen ved Islands Brygge, mindre idrætshaller på Lykkebo Skole og Nyboder Skole, samt udearealer på Lykkebo Skole og Ellebjerg Skole (2012). Og der er planer om forslag om skole/idrætsprojekter i fremtiden – bl.a. med den nye skole på Østerbro og i Ørestad Syd.

Det er helt centralt, at skole/idræt samarbejdet fortsætter, da potentialet stadig er stort. Børne- og Ungdomsforvaltningen og Kultur- og Fritidsforvaltningen har udarbejdet en oversigt over, hvilke skoler, der har potentiale til at blive udbygget med idrætshaller. Det skønnes, at der er mulighed for udbygning med idrætshaller på 21 skoler i København. Her er de umiddelbart højst prioriterede skoler Brønshøj Skole, Sønderbro Skole, Tagensbo Skole, Lundehusskolen, Bellahøj Skole, Ellebjerg Skole og Strandvejsskolen.

Herudover rummer bl.a. Club Danmark Hallen gode muligheder for at løse mange af holdidrættens udfordringer. Det gælder både i forhold til skolebørn og foreningslivet.

Københavns Kommune står endvidere over for store udfordringer med at tilbyde faciliteter til de mange fodboldaktive. Fodboldspillerne kappes tiden på fodboldbanerne på byens idrætsanlæg, i parkerne og i byrummets små boldbure. Det skal ses i sammenhæng med, at efterspørgslen på fodboldfaciliteter alt andet lige vil vokse i takt med et stigende antal københavnere.

En anden stor udfordring er at tilpasse faciliteterne et foranderligt idrætsmønster. Tendensen peger på en øget interesse for at spille 3-, 5- og 7-mandsfodbold på små baner samt fremvækst af nye varianter af boldspillet, herunder futsal, street-soccer og beach-soccer. Det afføder et ønske om andre banestørrelser end de traditionelle store 11-mandsbaner.

Samtidig er der behov for at se på kvaliteten af de nuværende fodboldbaner på såvel idrætsanlæg, skoler og i parker.

Byens rum til de selvorganiserede

Med den store andel af selvorganiserede idrætsudøvere i København og den begrænsede fysiske plads er der behov for at anvende så mange som muligt af friarealerne til aktivitet og bevægelse. Der skal tænkes intelligent i forhold til m2 og valg af faciliteter, og det skal være let at vælge et fysisk aktivt liv.

Byen skal indrettes så den indbyder til bevægelse. Københavnerne skal kunne bevæge sig sikkert rundt i byen til fods og på cykel, og bevægelse skal tænkes ind både i udbygningen af nye byområder og i løftet af de eksisterende. Parker, pladser og havneområdet skal åbnes for spontane aktiviteter som løb, skate og leg. København har allerede stor succes med kultur- og fritidsfaciliteter i byrummet, som eksempelvis havnebade og vinterskøjtebaner. Det nye og overraskende i byens rum skal udvikles som en særlig kvalitet ved kultur- og fritidslivet i København. Byen skal eksperimentere med nye faciliteter, der overrasker og glæder.

Det er allerede besluttet i Kommuneplan 2011, at der skal prioriteres arealer til bevægelsesfremmende indsatser i byplanlægningen. Det er vigtigt i både den tætte by og i byudviklingsområderne, for at skabe liv og aktivitet i de små rum mellem bygningerne, på de grønne arealer og ved vandet. Her er et tæt samarbejde mellem alle kommunens forvaltninger nødvendigt, da bevægelse og aktivitetsfremmende indsatser går på tværs af ressortområder.

Specialanlæg – mangfoldighed og elite

Der arbejdes mere og mere med at parre målgruppe og facilitetstype i København. Derfor bliver der i disse år anlagt flere og flere specialanlæg, og den tendens forventes at fortsætte fremover.

Specialanlæg er oftest en regional facilitet, som udbyder en idrætsgren/aktivitet, som kun en mindre del af befolkningen dyrker. Eller som på den regionale facilitet kan dyrkes på eliteniveau. Et eksempel kan være Bellahøj Svømmestadion, som nu er blevet til et Team Danmark kraftcenter inden for svømning. Andre eksempeler er StreetMekka, hvor diverse gadeidrætter holder til, når de er indendørs og klatrehallen på Refshaleøen.

I København er der behov for at gøre noget særligt for de grupper i samfundet, som har sværest ved at være fysisk aktive. Det kan gøres ved at etablere særlige faciliteter til eksempelvis handicappede, etniske kvinder/piger, ældre osv. En anden mulighed er at indbygge muligheder i andre/alle vores faciliteter - altså at idrætsfaciliteterne bliver mere multianvendelige.

Der er f.eks. en tendens til, at piger med anden etnisk herkomst end dansk er markant mindre idrætsaktive end andre børn. Det kan der være flere grunde til. Foreningerne taler om, at det er rekrutteringen af de etniske piger, der er et problem – og ikke adgangen til lokaler. Men måske er rekrutteringen så svær, fordi lokalerne ligger for langt væk og ikke er ”pige-orienterede” nok?

Kultur- og Fritidsforvaltningen oplever, at det, der pt. mangler af idrætsfaciliteter til især kvinder, er mindre lokaler til dans, gymnastik, yoga mv. De lokaler skal gerne kunne lukkes af (afskærmes) og ligge i en afstand fra boligområderne på maksimalt 500 m., hvis de etniske piger også skal have glæde af dem. Her viser det sig igen, at nærhedsprincippet er en vigtig faktor i forhold til at være fysisk aktiv eller inaktiv.

Samtidig oplever forvaltningen generelt, at der, hvor foreningerne oplever allermest efterspørgsel netop nu, er inden for pige/kvindesvømning. Det er også her facilitetssituationen for alvor begrænser muligheden for at sætte flere aktiviteter i værk. Der er simpelthen ikke nok svømmehaller i byen til at imødekomme den store efterspørgsel på at dyrke svømning.

Mange af de traditionelle faciliteter som idrætshaller, boldbaner mv. favoriserer drenge/mænd, da de er overrepræsenterede i de traditionelle idrætter som fodbold, håndbold mv. Derfor bør der arbejdes mere på at designe specialanlæg, som appellerer til piger/kvinder.

Kultur- og Fritidsforvaltningen har ønsket at løse nogle af de ovenstående udfordringer for piger og kvinder ved at etablere Dansekapellet i Bispebjerg, hvor der er (mindre) rum til foreningslivets mange og vidt forskellige danseudfoldelser. Faciliteten er resultatet af et tæt samarbejde mellem Københavns Kommune, Nordea-fonden, Lokale- og Anlægsfonden og en række lokale ildsjæle. En anden løsning kunne være at etablere en Hal Q.

Der er en målsætning i Københavns Kommune om, at alle borgere skal kunne bruge byens idrætsfaciliteter – herunder også handicappede og andre med fysiske udfordringer. Fokus er på tilgængelighed hen til og inde i faciliteten, og multifunktionel indretning af nye og eksisterende idrætsfaciliteter, som stimulerer til bevægelse, fysisk aktivitet og selvhjulpenhed.

Det handler også om at etablere faciliteter, som eksempelvis de dårligt gående ældre ønsker at anvende og som ligger tæt på, hvor de selv bor eller kommer ofte. Det taler for flere lokale idrætsfaciliteter til gymnastik, svømning mv., som er lettere at komme til. Her arbejdes der bl.a. med haller på lokale skoler, men også sammenlægninger af kultur- og idrætsfaciliteter, så man kun skal et sted hen, hvis man f.eks. vil dyrke motion, men samtidig skal hente en bog på biblioteket. Her er den foreslåede sammenlægning af Nørrebro Bibliotek og Nørrebrohallen en god løsning på mange ældres udfordring (se også afsnit 2).

En anden mulighed er at etablere flere faciliteter i byens rum, hvor der er mulighed for gåture, stavgang, petanque mv.  Her kan rekreative oplevelser parres med fysisk aktivitet, så de ældre – og alle andre - bevarer ”en sund sjæl i et sundt legeme.”

At få de helt inaktive til at blive (fysisk) aktive vil sandsynligvis også være lettere med flere faciliteter i byens rum – og faciliteter, der er placeret tæt på de inaktives bolig. Her er samarbejde på tværs imellem skole, idræt og sundhed nødvendigt for at løse denne samfundsudfordring.

Parallelt med de øvrige indsatser har Københavns Kommune etableret Team Copenhagen, der arbejder systematisk med at forbedre eliteidrættens vilkår. Et væsentligt parameter er at forbedre træningsmulighederne og få flere opvisningsarenaer - jf. Kultur- og Fritidsudvalgets drøftelser den 21. juni 2012.

Når der skal tages stilling til, hvilke initiativer, der skal støttes, indgår parametre som f.eks. satsning på talentudvikling, prioritering mellem individuelle sportsgrene og holdidrætter og resultatpotentiale på kort og lang sigt.

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller til Kultur- og Fritidsudvalget, at udvalget anbefaler overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen,

1.      at indstillingen med bilag tages til efterretning.

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 23. august 2012

Indstillingen blev godkendt, idet Kultur- og Fritidsudvalget understregede, at yderligere følgende indsatser skal indtænkes med henblik på at løse udfordringerne i forhold til idrætskapaciteten:

• samarbejde med boligforeningerne
• samarbejde med nabokommuner
• øget samarbejde omkring andre forvaltningers kapaciteter
• samarbejde med private.

Økonomiudvalgets beslutning den 25. september 2012

Indstillingen blev anbefalet.