Mødedato: 25.09.2007, kl. 15:15

Børneplan II (Børne- og Ungdomsudvalget)

Se alle bilag

Børneplan II (Børne- og Ungdomsudvalget)

Økonomiudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde tirsdag den 25. september 2007

 

 


J.nr. ØU 333/2007

 

2. Børneplan II (Børne- og Ungdomsudvalget)

Der skal tages stilling til beskrivelsen af anlægsudgifterne på dagpasnings-, skole- og fritidsområdet i perioden 2008 – 2011 (Børneplan II) med henblik på, at udgiftsniveauet tages til efterretning, og at finansieringen indgår i forhandlingerne om budget 2008. 

 

INDSTILLING OG Beslutning

Børne- og Ungdomsudvalget indstiller til Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen,

1.                  at anlægsudgifterne til sikring af pasningsgaranti for dagtilbud, Pladsgaranti i fritidstilbud og hjemklasseprincippet på skolerne i Børneplan II perioden 2008 – 2011 udgør 1.474 mio. kr.,

 

2.                  at etablering af faciliteter til inklusion af 10% børn fra specialområdet på normalområdet vil øge anlægsudgiften med yderligere 198,5 mio. kr.,

 

3.                  at tilbud om uddannelse til unge med særlige behov vil øge anlægsudgifterne med yderligere 85 mill. kr.,

 

4.                  at finansieringen af Børneplan II og specialområdet indgår i forhandlingerne for Budget 2008.

 

Økonomiforvaltningen indstiller over for Økonomiudvalget, at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

"Økonomiudvalget anbefaler, at Børne- og Ungdomsudvalgets indstilling om Børneplan II samt Økonomiforvaltningens vedlagte notat om anlægsudgifter i Børneplan II indgår i forhandlingerne om budget 2008."

 

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 25. september 2007:

Overborgmester Ritt Bjerregaard (A) fremsatte følgende ændringsforslag:

 

"Økonomiudvalgets erklæring formuleres således:

 

"Økonomiudvalget anbefaler, at Borgerrepræsentationen tager til efterretning, at Børne- og Ungdomsudvalgets indstilling om Børneplan II samt Økonomiforvaltningens vedlagte notat om anlægsudgifter i Børneplan II er indgået i forhandlingerne om budget 2008.""

Indstillingen blev anbefalet med det stillede ændringsforslag.

 

Problemstilling

I 2003 besluttede Borgerrepræsentationen at gennemføre Børneplanen, der havde til formål at sikre pasning efter behov på daginstitutionsområdet, og at folkeskolen havde kapacitet til at imødekomme det stigende elevtal. Tidshorisonten for Børneplanen er 2003-2007.

Såfremt Københavns Kommune fortsat skal kunne sikre pasning ved behov og en tilstrækkelig kapacitet på skole- og fritidsområdet, er der behov for en videre udbygning af dagpasnings-, skole- og fritidsområderne. Dette skyldes bl.a. udviklingen i de nye by- og boligområder.

Af aftalen om budget 2007 fremgår således, at "Parterne er enige om, at der skal udarbejdes en Børneplan II, som sikrer, at antallet af skoler og daginstitutioner modsvarer behovet i byen" (forligsteksten side 5). 

Denne indstilling vedrører udmøntningen af denne aftale. Indstillingen indeholder oplæg til en udbygningsplan, Børneplan II 2008 – 2011, og herunder en beskrivelse af udgiftsniveauet over årene for hhv. dagpasnings-, skole- og fritidsområderne.

 

Løsning

BUF har udarbejdet et oplæg til Børneplan II, der indeholder anlægsudgifterne for 2008 - 2011 på dagpasnings-, fritids- og skoleområderne med udgangspunkt i den forventede befolkningsudvikling. BUF har baseret oplægget på behovsudviklingen (jf. dagsordenspunkt nr. 18 på dette møde) samt på beregninger af anlægsudgifter ud fra allerede gennemførte byggesager, der lever op til det nuværende politisk besluttede serviceniveau.

Oplægget til Børneplan II er opdelt i normal- og specialområdet. Oplægget tager udgangspunkt i det serviceniveau, der er gældende for 2007, eller det serviceniveau, kommunen er politisk forpligtet til at overholde.

Normalområdet, specialområdet og området for unge med særlige behov er beskrevet nærmere i bilag.

 

Børneplan II indeholder alene en beskrivelse af anlægsudgifterne for 2008 – 2011, da driftsudgifterne demografireguleres, jf. principperne i den nye budgetmodel.

 

Baggrund for beregningerne i Børneplan II 2008-2011

Anlægsudgifterne i Børneplan II for 2008-2011 baserer sig på en række behovs- og elevprognoser for hhv. dagpasnings-, skole- og fritidsområderne samt på en række anlægspladspriser for de enkelte områder.

Behovs- og elevprognosen for dagpasnings-, skole-, fritidsområderne er udarbejdet på grundlag af Økonomiforvaltningens befolkningsprognose fra juni 2007. Prognosen er udarbejdet på bydelsniveau, således at den tager højde for forskellen i befolkningsudviklingen i de enkelte bydele.

Behovsprognosen for hhv. dagpasnings-, skole- og fritidsområdet fremlægges som separat indstilling (jf. dagsordenspunkt nr. 18).

 

Statusrapportering

Der foretages en årlig statusrapportering på Børneplan II til BUU. Rapporteringen udarbejdes, når årets befolkningsprognose er gennemarbejdet og omdannet til en behovsprognose. Afrapporteringen foretages primo august under forudsætning af, at der modtages befolkningstal på skole- og institutionsdistrikter fra kommunens statistiske leverandør (Koncernservice) senest primo maj det samme år. I statusrapporteringen redegøres også for, i hvilket omfang præmisserne for Børneplan II har ændret sig.

 

Økonomi

Anlægspladspriserne i Børneplan II er beregnet med udgangspunkt i historiske tal, dvs. hvad har det historisk kostet at etablere en ekstra plads i Københavns Kommune på dagpasnings-, skole- og fritidsområdet.

Anlægspriserne er opgjort i 2007 byggepriser. Da byggepriserne de seneste år er steget kraftigere end den almindelige pris- og lønudvikling skal anlægsbudgettet for 2008 til 2011 indekseres med den forventede udvikling i Danmarks Statistiks byggeomkostningsindeks.

Som skøn over den forventede udvikling er anvendt den gennemsnitlige årlige stigning i indekset fra 1. kvartal 2005 til 1. kvartal 2007 på 5,0 %. Denne indeksering erstatter den almindelige prisfremskrivning af budgettet. Hvis byggeindekset stiger eller falder udover forventningen, vil der blive fremlagt ønsker i forbindelse med de årlige budgetforhandlinger omkring en justering af anlægspriserne.

Det vil sige, at såfremt præmisserne for Børneplan II ændrer sig, f.eks. som følge af ændret børnetal eller ændret byggeindeks, kan det føre til en fornyet politisk prioritering af anlægsbudgettet i forbindelse med de årlige budgetforhandlinger.

Af hensyn til sammenligneligheden med struktur- og genopretningsplanerne, er anlægspriserne i denne indstilling angivet i 2007 prisniveau.

De historiske anlægspriser er herudover korrigeret for, at kommunale bygninger nu skal opfylde særlige energikrav (lavenergiklasse 2 krav), som blev vedtaget af Borgerrepræsentationen den 23. februar 2006 (BR 131/06) (jf. bilag 3).

På baggrund heraf er de samlede anlægsudgifter til udbygning efter lovgivningskrav eller efter det nuværende serviceniveau for perioden 2008-2011 på dagpasnings-, skole- og fritidsområdet opgjort til i alt 1.757 mio. kr. (jf. bilag 1). Jf. ovenfor indstilles det, at udgiftsniveauet tages til efterretning og, at finansieringen heraf indgår i budgetforhandlingerne.

 

Anlægsmidler til Børneplan II foreslås placeret i BUU i en samlet 4-årig anlægspulje, der løber over hele Børneplan II perioden med mulighed for overførsler mellem årene og projekterne efter politisk indstilling herom.

 

Videre proces

Det indstilles, at finansieringen af udgiftsniveauet for Børneplan II indgår i budgetforhandlingerne, og at forhandlingerne herom koordineres med forhandlingerne om strukturtilpasninger samt renovering på skoleområdet, jf. nedenfor.

Der vil i 2008 og frem være tre sideløbende investeringsplaner i forhold til skolestrukturen - nemlig:

1. Herværende Børneplan II, som i grundscenariet alene er en anlægs- og udbygningsplan for dagtilbud, fritidsinstitutioner og skoler, der følger af et eventuelt stigende børnetal samt de deraf afledte udgifter til bevarelse af nuværende serviceniveau.

 

2. Genopretningsplanen, som alene er en renoveringsplan, der skal sikre, at en række eksisterende skoler renoveres, således at den indvendige og udvendige vedligeholdelse er tidssvarende for et godt skolemiljø. 

 

3. Strukturtilpasningsplanen, der skal sikre, at der i Københavns Kommune er en tidssvarende skole- og institutionsstruktur, som er baseret på fagligt og økonomisk bæredygtige enheder. Dette vil medføre sammenlægning og lukning af skoler og institutioner.

 

Af bilag 7 fremgår, hvilke skoler, der indgår i BPII, Genopretningsplanen og Strukturtilpasningsforliget. I de tilfælde, hvor dette forekommer, vil der i de konkrete politiske indstillinger være et afsnit, hvor det synliggøres, inden for hvilken ramme forvaltningen indstiller, at midlerne skal findes og, hvordan sammenhængen er mellem de tre ovennævnte investeringsplaner. Der er ikke i udgangspunktet overlapning mellem de tre planer, da alle tre planer - trods det fælles fokus på en god og moderne skolestruktur - er målrettet mod forskellige metoder til at skabe en sådan skolestruktur.

 

Bilag

- Oversigt over politisk behandling

- Notat til Økonomiforvaltningens indstilling

 

1.      Oversigt over anlægsøkonomien og pladsbehovet i BPII

2.      Snitflader mellem Børneplanen og Børneplan II

3.      Faktaark med beregning af anlægspladspriser

4.      Normalområdet

5.      Specialområdet

6.      Unge med særlige behov

7.      Sammenhæng mellem Børneplan II, Strukturplanen og Genopretningsplanen

 

 

Else Sommer                                              Henriette Bjørn Nielsen/Knud Langberg

 

 


 

Til top