Tilbagebetaling af lån til dækning af merforbrug i regnskab 2006 (Socialudvalget)
Tilbagebetaling af lån til dækning af merforbrug i regnskab 2006 (Socialudvalget)
Økonomiudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde tirsdag den 25. september 2007
J.nr. ØU 328/2007
13. Tilbagebetaling af lån til dækning af merforbrug i regnskab 2006 (Socialudvalget)
Borgerrepræsentationen
bevilgede den 13. juni Socialudvalget et internt lån på 21,8 mill. kr. til
tilbagebetaling af merforbruget i regnskab 2006, jf. BR 294/07. I den forbindelse
skal Socialudvalget anvise finansiering til tilbagebetalingen af lånet.
INDSTILLING OG Beslutning
Socialudvalget anbefaler over
for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen,
Økonomiforvaltningen
indstiller over for Økonomiudvalget, at Økonomiudvalget oversender sagen til
Borgerrepræsentationen med følgende erklæring: "Økonomiudvalget har ingen
bemærkninger til, at nærværende sag søges gennemført i den foreliggende form.
Det præciseres, at tilbagebetalingen fordeles på de bevillinger og
funktioner, som er angivet i vedlagte tabel." Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 25.
september 2007: Indstillingen blev
anbefalet. |
Problemstilling
Socialforvaltningens regnskab
2006 udviste på de styrbare rammer – rammebelagt drift og efterspørgselsstyrede
serviceydelser – et merforbrug på drift på i alt 40,0 mill. kr. Socialudvalget
fandt finansiering af de 18,2 mill. kr. indenfor Socialudvalgets ramme.
Borgerrepræsentationen har bevilliget Socialudvalget et internt lån til
tilbagebetaling af de resterende 21,8 mill. kr af merforbruget. Det interne lån
tilbagebetales over 3 år med årlige ydelser på 7,3 mill. kr. Der er på den
baggrund behov for at Socialudvalget anviser finansiering til de årlige ydelser
på 7,3 mill. kr. i perioden 2008-2010.
Løsning
Socialforvaltningen
foreslår at ydelserne på lånet til dækning af merforbrug i regnskab 2006
finansieres ved en generel besparelse på ca. 0,2 pct. på Socialforvaltningens
budget fra 2008-2010. Fordelingen af
besparelsen på bevillingsområder fremgår af tabel 1.
Tabel 1: Fordeling af besparelse på bevillingsområder
Bevillingsområde |
Besparelse
(1000 kr.) |
Børnefamilier med særlige
behov |
1.974 |
Voksne med særlige behov |
1.493 |
Stofafhængige |
680 |
Handicappede |
2.539 |
Administration |
659 |
I alt |
7.344 |
Alle tal er angivet i 2008
pris- og lønniveau.
Socialudvalget har i
budgetforslag 2008 foretaget besparelser for i alt 104 mill. kr.
Socialforvaltningen vurderer på den baggrund, at det ikke er muligt at
gennemføre yderligere besparelser uden serviceforringelser for
Socialforvaltningens brugere.
Økonomi
Er beskrevet i sagen.
Videre proces
Indstillingen foreligges
Økonomiudvalget den 25. september og Borgerrepræsentationen 4. oktober.
Bilag
- Oversigt over politisk behandling.
- Bilag til
Økonomiforvaltningens indstilling.