Mødedato: 25.09.2001, kl. 15:00

Besættelse pr. 1. marts 2002 af stillingen som direktør for Københavns Energi

Besættelse pr. 1. marts 2002 af stillingen som direktør for Københavns Energi

for mødet «MDAT» kl

Økonomiudvalget

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde tirsdag den 25. september 2001


J.nr. ØU 265/2001

3. Besættelse pr. 1. marts 2002 af stillingen som direktør for Københavns Energi

INDSTILLING OG BESLUTNING

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget godkender, at Økonomiforvaltningen iværksætter en procedure, der kan indebære fremlæggelse af forslag for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen om, at stillingen som direktør for Københavns Energi besættes med Niels Juul Jensen uden opslag og på de for adm. dir. Niels Juul Jensen hidtil gældende vilkår.

Miljø- og Forsyningsudvalgets beslutning i mødet den 24. september 2001

Udvalget drøftede den indstilling Økonomiudvalget skal behandle den 25. september 2001 og et flertal bestående af C, L, O, Ø og F anbefalede på den baggrund at stillingen slås op, mens et mindretal bestående af A anbefalede at stillingen besættes uden opslag.

 

Økonomiudvalgets beslutning: Økonomiudvalget besluttede, at stillingen skal slås op.

 

Behandling: Iværksættes.

RESUME

Borgerrepræsentationen besluttede den 1. marts 2001 en sammenlægning af Københavns Energi og Københavns Vand til Københavns Energi.

Som en konsekvens heraf godkendte Borgerrepræsentationen i sit møde den 29. marts 2001, at administrerende direktør Niels Juul Jensen, Miljø- og Forsyningsforvaltningen – uden ændringer i den åremålsaftale, der er indgået med vedkommende – i en indkøringsperiode på maksimalt 1 år regnet fra 1. marts 2001 også kan varetage funktionen som direktør for Københavns Energi.

For at sikre opgavevaretagelsen i begge stillinger efter den 1. marts 2002 er en afklaring af situationen omkring stillingernes besættelse nødvendig.

Med henblik herpå foreslås det godkendt, at Økonomiforvaltningen kan indhente Niels Juul Jensens tilkendegivelse om, hvilken stilling han fremover ønsker at varetage, og – i givet fald – iværksætte en procedure, der indebærer, at stillingen som direktør for Københavns Energi besættes med Niels Juul Jensen uden opslag og på de for Niels Juul Jensen hidtil gældende vilkår.

 

Til top