Mødedato: 25.09.2001, kl. 15:00

Besættelse pr. 1. marts 2002 af stillingen som direktør for Københavns Energi

Besættelse pr. 1. marts 2002 af stillingen som direktør for Københavns Energi

for mødet «MDAT» kl

Økonomiudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde tirsdag den 25. september 2001

 

 

J.nr. ØU 265/2001

 

3. Besættelse pr. 1. marts 2002 af stillingen som direktør for Københavns Energi

 

INDSTILLING

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget godkender, at Økonomiforvaltningen iværksætter en procedure, der kan indebære fremlæggelse af forslag for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen om, at stillingen som direktør for Københavns Energi besættes med Niels Juul Jensen uden opslag og på de for adm.dir. Niels Juul Jensen hidtil gældende vilkår.

RESUME

Borgerrepræsentationen besluttede den 1. marts 2001 en sammenlægning af Københavns Energi og Københavns Vand til Københavns Energi.

Som en konsekvens heraf godkendte Borgerrepræsentationen i sit møde den 29. marts 2001, at administrerende direktør Niels Juul Jensen, Miljø- og Forsyningsforvaltningen – uden ændringer i den åremålsaftale, der er indgået med vedkommende – i en indkøringsperiode på maksimalt 1 år regnet fra 1. marts 2001 også kan varetage funktionen som direktør for Københavns Energi.

For at sikre opgavevaretagelsen i begge stillinger efter den 1. marts 2002 er en afklaring af situationen omkring stillingernes besættelse nødvendig.

Med henblik herpå foreslås det godkendt, at Økonomiforvaltningen kan indhente Niels Juul Jensens tilkendegivelse om, hvilken stilling han fremover ønsker at varetage, og – i givet fald – iværksætte en procedure, der indebærer, at stillingen som direktør for Københavns Energi besættes med Niels Juul Jensen uden opslag og på de for Niels Juul Jensen hidtil gældende vilkår.

SAGSBESKRIVELSE

Baggrund

Borgerrepræsentationen besluttede den 1. marts 2001 en sammenlægning af Københavns Energi og Københavns Vand til Københavns Energi.

Som en konsekvens heraf godkendte Borgerrepræsentationen i sit møde den 29. marts 2001, at administrerende direktør Niels Juul Jensen, Miljø- og Forsyningsforvaltningen – uden ændringer i den åremålsaftale, der er indgået med vedkommende – i en indkøringsperiode på maksimalt 1 år regnet fra 1. marts 2001 også kan varetage funktionen som direktør for Københavns Energi.

Ved godkendelsen blev der bl.a. langt vægt på,

  • at Niels Juul Jensen havde været den centrale person i sammenlægningen af Københavns Energi og Københavns Vand, og
  • at han derfor også burde have den ledende rolle i opbygningen af den nye virksomhed.

Som administrerende direktør er Niels Juul Jensen ansat på overenskomstvilkår. Pågældende er herudover ansat på åremålsvilkår for perioden 1. juni 1999 – 31. maj 2005 uden ret til tilbagegang til en anden stilling i Kommunen. Pågældendes nettoløn, inkl. åremålstillæg, udgør pt. ca. 1.030.000 kr. årlig.

Det fremgår af åremålsaftalen, at pågældende – da "prøvetiden" på 1 år er gået – alene kan afskediges, hvis der opnås enighed om vilkårene herfor – med mindre der er tale om afsked på grund af sygdom eller tjenesteforseelse.

For at sikre opgavevaretagelsen såvel i stillingen som administrerende direktør for Miljø- og Forsyningsforvaltningen som i stillingen som direktør for Københavns Energi efter den 1. marts 2002 er det nødvendigt, at der nu tages stilling til, hvilken af de 2 stillinger, Niels Juul Jensen skal varetage, foreløbig for den resterende del af åremålsperioden.

Ved afgørelsen må såvel Kommunens som Niels Juul Jensens interesser søges tilgodeset i videst muligt omfang.

Der foreligger følgende muligheder:

    1. Niels Juul Jensen vælger at fortsætte som administrerende direktør for Miljø- og Forsyningsforvaltningen.
    2. Stillingen som direktør for Københavns Energi kan, så snart Niels Juul Jensens meddelelse foreligger, opslås til besættelse pr. 1. marts 2002 (evt. tidligere).

    3. Niels Juul Jensen ønsker at overgå til stillingen som direktør for Københavns Energi.
  1. Såfremt Økonomiudvalget ikke er indstillet på, at Niels Juul Jensen overgår til direktør for Københavns Energi uden opslag af stillingen, fortsætter Niels Juul Jensen som administrerende direktør for Miljø- og Forsyningsforvaltningen, og stillingen som direktør for Københavns Energi kan opslås med henblik på besættelse.
  2. Såfremt Økonomiudvalget imidlertid også er indstillet på, at Niels Juul Jensen overgår til stillingen som direktør for Københavns Energi uden opslag af stillingen, vil Økonomiforvaltningen fremlægge forslag for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen om godkendelse af, at Niels Juul Jensen overgår til denne stilling med bibeholdelse af de hidtidige vilkår.

Stillingen som administrerende direktør for Miljø- og Forsyningsforvaltningen kan – så snart Borgerrepræsentationens godkendelse foreligger – slås op med henblik på nybesættelse.

Med henblik på en afklaring af situationen foreslås det godkendt, at Økonomiforvaltningen indhenter Niels Juul Jensens tilkendegivelse og – i givet fald – iværksætter den under punkt b. 2) anførte procedure.

Økonomi

-

Høring

-

Andre konsekvenser

-

BILAG

-

 

 

Erik Jacobsen

/Hans Simmelkjær

Til top