2. behandling af budgetforslag for 2002 og budgetoverslag for 2003-2005 (Bilag udsendt til mødet den 7. august 2001)

DAGSORDEN

for ordinært møde tirsdag den 25. september 2001

• Fremsender forslag til budget for 2002 og budgetoverslag for 2003-2005 til Borgerrepræsentationen

• Indstiller til Borgerrepræsentationen, at budgetforslaget mellem Borgerrepræsentationens 1. og 2. behandling henvises til Økonomiudvalget
• Indstiller til Borgerrepræsentationen, at fristen for fremsættelse af ændringsforslag fastsættes til tirsdag den 18. september kl. 12.00 samt at Økonomiudvalgets ændringsforslag undtages fra denne frist. Økonomiudvalgets frist for fremsættelse af ændringsforslag fastsættes til d. 25. september, dvs. i forbindelse med udvalgets 2. behandling af budgetforslag 2002.
• Indstiller til Borgerrepræsentationen, at fristen for underændringsforslag fastsættes til torsdag den 4. oktober kl. 12.00

Økonomiudvalget besluttede at anbefale Borgerrepræsentationen at de udskudte anlægsmidler tilbageføres til udvalgene ved 2. behandlingen af budgettet. Tilbageførslen modsvarer reduktionen af udvalgenes rammer. Udvalgene pålægges at fremsende et teknisk ændringsforslag til budgettet, som indeholder udvalgets beslutning om anvendelsen af de tilbageførte anlægsmidler, senest den 15. august 2001. Økonomiforvaltningen pålægges at fremsende udvalgenes beslutning til Borgerrepræsentationen til orientering.

Økonomiudvalget pålagde Økonomiforvaltningen – sammen med Miljø- og Forsyningsforvaltningen – at undersøge mulighederne for at finde merindtægter/mindreudgifter på 21,4 mill. kr. i Miljø- og Forsyningsudvalgets budgetforslag for 2002, således at fjernvarmetaksten ikke øges. Økonomiforvaltningen fremsender resultatet af undersøgelsen til Økonomiudvalget senest den 16. august 2001.

Indstillingen blev herefter godkendt, idet Økonomiudvalget understregede, at der alene er taget stilling til oversendelsen af budgetforslaget som grundlag for den fortsatte budgetproces.

Per Bregengaard og Morten Kabell (begge Ø) havde i forbindelse med Økonomiudvalgets behandling af budgetforslagene stillet følgende 3 ændringsforslag til budgetforslaget for Københavns Kommune:

1. "At Borgerrepræsentationen sender et nyt værdigrundlag for Københavns Kommune i høring med følgende ordlyd:

Værdigrundlag for Københavns Kommune

Værdigrundlaget for Københavns Kommune er vores fortælling om det, vi vil.

København er Danmarks hovedstad og samtidig en internationalt orienteret og multikulturelt præget storby, der rummer markante sociale og kulturelle forskelle. Mangfoldighed betragtes som et væsentligt aktiv for byen og den enkelte arbejdsplads

København skal for alle være et godt sted at leve og arbejde. Københavns Kommune vil prioritere menneskelig, kulturel og økonomisk udvikling og rummelighed på et socialt ansvarligt og økologisk bæredygtigt grundlag.

Københavns Kommune skal være et demokratisk styret fællesskab, hvor folkevalgte, borgere, medarbejdere, organisationer og byens virksomheder samarbejder om fælles anliggender. Samvirket i kommunen skal i alle henseender kendetegnes ved dialog, åbenhed, ligeværdighed, tillid og gensidig respekt. Kommunen skal sikre en god udnyttelse af alle ressourcer og kvalitet og effektivitet i løsningen af de mange opgaver.

Københavns Kommune skal være en attraktiv arbejdsplads med et udfordrende og sundt arbejdsmiljø, hvor medarbejderne har et personligt og fagligt engagement i fællesskabets anliggender. Arbejdspladsen skal udvikles ud fra fælles grundlæggende værdier. Initiativ, ansvarlighed, helhedsvurderinger, engagement og ansvar skal kunne udfolde sig og blive udnyttet i det daglige arbejde.

Alle medarbejdere og ledere har ret og pligt til at give deres mening til kende i debatten om kommunens og arbejdspladsens udvikling, og kommunen respekterer deres ytringsfrihed.

Københavns Kommune fik i oktober 1998 et værdigrundlag uden blot ét ord om demokrati. Forslaget fremkom i forbindelse med budgettets fremsættelse og blev vedtaget ved den afsluttende budgetbehandling uden en grundig offentlig høring. Vi finder tiden er inde til en revision af værdigrundlaget. Vi foreslår, at forslaget om et nyt værdigrundlag efter Borgerrepræsentationens behandling og med eventuelle ændringsforslag sendes i høring, hvorefter den endelige behandling af sagen foretages af den ny Borgerrepræsentation, som træder til 1. januar 2002.

Vores forslag til et nyt værdigrundlag for Københavns Kommune er begrundet i nedenstående kritiske gennemgang af det eksisterende værdigrundlag, der indledes således:

"København er som Danmarks hovedstad og centrum i Øresundsregionen et kraftcenter for menneskelig, kulturel og økonomisk udvikling på et bæredygtigt grundlag". Ordet kraftcenter associerer let til en uhæmmet vækst og harmonerer dårligt med bæredygtighed. Vi ser hellere bæredygtigheden udfoldet i en social og miljømæssig målsætning. Miljømæssige overvejelser bør være grundlaget for byens særlige erhvervsmæssige satsninger, den trafikale planlægning, byfornyelsen og det offentliges virksomhed. Lighedsorienterede, multikulturelle og socialpolitiske formuleringer er ganske fraværende i værdigrundlaget. Hvordan kan de overhovedet være det i en politisk virksomhed? København har ambitionen om at være centrum i Øresundsregionen, men også Europas miljøhovedstad og så er der placeringen i Østersøområ det, Nordeuropa,… o.s.v. Hvorfor ikke brede det ud til, at vi er en internationalt orienteret storby?

"Københavns Kommune er en offentlig servicevirksomhed. Kommunens opgave er at yde service overfor borgere og virksomheder, som gør det attraktivt at bosætte sig og investere i byen". Det smager mere af forretning end en engagerende retning. Ingen bliver tændt af virksomhedsbetragtninger, der ikke klart søger at omfatte tidens alvorlige samfundsspørgsmål. Tværtimod, virksomhedsfilosofien adskiller kommunen fra københavnerne, der i bedste firmastil bliver kunder i butikken: "Kommunen skal møde brugerne med respekt, ligeværdighed, dialog og tillid". Det lyder sympatisk, men signalerer igen, at Københavns Kommune ikke er københavnerne, der sammen styrer - og lønnet eller ulønnet - på forskellig vis virker for de fælles anliggender. Det er således forståeligt, at ordet demokrati ikke optræder i værdigrundlaget. Men det burde være et nøgleord.

Københavns Kommunes værdigrundlag forekommer håbløst bagud set i forhold til de nyere virksomhedsledelsesteorier. Skarpe etiske og politiske formuleringer er ikke fy-ord hos avancerede private foretagender i en tid, hvor politiske forbrugere er på spil, og medierne lurer på fejltrin. Vi ved, at mange ord er glasur, og den ultimative lakmusprøve hos det private erhvervsliv er profitten til en fremmed ejerkreds. Det forhold skygger imidlertid ikke for engagementet i offentlig virksomhed. Den fordel er værd at bygge på og drage nytte af.

"Kommunen skal være en virksomhed, hvor medarbejdernes ansvarlighed, engagement og initiativ værdsættes". Ja tak. Det giver en bedre arbejdskraft. – Rent personligt har vi nu ofte haft vanskeligt ved at adskille vores arbejde fra vores etik - og etik fra politik. Mennesker arbejder ud fra forskellige målsætninger, men for de flestes vedkommende næppe udelukkende for pengenes eller en prestigeorienteret karrieres skyld. Man vil se en dybere mening med det virke, der sluger en god del af ens kræfter. Et indholdstomt medejerskab til virksomheden er ikke svaret.

Det eksisterende værdigrundlag må opfattes som et stykke ledelsesværktøj, lederne gennem kursusvirksomhed får ind med skeer og skovle. Det blev udarbejdet af Økonomiforvaltningen og behandlet i Borgerrepræsentationen på det dårligst tænkelige tidspunkt: under budgettumulten i 1998. Det var en sag, der gik igennem uden mange pip fra forsamlingens side. Fremtidens værdigrundlag bør ikke alene være et ledelsesværktøj, men et dynamisk grundlag for alle "københavneres" virke for fællesskabet.

Værdigrundlaget skal fødes af diskussioner blandt medarbejdere og engagerede borgere om bevæggrunde til at yde en indsats og barrierer, de støder på, i realiseringen af deres personlige almennyttige mål. Dette bør være basis for en demokratisk proces, hvorunder københavnernes fælles kommunale værdigrundlag tager form og skaber plads for et personligt engagement i byen og dens udvikling.

Værdigrundlaget skal være generelt og abstrakt, hvis det ikke skal kvæle de forskelle og modsætninger, som er en betingelse for dynamik og udvikling. Værdigrundlaget er generelt og abstrakt, som når to siger, at de elsker hinanden, eller at de er gode venner. Og på samme måde får værdigrundlaget en konkret mening i kraft af stadige oversættelser og fortolkninger i de sammenhænge og situationer, hvori der handles.

Det betyder, at værdigrundlaget skal følges op. Det er udmærket, at vi f.eks. har et peronalepolitisk regnskab. Men hvorfor har kommunen ikke et personalepolitisk budget, som med afsæt i værdigrundlaget opstiller konkrete målsætninger og initiativer til at afhjælpe problemerne, således som Københavns Kommunalforening har foreslået det flere gange? Det vil vi gerne tage politisk initiativ til.

Københavns Kommunes nuværende værdigrundlag har bevidst være en udmelding fra "toppen" ifølge "Den københavnske katekismus om værdibaseret ledelse", Økonomiforvaltningen 12.2.1999. Der står imidlertid også:

"DOG, efter en periode må oversættelserne samles sammen og formidles tilbage i systemet, og tilbagemeldingerne giver så anledning til, at værdigrundlaget eventuelt nyformuleres af topledelsen. Man kan sige i korthed, at denne model for Københavns Kommune består i at sende bølger ud i organisationen, og efter nogen tid kommer bølger tilbage "derudefra", en ny bølge ud og efter nogen tid bølger tilbage osv. Herigennem vil værdigrundlaget blive videreudviklet og til stadighed have mulighed for at være aktuelt og nærværende".

Vi er vidende om, at værdigrundlaget bliver brugt – også af borgerne og de ansatte og ikke mindst, når det for kommunen kniber med at overholde det. Vi er vidende om, at blandt andet Københavns Lærerforening har arbejdet med forslag til forbedringer. Tiden er inde til en nyformulering. Vi ønsker, at den sker gennem en demokratisk dialog. En høringsproces er et velegnet redskab."

2. "At Københavns Kommune som opfølgning på personalepolitisk regnskab og med afsæt i værdigrundlaget for Københavns Kommune udarbejder et personalepolitisk budget, som omhandler konkrete målsætninger og initiativer til afhjælpning af de konstaterede problemer.

Motivering:

Der er behov for en samlet og forpligtende indsats i forhold til resultaterne af personalepolitisk regnskab. Kravet om et personalepolitisk budget har flere gange været fremført af medarbejdernes organisationer."

3. "DUT- Omlægning af deltagerbetaling til efteruddannelse for bl.a. folkeskolelærere

Med virkning fra skoleåret 1997/98 er der foretaget en finansieringsomlægning for bl.a. efter- og videreuddannelse for folkeskolelærerne.

Omlægningen indebærer, at der indføres en deltagerbetaling. I skoleåret 1997/98 var beløbet 25 kr. pr. time. Beløbet er gradvist hævet, så det i skoleåret 2001/2002 udgør 55 kr. pr. time.

I forbindelse med indførelse af betalingen blev Uddannelses- og Ungdomsudvalgets budgetramme hævet med i alt 3,3 mio. kr. svarende til 51,7 % af det samlede bloktilskud til Københavns kommune.

I henhold til Økonomiforvaltningen kan Uddannelses- og Ungdomsudvalget for 2002 opnå et tilskud på ligeledes 51,7 % af det bloktilskud der modtages for 2002. Dette svarer til en forøgelse af rammen på 1,5 mio. kr. fra 2002 og fremover.

Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen har med udgangspunkt i de faktiske timetal opgjort udgiftsbehovet for 2002.

For 2002 må der på dette grundlag forventes en merudgift – ud over det beløb, der er kompenseret – på i alt 1,8 mio. kr.

Det skal understreges, at det samlede rammeløft, selv hvis den forventede udgift kompenseres fuldt ud, vil være lavere end det bloktilskudsbeløb kommunen har modtaget.

Såfremt rammekorrektionen til Uddannelses- og Ungdomsudvalget ikke ændres, vil der enten være behov for kompenserende besparelser på andre områder eller en nedsættelse af aktiviteterne.

Der indgår ikke i disse beregninger oplysninger fra forsøgsbydelene, da disse oplysninger ikke foreligger".

Økonomiudvalget besluttede at lade ændringsforslagene indgå i den fortsatte budgetbehandling.

Denne indstilling beskriver kommunens økonomiske situation samt redegør for ændringerne i kommunens økonomiske situation siden Økonomiudvalget sidste gang fik forelagt en indstilling om den økonomiske situation (ØU202/2001, Økonomiudvalgets møde den 26. juni 2001).

Endvidere fremlægges et forslag til Økonomiudvalgets budgetforslag 2002 for Københavns Kommune til Borgerrepræsentationens videre behandling.

Det skal bemærkes, at for at der kan ske en samlet prioritering af ændringer til både HUR's, H:S's og Københavns Kommunes budget er fristen for ændringer i budgetforslaget onsdag den 29. august kl. 12.00, jf. tidsplanen for HUR og H:S (bilag 3).

Budgetforslaget balancerer med en uændret skatteprocent på 32,3 pct., en fortsat ordinær gældsafvikling på 200 mill. kr. og en effektiviseringsbesparelse på 210 mill. kr.

I 2002 nedbringes Københavns Kommunes bruttogæld samlet med ca. 1,1 mia. kr.

Det samlede budgetforslag rummer en uudmøntet pulje på 303 mill. kr.

Økonomiudvalget tilkendegav d. 26. juni 2001 (ØU 2002/2001) at ville tilbageføre udskudte anlæg til udvalgene for i alt 81 mill. kr. ved 1. behandlingen af budget 2002 i Økonomiudvalget, såfremt den endelige udmelding af tilskud og udligning ikke medfører væsentlige ændringer i kommunens økonomi. De tilbageførte midler anvendes til engangsinvesteringer. De udskudte anlægsmidler er indarbejdet i budgetforslaget som en pulje under Økonomiudvalget m.h.p. fordeling til udvalgene i det endelige budget.

Balancen er opgjort på baggrund af en vurdering af kommunens samlede økonomiske situation i år 2002 og i overslagsårene 2003-2005. Udvalgenes endelige budgetbidrag er indregnet i balancen. I opgørelsen af balancen er det derfor forudsat, at Økonomiudvalget tiltræder, at vedlagte budgetforslag for 2002 fremsendes til Borgerrepræsentationen.

Budgetforslaget hviler på følgende centrale forudsætninger i perioden 2002-2005:

• En uændret skatteprocent på 32,3
• Et effektiviseringsbidrag på 210 mill. kr. i alle år
• De af Økonomiudvalget besluttede økonomiske rammer for år 2002 – jf. Økonomiudvalgets beslutning af 26. juni 2001, samt virkningen af korrektioner, som foreslås i denne indstilling

• Låneafdrag på kommunens gæld på 200 mill. kr. i alle årene

I 2002 nedbringes Københavns Kommunes bruttogæld samlet med ca. 1,1 mia. kr. Dels som følge af det ordinære afdrag på 200 mill. kr., dels afdrages ekstraordinært 1 mia. kr. finansieret af ekstraindtægter fra tilbagekøbsrettighederne samt 147 mill. kr. vedrørende pensionsindbetalinger fra virksomheden Københavns Energi. Endelig optages et lån på 247 mill. kr. som følge af ændringen af lov om byfornyelse.

De ekstraordinære afdrag plus de ordinære afdrag betyder, at kommunens renteudgifter i 2002 reduceres med ca. 120 mill. kr. Hermed frigøres betydelige ressourcer, der i stedet kan anvendes til serviceforbedringer eller yderligere gældsafvikling.

I de kommende år er der ikke udsigt til ekstraordinære indtægter af samme omfang som i 2001 og 2002. Derfor vil gældsafviklingen de kommende år være mere moderat, og renteudgifterne vil i de kommende år ikke falde så markant.

Indtægterne fra personskatter, ejendomsværdiskat samt tilskud og udligning er i budgetforslag 2002 opgjort ud fra Indenrigsministeriets statsgaranterede udskrivningsgrundlag. Kommunen kan vælge mellem Indenrigsministeriets statsgaranti for udskrivningsgrundlaget eller selvbudgettering.

Valget mellem statsgaranti og selvbudgettering afhænger især af skøn over:

• Væksten i udskrivningsgrundlaget for Københavns Kommune 1999-2002
• Væksten i udskrivningsgrundlaget for hovedstadsregionen 1999-2002
• Befolkningstallet opgjort efter betalingsforpligtigelse pr. 1. januar 2002

Inden budgettets vedtagelse skal der ske en endelig vurdering af valget mellem statsgaranti og selvbudgettering. Økonomiforvaltningen vil fremlægge et skøn over effekten af at vælge statsgaranti hhv. selvbudgettering på Økonomiudvalgets møde den 18. september 2001.

På den baggrund vurderer Økonomiforvaltningen, at kommunens budget i år 2002 balancerer med en ikke udmøntet pulje på 303 mill. kr. Herved er det forudsat, at udskudte anlægsmidler på 81 mill. kr. er indarbejdet i budgetforslaget som en pulje under Økonomiudvalget mhp. fordeling til udvalgene i det endelige budget.

I 2003 er der en ubalance i kommunens økonomi på 71 mill. kr. Det skyldes at drifts- og anlægsudgifterne i 2003 stiger mere end finansindtægterne fra skatter, tilskud og udligning. Baggrunden for stigningen i drifts- og anlægsudgifterne er dels at den uudmøntede pulje i 2002 teknisk er forudsat anvendt til permanente drifts- og anlægsudgifter, dels pris- og lønstigninger samt virkning af tidligere beslutninger og befolkningsudviklingen. Baggrunden for den mindre stigning i finansindtægterne er primært, at der i regeringsaftalen med kommunerne om økonomien for 2002 blev aftalt et særligt balancetilskud til kommunerne, hvor Københavns Kommunes andel udgør 119 mill. kr. Balancetilskuddet forudsættes i regeringsaftalen at falde bort i 2003.

Set fra en økonomisk baggrund vil det derfor være mest hensigtsmæssigt såfremt en del af den uudmøntede pulje i 2002 blev anvendt til engangsudgifter, gældsnedbringelse o.lign., idet dette vil forbedre balancen i 2003.

Udvalgene og H:S har samlet merudgiftsønsker for 1,1 mia. kr. til budget 2002 (bilag 2). Herudover har HUR forudsat, at Københavns Kommune bidrager til busfremkommelighedsprojekter i 2002. Ønsker om ekstra midler til budget 2002 vil blive behandlet i den samlede budgetproces.

I forbindelse med forelæggelsen af regnskabsprognosen af 27.april for Økonomiudvalget den 12. juni 2001 (ØU187/2001) redegjorde Økonomiforvaltningen for de forventede afvigelser på anbringelsesområdet i forsøgsbydelene. På baggrund af de tre bydeles merforbrug i 2000, samt forventninger til regnskab 2001 og udviklingen i april måned indstillede Økonomiforvaltningen, at mulige tiltag til styring af anbringelsesområdet blev analyseret i en arbejdsgruppe med repræsentanter for Indre Østerbro, Indre Nørrebro, Kongens Enghave, Valby, Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Økonomiforvaltningen. Arbejdsgruppen har også til opgave at fremkomme med forslag til håndtering af overskridelserne.

Undersøgelsen ventes afsluttet inden udgangen af august, hvorefter den forelægges for Økonomiudvalget. Det forventes, at undersøgelsen vil vise, at der er behov for at afsætte ekstra midler i størrelsesordenen 30 mill. kr. i 2002 til at sikre at de budgetter, som BR-kommunen overtager fra bydelene, svarer til aktivitetsniveauet på anbringelsesområdet.

Det fremgik af indstillingen til Økonomiudvalgets møde den 26. juni 2001 om kommunens økonomiske situation (ØU 202/2001), at indtægter fra udligning, tilskud og skatter byggede på foreløbige skøn, da Indenrigsministeriet på daværende tidspunkt endnu ikke havde beregnet det endelige tilskud fra udligningsordningerne og det endelige statsgaranterede udskrivningsgrundlag.

Indenrigsministeriet har den 2. juli 2001 udmeldt de endelige statsgaranterede skatte-, tilskuds- og udligningsbeløb.

På denne baggrund har Økonomiforvaltningen indarbejdet en række korrektioner i budgetforslaget for 2002, som har konsekvenser i forhold til opgørelse af kommunens balance. Korrektionerne beskrives nærmere nedenfor. Konsekvensen af korrektionerne for balancen fremgår af tabel 2.

Den uudmøntede pulje udgør nu 303 mill. kr. Det er en forbedring på 105 mill. kr. i forhold til vurderingen pr. 26. juni 2001, hvor Økonomiforvaltningen vurderede, at kommunens økonomi 2001 balancerede med en uudmøntet pulje på 207 mill. kr. ekskl. udskudte anlægsmidler på 81 mill. kr., eller 288 mill. kr., inkl. udskudte anlægsmidler på 81 mill. kr.

Økonomiudvalget besluttede den 26. juni 2001 (ØU202/2001) at fastholde kommunens interne forsikringspræmie på 0,35, idet Økonomiudvalgets budgetramme blev forøget med 3 mill. kr.

Økonomiudvalget besluttede den 26. juni 2001 (ØU202/2001) at forøge Uddannelses- og Ungdomsudvalgets budgetramme med 5 mill. kr.

Dialog med borgerne om den fysiske planlægning

Økonomiudvalget besluttede den 26. juni 2001 (ØU202/2001) at forøge Bygge- og Teknikudvalgets budgetramme med 700.000 kr.

I forhold til tallene i indstillingen, som Økonomiudvalget fik forelagt den 26. juni 2001, er de væsentligste ændringer:

• merprovenu fra renter på 36,7 mill. kr. (netto)
• mindreprovenu fra finansforskydninger på 16,1 mill. kr. (netto)

Mindreprovenuet på 16,1 mill. kr. fremkommer bl.a. ved stigende udgifter på 11,1 mill. kr. som følge af Skatteforvaltningens nye skøn vedr. øgede tilgodehavende ejendomsskatter og afgifter og faldende indtægter på 8,6 mill. kr. som følge af Indenrigsministeriets nye skøn for bidraget til momspuljen i 2002. Hertil kommer en række øvrige ændringer/omposteringer.

• merprovenu fra skatter på 4,8 mill. kr.
• merprovenu fra tilskud og udligning på 79,5 mill. kr. (netto)

Merprovenuet på 79,5 mill. kr. skyldes at Indenrigsministeriets endelige udmelding af tilskud og udligning indebærer flere indtægter end Indenrigsministeriets skøn i juni, som indgik i den opgørelse Økonomiudvalget fik forelagt den 26. juni.

Forslag til budget 2002 vil efter Økonomiudvalgets 1. behandling blive sendt i høring i Integrationsrådet og i ældrerådene.

• Bilag 1: Økonomiforvaltningens udkast til Økonomiudvalgets forslag til budgetforslag 2002 og budgetoverslag 2003-2005 ("Generelle bemærkninger " og "Bevillinger – Servicemål")
• Bilag 2: Specifikation af udvalgenes og H:S ønskelister til budget 2002
• Bilag 3: Tidsplan for budgetprocessen 2002
• Specifikationer til budgetforslag 2002 (aflæggerbordet)
• Skrivelse af 28. juni 2001 fra Indre Østrebro Bydel: Opgaver, projekter, anlægsarbejder m.v. i Indre Østerbro Bydel med behov for særlig bevågenhed i de kommende år (aflæggerbordet)