Forventet regnskab pr. august 2021

Indstilling

Økonomiforvaltningen indstiller over for Økonomiudvalget,

1. at det forventede regnskab pr. august 2021 tages til efterretning.

Problemstilling

Økonomiforvaltningen har med budgetopfølgningscirkulæret opstillet krav og retningslinjer til budgetopfølgningen i Københavns Kommune. Forvaltningerne indberetter på den baggrund tre gange årligt forventet regnskab til Økonomiforvaltningen, som forelægger en samlet regnskabsprognose for Økonomiudvalget. Med indstillingen gøres desuden status på årets forventede merudgifter pga. COVID-19.

Løsning

Det forventede regnskab pr. august er baseret på forvaltningernes indberetninger på baggrund af de faktisk afholdte udgifter i 1. halvår samt forventningerne til forbruget resten af året. Det forventede regnskab sammenholdes med det forventede korrigeret budget, som bl.a. indeholder budgetkorrektioner i 2. sag om bevillingsmæssige ændringer. Af indstillingen fremgår det forventede regnskab på styringsområderne service, bruttoanlæg og overførsler samt opgørelse af reel kasse og kommunens forventede likviditet ultimo året. Det forventede regnskab på styringsområderne anlægsindtægter, finansposter samt det takstfinansierede område fremgår af bilag 1, hvor der også fremgår afvigelsesforklaringer opdelt på de enkelte udvalg.

Forvaltningerne har i forbindelse med prognosen særskilt indmeldt deres faktisk afholdte og forventede mer- og mindreudgifter relateret til COVID-19 i 2021. Forvaltningernes opgørelser tager udgangspunkt i sundhedsmyndighedernes retningslinjer og regler med henblik på opretholdelse af driften. Forventningerne er forbundet med betydelig usikkerhed og afhænger fx af hvordan smitten og anbefalingerne til smittebegrænsende tiltag udvikler sig.

Service
I tabel 1 fremgår det forventede regnskabsresultat på serviceområdet både inkl. og ekskl. udgifter relateret til COVID-19. Regeringen og KL har aftalt, at ekstraordinære udgifter til COVID-19 ikke skal fortrænge øvrige udgifter til borgernær velfærd. Sigtepunktet for kommunens serviceramme og en evt. regnskabssanktion for kommunerne opgøres således ekskl. merudgifter pga. COVID-19.

Tabel 1. Forventet regnskab på service inkl. og ekskl. COVID-19

I tabel 2 fremgår det forventede regnskab på service opdelt på udvalg ekskl. COVID-19.

Tabel 2. Forventet regnskab på service ekskl. COVID-19

Det samlede mindreforbrug på service på 361,7 mio. kr. ekskl. COVID-19 kan overordnet henføres til:

• At der under Økonomiudvalget er et mindreforbrug på 76,9 mio. kr., der primært vedrører puljen til uforudsete udgifter på service på 74,8 mio. kr. Det bemærkes, at det i særskilt indstilling om merudgifter til COVID-19 indstilles, at en del af puljen indgår i finansieringen af COVID-19-merudgifterne i 1. halvår.
• At Sundheds- og Omsorgsudvalget forventer et mindreforbrug på 53,4 mio. kr., der primært kan henføres til ældreområdet, herunder bl.a. vanskeligheder i forhold til rekruttering af ekstra medarbejdere, stigning i antallet af solgte pladser samt mindreforbrug pga. højere frafald hos sosu-elever end budgetteret.
• At Børne- og Ungdomsudvalget forventer et mindreforbrug på 96,4 mio. kr., som primært henføres til hhv. dagtilbuds- og undervisningsområdet. På dagtilbudsområdet forventes et mindreforbrug på 53,6 mio. kr., som primært skyldes færre 0-5-årige i kommunale tilbud, hvilket delvist modsvares af bl.a. merforbrug i forhold til køb af pladser i private pasningsordninger. Overførsler af decentral opsparing mv. forventes at udgøre 96,3 mio. kr., hvorved Børne- og Ungdomsudvalget forventer et mindreforbrug på den ordinære drift på samlet 0,1 mio. kr.
• At Teknik- og Miljøudvalget forventer et mindreforbrug på 3,4 mio. kr., som primært vedrører gebyr vedrørende opsætning af rottespærrer, som anmodes overført til 2022. Det bemærkes, at Teknik- og Miljøudvalget i forbindelse med 2. sag om bevillingsmæssige ændringer omplacerer øvrige mindreforbrug med henblik på at nedjustere det interne lån, som udvalget optog i forlængelse af regnskab 2020, med 17,5 mio. kr.
• At Kultur- og Fritidsudvalget forventer et mindreforbrug på 10,3 mio. kr., som primært kan henføres til decentral opsparing.
• At Socialudvalget forventer et mindreforbrug på 6,3 mio. kr., som primært kan henføres til et mindreforbrug vedr. den sikrede institution Sønderbro, som forventes overført til 2022.
• At det ledige måltal i servicebufferen opgøres til 115,0 mio. kr., hvilket er en opjustering i forhold til det forventede regnskab pr. april, hvor servicebufferen blev opgjort til 20,2 mio. kr. Opjusteringen kan primært henføres til, at Økonomiudvalgets måltal reduceres med 69,5 mio. kr. som følge af mindreforbrug til fælles tjenestemandspensioner. Hertil kommer bl.a. rammeforøgelse på 28,8 mio. kr. vedrørende p/l. I særskilt indstilling om merudgifterne til COVID-19 indstilles det, at p/l-midlerne indgår i finansieringen af COVID-19-merudgifterne. Herudover kan fremhæves nedjustering af Sundheds- og Omsorgsudvalgets budget på 10,4 mio. kr. vedrørende bonus for oprettelse af praktikpladser fra AUB. Omvendt er der bl.a. trukket 43,7 mio. kr. på bufferen i forbindelse med genopbygning af puljen til uforudsete udgifter på service (jf. beslutning i budget 2021).

I tabel 3 fremgår udvalgenes udgifter til COVID-19 og det forventede regnskabsresultat på service inkl. COVID-19.

Tabel 3. Forventet regnskab på service inkl. COVID-19

Opgørelsen af de forventede merudgifter til COVID-19 på i alt 617,5 mio. kr. fremgår af særskilt indstilling om udgifter relateret til COVID-19, men kan overordnet henføres til:

• At Økonomiudvalget forventer merudgifter på 62,2 mio. kr. primært vedrørende et merforbrug i Københavns Ejendomme på 71,2 mio. kr., som hovedsageligt kan henføres til isolationsboliger, indkøb af værnemidler og kviktests.
• At Sundheds- og Omsorgsudvalget forventer et merforbrug på 114,4 mio. kr., som primært kan henføres til merarbejde/vikarer, tests samt øget rengøring.
• At Børne- og Ungdomsudvalget forventer et merforbrug på 210,8 mio. kr. primært vedrørende rengøring, merarbejde/vikarer og test.
• At Teknik- og Miljøudvalget forventer merudgifter på 65,9 mio. kr. primært pga. tabte indtægter på parkeringsområdet.
• At Kultur- og Fritidsudvalget forventer merudgifter på 56,7 mio. kr. primært pga. tabte indtægter på lokaleudlejning mv.
• At Socialudvalget forventer merudgifter på 94,2 mio. kr. primært pga. merarbejde/vikarer og øget rengøring.
• At Beskæftigelses- og Integrationsudvalget forventer merudgifter på 13,9 mio. kr., som primært vedrører jobcenterdrift pga. stigende ledighed.

Ud af de 617,5 mio. kr. i samlede forventede merudgifter til COVID-19 er 406,8 mio. kr. faktiske udgifter i 1. halvår. Til sammenligning blev merudgifterne i regnskab 2020 opgjort til 552 mio. kr. på serviceområdet.

Bruttoanlæg
På bruttoanlæg forventes et forbrug på 4.240,6 mio. kr., hvilket er 117,6 mio. kr. over vedtaget budget på 4.123,0 mio. kr., men en nedjustering på 290,8 mio. kr. siden forventet regnskab pr. april. Måltallet i kommunens styring af bruttoanlæg udgør 4.279,6 mio. kr., forudsat at justeringer af måltal i særskilt indstilling om 3. anlægsoversigt godkendes. Det forventede forbrug ligger 39,0 mio. kr. under måltallet, jf. tabel 4.

Tabel 4. Forventet regnskab på bruttoanlæg

 *Bruttoanlæg er opgjort ekskl. det takstfinansierede område (Hovedkonto 1)

Afvigelsen i forhold til måltallet kan primært henføres til puljen til uforudsete udgifter på anlæg under Økonomiudvalget, hvor der resterer 27,9 mio. kr. Herudover kan det fremhæves, at Kultur- og Fritidsudvalget har et merforbrug pga. COVID-19 på 3,3 mio. kr. vedrørende lønudgifter til hjemsendte medarbejdere i forbindelse med flytningen af magasin.

Overførsler
På overførselsområdet forventes et mindreforbrug på 427,9 mio. kr., jf. tabel 5.

Tabel 5. Forventet regnskab på overførsler mv.

*Overførsler mv. er opgjort ekskl. det takstfinansierede område (Hovedkonto 1)

Mindreforbruget på overførsler mv. kan primært henføres til Beskæftigelses- og Integrationsudvalget, som forventer et mindreforbrug på 333,3 mio. kr. Mindreforbruget under Beskæftigelses- og Integrationsudvalget skyldes hovedsageligt, at der på de efterspørgselsstyrede overførsler forventes et mindreforbrug på 343,0 mio. kr., som overordnet skyldes, at forventningerne til ledigheden i 2021 er nedjusteret siden budgettet blev fastsat. Det bemærkes, mindreforbruget modsvares af, at midtvejsreguleringen af det budgetgaranterede område i 2021 koster kommunen 382,4 mio. kr. Herudover dækker det samlede mindreforbruget over, at der på efterspørgselsstyret indsats forventes et merforbrug på 9,7 mio. kr. vedrørende stigning i tilgangen til danskuddannelsen, hvor deltagerbetaling er afskaffet. Herudover kan mindreforbruget på overførselsområdet henføres til, at Økonomiudvalget forventer et mindreforbrug på 80,7 mio. kr., idet der resterer 52,0 mio. kr. i puljen til evt. merudgifter til forsikrede ledige og 28,7 mio. kr. i puljen til evt. merudgifter til demografiregulering af den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsnet.

Reel kasse
Den reelle kasse blev i forbindelse med det forventede regnskab pr. april opgjort til 746,5 mio. kr. I forbindelse med det forventede regnskab pr. august opgøres reel kasse til 474,3 mio. kr. Den reelle kasse forventes at stige til 902,3 mio. kr. i forbindelse med forventet regnskab pr. oktober, når der sker budgettilpasninger af det forventede mindreforbrug på overførselsområdet, der i augustprognosen er opgjort til 427,9 mio. kr.

Det aktuelle niveau for reel kasse skyldes, at der er indregnet en negativ midtvejsregulering af det budgetgaranterede overførselsområde, som koster kommunen 382,4 mio. kr., mens der først sker budgettilpasning af de forventede mindreudgifter på overførselsområdet i forbindelse med forventet regnskab pr. oktober.

Økonomiforvaltningen har i forlængelse af overførselssagen foretaget en gennemgang af samtlige likviditetstræk i budgettet, som ligger til grund for opgørelsen af reel kasse. Reel kasse er på den baggrund nedjusteret med 148,1 mio. kr. Det modsvares i vid udstrækning af, at råderummet til kommende års budgetforhandlinger opjusteres. Til budget 2022 opjusteres råderummet med 45 mio. kr. som følge af gennemgangen.

Herudover dækker opgørelsen af reel kasse pr. august over en række modsatrettede effekter, herunder primært:

• At effekten af DUT i forbindelse med midtvejsreguleringen betyder, at reel kasse stiger med 111,9 mio. kr., hvilket især skyldes, at ændringer på overførselsområdet er indarbejdet i Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets forventede regnskab, hvormed finansieringen tilfalder kassen.
• At budget til tjenestemandspensioner nedjusteres med 77,0 mio. kr. pga. forventet mindreforbrug.
• At budget til tilbagebetaling af ejendomsskatter nedjusteres med 50,0 mio. kr. pga. forventning om mindreforbrug.
• At øvrige effekter af 2. sag om bevillingsmæssige ændringer netto opbygger reel kasse med 15,5 mio. kr.

Håndtering af COVID-19 i 2. halvår
Merudgifter til COVID-19 i 2. halvår vil blive håndteret i særskilt sag i forbindelse med det forventede regnskab pr. oktober. Pt. forventes det, at merudgifterne til COVID-19 i 2. halvår udgør 212,3 mio. kr. Reel kasse forventes pr. oktober at udgøre 902,3 mio. kr. De overskydende midler i reel kasse på 202,3 mio. kr. kan anvendes til finansiering af COVID-19-udgifterne i 2. halvår. Herudover kan det bemærkes, at der efter særskilt indstilling om håndtering af COVID-19-merudgifter i 1. halvår resterer 45,6 mio. kr. i puljerne til uforudsete udgifter, heraf 17,7 mio. kr. på service og 27,9 mio. kr. på anlæg.

Likviditet
Der forventes en likviditet ultimo 2021 på 12,2 mia. kr. Det er et fald på 1,9 mia. kr. i forhold til likviditeten ultimo 2020, der var på 14,1 mia. kr. Faldet kan primært henføres til indfrielse af gæld vedr. feriepenge ifm. ny ferielov og et forventet højt niveau for anlægsinvesteringer i 2021, der finansieres af de reserverede midler i kommunens kassebeholdning.

Økonomi

Indstillingen indebærer i sig selv ikke økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Merudgifter til COVID-19 i 2. halvår vil blive håndteret i særskilt sag i forbindelse med det forventede regnskab pr. oktober.