Mødedato: 25.06.2002, kl. 15:00

Proces for anvendelse af merprovenu fra selvbudgettering 2000

Proces for anvendelse af merprovenu fra selvbudgettering 2000

for mødet «MDAT» kl

Økonomiudvalget

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde tirsdag den 25. juni 2002


J.nr. ØU 175/2002

10. Proces for anvendelse af merprovenu fra selvbudgettering 2000

INDSTILLING OG BESLUTNING

Økonomiforvaltningen indstiller:

at Økonomiudvalget tiltræder den beskrevne proces

 

Økonomiudvalgets beslutning: Godkendt.

 

Behandling: Iværksættes.

RESUME

Økonomiforvaltningen forventer, at efterreguleringen vedrørende selvbudgettering i 2000 vil medføre en ekstraordinær engangsindtægt for kommunen i 2002. Den endelige indtægt kendes primo juli.

Borgerrepræsentationen har besluttet (BR 416/01) at engangsindtægten vedr. selvbudgettering i 2000 – i lyset af kommunens samlede økonomi, herunder likviditeten - skulle anvendes til engangsudgifter f.eks. anlægsinvesteringer, bygningsvedligeholdelse, efteruddannelse, gældsnedbringelse o. lign.

Økonomiforvaltningen foreslår, at drøftelserne om anvendelse af indtægten tager udgangspunkt i, at forvaltningerne afleverer ønsker til anvendelse af engangsindtægten. Ønskerne afleveres til Økonomiforvaltningen senest d. 5. august 2002.

Økonomiudvalget forelægges herefter en oversigt over forvaltningernes ønsker til udmøntning af indtægten fra efterregulering af selvbudgetteringen 2000.

 

Til top