Teknisk rammekorrektioner og resultatet af regeringsforhandlingerne
Teknisk rammekorrektioner og resultatet af regeringsforhandlingerne
Økonomiudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde tirsdag den 25. juni 2002
J.nr. ØU 181/2002
9. Teknisk rammekorrektioner og resultatet af regeringsforhandlingerne
Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget :
- fastsætter udvalgenes rammer som vist i tabel 1 på baggrund af de i indstillingen foreslåede korrektioner som følge af DUT mv.:
Tabel 1:
Udvalgenes rammer
Udvalg |
1.000 kr. |
Revisionen |
19.257 |
Økonomiudvalget |
1.133.908 |
Kultur- og Fritidsudvalget |
666.062 |
Uddannelses- og Ungdomsudvalget |
3.913.608 |
Sundheds- og Omsorgsudvalget |
3.513.661 |
H:S |
4.876.027 |
Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget |
5.846.132 |
Bygge- og Teknikudvalget |
1.450.822 |
Miljø- og Forsyningsudvalget |
-91.932 |
Hele kommunen |
21.327.546 |
- tager redegørelsen om kommunens økonomiske situation til efterretning
- tiltræder, at de indberettede budgetbidrag fra udvalgene indgår i det videre arbejde med udarbejdelsen af et samlet budgetforslag for Københavns Kommune for 2003
- lader størrelsen af gældsafdraget indgå i de videre forhandlinger om budgettet for 2003
- drøfter forhandlingsresultatet mellem Københavns Kommune og Regeringen
- bemyndiger Økonomiforvaltningen til, efter drøftelse med forvaltningerne, at indarbejde udestående DUT-sager i det endelige budgetforslag for 2003
- anmoder Økonomiforvaltningen om - i samarbejde med Sundhedsforvaltningen og efter drøftelse med H:S og Frederiksberg – at udarbejde et oplæg til Økonomiudvalget til imødekommelse af H:S ubalance.
- om at udarbejde et forslag til håndtering af ubalancen i H:S økonomi for 2003
- anmoder Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen om at afstemme taksten for fritidshjem
Økonomiforvaltningen har revurderet kommunens samlede økonomiske situation i 2003 og overslagsårene 2004-2006 på baggrund af
- udvalgenes indberetning af budgetbidrag
- de tilrettede budgetrammer
- de lovbundne udgifter og
- den seneste opgørelse af kommunens finansposter, inkl. resultatet af forhandlingerne med regeringen om kommunens økonomi for 2003.
Der udestår en endelig opgørelse af kommunens indtægter fra tilskud og udligning. Den endelige afklaring heraf forventes at foreligge primo juli, når Indenrigs- og Sundhedsministeriet udmelder kommunernes samlede indtægter fra tilskud og udligning.
Indstillingen gennemgår de vigtigste ændringer i økonomien. Udvalgenes rammer, samt ønskelister fremgår mere detaljeret af bilag 1-3
Fredag den 14. juni 2002 forelå forhandlingsresultatet mellem Københavns Kommune og Regeringen om kommunens økonomi i 2003. Forhandlingsresultatet vedlægges som bilag 4.
Den endelige stillingtagen til kommunens forhandlingsresultat med Regeringen om økonomien i 2003 sker i forbindelse med den endelige vedtagelse af kommunens budget den 10. oktober 2002.
Både Uddannelses- og Ungdomsudvalget og Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget har ansvaret for driften af fritidshjem. For at sikre den samme takst for det samme type tilbud anmoder Økonomiforvaltningen Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen om at afstemme taksten for en fritidshjemsplads, så der gælder én takst for samme tilbud. Afstemningen sker med udgangspunkt i Uddannelses- og Ungdomsudvalgets takster, da udvalget har hoveddelen af opgaven.
Jf. bilag
ØKONOMI
-
ANDRE KONSEKVENSER
-
HØRING
-
BILAG
Bilag 1: Redegørelse for de indberettede budgetbidrag for 2003
Bilag 2: Korrektioner af udvalgenes nettodrifts- og anlægsrammer
Bilag 3: Liste over merudgiftsønsker
Bilag 4: Aftale med Regeringen om Københavns Kommunes forhold i 2003
Bilag 5: Notat til H:S Direktion om status for udarbejdelsen af Budget 2003
Erik Jacobsen
/Bjarne Winge