Midtvejsstatus på Økonomiforvaltningens mål i integrationspolitikken
Økonomiudvalget forelægges hermed midtvejsstatus på de tre mål i integrationspolitikken, som Økonomiforvaltningen er ansvarlig for. Nærværende midtvejsstatus vil efter Økonomiudvalgets behandling blive fremsendt til Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen med henblik på at indgå i den samlede midtvejsstatus til Beskæftigelses- og Integrationsudvalget den 14. juni 2021.
Indstilling
Økonomiforvaltningen indstiller over for Økonomiudvalget,
- at midtvejsstatus vedr. Økonomiforvaltningens mål i integrationspolitikken tages til efterretning.
Problemstilling
Borgerrepræsentationen (BR) godkendte den 13. december 2018 Københavns Kommunes (KK) nye Integrationspolitik for 2019-22 (bilag 1). Integrationspolitikken er en fælles politik på tværs af alle forvaltninger i KK, og i politikken er der tværgående pejlemærker og mål for integrationen. Hver forvaltning er ansvarlig for bestemte mål i politikken.
Af politikken fremgår det, at forvaltningerne skal forelægge en midtvejsstatus over for det relevante udvalg forud for, at en samlet midtvejsstatus forelægges Beskæftigelses- og Integrationsudvalget (BIU). Forelæggelsen for BIU sker den 14. juni 2021.
Løsning
Økonomiforvaltningen (ØKF) er sammen med Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen (BIF) ansvarlig for mål 2 i politikken. Derudover er ØKF ansvarlig for mål 3 og 12 i politikken. Nedenfor følger status på de tre mål.
Mål 2: Flere nyankomne københavnere med minoritetsbaggrund – særligt kvinderne – skal være i integrationsgrunduddannelse.
Indikator for målet: Antallet af nyankomne københavnere, der har påbegyndt et IGU-forløb (integrationsgrunduddannelse).
Af tabel 1 nedenfor fremgår det, at der i 2020 har været et fald i antallet af påbegyndte IGU-forløb. BIF har oplyst, at virksomhederne generelt har været tilbageholdende med at indgå aftaler om IGU-forløb på grund af Covid-19-situationen. En del af virksomhederne oplever derudover, at IGU-forløb er vanskelige at forene med uddannelsesplaner og regulering af løn ifm. uddannelsesperioder. Hertil kommer, at den relativt lave løn udgør en udfordring ift. at få borgerne interesseret.
Tabel 1: Antallet af nyankomne københavnere, der har påbegyndt et IGU-forløb
|
2016-18 |
2019 |
2020 |
Kvinder |
14 |
17 |
1 |
Mænd |
23 |
27 |
2 |
I alt |
37 |
44 |
3 |
Kilde: BIF, jobcentrene.
BIF har ydermere oplyst, at der pr. november 2020 var ca. 70 jobparate flygtninge og familiesammenførte i målgruppen. Det er dog ikke alle 70, som er kvalificerede til at blive tilknyttet et IGU-forløb. Virksomhederne kræver bl.a. ofte et vist sprogligt niveau. Derudover kan nogle i målgruppen være på vej i uddannelse, være i deltidsjob eller løntilskud mv., hvorfor et IGU-forløb ikke er relevant.
Mål 3: Andelen med minoritetsbaggrund blandt Københavns Kommunes ansatte er på niveau med sammensætningen i arbejdsstyrken i kommunen.
Indikator for målet: Andelen af ansatte med ikke-vestlig baggrund som er ansat i Københavns Kommune (KK) sammenholdt med andelen i arbejdsstyrken i KK.
Tabel 2 og 3 viser hhv. udviklingen blandt de ansatte i KK i årene 2016-2020 og udviklingen i arbejdsstyrken i KK i årene 2016-2019.
Af tabellerne fremgår det, at andelen af ansatte i KK med ikke-vestlig herkomst er steget relativt mere i perioden (2,98 procentpoint) sammenholdt med andelen med ikke-vestlig herkomst i arbejdsstyrken i KK (1,1 procentpoint).
Tabel 2: Ansatte i KK, 2016-2020 (16-66 år)
|
2016 |
2017 |
2018 |
2019 |
2020 |
Andel af ansatte i KK med ikke-vestlig herkomst |
14,43% |
14,90% |
15,83% |
16,64% |
17,41% |
Kilde: Danmarks Statistik
Tabel 3: Arbejdsstyrken i KK, 2016-2019 (16-66 år)
|
2016 |
2017 |
2018 |
2019 |
Andel af arbejdsstyrken med ikke-vestlig herkomst |
12,21% |
12,46% |
12,86% |
13,31% |
Kilde: Danmarks Statistik
Mål 12: Mere jævn fordeling af almene boliger i København, som øger den sociale balance
Indikator for målet: Andelen af skoledistrikter, hvor der er 30 pct. almene boliger eller derunder. Etablering af nye almene boliger skal følge retningslinjerne i kommuneplanen, hvoraf det fremgår, at nye almene boliger som udgangspunkt placeres i skoledistrikter, hvor der i forvejen er 30 pct. almene boliger eller derunder.
Tabel 4 viser, at andelen af skoledistrikter, hvor der er 30 pct. almene boliger eller derunder er steget med to procentpoint fra 82 pct. i 2018 til 84 pct. i 2020.
Tabel 4: Andelen af skoledistrikter, hvor der er 30 pct. almene boliger eller derunder.
2018 |
2019 |
2020 |
82 % (46 ud af 56 skoledistrikter) |
85 % (50 ud af 59 skoledistrikter). |
84% (48 ud af 57* skoledistrikter). |
Kilde: KK-kort
*Børne- og Ungdomsforvaltningen laver løbende om på skoledistrikterne, hvorfor antallet varierer fra år til år.
Økonomi
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.
Videre proces
Når nærværende sag er behandlet af Økonomiudvalget fremsendes status til BIF den 26. maj 2021, der indarbejder den i den samlede midtvejsstatus, der forelægges BIU den 14. juni 2021.
Efter behandling i BIU vil den samlede midtvejsstatus blive lagt til BR på fremlæggerbordet til førstkommende møde.
Søren Hartmann Hede /Mads Grønvall
Beslutning
Dagsordenspunkt 9: Midtvejsstatus på Økonomiforvaltningens mål i integrationspolitikken (2021-0122028)
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 25. maj 2021
Indstillingen blev taget til efterretning uden afstemning.
Det Konservative Folkeparti afgav følgende protokolbemærkning:
”Vi finder det problematisk, at der fortsat er 16 procent af skoledistrikterne, hvor der er mere end 30 procent almene boliger. Vi ser gerne en betydeligt højere andel af ejerboliger i København.”