Mødedato: 25.05.2021, kl. 15:30
Mødested: Rådhuset, Udvalgsværelse D på 1. sal

Forventet regnskab pr. april 2021

Se alle bilag

Med denne indstilling præsenteres kommunens forventede regnskab pr. april 2021, herunder forventede merudgifter relateret til COVID-19.

På serviceområdet forventes et samlet merforbrug på 314,6 mio. kr. inkl. forventede merudgifter til COVID-19 i 2021. På tværs af udvalgene forventes udgifter til COVID-19 på serviceområdet at udgøre 516,3 mio. kr. Når der korrigeres for udgifter til COVID-19 forventes et mindreforbrug på service på 201,7 mio. kr. Forvaltningerne vil i lighed med 2020 blive kompenseret for deres merudgifter i 1. halvår i forbindelse med forventet regnskab pr. august.

På anlægsområdet forventes udgifter for 4.531,4 mio. kr., hvilket er 408,4 mio. kr. over vedtaget budget, og på overførselsområdet forventes et mindreforbrug på 421,4 mio. kr. Den reelle kasse opgøres til 746,5 mio. kr.

Indstilling

Økonomiforvaltningen indstiller over for Økonomiudvalget,

  1. at det forventede regnskab pr. april 2021 tages til efterretning,
  2. at det meddeles Teknik- og Miljøforvaltningen, at Teknik- og Miljøudvalgets merforbrug i forhold til udvalgets serviceramme ekskl. COVID-19 skal bringes i balance frem mod det forventede regnskab pr. august 2021.

Problemstilling

Økonomiforvaltningen har med budgetopfølgningscirkulæret opstillet krav og retningslinjer til budgetopfølgningen i Københavns Kommune. Forvaltningerne indberetter på den baggrund tre gange årligt forventet regnskab til Økonomiforvaltningen, som forelægger en samlet regnskabsprognose for Økonomiudvalget. Med indstillingen gøres endvidere status på årets forventede merudgifter pga. COVID-19.

Løsning

Det forventede regnskab pr. april (aprilprognosen) er baseret på forvaltningernes indberetninger på baggrund af de faktisk afholdte udgifter i 1. kvartal samt forventningerne til forbruget resten af året. På baggrund af forvaltningernes indmeldinger fremgår i indstillingen udvalgenes forventede regnskab på styringsområderne service, bruttoanlæg og overførsler, kommunens forventede likviditet ultimo 2021 samt opgørelse af reel kasse. Det forventede regnskab på styringsområderne anlægsindtægter og finansposter samt det takstfinansierede område fremgår af bilag 1, hvor der også fremgår afvigelsesforklaringer opdelt på de enkelte udvalg.

Merudgifter relateret til COVID-19
Forvaltningerne har i forbindelse med prognosen særskilt indmeldt deres faktiske afholdte og forventede mer- og mindreudgifter relateret til COVID-19 i 2021. Forvaltningernes opgørelser tager udgangspunkt i sundhedsmyndighedernes retningslinjer og regler med henblik på opretholdelse af driften. Forventningerne er forbundet med betydelig usikkerhed og afhænger fx af hvordan smitten og anbefalingerne til smittebegrænsende tiltag udvikler sig. Oversigt over forvaltningernes indmelding af udgifter relateret til COVID-19 er vedlagt som bilag 2.

De afholdte merudgifter på service i 1. kvartal opgøres til 208,9 mio. kr. for kommunen samlet, mens forventningen for hele året opgøres til 516,3 mio. kr., jf. tabel 1. Hertil kommer forventede merudgifter på anlægsområdet på 4,3 mio. kr.

Tabel 1. Merudgifter til COVID-19

kr.1.000

Faktisk forbrug 1. kvartal

Forventet forbrug hele året

Service

208.855

516.267

Anlæg

3.374

4.393

I alt

212.229

520.660

Note: Børne- og Ungdomsudvalget forventer 21,5 mio. kr. i yderligere decentrale merudgifter til COVID-19 på serviceområdet, som dog forventes håndteret ved et decentralt mindreforbrug.

Udvalgene vil i relation til augustprognosen vil blive kompenseret for deres afholdte merudgifter til COVID-19 i første halvår. I forbindelse med augustprognosen vil der endvidere blive taget stilling til håndtering af merudgifter i 2. halvår. Der er i reel kasse reserveret 404 mio. kr. til COVID-19 merudgifter og forventet efterregulering af beskæftigelsestilskuddet.

Regeringen har tilkendegivet, at ekstraordinære kommunale udgifter til COVID-19-relaterede tiltag ikke skal fortrænge øvrige udgifter til borgernær velfærd. KL og regeringen vil drøfte omfanget af kompensation for merudgifter i 2021 i forbindelse med økonomiforhandlingerne for 2022.

Service
I tabel 2 fremgår det forventede regnskabsresultat på serviceområdet både inkl. og ekskl. udgifter relateret til COVID-19. 

Tabel 2. Forventet regnskab på service inkl. og ekskl. COVID-19

kr. 1.000

Korrigeret budget

Forventet regnskab

Afvigelse

Service ekskl. COVID-19

27.698.399

27.496.720

201.679

Udgifter til COVID-19

0

516.267

-516.267

Service inkl. COVID-19

27.698.399

28.012.987

-314.589

I tabel 3 fremgår det forventede regnskab på service opdelt på udvalg ekskl. COVID-19.

Tabel 3. Forventet regnskab på service ekskl. COVID-19

kr.1.000

Korrigeret budget

Forventet regnskab ekskl. COVID-19

Afvigelse ekskl. COVID-19

Økonomiudvalget

1.967.127

1.871.727

95.400

Sundheds- og Omsorgsudvalget

4.791.286

4.769.003

22.283

Børne- og Ungdomsudvalget

11.334.852

11.269.182

65.669

Teknik- og Miljøudvalget

839.622

842.987

-3.364

Kultur- og Fritidsudvalget

1.586.518

1.586.518

0

Socialudvalget

6.092.163

6.092.160

3

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget

1.037.739

1.037.739

0

Uden for forvaltningsinddeling

28.939

27.404

1.535

Servicebuffer

20.152

0

20.152

I alt

27.698.399

27.496.720

201.679

I alt ekskl. servicebuffer

27.678.246

27.496.720

181.526

Det samlede mindreforbrug på service på 201,7 mio. kr. ekskl. COVID-19 kan overordnet henføres til:

  • At Økonomiudvalget forventer et mindreforbrug på 95,4 mio. kr., hvilket primært skyldes et mindreforbrug på 69,5 mio. kr. på tjenestemandspension. Hertil kommer bl.a., at der resterer 37,7 mio. kr. i puljen til uforudsete udgifter.
  • At Sundheds- og Omsorgsudvalget forventer et mindreforbrug på 22,3 mio. kr., som primært kan henføres til, at der på sundhedsområdet forventes et mindreforbrug på 19,8 mio. kr., hvilket bl.a. skyldes hurtige hjemtagelse af færdigbehandlede patienter efter hospitalsindlæggelse.
  • At Børne- og Ungdomsudvalget forventer et mindreforbrug på 65,7 mio. kr., som bl.a. kan forklares ved lavere aktivitet på 0-5-årsområdet samt forventet decentral opsparing.
  • Endelig kan den ledige servicebuffer opgøres til 20,2 mio. kr., hvilket primært kan henføres til, at budget til salgsreservationsleje i løbet af året forventes at blive nedjusteret med 15,7 mio. kr. Endvidere vil Kultur- og Fritidsudvalget nedjustere budget vedrørende konkrete mindreforbrug på i alt 8,6 mio. kr., hvilket dog modsvares af, at udvalget optager et internt lån på 4,8 mio. kr. vedr. implementering af anden fase af næste generation af digital post.

Det bemærkes, at Teknik- og Miljøudvalget forventer et merforbrug på service ekskl. udgifter til COVID-19. Udvalgets forventede merforbrug på 3,4 mio. kr. kan primært kan henføres til mindreindtægter på betalingsparkering som følge af almindelige udsving. Mindreindtægten modsvares af et højere statstilskud i 2022, men kræver servicemåltal i 2021. Teknik- og Miljøforvaltningen afventer frem mod augustprognosen, om måltalsudfordringen kan håndteres inden for udvalgets ramme. 

I tabel 4 fremgår udvalgenes udgifter til COVID-19 og det forventede regnskabsresultat på service inkl. COVID-19.

Tabel 4. Forventet regnskab på service inkl. COVID-19

kr.1.000

Afvigelse ekskl. COVID-19

Udgifter til COVID-19

Afvigelse i alt

Økonomiudvalget

95.400

53.675

41.725

Sundheds- og Omsorgsudvalget

22.283

123.506

-101.223

Børne- og Ungdomsudvalget

65.669

149.600

-83.931

Teknik- og Miljøudvalget

-3.364

69.046

-72.410

Kultur- og Fritidsudvalget

0

67.962

-67.962

Socialudvalget

3

48.671

-48.667

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget

0

3.807

-3.807

Uden for forvaltningsinddeling

1.535

0

1.535

Servicebuffer

20.152

0

20.152

I alt

201.679

516.267

-314.589

De forventede merudgifter til COVID-19 på i alt 516,3 mio. kr. kan overordnet henføres til:

  • At Økonomiudvalget forventer merudgifter på 53,7 mio. kr., hvilket primært kan henføres til isolationsboliger, logistik i forhold til værnemidler samt kviktests.
  • At Sundheds- og Omsorgsudvalget forventer merudgifter på 123,5 mio. kr., som primært kan henføres til podning af personale, øgede personaleressourcer samt øget rengøring.
  • At Børne- og Ungdomsudvalget forventer merudgifter på 149,6 mio. kr. primært til rengøring og hygiejnetiltag samt test af personale og løn til vikarer. Det bemærkes, at udvalget forventer 21,5 mio. kr. i yderligere decentrale merudgifter til COVID-19, som dog ikke indgår i det forventede regnskab, da det forventes, at det decentrale merforbrug til COVID-19 kan håndteres indenfor et decentralt mindreforbrug.
  • At Teknik- og Miljøudvalget forventer merudgifter på 69,0 mio. kr. primært pga. mindreindtægter på parkering, hvoraf 44,4 mio. kr. vedrører betalingsparkering, der modsvares af en lavere afregning med staten i 2022.
  • At Kultur- og Fritidsudvalget forventer merudgifter på 68,0 mio. kr. primært pga. mindreindtægter fra lokale- og baneudlejning, arrangementer og svømmehalsdrift samt fritagelse af gebyrer på idrætsområdet.
  • At Socialudvalget forventer merudgifter på 48,7 mio. kr. pga. bl.a. ekstra udgifter til vikarer og personale samt rengøring.

Bruttoanlæg
På bruttoanlæg forventes et forbrug på 4.531,4 mio. kr., hvilket er 408,4 mio. kr. over vedtaget budget på 4.123,0 mio. kr. Måltallet i henhold til kommunens styring af bruttoanlæg udgør 4.531,4 mio. kr., forudsat at justeringer af måltal i særskilt indstilling om 2. anlægsoversigt godkendes. Det forventede forbrug ligger 14,4 mio. kr. under måltallet, jf. tabel 5.

Tabel 5. Forventet regnskab på bruttoanlæg

kr.1.000

Vedtaget budget

Måltal 2. anlægs-oversigt*

Forventet regnskab

Afvigelse ift. måltal

Økonomiudvalget

2.554.925

2.949.800

2.933.357

16.443

Sundheds- og Omsorgsudvalget

60.341

67.500

67.552

-52

Børne- og Ungdomsudvalget

297.758

276.700

275.871

829

Teknik- og Miljøudvalget**

1.023.509

1.056.500

1.056.500

0

Kultur- og Fritidsudvalget

89.738

90.500

93.288

-2.788

Socialudvalget

73.546

72.400

72.442

-42

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget

23.183

32.400

32.366

34

Fælles pulje

0

0

0

0

I alt

4.123.000

4.545.800

4.531.376

14.424

*Forudsat at justeringer af måltallet i 2. anlægsoversigt godkendes.
**Bruttoanlæg er opgjort ekskl. det takstfinansierede område (Hovedkonto 1) 

Afvigelsen i forhold til måltallet kan primært henføres til Økonomiudvalget, hvor der forventes et mindreforbrug på 15,6 mio. kr. vedrørende puljen til uforudsete udgifter på anlæg. Kultur- og Fritidsudvalgets merforbrug i forhold til måltallet skyldes et COVID-19-merforbrug vedrørende kompensation i forbindelse med flytning af et nyt magasin på Københavns Museum.

Overførsler
På overførselsområdet forventes et mindreforbrug på 421,4 mio. kr., jf. tabel 6.

Tabel 6. Forventet regnskab på overførsler mv.

kr.1.000

Vedtaget budget

Korrigeret

budget

Forventet

regnskab

Afvigelse ift. 

 korrigeret

budget

Økonomiudvalget

293.866

2.082.590

1.994.378

88.212

Sundheds- og Omsorgsudvalget

1.981.097

1.983.301

1.980.260

3.042

Børne- og Ungdomsudvalget

44.581

44.581

34.900

9.681

Teknik- og Miljøudvalget*

3.165

3.215

3.215

0

Kultur- og Fritidsudvalget

557.243

557.243

557.243

0

Socialudvalget

39.983

55.721

52.117

3.604

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget

8.798.179

8.797.198

8.480.310

316.888

I alt

11.718.115

13.523.850

13.102.424

421.427

*Overførsler mv. er opgjort ekskl. det takstfinansierede område (Hovedkonto 1)

Mindreforbruget på overførselsområdet kan primært henføres til Beskæftigelses- og Integrationsudvalget, som forventer et mindreforbrug på 316,9 mio. kr. På efterspørgselsstyret indsats forventes et merforbrug på 50,0 mio. kr., som skyldes stigning i tilgangen til danskuddannelse, hvor deltagerbetalingen er bortfaldet, og hvor kursusafholdelsen har været sat på pause i 2020 som følge af COVID-19. På efterspørgselsstyrede overførsler forventes derimod et mindreforbrug på 366,9 mio. kr., som overordnet skyldes, at forventningerne til ledigheden i 2021 er nedjusteret siden budgettet blev fastsat.

Herudover forventer Økonomiudvalget et mindreforbrug på 88,2 mio. kr., som primært kan henføres til hhv. puljen til evt. merudgifter til forsikrede ledige på 52,0 mio. kr. og puljen til evt. merudgifter til demografiregulering af kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet på 28,7 mio. kr.

Likviditet
Der forventes en likviditet ultimo 2021 på 12,4 mia. kr. Det er et fald på 1,7 mia. kr. i forhold til likviditeten ultimo 2020, der var på 14,1 mia. kr. Faldet kan bl.a. henføres til indfrielse af gæld vedr. feriepenge ifm. ny ferielov og et forventet højt niveau for anlægsinvesteringer i 2021, der finansieres af de reserverede midler i kommunens kassebeholdning.

Reel kasse
Den reelle kasse opgøres til 746,5 mio. kr. Midler i reel kasse over 700 mio. kr. blev anvendt til finansiering af overførselssagen 2020-21. Opjusteringen af reel kasse med 46,5 mio. kr. dækker primært over:

  • At kommunen modtager 59,5 mio. kr. i kompensation til kommuner, som har tabt uforholdsmæssigt ved fastfrysningen af den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet i 2019.
  • At kassen fratrækkes 20,8 mio. kr. til genopbygning af puljen til uforudsete udgifter, efter at finansiering fra puljen blev anvendt i overførselssagen 2020-21. Puljen udgør herefter på 37,7 mio. kr.
  • At kassen fratrækkes 8,3 mio. kr. vedrørende afvikling af underskud ved lukning af ordning vedr. klinisk risikoaffald.
  • Hertil kommer bl.a. øvrige effekter af 1. sag om bevillingsmæssige ændringer, som samlet frigiver 6,7 mio. kr. til kassen.

I bilag 3 fremgår udvidet opgørelse af reel kasse.

Økonomi

Indstillingen indebærer i sig selv ikke økonomiske konsekvenser.

Videre proces

I forbindelse med det forventede regnskab pr. august vil forvaltningerne i en særskilt sag blive kompenseret for deres faktiske merudgifter til COVID-19 i 1. halvår 2021.

Søren Hartmann Hede /Mads Grønvall

Beslutning

Dagsordenspunkt 3: Forventet regnskab pr. april 2021 (2021-0122237)

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 25. maj 2021

Indstillingens 1.at-punkt blev taget til efterretning uden afstemning.

Indstillingens 2.at-punkt blev godkendt uden afstemning.

Til top