Udmøntning af anlægsmidler til Valby Bibliotek
Før Borgerrepræsentationen kan tage stilling til en indstilling, skal Økonomiudvalgets erklæring om enhver sag, der vedrører kommunens planlægningsopgaver, økonomiske forhold eller almindelige administrative forhold, indhentes, jf. Københavns Kommunes styrelsesvedtægt § 12, stk. 5.
I nærværende indstilling, skal Økonomiudvalget således alene tage stilling til den foreslåede erklæring i afsnittet "Indstilling".
Der skal tages stilling til udmøntning af anlægsmidler til et nyt Valby Bibliotek på Toftegårds Plads.
Tidligere beslutninger
Kultur- og Fritidsudvalget anbefaler over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen,
- at der udmøntes en anlægsbevilling på samlet 101,7 mio. kr. i perioden 2021-2025 (2021 P/L) til anlæg af et nyt Valby Bibliotek på Toftegårds Plads, heraf 96,3 mio. kr. til Byggeri København under Økonomiudvalget og 5,4 mio. kr. til Kultur- og Fritidsudvalget. Midlerne til Byggeri København overføres fra Kultur- og Fritidsudvalgets anlægsbudget, jf. tabel 1.
Indstilling
Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende bemærkning:
Det forudsættes, at eventuelle merudgifter, som følge af sagen, afholdes inden for Kultur- og Fritidsudvalgets budgetramme.
Problemstilling
Med Budget 2019 blev der afsat 72,8 mio. kr. (2019 P/L) til anlæg af et nyt Valby Bibliotek på Toftegårds Plads. Der blev samtidig afsat 1,5 mio. kr. (2019 P/L) til udarbejdelse af en helhedsplan for Toftegårds Plads med det formål at placere det nye bibliotek på pladsen og bidrage til en afklaring af, om der skal etableres yderligere bebyggelse på Toftegårds Plads.
Med Budget 2021 er der afsat yderligere 26,5 mio. kr. (2021 P/L) til Valby Bibliotek og valgt scenarie for realisering af det nye bibliotek.
Alle anlægsmidlerne til biblioteket er placeret under Kultur- og Fritidsudvalget (KFU), da Byggeri København ikke har gennemført en fuld planlægningsfase ved vedtagelsen af Budget 2019 og Budget 2021.
Helhedsplanen er godkendt i Teknik- og Miljøudvalget den 2. juni 2020, i Økonomiudvalget (ØU) den 9. juni 2020 og i Borgerrepræsentationen den 24. juni 2020. På baggrund af helhedsplanen skal der udarbejdes en ny lokalplan for Toftegårds Plads.
På baggrund af helhedsplan for pladsen er der igangsat en planlægningsfase for biblioteket, og anlægsmidlerne til det nye bibliotek skal nu udmøntes.
Løsning
Planlægningsfasen for Valby Bibliotek på Toftegårds Plads er i gang, og midlerne til projektet skal udmøntes.
Byggeri København overtager først budgetansvaret, når planlægningsfasen er afsluttet. Dette forventes at ske medio 2021. Når der er sikkerhed for, at der er dækning for alle de udgifter, planlægningsfasen måtte vise, der skal til for at gennemføre byggeprojektet, kan Byggeri København overtage ansvaret for den samlede økonomi, og projektet kan indgå i Byggeri Københavns underskuds-/overskudsmodel.
Det betyder også, at hvis projektet ikke kan realiseres indenfor den afsatte sum, skal Kultur- og Fritidsudvalget anvise merfinansiering til projektet. Eventuelle ikke finansierede udgifter til biblioteket kan indgå i forhandlingerne om Budget 2022. Det er en forudsætning for at komme videre med projektet, at anlægsmidlerne udmøntes.
I den igangværende planlægningsfase udarbejdes byggeprogram. Næste trin i anlægsfasen er udarbejdelse af en ny lokalplan for hele Toftegårds Plads.
I det videre arbejde skal bibliotekets form og funktionernes placering inde i biblioteket konkretiseres med henblik på udarbejdelse af ny lokalplan og det videre arbejde med indretning af biblioteket.
Rammen for det videre arbejde er et bibliotek på 1.640 m2 brutto – jf. scenarie B i helhedsplanen. Det forventes, at det nye Valby Bibliotek kan åbne medio 2025. Tidsplanen kan dog påvirkes af ny lokalplan, udbud og anlæg af ungdomsboliger og byrum på Toftegårds Plads.
Valby Lokaludvalg
Valby Lokaludvalg er en part i arbejdet med det planlagte bibliotek på Toftegårds Plads. Ligeledes er lokaludvalget også en part i arbejdet med helhedsplanen.
Lokaludvalget lægger vægt på, at biblioteket og Toftegårds Plads udvikles med udgangspunkt i visionen i helhedsplanen. Med det forelagte byggeprogram vurderer Valby Lokaludvalg, at biblioteket lever op til visionen for både biblioteksbygningen og Toftegårds Plads.
Økonomi
I Budget 2019 blev der afsat 75,3 mio. kr. (2021 P/L) i anlæg til et nyt Valby Bibliotek på Toftegårds Plads. I Budget 2021 blev der afsat yderligere 26,4 mio. kr. (2021 P/L) til Valby Bibliotek til realisering af scenarie B. Der er i alt afsat 101,7 mio. kr. (2021 P/L) til anlæg af Valby Bibliotek.
Alle anlægsmidlerne ligger i Kultur- og Fritidsudvalget. Midlerne skal udmøntes og fordeles mellem Byggeri København under Økonomiforvaltningen og Kultur- og Fritidsudvalget, jf. tabel 1. Kultur- og Fritidsudvalget anviser anlægsmåltal svarende til de budgetter, der overføres til Byggeri København.
Der skal udmøntes og overføres 96,3 mio. kr. (2021 P/L) til Byggeri København under Økonomiudvalget til anlæg af et nyt bibliotek. Midlerne skal anvendes til bygherreomkostninger, rådgiverudgifter og selve byggeriet af biblioteket. Kultur- og Fritidsudvalget anviser anlægsmåltal svarende til de budgetter, der overføres til Byggeri København.
De resterende 5,4 mio. kr. (2021 P/L) skal udmøntes til Kultur- og Fritidsudvalget. Midlerne skal anvendes til inventar, flytteomkostninger i forbindelse med fraflytning af Valby Bibliotek på Annexstræde 2 samt øvrige opgaver i relation til byggeprojektet, som er placeret hos Kultur- og Fritidsudvalget.
Tabel 1. Bevillingsmæssige konsekvenser (1.000 kr., 2021 P/L)
at-punkt |
Udvalg |
Bevilling |
Funktion |
Indtægt (I)/ Udgift (U) |
2021 |
2022 |
2023 |
2024 |
2025 |
I alt |
Varig? Ja/Nej |
1 |
KFU |
2060 - anlæg |
3.32.50.3 |
U |
-4.776 |
-7.854 |
-36.855 |
-46.073 |
-731 |
-96.289 |
Nej |
1 |
ØU |
3160- Byggeri Kbh. planlægnings-bev. |
3.32.50.3 |
U |
1.635 |
|
|
|
|
1.635 |
Nej |
1 |
ØU |
3161 - ByK. eksekv.af anlæg |
6.45.51.3 |
U |
123 |
122 |
|
|
|
245 |
Nej |
1 |
ØU |
3160 - Byggeri Kbh., anlæg |
3.32.50.3 |
U |
3.018 |
7.000 |
36.123 |
45.341 |
|
91.482 |
Nej |
1 |
ØU |
3161 - ByK. eksekv.af anlæg |
6.45.51.3 |
U |
|
732 |
732 |
732 |
731 |
2.927 |
Nej |
I alt |
- |
- |
- |
- |
0 |
0 |
0 |
0 |
|
0 |
|
Tabel 2. Anlægsbevillinger – frigivelse af anlægsmidler (1.000 kr., 2021 P/L)
at-punkt |
Udvalg |
Bevilling |
Funktion |
Indtægt (I)/ Udgift (U) |
2021 |
2022 |
2023 |
2024 |
2025 |
I alt |
Varig? Ja/Nej |
1 |
ØU |
3160 – Byggeri |
3.32.50.3 |
U |
1.635 |
|
|
|
|
1.635 |
Nej |
1 |
ØU |
3161 - ByK. eksekv. |
6.45.51.3 |
U |
123 |
122 |
|
|
|
245 |
Nej |
1 |
ØU |
3160 – |
3.32.50.3 |
U |
3.018 |
7.000 |
36.123 |
45.341 |
|
91.482 |
Nej |
1 |
ØU |
3161 - ByK. eksekv. |
6.45.51.3 |
U |
|
732 |
732 |
732 |
731 |
2.927 |
Nej |
1 |
KFU |
2060 - anlæg (inventar) |
3.32.50.3 |
U |
|
|
|
4.183 |
|
4.183 |
Nej |
1 |
KFU |
2060 - |
3.32.50.3 |
U |
|
|
|
918 |
|
918 |
Nej |
1 |
KFU |
2060 - |
3.32.50.3 |
U |
160 |
150 |
|
|
|
310 |
Nej |
I alt |
- |
- |
- |
- |
4.936 |
8.004 |
36.855 |
51.174 |
731 |
101.700 |
Videre proces
Såfremt Borgerrepræsentationen godkender indstillingen, fortsættes arbejdet med det nye Valby Bibliotek som beskrevet i denne indstilling.
Mette Touborg / Mads Kamp Hansen
Oversigt over politisk behandling
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,
- at der udmøntes en anlægsbevilling på samlet 101,7 mio. kr. i perioden 2021-2025 (2021 P/L) til anlæg af et nyt Valby Bibliotek på Toftegårds Plads, heraf 96,3 mio. kr. til Byggeri København under Økonomiudvalget og 5,4 mio. kr. til Kultur- og Fritidsudvalget. Midlerne til Byggeri København overføres fra Kultur- og Fritidsudvalgets anlægsbudget, jf. tabel 1.
Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 29. april 2021
Kultur- og Fritidsudvalget godkendte indstillingen.
Beslutning
Dagsordenspunkt 19: Udmøntning af anlægsmidler til Valby Bibliotek (2021-0106320)
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 25. maj 2021
Økonomiudvalget besluttede at oversende indstillingen med udvalgets erklæring til behandling i Borgerrepræsentationen uden afstemning.