I betænkningen fra 1987 om Københavns Kommunes styrelse endte udvalget op med to modeller for mellemformsstyre med delt administrativ ledelse. Model 1 med forholdstalsvalgte udvalgsformænd/borgmestre svarende til den styreform, Københavns Kommune har i dag, og som er beskrevet ovenfor, og Model 2 med flertalsvalgte udvalgsformænd /borgmestre.

Model 2 for mellemformstyre med delt administrativ ledelse er ikke indeholdt i KSL.

I det almindelige kommunale udvalgsstyre varetages – som beskrevet ovenfor - den umiddelbare forvaltning af de kommunale opgaver af udvalg sammensat ved forholdstalsvalg, medens den daglige administrative ledelse er samlet hos borgmesteren, der er valgt af kommunalbestyrelsens flertal.  

I et udvalgsstyret København med én borgmester er det klart, at borgmesteren ikke personligt ville kunne udøve alle de funktioner, som er tillagt borgmesterembedet i styrelsesloven og styrelsesvedtægten. I givet fald måtte borgmesteren derfor i retningslinier i forbindelse med en omfattende delegation til forvaltningen sikre sig indsigt i og overblik over opgaveområderne.

Et almindeligt udvalgsstyre i København med én flertalsvalgt borgmester vil som beskrevet indebære en betydelig magtkoncentration hos borgmesteren og forvaltningen.

Model 2 styreformen respekterer det grundlæggende princip i det danske kommunestyre om, at mindretallet er tillagt betydelig indflydelse ved som medlemmer af Økonomiudvalget og de stående udvalg at have del i den umiddelbare forvaltning.

Forskellene mellem de to modeller for mellemformstyre med delt administrativ ledelse går alene på valgmåden af borgmestrene.

I model 1 (den nugældende styreform) vælger Borgerrepræsentationen borgmestrene ved forholdstalsvalg.

I model 2 vælger Borgerrepræsentationen formændene (borgmestrene) for hvert enkelt stående udvalg ved et bundet flertalsvalg. Det er således Borgerrepræsentationens flertal, der træffer beslutning om, hvem der skal være formand for hvert af de stående udvalg og dermed samtidig borgmester for det pågældende område.

Forholdstalsvalgte borgmestre indebærer – som anført i betænkningen - den ulempe, at man ikke kan eliminere de spændinger, som følger af, at de uafsættelige mindretalspolitikere kan varetage deres opgave på forskellig vis uden at være i overensstemmelse med flertallet.

Indvendingen mod model 2 vil være, at mindretallets indflydelse i forhold til den gældende styreform svækkes. Mindretallenes indflydelse vil imidlertid ikke være mindre end i de udvalgsstyrede kommuner. I disse kommuner ligger hele den administrative ledelse hos den flertalsvalgte borgmester.

Mindretallene vil i model 2 fortsat blive tilgodeset ved forholdstalsvalg under ét til de stående udvalg. Mindretallene vil desuden kunne tilgodeses gennem udpegning af medlemmer til økonomiudvalget.

Flertalsvalgte borgmestre understøtter mulighederne for fastlæggelse af et klart politisk grundlag for den kommunale prioritering og opgaveløsning. 

Flertalsvalgte borgmestre øger således mulighederne for mere effektivt politisk lederskab og skaber større synlighed med hensyn til, hvilket flertal i kommunalbestyrelsen, der har ansvaret for beslutningerne.

Risici for disharmoni i kommunens markeringer udadtil mindskes, og det forhold, at borgmestrene er udpeget af det samme flertal, vil skabe bedre muligheder for et effektivt og fleksibelt samarbejde på tværs af forvaltningerne.

Af hensyn til at skabe synlighed om det politiske grundlag for konstitueringen og det efterfølgende samarbejde, vil modellen nok forudsætte, at der forud for konstitueringen af flertallet udarbejdes et politisk bindende "regeringsgrundlag" for den kommunale valgperiode, som løbende suppleres. Der er imidlertid ikke i styreformen sikkerhed mod, at en borgmester i valgperioden "skifter side", da borgmestrene vil blive valgt for en fireårig periode. Der er således ikke som i et parlamentarisk styre, jf. nedenfor, mulighed for, at give en borgmester et mistillidsvotum.

Alt andet lige vil styreformen tillige kunne indebære en begrænsning i dynamikken i det kommunale styre i forhold til i dag, fordi kommunens budget - og sektorplanlægning mere eller mindre vil være "bundet" til den samme flertalsgruppe i hele den kommunale valgperiode. Igen fordi borgmestrene ikke som i et parlamentarisk styre kan "gå af", hvis de kommer i mindretal.      

Den delte administrative ledelse indebærer, at der ikke kan delegeres på tværs af kommunens forvaltninger, og at kommunen ikke har én samlet direktion for hele den kommunale forvaltning, men at direktionsansvaret tillige er delt mellem de administrerende direktører for de respektive forvaltninger.

Model 2 styreformen løser endelig ikke problemstillingerne vedrørende uklar grænse mellem politisk ledelse og administration, uklarheden om BR medlemmernes rolle og dermed forholdene vedrørende den overordnede kontrol med forvaltningen.

Model for mellemformsstyre med kollegial flertalsvalgt administrativ ledelse og enhedsforvaltning (teoretisk model).

Det forhold, at den politiske ledelse – som tilfældet er i dag – er delt mellem syv flertals- og mindretalsrepræsentanter, og at ledelsen på forvaltningsniveauet tilsvarende er delt mellem syv administrerende direktører forringer mulighederne for en samlet effektiv ledelse og udvikling af kommunen samt muligheden for delegation på tværs af den kommunale forvaltning og dermed for en fleksibel opgaveløsning.

Samtidig har det – som nævnt ovenfor – været et grundlæggende princip i det danske kommunestyre, at mindretallet har del i den umiddelbare forvaltning.

En løsning på denne problemstilling kunne være en model, der bygger på følgende principper:

·        Borgerrepræsentationen er kommunens øverste organ

·        Økonomiudvalg og stående udvalg har ansvaret for den umiddelbare forvaltning

·        Overborgmesteren og udvalgsformændene (borgmestrene) vælges af Borgerrepræsentationen ved et bundet flertalsvalg for en fireårig periode

·        Overborgmesteren er født formand for BR og ØU

·        Økonomiudvalget sammensættes af de valgte borgmestre og 6 menige medlemmer af BR, udpeget ved forholdstalsvalg

·        Et kollegialt organ bestående af overborgmesteren og borgmestrene har samlet ansvaret for den daglige administrative ledelse samt for udarbejdelsen af indstillinger til udvalgene. For så vidt angår den administrative ledelse er organet ansvarlig herfor over for Økonomiudvalget, og for udarbejdelsen af indstillinger er borgmesterorganet ansvarlig overfor de respektive udvalg 

·        De enkelte borgmestre varetager opgaverne inden for deres respektive forvaltningsområder efter beslutning og på baggrund af delegation fra det kollegiale borgmesterorgan

·        Borgerrepræsentationen ansætter en koncerndirektion for hele den kommunale virksomhed

Modellen er "en teoretisk model" og er ikke nærmere beskrevet eller vurderet i andre sammenhænge. Modellen vil derfor i givet fald forudsætte en grundig gennemtænkning og uddybende bearbejdelse.

Modellen ligger tæt op ad model 2 for mellemformsstyret (flertalsborgmestre), men styrker herudover styringskapaciteten både i den politiske og administrative ledelse og dermed muligheden for en effektiv og målrettet opgaveløsning

·        ved at ansvaret for den daglige politiske ledelse med en udvidet materiel kompetence er samlet i et kollegialt organ med mulighed for delegation til de enkelte borgmestre, samt

·        ved at den kommunale virksomhed på forvaltningsniveauet ledes af en samlet direktion med én øverst ansvarlig administrerende direktør, svarende til ledelsesstrukturen i kommuner med styreformer uden delt administrativ ledelse og store private virksomheder. 

Modellen vil indebære en skarpere afgrænsning mellem det politiske niveau og administrationen i og med, at forvaltningens materielle kompetence i relation til udarbejdelsen af indstillinger til udvalg og Borgerrepræsentation flyttes til det kollegiale organ.

Udvalgenes og Borgerrepræsentationens rolle bliver at fastlægge hovedlinierne for kommunens udvikling og opgavevaretagelse, herunder kommunens budget, samt at prioritere og træffe beslutninger på baggrund af de forelagte indstillinger, og endelig at føre kontrol med forvaltningen, herunder med at beslutningerne føres ud i livet.

Modellen vil forudsætte, at der forud for konstitueringen af flertallet udarbejdes "et regeringsgrundlag" for den kommunale valgperiode, som løbende suppleres.

Modellen har - på samme måde som den ovennævnte model 2 - en væsentlig ulempe ved, at den - da borgmestrene forudsættes valgt for en fireårig periode og ikke som i et parlamentarisk styre kan "gå af" - alt andet lige kan indebære en begrænsning i dynamikken i det kommunale styre, fordi kommunens politik mere eller mindre vil være "bundet" til den samme flertalsgruppe i hele den kommunale valgperiode.   

Modellen indebærer, at borgmestrene ikke har selvstændig kompetence, men alene afleder deres kompetence fra det kollegiale borgmesterorgan. Dermed elimineres de spændinger, som det kan give, at uafsættelige borgmestre kan "gå deres egne vegne".

Model for mellemformsstyre med kollegial forholdstalsvalgt administrativ ledelse og enhedsforvaltning (teoretisk model).

Denne model er identisk med modellen oven for, men adskiller sig ved, at borgmestrene og dermed det kollegiale borgmesterorgan er forholdstalsvalgt. Modellen opfylder - udover det grundlæggende princip i det danske kommunestyre om, at mindretallet har del i den umiddelbare forvaltning – at mindretallet tillige har del i den administrative ledelse.

Modellen bygger på følgende principper:

·        Borgerrepræsentationen er kommunens øverste organ

·        Økonomiudvalg og stående udvalg har ansvaret for den umiddelbare forvaltning

·        Overborgmesteren og udvalgsformændene (borgmestrene) vælges af Borgerrepræsentationen ved et selvstændigt forholdstalsvalg (sammen med de 6 menige medlemmer af ØU) for en fireårig periode

·        Overborgmesteren er født formand for BR og ØU

·        Økonomiudvalget sammensættes af de valgte borgmestre og 6 menige medlemmer af BR,

·        Et kollegialt organ bestående af overborgmesteren og borgmestrene har samlet ansvaret for den daglige administrative ledelse samt for udarbejdelsen af indstillinger til udvalgene. For så vidt angår den administrative ledelse er organet ansvarlig herfor over for Økonomiudvalget, og for udarbejdelsen af indstillinger er borgmesterorganet ansvarlig overfor de respektive udvalg 

·        De enkelte borgmestre varetager opgaverne inden for deres respektive forvaltningsområder efter beslutning og på baggrund af delegation fra det kollegiale borgmesterorgan

·        Borgerrepræsentationen ansætter en koncerndirektion for hele den kommunale virksomhed

Modellen er "en teoretisk model" og er ikke nærmere beskrevet eller vurderet i andre sammenhænge. Modellen vil derfor i givet fald forudsætte en grundig gennemtænkning og uddybende bearbejdelse.

Modellen ligger tæt op ad model 1 for mellemformsstyret (forholdstalsvalgte borgmestre), men indebærer, at kommunen får enhedsforvaltning og dermed styrket styringskapaciteten både i den politiske og administrative ledelse og muligheden for en effektiv og målrettet opgaveløsning

·        ved at ansvaret for den daglige politiske ledelse med en udvidet materiel kompetence er samlet i et kollegialt organ med mulighed for delegation til de enkelte borgmestre, samt

·        ved at den kommunale virksomhed på forvaltningsniveauet ledes af en samlet direktion med én øverst ansvarlig administrerende direktør, svarende til ledelsesstrukturen i kommuner med styreformer uden delt administrativ ledelse og store private virksomheder. 

Modellen vil indebære en skarpere afgrænsning mellem det politiske niveau og administrationen i og med, at forvaltningens materielle kompetence i relation til udarbejdelsen af indstillinger til udvalg og Borgerrepræsentation flyttes til det kollegiale organ.

Udvalgenes og Borgerrepræsentationens rolle bliver at fastlægge hovedlinierne for kommunens udvikling og opgavevaretagelse, herunder kommunens budget, samt at prioritere og træffe beslutninger på baggrund af de forelagte indstillinger, og endelig at føre kontrol med forvaltningen, herunder med at beslutningerne føres ud i livet.

Modellen indebærer, at borgmestrene ikke har selvstændig kompetence, men alene afleder deres kompetence fra det kollegiale borgmesterorgan. Dermed elimineres de spændinger, som det kan give, at uafsættelige borgmestre kan "gå deres egne vegne".

Det forhold, at borgmestrene ikke har en selvstændig kompetence, kan umiddelbart give problemer i forhold til beskyttelsen af mindretalsborgmestre. Der må derfor allerede nu tages et forbehold herfor.

Modellen indebærer en risiko for - på samme måde som den ovennævnte model 1 for mellemformstyre – at den, da borgmestrene ikke udgår af det samme flertal, kan give borgerne en uklar opfattelse af, hvem og hvilket politisk flertal, der har ansvaret for den kommunale virksomhed. 

Det forhold, at borgmestrene er udpeget af flertals - og mindretalsgrupper med forskellige politiske opfattelser, kan heller ikke helt udelukke disharmoni i kommunens markeringer udadtil.

Parlamentarisk styreform

Den norske kommunelov indeholder to grundlæggende styreformer, som kommunerne og amterne (fylkeskommunerne) frit kan vælge imellem. Formandskabsstyre (i hovedtræk svarende til det danske udvalgsstyre, men med det øverste administrative ledelsesansvar placeret hos kommunaldirektøren) og det parlamentariske styre. Der gælder dog særlige regler om beslutningsprocessen og kvalificeret flertal ved beslutning om overgang til parlamentarisk styre.

Kernen i det norske parlamentariske styre – i forhold til formandsskabsstyreformen - er, at det øverste administrative ledelsesansvar overføres fra kommunaldirektøren til et flertalsvalgt kollegialt politisk organ, by - eller kommunerådet, der fungerer som en kommuneregering. Samtidig falder bestemmelserne om formandskabets (økonomiudvalgets) og udvalgenes kompetence bort.

Oslo Kommune og flere norske fylkeskommuner styres efter den parlamentariske styreform.

Oslo Kommunes kommunalbestyrelse (bystyre) vælges af kommunens stemmeberettigede indbyggere for fire år. Kommunalbestyrelsen er kommunens øverste myndighed og består af 59 folkevalgte medlemmer. Kommunalbestyrelsen ledes af en formand (ordføreren).

Kommunalbestyrelsen bestemmer hovedlinierne i udviklingen af byen og de kommunale opgaver, herunder kommunens budget.

Byrådet vælges af kommunalbestyrelsen. Medlemmerne af byrådet behøver ikke at være medlemmer af kommunalbestyrelsen for at indgå i byrådet. De som vælges som medlemmer af byrådet udtræder i givet fald af kommunalbestyrelsen og andre kommunale hverv.

Kommunalbestyrelsen kan afgive mistillidsvotum overfor byrådet som helhed eller enkeltmedlemmer med den virkning, at rådet / det enkelte medlem er forpligtet til at fratræde. Ved mistillidsvotum overfor hele byrådet fortsætter byrådet som "forretningsministerium", indtil et nyt byråd er valgt. Det samme gælder for det enkelte medlem. 

Byrådet ledes af byrådslederen (statsministeren).

Byrådet har ansvaret for kommunens administration, indstiller til bystyret og er ansvarlig for gennemførelse af bystyrets beslutninger. Når beslutningerne er truffet i kommunalbestyrelsen, er det byrådets opgave at påse, at de bliver udført. Byrådet kan af kommunalbestyrelsen tildeles myndighed til selv at bestemme i en række sager.

Kommunalbestyrelsen har mulighed for at beslutte, at der delegeres beslutningsmyndighed og ledelsesansvar på rådets vegne for dele af administrationen til de enkelte medlemmer af byrådet, og hvor samordningen i sidste instans sker i byrådet, svarende til departementsmodellen. Byrådet bliver på samme måde som regeringen i statsadministrationen det eneste administrative organ med generel tværgående kompetence. Kommunalbestyrelsen kan imidlertid også vælge at samle ansvaret på forvaltningsniveauet hos én person, som sorterer direkte under byrådet.

De grupper i kommunalbestyrelsen, som ikke er repræsenteret i byrådet, skal efter den norske kommunelov sikres sekretariatsmæssig bistand.

Oslo byråd består i dag af 6 personer. Hver byrådsmedlem er politisk leder af en byrådsafdeling, svarende til et ministerium.

Byrådet har indgået aftale om det politiske grundlag for byrådets arbejde (regeringsgrundlag).

Bystyret består herudover af

·        et forretningsudvalg, der behandler sager vedr. kommunalbestyrelsens indre forhold, valgsager, de folkevalgtes arbejdsvilkår og har tilsynsansvaret for kommunalbestyrelsens sekretariat.

·        5 fagkomitéer (rådgivende udvalg)

·        kontroludvalget, der på vegne af kommunalbestyrelsen fører løbende tilsyn med forvaltningen i kommunen. Udvalget påser, at revisionen fungerer på betryggende måde

·     &nb sp;  klagenemnda, der behandler klager over forvaltningens afgørelser. Denne interne kommuneklageordning eksisterer ved siden af de særlige klageordninger, som findes i særlovgivningen 

Den parlamentariske styreform indebærer en deling af de hverv, som i dag er tillagt overborgmesteren, mellem formanden for bystyret (kommunalbestyrelsen) og formanden for byrådet (regeringen).

Den parlamentariske styreform løser flere af de problemstillinger, som er nævnt ovenfor, herunder

·        synligt ansvar/ gennemsigtighed

·        klar grænse mellem politisk ledelse og administration

·        styringskapacitet – både på det politiske og administrative niveau

·        klarhed om BR medlemmernes rolle

·        overordnet kontrol med forvaltningen 

I forhold til Københavns Kommunes gældende styreform vil den imidlertid betyde, at mindretallet ikke har del i den umiddelbare forvaltning og det administrative ansvar.

Til gengæld vil de grupper, som ikke er repræsenteret i bystyret, få en klarere rolle som opposition og som kontrollant i forhold til forvaltningen. De grupper, der ikke er repræsenteret i byrådet, vil endvidere forudsættes at skulle have stillet udvidet sekretariatsmæssig bistand til rådighed.

En skematisk sammenfatning af indholdet i de nævnte fem styreformer set i forhold til de rejste problemstillinger

Hovedtrækkene i de seks styreformsmodeller, som er beskrevet ovenfor, sammenholdt med de fem kriterier kan meget kort skematisk sammenfattes således:

Den videre proces.

Hensigten i medlemsforslaget, jf. ovenfor, om at ændringerne skal have virkning fra 1. januar 2006, giver en meget kort tidsramme for afklaring af behovet for ændret styreform, beslutning, forberedelse og implementering heraf - sideløbende og i tæt koordination med vurdering/implementering af ændringer i kommunens struktur og opgavefordeling.

Under hensyn hertil foreslås det, at Økonomiudvalget  i udvalgets møde den 25. maj 2004 foretager en nærmere vurdering af behovet for en ændret styreform i København. Det giver mulighed for, at der inden sommerferien 2004 i givet fald kan rettes henvendelse til Indenrigs- og Sundhedsm inisteriet om udvidelse af mulighederne i den kommunale styrelseslov for valg af styreform.

Inden Økonomiudvalgets møde den 25. maj 2004 har Borgerrepræsentationens politiske grupper mulighed for at drøfte redegørelsen, herunder behovet for en ændret styreform og i givet fald hvilke modeller, der kunne være interessante for København.

Høring

-

Andre konsekvenser

-

BILAG VEDLAGT

Bilag 1. Beskrivelse af styreformer indeholdt i KSL

Bilag 2. Begrundelse for fravalg af styreformer indeholdt i KSL

Bilag 3. Notat om tværgående projekt vedr. analyse af forvaltningsstruktur

                        Erik Jacobsen

                                                                       / Paul Sax Møller

J.nr.             ØU 175/2004

3.                   Undersøgelsen "Integration i et brugerperspektiv" (Det rådgivende Integrationsudvalg)

INDSTILLING

Økonomiforvaltningen indstiller til Det rådgivende Integrationsudvalg,

at Det rådgivende Integrationsudvalg sammen med Integrationsrådet drøfter rapporten "Integration i et brugerperspektiv",

at Det rådgivende Integrationsudvalg videresender rapporten til Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen med indstilling om, at denne tages til efterretning.

Det rådgivende Integrationsudvalgs beslutning i mødet den 15. marts 20 04

1. at: Drøftet

2. at: Udsat til Integrationsudvalgets ordinære møde mandag den 19. april 2004

Det rådgivende Integrationsudvalgs beslutning i mødet den 19. april 2004

2. at: Godkendt

Det rådgivende Integrationsudvalg afgav følgende bemærkning:

"Den relativt lave bevarelsesprocent gør, at det billede, der tegner sig i rapporten ikke nødvendigvis er repræsentativt for hele målgruppen. Formentlig er de personer, der har medvirket i undersøgelsen langt bedre integreret end de der ikke har medvirket.

Rapporten giver vel derfor et billede af den bedst integrerede tredjedel af den samlede målgruppe."

RESUME

Det rådgivende Integrationsudvalg besluttede på mødet den 28. januar 2004 at afholde en temadrøftelse med Integrationsrådet om undersøgelsen "Integration i et brugerperspektiv" og dens resultater.

Udvalget skal på baggrund af drøftelserne oversende rapporten til Borgerrepræsentationen med udvalgets anbefalinger.

SAGSBESKRIVELSE

I forbindelse med vedtagelsen af budgetaftalen 2002 blev det i hensigtserklæring 16 besluttet, at

"Det rådgivende Integrationsudvalg foranlediger i samarbejde med Økonomiforvaltningen, at der gennemføres en interviewundersøgelse blandt de fire store etniske grupper i Københavns Kommune. Undersøgelsen tager udgangspunkt i en afdækning af de etniske minoriteters egen vurdering af integrationen. Der skal om nødvendigt anvendes tolkebistand i forbindelse med undersøgelsen.

Undersøgelsen skal klarlægge effekten af den i Borgerrepræsentationen vedtagne integrationspolitik med tilhørende indsatsområder. Redegørelsen forelægges Borgerrepræsentationen inden udgangen af oktober 2002 og kan danne rammen for Københavns Kommunes fremtidige integrationspolitik."

Borgerrepræsentationen godkendte på sit møde den 12. juni 2002, at Integrationsudvalget fik overført 200.000 kr. af uforbrugte midler fra 2001 til brug for undersøgelsen samt at der blev anvendt 100.000 kr. af midlerne til Integrationsprisen.

Integrationsudvalget og Integrationsrådet drøftede i begyndelsen af 2002 indholdet samt afvikling af interviewundersøgelsen. Integrationsudvalget godkendte den 28. juni 2002 kommissoriet for undersøgelsen.

Undersøgelsen er nu afsluttet og har resulteret i vedlagte rapport.

Det fremgår af rapportens sammenfatning, afsnit 1.1. Indledning, side 2, at:

"Undersøgelsen bygger på en telefonenquete blandt fem store etniske grupper i Københavns Kommune. Det gælder etniske minoriteter med herkomst i Tyrkiet, Pakistan, ex-Jugoslavien samt arabisktalende lande. Dertil kommer en samlet gruppering af etniske minoriteter fra Thailand, Vietnam, Kina, Ghana, Chile og Sri Lanka.

Fælles for de udvalgte brugere har været, at de alle er indvandret i Danmark over en næsten 40-årig periode fra 1960 til 1999. Et andet kendemærke er, at alle deltagere tilhører aldersgruppen af 18-66 årige, som er berettigede til kontanthjælp efter gældende aldersregler. Herved er der samtidig foretaget en aldersafgrænsning, der placerer alle deltagere i de erhvervsaktive aldersgrupper, som normalt omfatter de 16-66 årige."

Det fremgår endvidere af indledningens side 3, at:

"Telefonenqueten og det tilgrundliggende spørgeskema er designet i et samarbejde mellem Københavns Kommunes Økonomiforvaltning, Danmarks Statistik og Det rådgivende Integrationsudvalg. Danmarks Statistik har forestået udvælgelsen af undersøgelsens stikprøve og har endvidere gennemført selve telefonenqueten i løbet af foråret 2003.

Bearbejdelsen af de indsamlede interviews er udført af Københavns Kommunes Statistiske Kontor i forsommeren 2003. Analysen og opgørelsen af udvalgte resultater i den foreliggende rapport er sammen med konkrete anbefalinger til den videre integrationsindsats i Københavns Kommune udarbejdet af MHTCONSULT ApS i løbet af sommeren 2003."

Integrationsudvalgets sekretariat har i samarbejde med Integrationsrådets sekretariat indbudt Margit Thomsen, MHTConsult Aps og Hanna Ziadeh, Økonomiforvaltningens 5. kontor til at holde oplæg om undersøgelsen og dens resultater.

På baggrund af oplægget skal Integrationsudvalget og Integrationsrådet diskutere rapporten og fastlægge de problemstillinger som udvalget og rådet ønsker skal indgå i udvalgets og rådets fremtidige arbejde med kommunens integrationspolitik.

Udvalget skal endvidere på baggrund af drøftelserne oversende rapporten til Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen med udvalgets anbefalinger.

ØKONOMI

Borgerrepræsentationen besluttede på sit møde den 12. juni 2002 at afsætte 300.000 kr. til brug for undersøgelsen.

Der har i alt været forbrugt 275.000 kr. til at gennemføre undersøgelsen og udarbejde rapporten "Integration i et brugerperspektiv".

HØRING

--

MILJØMÆSSIGE KONSEKVENSER

Indstillingen indebærer ingen miljømæssige konsekvenser.

ANDRE KONSEKVENSER

--

BILAG

Bilag 1: Interviewundersøgelsen "Integration i et brugerperspektiv".

Erik Jacobsen

                                                                 /Flemming Dubgaard Hansen

J.nr.             ØU 155/2004

4.                   Tilskud til Operaen København - Udsat - Bilag tidligere udsendt

INDSTILLING

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen indstiller:

at Borgerrepræsentationen yder Operaen København driftstilskud på 10,3 mio. kr. i 2004 og herefter årligt 40 mio. kr. på de i indstillingen beskrevne vilkår.

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 11. maj 2004

Udsat.

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 18. maj 2004

Udsat ved mødets start.

RESUME

Der er på baggrund af kommunens forhandlinger med Regeringen i juni 2003 om Københavns Kommunes økonomiske forhold afsat 10,3 mio. kr. i 2004 og herefter 40 mio. kr. årligt til at yde Det Kongelige Teaters ny operahus driftstilskud.

Det er en forudsætning for driftstilskuddene, at der i pe rioden 2004-2008 iværksættes en særlig indsats for at gøre den nye opera og operakunsten tilgængelig for hele den Københavnske befolkning.

Af de samlede driftstilskud ydes der via H.C. Andersen 2005 Fonden 5 mio. kr. i 2004 og 5 mio. kr. i 2005 til H.C. Andersen relaterede aktiviteter og gæstespil i Det Kongelige Teater, hvorfor det direkte driftstilskud til Operaen København fra Københavns Kommune er henholdsvis 5,3 mio. kr. i 2004 og 35 mio. kr. i 2005.

Der anvises kassemæssig dækning på Økonomiudvalgets bevilling Økonomisk forvaltning, drift, konto 6.51.1.

SAGSBESKRIVELSE

Der er i budgettet for 2004 samt overslagsårene 2005-2008 afsat midler til at yde Det Kongelige Teaters ny operahus et driftstilskud. Disse midler udmøntes med denne indstilling.

I forbindelse med forhandlingerne med Regeringen i juni 2003 om Københavns Kommunes økonomiske forhold tilkendegav Københavns Kommune, at ville afsætte 40 mio. kr. årligt i tilskud til Det Kongelige Teater ved operahusets ibrugtagning i 2005.

Det var oprindeligt forventet, at Det Kongelige Teater tager Operaen København i brug 1. januar 2005, men pga. af en fremskreden byggeproces forventes overdragelsen at finde sted 1. juli 2004 med forventet åbning af operahuset januar 2005.

Det fremgår af forhandlingsresultatet med Regeringen, at Københavns Kommune vil arbejde for sammen med staten at bidrage til start af Det Kongelige Teaters nye operahus i perioden fra overdragelsen af operahuset 1. juli 2004 og frem til åbningen af operahuset i januar 2005.

Københavns Kommunes yder således i 2004 et tilskud til Operaen København, som udmåles med udgangspunkt i kommunens andel af den samlede statslige og kommunale merbevilling til operahuset på 140 mio. kr. årligt fra åbningen af operahuset, dog maksimalt 10,3 mio. kr.

Det er en forudsætning for driftstilskuddet, at der i perioden 2004-2008 iværksættes en særlig indsats for at gøre den nye opera og operakunsten tilgængelig for hele den Københavnske befolkning, herunder

·        At Operaen København ved åbningen afholder særlige arrangementer for den Køben­havnske be­folkning, arrangementer for skoleklasser, pensionist­klubber, foreninger mv.

·        At Det Kongelige Teater iværksætter særlige initiativer med henblik på at få nye etniske befolkningsgrupper til at benytte teateret.

·        At Det Kongelige Teater styrker indsatsen overfor Københavns børn og unge.

·        At der gennemføres operakoncerter mv. om sommeren i og ved ope­raen på Dok­øen, herunder gratis forestillinger.

Det er endvidere en forudsætning for driftstilskuddet, at Det Kongelige Teater er indstillet på at samarbejde med Københavns Kommune om at medvirke til at udvikle og profilere København som Hovedstad, og at Københavns Kommune stilles på samme måde som andre, væsentlige bidragsydere til Det Kongelige Teater.

ØKONOMI

Der er i forlængelse af forhandlingsresultatet med Regeringen om Københavns Kommunes økonomi i budgettet for 2004 samt overslagsårene 2005-2008 afsat midler til at yde Det Kongelige Teaters ny operahus et driftstilskud.

Der er i 2004 afsat et driftstilskud på 10,3 mio. kr. som Københavns Kommunes bidrag til start af Operaen København i perioden fra overdragelsen af operahuset 1. juli 2004 og frem til åbningen af operahuset i januar 2005.

I perioden 2005-2008 yder Københavns Kommune Operaen København et årligt driftstilskud på 40 mio. kr., som gives under de i denne indstilling beskrevne forudsætninger.

En del af driftstilskuddet til Operaen København ydes via H.C. Andersen 2005 Fonden som tilskud til H.C. Andersen relaterede aktiviteter og gæstespil i Det Kongelige Teater. Af de samlede driftstilskud ydes der således via H.C. Andersen 2005 Fonden 5 mio. kr. i 2004 og 5 mio. kr. i 2005, hvorfor det direkte driftstilskud til Operaen København henholdsvis er 5,3 mio. kr. i 2004 og 35 mio. kr. i 2005. Aktiviteterne som medfinansieres via H.C. Andersen 2005 Fonden omfatter en H.C. Andersen ballet, en stor international musical samt en moderne H.C. Andersen opera.

For den resterende del af driftstilskuddet til Operaen København på 5,3 mio. kr. i 2004, 35 mio. kr. i 2005 og 40 mio. kr. i hvert af årene 2007 og 2008 anvises der kassemæssig dækning på Økonomiudvalgets bevilling Økonomisk forvaltning, drift, konto 6.51.1.

Driftstilskuddet på 5,3 mio. kr. i 2004 udbetales i 2 rater, mens det årlige driftstilskud i perioden 2005-2008 udbetales i 4 rater.

Det Kongelige Teater redegør årligt for tilskuddets anvendelse over for Københavns Kommune og har pligt til løbende at oplyse om væse ntlige ændringer i forudsætningerne for modtagelse af tilskuddet. Det Kongelige Teater afgiver en samlet redegørelse for tilskuddets anvendelse umiddelbart efter udbetalingen af den sidste rate.

MILJØVURDERING

-

ANDRE KONSEKVENSER

-

HØRING

-

BILAG

1. Samarbejdsaftale mellem Københavns Kommune og Det Kongelige Teater.

Erik Jacobsen

/ Bjarne Winge

J.nr.             ØU 156/2004

5.                   Tilskud til H.C. Andersen 2005 Fonden - Udsat - Bilag tidligere udsendt

INDSTILLING

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen indstiller:

at Borgerrepræsentationen yder H.C. Andersen 2005 Fonden et driftstilskud på 5 mio. kr. i 2004 og 15 mio. kr. i 2005 på de i indstillingen beskrevne vilkår.

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 11. maj 2004

Udsat.

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 18. maj 2004

Udsat ved mødets start.

RESUME

Københavns Kommune bliver rammen om en række centrale begivenheder i forbindelse med fejringen af H.C. Andersens 200 års fødselsdag. H.C. Andersen 2005 Fonden har derudover givet en række tilsagn om støtte til københavnske kulturprojekter i forbindelse med festlighederne. Herunder til nyopsætninger på Det kongelige Teater.

Finansieringen af H.C. Andersen-festivalen – ca. 250 mio. kroner - fremkommer ved tilskud fra den private Bikuben-fond, fra Staten samt fra en række af de involverede kommuner.

SAGSBESKRIVELSE

Fejringen af 200 årets for forfatteren og eventyrdigteren H.C. Andersens fødsel bliver en meget stor national og international begivenhed. Der er via tilskud fra Bikubenfonden og en række offentlige bidragydere – statslige såvel som kommunale skab økonomisk grundlag for en særdeles stor festival, som starter på H.C. Andersens fødselsdag den 2. april og varer resten af 2005.

Den samlede økonomi er pt. på 232 mio. kroner. Dertil kommer indtægter ved salg af TV rettigheder mv. til blandt andet det store åbningsshow.

En række af de centrale begivenheder – herunder åbningsshowet, som TV-transmitteres til hele verden – finder sted i København

Derudover har en lang række Københavnske projekter og institutioner modtaget tilsagn om støtte til aktiviteter i forbindelse med jubilæet.

Med tilskuddene bidrager Københavns Kommune til at virkeliggøre intentionerne om at gøre H.C. Andersen året til en markant international begivenhed, hvor København spiller en central rolle i jubilæumsfestlighederne.

Digteren boede hele sit voksne liv i København, og det er almindeligt anerkendt, at København har været rammen om og leveret inspiration til H.C. Andersens forfatterskab.

Tilskuddet fra Københavns Kommune anvendes alene til medfinansiering af aktiviteter og projekter i København, som vil giver københavnerne en række enestående kulturelle tilbud, bl.a. i forbindelse med:

1.      Åbning af H.C. Andersen året den 2. april 2005 i København. Dette vil være såvel en international som en folkelig københavnerbegivenhed. Åbningsshowet finder sted i Parken og transmitteres til op mod 1 mia. seere på hele kloden.

2.      Markeringen af færdiggørelsen af renoveringen af Kongens Nytorv. Denne gøres med en stor parade til en del af H.C. Andersen året.

3.      H.C. Andersen-arrangementer i København i september 2005 som start på efterårets program og begivenheder.

4.      H.C. Andersen relaterede aktiviteter og gæstespil i Det Kongelige Teater (blandt andet i Operahuset) i sommeren 2005, jf. vedlagte bilag.

5.      Medfinansiering af en række københavnske projekter i forbindelse med H.C. Andersens jubilæum. De projekter, der indtil videre har modtaget tilsagn om støtte fremgår af vedlagte bilag. Økonomiudvalget vil på et senere tidspunkt blive orienteret om en række yderligere aktiviteter i København, der støttes af H.C. Andersen-fonden

ØKONOMI

Københavns Kommune yder H.C. Andersen 2005 Fonden et samlet tilskud på 20 mio. kr. (2004-pl) til fejringen af H.C. Andersens 200-års jubilæum.

H.C. Andersen 2005 Fonden ydes i 2004 et tilskud på 5 mio. kr., som udbetales 1. juli 2004, og i 2005 et tilskud på 15 mio. kr., som udbetales i 2 halvårlige rater på 7,5 mio. kr., idet første udbetaling sker primo januar 2005.

Der anvises kassemæssig dækning på Økonomiudvalgets bevilling Økonomisk forvaltning, konto 6.51.1.

H.C. Andersen 2005 Fonden forpligter sig til at anvende 5 mio. kr. i 2004 og 5 mio. kr. i 2005 til H.C. Andersen relaterede aktiviteter og gæstespil i Det Kongelige Teater.

H.C. Andersen 2005 Fonden har pligt til løbende at oplyse om væsentlige ændringer i forudsætningerne for modtagelse af tilskuddet og afgiver en samlet redegørelse for tilskuddets anvendelse umiddelbart efter afslutningen af H.C. Andersen –jubilæumsåret.

MILJØVURDERING

-

ANDRE KONSEKVENSER

-

HØRING

-

BILAG

1.      Samarbejdsaftale mellem H.C. Andersen Fonden og Københavns Kommune

2.      H.C. Andersen 2005 i København – Planlagte projekter, maj 2004.

Erik Jacobsen

/ Bjarne Winge

6.                   Personalesag

7.                   Ny aftale

J.nr.             ØU 172/2004

8.                   Indretning af øvelokaler i bygning 68 i Brune Kødby (Kultur- og Fritidsudvalget og Uddannelses- og Ungdomsudvalget)

INDSTILLING

Kultur- og Fritidsforvaltningen og Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Kultur- og Fritidsudvalget og Uddannelses- og Ungdomsudvalget, at udvalgene over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

at      der gives en anlægsbevilling til Uddannelses- og Ungdomsudvalget, konto 3.63.3 Musikarrangementer, på i alt 10,27 mio. kr. til indretning af øvelokaler og slagtøjscenter i bygning 68 i Brune Kødby. Der anvises dækning for Uddannelses- og Ungdomsudvalgets andel af de samlede udgifter med 3,96 mio. kr. på Uddannelses- og Ungdomsudvalgets budget konto 3.01.3, folkeskoler. Der anvises dækning for Kultur- og Fritidsudvalgets andel af de samlede udgifter på i alt 6,31 mio. kr. dels via overførte midler på 1,5 mio. kr., konto 3.64.1, der forventes vedtaget af Borgerrepræsentationen den 27. maj 2004 jf. Kultur- og Fritidsudvalgets møde 15. maj 2003 (KFU 155/2003) og dels ved optagelse af et internt lån på i alt 4,81mio. kr. på konto 0.12.3

Uddannelses- og Ungdomsudvalgets beslutning i mødet den 5. maj 2004

Indstillingen blev godkendt.

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 6. maj 2004

Forvaltningen havde inden mødet som yderligere bilag i sagen udsendt det medlemsforslag - stillet af Enhedslisten – om øvelokaler på Halmtorvet; medlemsforslaget blev af Borgerrepræsentationen den 5. februar 2004 blev henvist til Kultur- og Fritidsudvalget.

På foranledning af Jens Kjær Christensen blev det præciseret, at indstillingen i sagen tillige udgør forvaltningens indstilling til Kultur- og Fritidsudvalget i forhold til det af Borgerrepræsentationen den 5. februar 2004 til Kultur- og Fritidsudvalget henviste medlemsforslag stillet af Enhedslisten om øvelokaler på Halmtorvet. Forvaltningen blev bemyndiget til at tydeliggøre dette i forbindelse med sagens videresendelse til Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen.

Der blev begæret afstemning om følgende af Jens Kjær Christensen fremsatte ændringsforslag:

i indstillingens sidste linie erstattes ordene

"optagelse af et internt lån på i alt 4,81 mio. kr. på konto 0.12.3."

med

"at de resterende udgifter på i alt 4,81 mio. kr. finansieres af merindtægter fra ejendomssalg og tilbagekøb i 2004 og således at denne del af udgiften mellemfinansieres ved kassetræk indtil det eventuelle merprovenu fra ejendomssalg/tilbagekøb i 2004 kan opgøres."

Et mindretal (Martin Geertsen, Leslie Arentoft og Jens Kjær Christensen) stemte for ændringsforslaget.

Et flertal (Hellen Hedemann, Bjarne Fey, Klaus Hansen, Finn Rudaizky, Helle Sjelle og Klaus Bondam) stemte imod.

Karin Storgaard undlod at stemme.

Ændringsforslaget blev dermed forkastet.

Indstillingen blev herefter tiltrådt uden afstemning.

Økonomiforvaltningen indstiller,

at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

"Økonomiudvalget har ingen bemærkninger til, at nærværende sag søges gennemført i den foreliggende form, idet det forudsættes, at eventuelle merudgifter forbundet med indretningen af øvelokaler afholdes inden for udvalgenes egen budgetramme.

Det forudsættes herudover, at Borgerrepræsentation godkender Kultur- og Fritidsudvalgets overførsel af de i indstillingen nævnte 1,5 mio. kr. til budget 2004".

RESUME

Borgerrepræsentationen godkendte den 11. marts 2003 projektforslag til indretning af Musikskolen i Den Dobbelte Kalvehal samt en anlægsbevilling på 32,71 mio. kr. til den resterende råhusistandsættelse og indretning af Musikskolen Kalvehallen.

Af indstillingen fremgik, at der i det samlede anlægsbudget for Musikskolen i Den Dobbelte Kalvehal på 44,86 mio. kr. var reserveret 3,96 mio. kr. til Uddannelses- og Ungdomsudvalgets andel af indretning af en bygning til slagtøjscenter og øvelokaler (fælles med Kultur- og Fritidsudvalget) i bygning 68. Det blev samtidig oplyst, at der ville blive søgt særskilt bevilling hertil, når den endelige finansiering heraf var på plads.

Der er i samarbejde med Kultur- og Fritidsforvaltningen og Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen og de involverede brugere sideløbende med udarbejdelse af projektforslaget for selve Musikskolen også udarbejdet et forslag til indretning af bygning 68 til øvelokaler til det lokale musikliv og til slagtøjscenter for Musikskolen. Med placering af øvelokalerne i bygning 68 vil der være mulighed for et optimalt samarbejde mellem Musikskolen og det lokale musikliv.

Der er generelt et stort behov for gode offentlige øvelokaler. Samtidig er det ønskeligt af tekniske og økonomiske grunde så vidt muligt at få koordineret indretningen af øvelokaler i bygning 68 med indretningen af selve Musikskolen i den Dobbelte Kalvehal.

I den forbindelse er der nu fundet en løsning på finansieringen af råhusistandsættelse således, at der kan fremlægges indstilling om anlægsbevilling på i alt 10,27 mio. kr.  til indretning af bygning 68 til øvelokaler og slagtøjscenter (til Musikskolen).

De samlede anlægsudgifter fordeles på Kultur- og Fritidsudvalget og Uddannelses- og Ungdomsudvalget med henholdsvis 6,31 mio. kr. og 3,96 mio. kr. Af KFU's udgifter finansieres de 1,50 mio. kr. af overførte midler (KFU 155/2003), mens den resterende del af beløbet – i alt 4,81 mio. kr. finansieres via optagelse af et internt lån.

Driften af øvelokalerne vil fremover blive varetaget af foreningen MUVE (Musikforening Vesterbro). Slagtøjscenteret indgår som en del af Musikskolen. 

SAGSBESKRIVELSE

Baggrund

Behovet for offentligt støttede øvelokaler i København er stort. Mange amatør- og vækstlagsbands er fortsat henvist til dyre og ringe vedligeholdte øvelokaler, som kun dårligt kan danne ramme omkring et foreningsliv.

Efter opgivelsen af Måltidets Hus i Brune Kødby, er der blevet mulighed for dels at indrette Musikskole i den Dobbelte Kalvehal, dels at indrette bygning 68 til øvelokaler til det lokale musikliv og til slagtøjscenter for Musikskolen.

Istandsættelse og indretning af 9 øvelokaler i bygning 68 i Den Brune Kødby vil betyde en væsentlig forøgelse af kapaciteten af offentlige øvelokaler. Driften er planlagt organiseret efter samme model som øvelokalerne på Øresundsvej, dvs. drives af en forening med fast struktur, hvor medlemmerne ikke alene er brugere af øvelokalerne, men deltagere i øvelokaleaktiviteten samt andre tværgående aktiviteter. Der betales medlemskontingent og ikke leje, og øvelokalerne kan deles af flere bands.

Fællesprojektet mellem Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen og Kultur- og Fritidsforvaltningen indebærer råhusistandsættelse og indretning af bygning 68 i Den Brune Kødby. Ca. 40 % af arealet planlægges anvendt til slagtøjscenter, depot og 1 øvelokale forbeholdt Musikskolen. Den resterende del – ca. 60 % - skal indeholde 9 øvelokaler forbeholdt foreningen MUVE (Musikforeningen Vesterbro). Projektet er udviklet i et samarbejde mellem forvaltningerne, Musikskolen og MUVE.  

En beliggenhed i sammenhæng med Musikskolen forventes at kunne skabe et frugtbart musikmiljø for børn og unge og medføre en synergieffekt til gavn for begge parter, ligesom der skabes mulighed for fælles aktiviteter og gensidig brug af hinandens faciliteter.

Musikskolens elever skal – på lige fod med foreningens øvrige medlemmer – kunne bruge øvelokalerne, hvorved de tidligt stifter erfaring med foreningers organisation og drift og miljøet omkring de frivillige amatør- og vækstlagsmusikere. Det er foreningen, der driver lokalerne og sørger for den optimale udnyttelse. Den Brune Kødby vil være en optimal placering af nye øvelokaler med Musikskolen, Billedskolen og Teaterbutikken, samt Kulturstaldene med café, medborgerhus, forsamlingshus, foreningslokaler og scenefaciliteter. Det er samtidig håbet, at der i et samarbejde mellem institutionerne i området kan udvikles et samarbejde omkring forestillinger, koncerter, evt. etablering af "udstyrsbank" mm.

Borgerrepræsentationen har den 11. marts 2003 godkendt en anlægsbevilling på i alt 32,71 mio. kr. til etablering af Musikskolen. Der har været afholdt licitation på byggeriet og byggeriet, forventes begyndt i  foråret 2004.

Indretning af bygning 68

I forbindelse med etableringen af Måltidets Hus var CAB (Center for Aktivering og Beskæftigelse) påbegyndt råhusistandsættelsen af bygning 68, med bl.a. udtagning af de gamle støbejernsvinduer, opbrækning af gulve mm. Dette arbejde blev imidlertid sat i stå, da Måltidets Hus blev opgivet.

Det er derfor forbundet med relativt store udgifter – skønsmæssigt ca. 3,5 mio. kr. - med råhusistandsættelsen af bygningen, før den egentlige indretning kan påbegyndes.

Det samlede areal i bygningen er i alt 535 m2. For at udnytte bygningens areal bedst muligt og undgå unødige gangarealer, etableres flere døre til det fri. Den sydlige del (ca. 3/5) af bygningen indrettes til 9 øvelokaler med tilhørende depotmuligheder og kontor. I den nordlige del (ca. 2/5) til Musikskolen indrettes 1 øvelokale samt 1 større rum til slagtøjscenter og et depot. Desuden etableres et almindeligt toilet og et handicaptoilet (fælles).

Der hører ingen egentlige udearealer til bygning 68, men bygningen, der ligger umiddelbart overfor Musikskolen i bygning 73, støder op til det planlagte "torv"  mellem Teaterskolen, Musikskolen og Billedskolen.

Der er i indretningen taget hensyn til, at både øvelokaler (MUVE) og Musikskolen skal have separate indgange med mulighed for at aflåse egne områder. Den endelige lokaledisponering og indretning vil blive udført i samarbejde med MUVE, Musikskolen og KFF.

Uddannelses- og Ungdomsforvaltningens Anlægsafdeling vil stå som bygherre for projektet, idet der samarbejdes med Kultur- og Fritidsforvaltningens Ejendomsdrift om et drifts- og vedligeholdelsesvenligt byggeri.

Den fremtidige drift af bygningen

Kultur- og Fritidsforvaltningen vil også fremover stå som udlejer af bygningen. Den årlige husleje er af KFF på forhånd fastlagt til 550 kr. pr m² ekskl. forbrugsafgifter, skatte- og afgiftsreguleringer mv., som betales af lejer.

Bygningen vil blive delt i 2 lejemål med ca. 40 pct. til UUF og ca. 60 pct. til MUVE (Musikforeningen Vesterbro) svarende til den arealmæssige fordeling. De øvrige løbende driftsudgifter til el, vand, varme, rengøring mv. vil blive fordelt efter en fordelingsnøgle, der afspejler den forventede gensidige brug af lokalerne – med udgangspunkt i en deling af de løbende driftsudgifter med 50 pct. til hver.

Folkeoplysningsudvalget har på dets møde den 21. april 2004 besluttet at give tilskud til driften af øvelokalerne.

Tidsplan

Byggeriet forventes igangsat hurtigst muligt efter bevilling er givet således, at udførelse kan følge etableringen af Musikskolen. Forventet ibrugtagning medio august 2005.

For at undgå udgifter til et nyt udbud, indretning af ny byggeplads mm. vurderes det som teknisk og økonomisk mest fordelagtigt (efter forhandling) så vidt muligt at gennemføre indretningen af bygning 68 som en udvidelse af entreprisen for byggeriet af Musikskolen.

Økonomi

Der har været rettet henvendelse til Lokale- og Anlægsfonden med henblik på en vurdering af muligheden for tilskud til projektet. Fonden har i den forbindelse vurderet, at det ikke var sandsynligt, at projektet kunne opnå tilskud fra fonden bl.a. med henvisning til, at det ikke var nyskabende nok (der findes andre tilsvarende øvelokaler, ligesom de fysiske muligheder for klubliv mv. var begrænsede).

De samlede udgifter til indretning af bygning 68 er opgjort til i alt 10,27 mio. kr. inkl. udgifter til omkostninger, forventede udgifter til oprensning af forurenet jord mv. (indeks 104,4). Heraf afholdes 3,96 mio. kr. i 2004 og 6,31 mio. kr. i 2005.

Anlægsbevillingen på i alt 10,27 mio. kr. gives til Uddannelses- og Ungdomsudvalget, konto 3.63.3 Musikarrangementer, til indretning af øvelokaler og slagtøjscenter i bygning 68 i Brune Kødby.

Udgifterne fordeles mellem Kultur- og Fritidsudvalget og Uddannelses- og Ungdomsudvalget med 6,31 mio. kr. til KFF og 3,96 mio. kr. til UUF.

Der anvises dækning for udgifterne i 2004 i alt 3,96 mio. kr. på det under Uddannelses- og Ungdomsudvalget i 2004, konto 3.01.3 (folkeskoler) afsatte budget.

Kultur- og Fritidsudvalgets andel af udgifterne finansieres med 1,50 mio. kr. af overførte midler, der forventes vedtaget af Borgerrepræsentationen den 27. maj 2004 jf. i øvrigt Kultur- og Fritidsudvalgets møde 15. maj 2003 (KFU 155/2003), den resterende del af beløbet – i alt 4,81 mio. kr. finansieres via optagelse af et internt lån på konto 0.12.3.

I forbindelse med etablering af musikskole og øvelokaler indgås huslejeaftale med virkning fra 1. januar 2005 med hhv. UUF og UUF/Fritid & Idræt for bygning 73 og bygning 68. Bygningerne er på hhv. 1.535 m² og 535 m². Huslejen er fastsat til 550 kr. pr. m² svarende til lejen for Billedskolen og Teaterbutikken. Huslejeindtægten beløber sig til 1,139 mio. kr. årligt ekskl. forbrugsafgifter, skatte- og afgiftsreguleringer mv., som betales af lejer.

Kultur- og Fritidsudvalget optager et internt lån til råhusistandsættelsen på 4,81 mio. kr., mens udgifterne  til etablering af øvelokalerne finansieres med 3,96 mio. kr. af Uddannelses- og Ungdomsudvalget og 1,5 mio. kr. af Kultur- og Fritidsudvalget. Det interne lån har en rentesats på 6,5 % p.a. og afdrages med en årlig ydelse på 0,933 mio. kr. over 6 år. Udgiften finansieres af lejeindtægten. Differencen mellem lejeindtægt og ydelse på lån anvendes til udførelse af viceværtopgaver, forsikringer og øvrige driftsudgifter, mens der forudsætningsvis kun vil være behov for bygningsvedligeholdelse i mindre omfang de første år.

Ved møde i Borgerrepræsentationen d. 5. februar 2004 blev et medlemsforslag fra Jens Kjær Christensen, Per Bregengaard, Bente Møller, Rikke Fog Møller og Mikkel Warming om opførelse og finansiering af projektet henvist til udvalgsbehandling  i Kultur- og Fritidsudvalget. Det blev på det tidspunkt antaget, at der manglede 4,3 mio. for at have en sammenhængende finansieringsplan. Dette beløb blev foreslået finansieret af merindtægter ved salg fra ejendomssalg og tilbagekøb i 2004. Motiveringen var, at finansieringen blev antaget at være til stede ved vedtagelsen af budget 2004, hvor Enhedslisten første gang stillede forslaget.

Forvaltningen skal anbefale, at den af forvaltningen anbefalede finansieringsform anvendes.

Miljøvurdering

Ombygningen af bygning 68 foretages efter gældende regler og principper for indeklima og varmeisolering.

Der udføres nødvendige miljøtiltag efter aftale med Miljøkontrollen i forbindelse med jordforurening under bygningen. Der forventes ingen specielle problemer i forbindelse med bortskaffelsen af eventuelt forurenet jord.

Høring

Forslaget til indretning af bygning 68 til øvelokaler og slagtøjscenter herunder principperne for den fremtidige drift af bygningen har været forelagt MUVE og bestyrelsen for Musikskolen, der begge har godkendt projektet jfr. vedlagte udtalelser.

BILAG VEDLAGT

·        Bilag 1: Situationsplan over del af Brune Kødby

·        Bilag 2: Forslag til i ndretning af bygning 68

·        Bilag 3: Udtalelse fra MUVE

·        Bilag 4: Udtalelse fra Musikskolen

Carsten Haurum                                      Peter Rasmussen

J.nr.             ØU 171/2004

9.                   Nedsættelse af folkepensionsalderen: Overførsel af midler mellem Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets og Sundheds- og Omsorgsudvalgets økonomiske ramme (Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget og Sundheds- og Omsorgsudvalget)

INDSTILLING

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Sundhedsforvaltningen indstiller,

at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget og Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender den gradvise overførsel i løbet af årene 2004 – 2006 af 24,65 mill. kr. fra Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets økonomiske ramme til Sundheds- og Omsorgsudvalgets rammebelagte område i henhold til aftale mellem Økonomi-, Familie- og Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen.

at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget og Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender, at der i en overgangsperiode anvendes status som folkepensionist som målgruppeafgrænsning mellem Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Sundhedsforvaltningen specifikt for de 65- og 66-årige.

at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget og Sundheds- og Omsorgsudvalget tager til efterretning, at nedsættelsen af folkepensionsalderen ikke medfører behov for ændringer i Styrelsesvedtægten, og at forpligtelsen til at levere ydelser til folkepensionister uanset alder overordnet påhviler Sundheds- og Omsorgsudvalget.

Sundheds- og Omsorgsudvalget beslutning i mødet den 29. april 2004

Sundheds- og Omsorgsudvalget tiltrådte indstillingen med bemærkning om, at indstillingen skal forelægges Økonomiudvalget.

Sundheds- og Omsorgsudvalget anmodede desuden Sundhedsforvaltningen om at udarbejde en indstilling om tillægsbevilling, således at de 65-67 årige bliver ligestillet med de 67+ for så vidt angår træning og rehabilitering.

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets beslutning i mødet den 5. maj 2004

Indstillingen blev tiltrådt med den tilføjelse, at sagen skal videresendes til behandling i Økonomiudvalget.

Økonomiforvaltningen indstiller,

at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

"Der er i budget 2004 ikke afsat midler til at udvide den nuværende træningsindsats til også at omfatte de 65 til 67 årige, og Økonomiforvaltningen skal bemærke, at der umiddelbart ingen sammenhæng er mellem nedsættelsen af folkepensionsalderen og behovet for at udvide målgruppen for træningsindsatsen. Såfremt Sundheds- og Omsorgsudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen fremsender anmodning om tillægsbevilling til finansiering af udvidelse af træningsindsatsen, vil Økonomiforvaltningen indstille, at disse udgifter afholdes inden for Sundheds- og Omsorgsudvalgets ramme, eller at sagen indgår i Borgerrepræsentationens behandling af budgettet for 2005.     

Derudover har Økonomiudvalget ingen bemærkninger til, at nærværende sag søges gennemført."

RESUME

Denne indstilling er en fælles indstilling, udarbejdet i samarbejde mellem de implicerede forvaltninger. Indstillingen fremlægges separat men med identisk indhold, i hhv. Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget og Sundheds- og Omsorgsudvalget.

Som følge af en ændring af lov om social pension nedsættes folkepensionsalderen til 65 år for alle, der fylder 60 år den 1. juli 1999 eller senere. De første 65-årige folkepensionister tilgår således pr. 1. juli 2004 (med første pensionsudbetaling fra 1. august 2004). Som følge af ikrafttrædelsesreglerne vil der samtidig tilgå 67-årige folkepensionister i perioden frem til 1. juli 2006. Der vil således i denne 2-årige overgangsperiode tilgå ca. 6.200 "ekstra" borgere med folkepension.

Midler til lovpligtige ydelser er tilført kommunerne ved DUT-aftale fra 1999.

I henhold til udtalelse fra Borgerrepræsentationens Sekretariat lægges til grund, at Styrelsesvedtægten indebærer, at forpligtelsen til at levere ydelser til folkepensionisterne og det dermed forbundne ressourcebehov påhviler Sundheds- og Omsorgsudvalget uanset folkepensionisternes alder. Tilsvarende vil forpligtelserne for Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen overfor disse borgere bortfalde, og ressourcebehovet vil blive tilsvarende formindsket.

Der blev primo oktober 2003 nedsat en arbejdsgruppe med medlemmer fra Økonomi-, Familie- og Arbejdsmarkeds-, samt Sundhedsforvaltningen med henblik på at undersøge de konkrete effekter af nedsættelsen af folkepensionsalderen og for at fastlægge behovet for overførsel af ressourcer til Sundheds- og Omsorgsudvalget. På baggrund af de analyser, arbejdsgruppen har udarbejdet, blev der den1. marts 2004 indgået aftale mellem de tre forvaltninger om ressourceoverførslen.

Den generelle hensigt har været, at midler, der frigøres i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, overføres til Sundhedsforvaltningen i forhold til Sundhedsforvaltningens dokumenterede behov.

Arbejdsgruppen har analyseret udgiftstyperne administrative udgifter til tilkendelse og løbende udbetaling af folkepension og tilhørende kontantydelser, boliger til ældre, træningsudgifter, hjemmepleje, hjælpemidler, samt udgifter til visitation

Aftalen af 1. marts 2004 indebærer, at overførslen (tillægsbevillingen) til Sundhedsforvaltningen finder sted i følgende takt:

Tabel 1: Overførsel af midler til Sundhedsforvaltningen ( 1000 kr., 2004 P/L )

For øjeblikket foretages der økonomisk afregning (gråzoneafregning) mellem Sundhedsforvaltningen og Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen for leverede ydelser til den anden forvaltnings klientgruppe. Den eksisterende målgruppedefinition følger den nuværende folkepensionsalder ved fyldt 67 år.

Det foreslås, at for overgangsperioden ml. 1. juli 2004 og indtil 30.juni  2006 afregnes der for de 65 og 66 årige borgere efter, hvorvidt borgeren har status som folkepensionist. Afregningen for de borgere, der er fyldt 67. år fortsætter i overgangsperioden som hidtil.  Det vil sige, at udgift vedr. hjemmepleje af folkepensionister som hovedregel skal afholdes af Sundhedsforvaltningen. Vedr. ikke-folkepensionister skal udgiften som hovedregel afholdes af Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen. Udgifter til borgere , der er fyldt 67 år,  afholdes som hovedregel af Sundhedsforvaltningen, mens udgifter til borgere under 67 år som hovedregel afholdes af Arbejdsmarkedsforvaltningen,

Efter 1. juli 2006 afregnes (på ny) entydigt efter en "ren" aldersdefinition, der følger den nye folkepensionsalder ved fyldt 65 år. Herefter vil udgifter til brugere , der er fyldt 65 år,  skulle afholdes af Sundhedsforvaltningen, udgifter til brugere under 65 år skal afholdes af Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen.

SAGSBESKRIVELSE

Denne indstilling er udarbejdet i samarbejde mellem de implicerede forvaltninger og fremlægges identisk i Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget og Sundheds- og Omsorgsudvalget.

Baggrund

Som følge af en ændring af lov om social pension nedsættes folkepensionsalderen til 65 år for alle, der fylder 60 år den 1. juli 1999 eller senere. De første 65-årige folkepensionister tilgår således pr. 1. juli 2004 (med første pensionsudbetaling fra 1. august 2004). Som følge af ikrafttrædelsesreglerne vil der samtidig tilgå 67-årige folkepensionister i perioden frem til 1. juli 2006. Der vil således i denne 2-årige overgangsperiode tilgå ca. 6.200 "ekstra" borgere med folkepension.

Der blev i 1999 indgået DUT-aftale om overførsel af midler til kommunerne til dækning af de lovpligtige ydelser til folkepensionister ( folkepension, tillæg og boligydelse ).

Forhold til Styrelsesvedtægten

Økonomiforvaltni ngen har 16. december 2003 modtaget en udtalelse fra Borgerrepræsentationens Sekretariat om fortolkning af Styrelsesvedtægten med hensyn til ressortfordelingen mellem Sundhedsforvaltningen og  Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen  i forbindelse med  nedsættelsen af folkepensionsalderen. Udtalelsen er vedlagt som bilag.

Det er herefter lagt til grund, at ældrebegrebet i Styrelsesvedtægten skal fortolkes i overensstemmelse med den til hver tid gældende folkepensionsalder for så vidt angår kontante ydelser, som således skal administreres af Sundhedsforvaltningen. For så vidt angår øvrige ydelser (serviceydelser) er det ligeledes lagt til grund, at Sundhedsforvaltningen skal varetage opgaven for de ny 65-årige folkepensionister, medens Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen i den 2-årige overgangsperiode får ansvaret for den restgruppe, som først bliver folkepensionister ved 67-års alderen. Denne snitflade er valgt af hensyn til entydigheden i forhold til borgerne.

Forpligtelsen til at levere ydelser til folkepensionisterne og det dermed forbundne ressourcebehov påhviler således Sundheds- og Omsorgsudvalget uanset folkepensionisternes alder. Tilsvarende vil forpligtelserne for Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen overfor disse borgere bortfalde, og ressourcebehovet vil blive tilsvarende formindsket.

Arbejdsgruppe og aftale om overførsel af midler

Med henblik på at undersøge de konkrete effekter og for at fastlægge behovet for overførsel af ressourcer til Sundheds- og Omsorgsudvalget blev der primo oktober 2003 nedsat en arbejdsgruppe med medlemmer fra Økonomi-, Familie- og Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen. På baggrund af de analyser, arbejdsgruppen har udarbejdet, blev der  1.marts 2004  opnået enighed mellem de tre forvaltninger om ressourceoverførslen.

Den generelle hensigt har været, at midler, der frigøres i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, overføres til Sundhedsforvaltningen i forhold til Sundhedsforvaltningens dokumenterede behov.

Forvaltningerne har foretaget konkrete undersøgelser af det forventede faktiske ressourcebehov for de borgere, der flytter ressort imellem forvaltningerne. Der blev lagt vægt på at analysere ressourceforbruget på personerne i de nuværende grupper af 65-66 årige med henblik på at nå frem til de mest realistiske forventninger om ressourcebehov for de kommende grupper af folkepensionister. Følgende ydelser blev undersøgt:

·        Administrative udgifter til tilkendelse og løbende udbetaling af folkepension og tilhørende kontantydelser

·        Boliger

·        Træningsudgifter

·        Hjemmepleje

·        Hjælpemidler

·        Udgifter til visitation

Angående de administrative merudgifter til kontantydelser vil disse for Sundhedsforvaltningens vedkommende bestå af såvel engangsudgifter til tilkendelse af folkepension som permanente udgifter til den løbende udbetaling af folkepension  til de ca. 6.200 "ekstra" borgere, der tilgår som folkepensionister  i overgangsperioden 2004-2006.  Sundheds- og Omsorgsudvalget vil ikke blive kompenseret for engangsudgifterne. Til gengæld overføres hele den skønnede permanente merudgift til Sundhedsforvaltningen allerede i 2004.

Angående boliger er Sundheds- og Omsorgsudvalget allerede i dag forpligtet til at stille pleje- og ældreboliger til rådighed for kommunens borgere uanset disses alder med udgangspunkt i den eksisterende fordeling på boliger til over og under 67-årige ved ressortomlægningen den 1. januar 1998. Dette forandres ikke ved nedsættelsen af folkepensionsalderen, hvorfor der ikke vil være et behov for at flytte midler på dette område. Sundheds- og Omsorgsudvalgets budgetramme til boliger til ældre  reguleres i henhold til den gældende demografimodel. Sundhedsforvaltningen stiller et antal aflastnings- og rehabiliteringsboliger til 67+ årige borgere. Dette er på linje med træningsudgifter (jf. nedenfor) en ydelse, der kun findes i Sundhedsforvaltningen, hvorfor der ikke finder overførsel af midler sted. Har Sundhedsforvaltningen et ønske om at udstrække det nuværende serviceniveau angående aflastnings- og rehabiliteringsboliger til de kommende 65 og 66 årige folkepensionister, må forvaltningen finde midler til dette indenfor den eksisterende ramme eller få en konkret bevilling til dette.

Angående træningsudgifter har Sundhedsforvaltningen i dag fastsat en målsætning om, at forvaltningens træningscentre skal sikre, at 4pct. af de hjemmeboende 67+ årige gennemgår et træningsforløb. Da tilsvarende ydelser ikke findes i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens regi, og da 4pct. forpligtelsen ikke følger konkret af gældende lovgivning, tilføres der ikke yderligere midler til Sundhedsforvaltningen. Har Sundhedsforvaltningen et ønske om at udstrække 4pct. kravet til de kommende  65 og 66 årige folkepensionister, må forvaltningen finde midler til dette indenfor den eksisterende budgetramme eller få en konkret bevilling til dette.

Angående udgifter til hjemmepleje, hjælpemidler samt visitation hertil har forvaltningerne undersøgt de nuværende udgifter til aldersgrupperne 65, 66 og 67 årige og sat disse i forhold til det faktiske antal borgere, der forventes at skulle leveres ydelser til. På baggrund af en afvejning af Sundhedsforvaltningens behov for ressourcer og det tilsvarende reducerede ressourcebehov i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, er der opnået enighed mellem forvaltningerne om overførsel af midler.

Tilgangen af 65-årige folkepensionister udgør  ifølge Statistisk Kontor ca. 3.100 på årsbasis. I 2004 tilgår en halv årgang 65-årige folkepensionister samtidig med en hel årgang 67-årige, i 2005 tilgår en hel  årgang 65-årige folkepensionister samtidig med en hel  årgang 67-årige, og i 2006 tilgår en hel  årgang 65-årige folkepensionister samtidig med  en halv årgang 67-årige. Fra 1. juli 2006 tilgår alene 65-årige borgere som folkepensionister.

På nævnte baggrund er enighed mellem forvaltningerne om det følgende (hele referatet af relevant møde vedlagt som bilag):

·        Der overføres 24,65 mill. kr. fra Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen til Sundhedsforvaltningen

·        Grundet den løbende overgang til en folkepensionsalder på 65 år for alle borgere, er det aftalt mellem forvaltningerne, at overførslen af midler til Sundheds- og Omsorgsudvalgets ramme sker i en takt af en fjerdedel i 2004, halvdelen i 2005 og den resterende en fjerdedel  i 2006.

·        Budgetoverførselen vedrørende de administrative udgifter til tilkendelse og løbende udbetaling af folkepension og tilhørende kontantydelser sker ved en engangsoverførsel af den samlede endelige udgift.

Overførselen (tillægsbevillingen) til Sundhedsforvaltningen finder således sted i følgende takt:

Tabel 2: Overførsel af midler til Sundhedsforvaltningen ( 1000 kr., 2004 P/L )

Gråzoneafregning

I princippet følger Sundheds- og Omsorgsudvalgets samt Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets forpligtelse til at levere hjemmepleje og hjælpemidler folkepensionsalderen. Således leveres alle ydelser til 67 årige og derover i princippet af Sundhedsforvaltningen, mens Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen i princippet leverer hjemmepleje og hjælpemidler til alle under 67 år.

Der er en række undtagelser fra dette princip, idet Sundhedsforvaltningen f.eks. altid leverer hjemmepleje til borgere med demens eller AIDS samt til cancer- og terminalplejepatienter uanset borgerens alder. Sundhedsforvaltningen leverer endvidere altid hjemmesygepleje og midlertidig hjemmehjælp , ligesom Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen f.eks. leverer ydelser til borgere med behov for særlig ekspertise fra handicapcenteret, eller borgere, der har særlige sociale eller psykiatriske problemstillinger, uanset om borgeren er fyldt 67 år.

Der er et antal borgere, der på grund af deres særlige behov befinder sig i en "gråzone" mellem de to forvaltninger. P.t. foretages der en økonomisk afregning mellem forvaltningerne, idet forvaltningerne efter nærmere regler betaler hinanden for de ydelser, som en forvaltning leverer til borgere, der ellers hører under den anden forvaltning. Sundhedsforvaltningen betaler således Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen for et antal klienter, der serviceres af Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, men tilhører Sundhedsforvaltningens målgruppe og omvendt.

Det indstilles, at principperne for den fremtidige gråzoneafregning fastsættes som følger:

·        I overgangsfasen 2004-2006 følger afregningen - for så vidt angår de 65-66 årige - den relevante borgers status som folkepensionist eller ej.. Brugere på 67 år og opefter vil fortsat være Sundhedsforvaltningens målgruppe med de nævnte undtagelser.

·        Efter overgangsperiodens ophør i 2006, vil afregningen følge folkepensionsalderen, idet afgræsningen af opgaver nu entydigt vil være 65 år.

Samarbejdsaftale

Sundhedsforvaltningen og Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har i 1999 indgået en samarbejdsaftale på pensions- og boligstøtteområdet. Aftalen vedrører blandt andet den forvaltningsmæssige placering af personsager i særlige situationer. Således samadministreres par, hvor den ene part modtager folkepension og den anden part modtager førtidspension, i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen. Ud fra en helhedsvurdering sikres korrekt udbetaling bedst ved en sådan samadministration.

Samarbejdsaftalen åbner endvidere op for, at en førtidspensionist, der overgår til folkepension, ud fra en helhedsvurdering kan forblive i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen i helt særlige situationer. Det kan være tilfælde, hvor Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen f.eks. leverer ydelser til borgere med behov for særlig ekspertise fra handicapcenteret, eller borgere, der har særlige sociale problemstillinger.

Sundhedsforvaltningen og Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen er enige om at videreføre og udstrække principperne i samarbejdsaftalen til også at vedrøre de 65 årige folkepensionister.

MILJØVURDERING

Indstillingen vurderes ikke at have væsentlige miljømæssige konsekvenser.

ØKONOMI

Overførslen af midler mellem udvalgenes rammer er udgiftsmæssig neutral for kommunens samlede ramme.

Overførte midler fra Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets ramme overføres til Sundheds- og Omsorgsudvalgets ramme således:

·        Midlerne overføres fra følgende bevilling(er) i Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget: 

Tabel 3: Overførsel af midler på hovedkonti fra Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget ( 1000.kr. 2004 P/L )

·        Alle midler overføres til følgende bevilling i Sundheds- og Omsorgsudvalget:  "Pleje, service og boliger for ældre" ( Bevilling 1200300 ).

Tabel 4: Overførsel af midler på hovedkonti til Sundheds- og Omsorgsudvalget

( 1000.kr. 2004 P/L )

BILAG

·        Bilag 1: Udtalelse fra Borgerrepræsentationens Sekretariat om nedsættelsen af folkepensionsalderen.

·        Bilag 2: Referat af møde mellem Økonomi-,  Familie og Arbejdsmarkeds-, og Sundhedsforvaltningen om overførsel af midler på grund af nedsættelsen af folkepensionsalderen.

                      Grethe Munk

                                                                                       /

                                                Sven Bjerre

J.nr.             ØU 168/2004

10.                Anlægsbevilling til projektforslag til ny skole på Vesterbro (Uddannelses- og Ungdomsudvalget)

INDSTILLING

Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsudvalget,

at      helhedsplanen for etablering af en ny skole på Vesterbro til afløsning af Ny Carlsberg Vejens Skole og Alsgades Skole godkendes

at      fastlæggelse af anlægsøkonomien for de resterende arbejder, herunder igangsættelse og prioritering af de efterfølgende etaper i helhedsplanen, afventer en fornyet fremlæggelse for udvalget afhængigt af befolkningsudviklingen på Vesterbro

Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsudvalget, at Uddannelses- og Ungdomsudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

at      der gives en anlægsbevilling på 20,61 mio. kr. til gennemførelse af etape 1 af helhedsplanen for etablering af en ny skole på Vesterbro. Udgifterne fordeler sig med 7,61 mio. kr. i 2004, 10 mio. kr. i 2005 og 3 mio. kr. i 2006. Der anvises dækning for beløbet på 7,61 mio. kr. på Uddannelses- og Ungdomsudvalgets budget for 2004 på konto 3.01.3, rådighedsbeløb for folkeskoler

Uddannelses- og Ungdomsudvalgets beslutning i mødet den 5. maj 2004

Indstillingen blev godkendt.

Majbritt Mamsen ønskede sin protokolbemærkning fra Borgerrepræsentationens møde den 27. november 2003 videreført: "Det Konservative Folkeparti ønsker ikke at stemme for en sammenlægning af de to skoler, da tiden ikke er moden til dette. Det Konservative Folkeparti ønsker ikke at spille hasard med nogle børn ved at forcere en sammenlægning uden at have forsøgt et samarbejde mellem de to skoler først. Det Konservative Folkeparti ønsker i stedet for, at man beder de to skoler om at samarbejde i en årrække, at resultatet evalueres, og at der herefter tages stilling til en eventuel sammenlægning."

Louise Frevert ønskede følgende tilført til beslutningsprotokollen: "For god ordens skyld skal O gøre opmærksom på, at sammenlægningen af Ny Carlsberg Vejens Skole og Alsgades Skole efter vores bedste overbevisning ikke er hensigtsmæssig. Det fratager forældrene det frie valg og denne disposition er trukket ned over hovedet på borgerne på Vesterbro samtidig med, at det bliver alt for dyrt i forhold til, hvad man kan forvente udbyttemæssigt."

Økonomiforvaltningen indstiller,

at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

"Økonomiudvalget har ingen bemærkninger til, at nærværende sag gennemføres i den foreliggende form, idet der tages forbehold for en endelig statslig godkendelse som følge af Regeringens indførelse af en godkendelsesordning af nye kommunale bygge- og anlægsarbejder. Der henvises til Uddannelses- og Ungdomsforvaltningens notat om prisfremskrivning af bevillingsbeløbet."

RESUME

Den 27. november 2003 godkendte Borgerrepræsentationen Uddannelses- og Ungdomsudvalgets beslutninger fra udvalgsmødet den 19. november 2003 om at etablere en ny folkeskole på Vesterbro til afløsning af Ny Carlsberg Vejens Skole og Alsgades Skole pr. 1 august 2004 (BR/549/03).  Der blev endvidere truffet aftale om en række betingelser for etableringen af den nye skole, herunder at der skulle udarbejdes en helhedsplan for skolen.

Med udgangspunkt i det af Borgerrepræsentationen tiltrådte grundlag for etableringen af den nye skole på Vesterbro fremlægges hermed helhedsplanen for den nye skole, ligesom der søges en anlægsbevilling på 20,61 mio. kr. til gennemførelse af etape 1 af planen. Finansieringen af udgifterne er baseret på det af Borgerrepræsentationen besluttede grundlag.

1. etape omfatter ombygnings- og renoveringsarbejder, anlæg af nye udearealer, etablering af ny bygning i gården indeholdende multisal, etablering af bespisningsordning i den eksisterende bygning samt etablering af videnscenter (samling af pædagogisk center og samling af administration samt lærerværelse).

Der er ikke fastlagt en etapedeling og økonomisk ramme for de efterfølgende etaper af helhedsplanen. Tidsplanen for en videre realisering af planen vil afhænge af befolkningsudviklingen på Vesterbro, ligesom de forskellige arbejder foreslås prioriteret i en fortsat dialog med skolen.

SAGSBESKRIVELSE

Baggrund

Den 27. november 2003 godkendte Borgerrepræsentationen Uddannelses- og Ungdomsudvalgets beslutninger fra udvalgsmødet den 19. november 2003 om at etablere en ny folkeskole på Vesterbro til afløsning af Ny Carlsberg Vejens Skole og Alsgades Skole pr. 1 august 2004 (BR/549/03). Der blev endvidere truffet aftale om en række betingelser for etableringen af den nye skole, herunder at der skulle udarbejdes en helhedsplan for skolen.

Den 13. august 2003 godkendte Uddannelses- og Ungdomsudvalget "Udbygningsoversigt 2004-07". Der er i udbygningsoversigten afsat 2,5 mio. kr. i 2004 til imødekommelse af mindre ønsker i forbindelse med etablering af en ny folkeskole på Vesterbro ved sammenlægning af Ny Carlsberg Vejens Skole med Alsgades Skole.

På den baggrund fremlægges nu en helhedsplan for etablering af en ny skole på Vesterbro, ligesom der søges en anlægsbevilling på 20,61 mio. kr. til gennemførelse af etape 1 af plane n.  

Arbejdet med udarbejdelse af en helhedsplan

Den særlige styrelsesmæssige situation med etablering af en i princippet helt ny skole har præget arbejdet med helhedsplanen, idet det ikke har været muligt at nedsætte et byggeudvalg i overensstemmelse med de normale principper.

Med udgangspunkt i den af Borgerrepræsentationen besluttede arbejdsgruppe vedr. ansættelse af ny skoleleder, udarbejdelse af pædagogisk grundlag mv. har forvaltningen derfor i samarbejde med arbejdsgruppen nedsat et fælles byggeudvalg med repræsentanter (elever, lærere, forældre) for de oprindelige 2 skoler, fritidshjemmet på skolen, samt repræsentanter fra Københavns Lærerforening m.fl. Endvidere har forvaltningens pædagogiske konsulenter deltaget i arbejdet.

Ifølge den af Borgerrepræsentationen fastlagte tidsplan for arbejdet med helhedsplanen, skulle den færdige plan foreligge i marts 2004. Imidlertid har skolens repræsentanter fra starten af arbejdet lagt stor vægt på, at den nye skoleleder og den nye skolebestyrelse fik mulighed for at forholde sig til helhedsplanen før den blev fremlagt. Forvaltningen har på den baggrund godkendt, at arbejdet med helhedsplanen blev forlænget – hvilket bl.a. også af tidsmæssige grunde har vist sig hensigtsmæssigt.

Skolens repræsentanter har deltaget aktivt og konstruktivt i arbejdet med klare mål om at komme bort fra gamle skel og opdelinger frem mod én ny, samlet og sammenhængende skole. Byggeudvalget har enstemmigt godkendt helhedsplanen. 

Helhedsplanen for den ny skole på Vesterbro

Indledning

1. etape omfatter ombygnings- og renoveringsarbejder, anlæg af nye udearealer, etablering af ny bygning i gården indeholdende multisal, etablering af bespisningsordning i den eksisterende bygning samt etablering af videnscenter (samling af pædagogisk center og samling af administration samt lærerværelse). 1. etape tager udgangspunkt i Borgerrepræsentationens beslutning den 27. november 2003.

Der er ikke fastlagt en endelig etapedeling og økonomisk ramme for de efterfølgende etaper, som omfatter etablering af nye basisområder med generelt værksted og nye fagområder, samling af specialcenter, etablering af den 3. fritidshjemsgruppe og inddragelse af uudnyttede loftsrum.

Gennemførelsen af de resterende etaper i den foreliggende helhedsplan forventes at kunne gennemføres indenfor en økonomisk ramme på 51 mio. kr. inkl. istandsættelses-/moderniseringsarbejder for ca. 20 mio. kr. Den endelige økonomi, etapedeling og prioritering af de resterende arbejder foreslås fastlagt ved en senere  forelæggelse for udvalget afhængigt af befolkningsudviklingen på Vesterbro samt forvaltningens fortsatte dialog med skolen.

Helhedsplanen

Den overordnede vision og det overordnede formål med helhedsplanen er at forene de to skoler, Ny Carlsberg Vejens Skole og Alsgades Skole til én ny moderne og tidssvarende skole.

De to oprindelige skoler er sammenbygget i et samlet, symmetrisk U-formet bygningsværk med mindre sidefløje omkring en fælles skolegård, der åbner sig mod Ejderstedgade. Mellembygning, sidefløje og sidefløjenes "fødder" har en niveauforskel i forhold til hinanden på ½ etage, hvilket gør bygningerne svært overskuelige. Det oprindelige bygningskompleks er opført i 2 omgange. Først den ene halvdel som Ny Carlsberg Vejens Skole i 1912-13, derefter den anden halvdel som Alsgades Skole i 1918-21 med en brandmur imellem, der ikke kun fysisk har medvirket til en deling af skolerne. 

Med den samlede helhedsplan tilvejebringes samtidig yderligere kapacitet. Den nye skole vil således være 4 sporet med 3 specialklasser, et udvidet 10. klassemiljø med ca. 150 elever, 3 fritidshjemsgrupper samt en tandklinik med 6 stole.

Med helhedsplanen skabes der plads til de planlagte funktioner gennem ombygning i de eksisterende bygninger og ved at etablere en ny bygning i gården, der bygges som en multisal.

Multisalen tænkes som en let bygning placeret tæt op af den nye skoles hovedindgang i Ejderstedgade mellem de to sidefløje. Multisalen giver skolen mulighed for at samle grupper af elever samt udøve typer af idræt, der i dag ikke er mulig i de eksisterende gymnastiksale. Multisalen indrettes med toiletter og omklædningsfaciliteter. I forbindelse med arrangementer vil man kunne trække på køkkenfaciliteterne (hjemkundskab og bespisningsordning) i niveau 0 i mellembygningen, hvortil der etableres direkte adgang fra skolegården.

Der eksisterer i dag 4 ens gymnastiksale, 2 på Ny Carlsberg Vejens Skole og 2 på Alsgades Skole. Den nye multisal gør det muligt at inddrage 2 af de 4 eksisterende gymnastiksale. Ved at nedlægge 2 gymnastiksale skabes der plads til at etablere et centralt kulturformidlingssted, et videnscenter, i flere niveauer, som binder de to skoler sammen.

Videnscenteret placeres øverst på niveau 2½ til 4½ i mellembygningen på 3 niveauer, herunder et kunstigt indskudt dæk. Videnscenteret er tænkt som det hovedelement, der samler de 2 skoler. Her placeres administrationen, lærersamlingen, det pædagogiske center og skoletorvet.

Den fælles bespisningsordning etableres i niveau 0 i mellembygningen. Også den vil få en placering, der vil samle de 2 skoler. Her er let indvendig tilgang fra begge skoler, fra Ejderstedgade og fra den store skolegård. Det betyder, at den store skolegård let kan anvendes til udespisning og større arrangementer.

Basisområderne moderniseres og nyindrettes med henblik på forskellige former for undervisning, aktiviteter og samvær. Der stiles efter så lidt naglefast inventar som muligt, så indretningen kan blive fleksibel. 1.-10. klasse placeres i sidefløjene.

Fagområderne moderniseres og nyindrettes. Med indretningen åbnes der mulighed for, at fagområderne kan rumme flere funktioner til både faglige og tværfaglige formål. Fag, der er beslægtede med hinanden, placeres i forlængelse af hinanden.

Hjemkundskab etableres i niveau 0 i mellembygningen ved siden af bespisningsordningen. Nederst i skolen (i niveau -½) i den sydvestlige sidefløj er det naturvidenskabelige eksperimenterende område (der er tematiseret omkring træ og metal) placeret. Det praktisk æstetiske område (der er tematiseret omkring kunstforståelse og kunst) er placeret i den nordøstlige sidefløj i niveau -½ (grovværksted) og i mellembygningen i niveau 4½ (atelier) Det kropsligt musiske område er placeret i den planlagte nye bygning med multisal, i mellembygningens niveau 1-1½, hvor de eksisterende gymnastiksale tænkes bibeholdt samt i den sydvestlige sidefløj i niveau -½ (øvelokaler til musik).

Øverst i sidefløjene og sidefløjenes "fødder" (på niveau 4,5 til 5) er der placeret en række generelle værksteder og håndarbejds- og tekstilværksteder.

Udearealerne renoveres. Derudover er der søgt ekstra midler i byudviklingspuljen under Bygge- og Teknikforvaltningen til inddragelse af en del af gadearealerne omkring skolen. Samtidig er der sendt en forespørgsel til Vej & Park om tilladelse til inddragelsen af gadearealerne, så det kan blive muligt at gå omkring skolen.

De 3 fritidshjemsgrupper samles i niveau 0, 1 og 2 i den sydvestlige sidefløjs "fod ", mens specialcenteret samles i den nordøstlige sidefløjs "fod" på niveau 4.

Tandlægeklinikken i mellembygningens niveau 4,5 bibeholdes.

Tidsplan

Under forudsætning af de nødvendige godkendelser forventes 1. etape påbegyndt i efteråret 2004 med forventet færdiggørelse i sommeren 2006.

Gennemførelsen af de resterende etaper forventes at strække sig over 2-3 år.

Økonomi

De samlede udgifter til realisering af etape 1 af helhedsplanen for en ny skole på Vesterbro er 20,61 mio. kr. ved prisindeks 104,4. Gennemførelse af den resterende del af helhedsplanen forudsætter en fornyet forelæggelse for UU-udvalget med henblik på fastlæggelse af den endelige anlægsøkonomi, etapedeling mv. afhængigt af bl.a. befolkningsudviklingen på Vesterbro.

7,61 mio. kr. forventes anvendt i 2004, 10 mio. kr. forventes anvendt i 2005, mens 3 mio. kr. forventes anvendt i 2006.

Der anvises dækning for beløbet på 7,61 mio. kr. på Uddannelses- og Ungdomsudvalgets budget for 2004 på konto 3.01.3, rådighedsbeløb for folkeskoler.

Den samlede udgift på i alt 20 mio. kr. (i prisniveau 2003) til etape 1 finansieres (jfr. den indgåede politiske aftale) som følger:

Modernisering samt helhedsplan:                                                    4,5 mio. kr.

Legepladspulje:                                                                                  2,0 mio. kr.

Vedligeholdelse (selvforvaltede midler):                                        0,5 mio. kr.

Udvendig vedligeholdelse (centrale midler):                                  2,0 mio. kr.

Moderniseringspuljen :                                                                   11,0 mio. kr.

Høring

Den nye skolebestyrelse på den ny skole på Vesterbro fik præsenteret Helhedsplan for "Ny skole på Vesterbro" på et møde med forvaltningen den 14. april 2004.

Som det fremgår af referatet fra mødet er den nye skolebestyrelse positiv over for helhedsplanen. Når der udarbejdes projektforslag på etape 1, vil de relevante brugergrupper blive inddraget. 

Miljøvurdering

Størsteparten af projektet omfatter ombygninger indenfor eksisterende bygninger, som ikke bidrager væsentligt til øget miljøbelast ning.

Der opbygges imidlertid en ny bygning i eksisterende skolegård som multisal. Denne bygning planlægges bygget i henhold til gældende normer for isolering og med naturlig ventilation. Den nye multisal søges planlagt således, at den også bliver til nytte for kvarterets beboere også uden for skoletiden, hvorved flere mennesker får nytte af bygningen og den miljøbelastning, som bygningen giver anledning til.

BILAG VEDLAGT

·        Bilag 1: Referat af forvaltningens møde med den nye skolebestyrelse på Vesterbro Skole

·        Bilag 2: Resumé af helhedsplanen

                                       Peter Rasmussen

                                                                                   Jørn Larsen

J.nr.             ØU 169/2004

11.                I/S Amagerforbrændings overtagelse af genbrugsstationer (Miljø- og Forsyningsudvalget)

INDSTILLING

Miljø- og Forsyningsforvaltningen indstiller, at Miljø- og Forsyningsudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

at godkende I/S Amager­forbrændings tilbud om at overtage driften af Vasbygade Genbrugsstation, Kulbanevej Genbrugs­station og Vermlandsgade Genbrugs­station samt etablering og drift af nye genbrugsstationer i Københavns Kommune med virkning fra den 1. april 2004,

at Miljø- og Forsyningsforvaltningen, Miljøkontrollen, i 2004 gives en indtægts­bevilling på funktion 1.55.3 på 3.858 t. kr. for overdragelsen af genbrugsstationerne, og

at beløbet overføres til budget 2005 i form af en korrektion af Miljøkontrollens takstfinansierede indtægtsramme med 3.858 t. kr. med henblik på en etårig nedsættelse af affaldsgebyret.

Miljø- og Forsyningsudvalgets beslutning i mødet den 15. marts 2004

Tiltrådt.

Økonomiforvaltningen indstiller,

at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

"Økonomiudvalget har ingen bemærkninger til, at nærværende sag søges gennemført i den foreliggende form"

RESUME

I/S Amagerforbrænding har anmodet Københavns Kommune om at godkende et forslag om at overdrage ansvaret for genbrugs­sta­tio­­nernes etablering og drift til I/S Amager­for­brænding. Målet er bl.a. at sikre et ensartet koncept for genbrugsstationerne, at for­bedre servicen over for borgerne, at forenkle administra­tionen samt at opnå en mere effektiv og rentabel drift. Kommunen vil fortsat have indflydelse på genbrugs­­station­ernes drift og koncepter gennem teknikerudvalg og bestyrelsesrepræsentanter.

I/S Amagerforbrænding vil fremover afholde de udgifter, der er forbundet med drift og etablering af genbrugsstationerne. Disse udgifter vil blive dækket af I/S Amagerforbrændings takster for forbrænding (og dermed indirekte af taksterne for husholdningsaffald) og kommun­ens bidrag til forbrændingsanlæg (den indbyggeraf-hængige betaling, som opkræves over ejendomsskattebilletten). Kommunens udgifter vil fremover begrænse sig til det at stille en grund til rådighed (køb eller leje). Samlet set vil kommunens udgifter falde og kommunens eget gebyr – affaldsgebyret – vil blive nedsat.

SAGSBESKRIVELSE

Baggrund

Siden 1994 har alle borgere og virksomheder i I/S Amagerforbrændings opland haft mulighed for frit at benytte enhver af genbrugsstationerne i oplandet, dvs. i Dragør, Frederiksberg, Hvidovre, Københavns og Tårnby Kommuner. Der har imidlertid været (og er stadig) en vis forskellighed mellem interessent­kommunernes egenbetaling til genbrugsstationernes anlæg og drift samt en forskellig ansvarsfordeling mellem den enkelte kommune og I/S Amagerforbrænding. 

For borgerne betyder det, at de bliver mødt med forskellig service-, vejlednings- og sorteringskoncept på genbrugsstationerne. For I/S Amagerforbrænding betyder det, at arbejdet med at administrere kommunernes genbrugsstationer er mere omfattende end, hvis der var tale om én og samme måde at administrere alle genbrugsstationerne på.

Både kommunen og I/S Amagerforbrænding har et ønske om, at få en bedre og mere sammenhængende drift af genbrugsstationerne samt at få en klarere snitflade mellem kommunerne og I/S Amagerforbrænding.

Uddybning af indstilling

Ovenstående er baggrunden for, at I/S Amagerforbrænding i novem­ber 2002 anmoder om Københavns Kommunes og de øvrige interessent­­­kommuners holdning til at over­drage ansvaret for genbrugs­stationernes etablering og drift til I/S Amagerforbrænding.

Forslaget indeholder bl.a. en vision, der lægger op til en større grad af fællesskab for genbrugsstationerne i I/S Amagerforbrændings opland. Ideen er at genbrugsstationerne placeres, udbygges og drives ud fra en helhedsvurdering for oplandet uafhængigt af kommunegrænserne. Forslaget beskriver desuden mulighederne for at etablere nærgen­brugsstationer som supple­ment til de store, centrale genbrugsstationer. Endelig inde­holder forslaget en oversigt over de fremtidige principper for fordeling af ansvar og økonomi i forbindelse med etablering og drift af genbrugsstationer.

Som udgangspunkt var Miljø- og Forsyningsforvaltningen positiv over for I/S Amager­forbrændings forslag, idet en overdragelse indebærer en række fordele:

·        De nuværende forskelle mellem interessentkommunernes egenbetaling til anlæg og drift udlignes.

·        Borgerne bliver mødt af samme genbrugsprofil, sorteringskoncept, service­niveau og vejledning uanset, hvilken genbrugsstation de vælger at benytte.

·        Arbejdsgangene forenkles og pladspersonalet får ensartet kompe­ten­ce­­udvikling.

·        Placeringen af nye genbrugsstationer vil ske ud fra et helhedssyn på oplandet med fokus på koncentrationen af borgere.

·        Det bliver lettere at etablere et miljø- og arbejdsmiljø­styringssystem.

·        Ideen med at etablere nærgenbrugsstationer har især været et ønske fra hoved­stads­kommunerne Frederiksberg og København, hvor det har vist sig særdeles vanskeligt at finde egnede arealer til almindelige genbrugsstationer. Nærgen­brugs­stationerne vil være mindre og omfatte færre affaldsfraktioner end de nuværende genbrugs­stationer (jf. bilag 1 og 2).

·        Etablering af flere nærgenbrugs­station­er vil betyde, at mange borgere får kortere afstand til den nærmeste genbrugsstation, hvilket vil være et stort fremskridt for byens mange borgere uden bil.

Miljø- og Forsyningsforvaltningen indstillede over for Miljø- og Forsynings­udvalget, at kommunen principielt var positiv over for I/S Amagerforbrændings tilbud, men at der var behov for at afklare en række administrative og økonomiske forhold nær­mere inden en endelig stillingtagen. Den 3. februar 2003 blev indstillingen tiltrådt, og forvaltningen blev bemyndiget til at indgå forhandlinger med I/S Amager­for­brænd­ing vedrørende de uafklarede forhold. Herefter skulle forhandlingsresultatet forelægges Miljø- og Forsyningsudvalget til godkendelse. Emnerne til forhandling – og resultaterne heraf - er sammenfattet i nedenstående punkter:

1.        Samarbejdet mellem interessentkommunerne og I/S Amager­forbrænding

For at sikre det fortsatte samarbejde blev kommunerne og I/S Amagerfor­brænd­ing enige om at nedsætte en tekniker­­gruppe med deltagelse af sagsbehandlere fra alle kommunerne og fra I/S Amagerforbrændings Genbrugsafdeling. Tekniker­gruppen skal fungere som forum for diskussioner om mål og vision for gen­brugs­­­­stationerne og for udveksling af viden om genbrugs­området bredt set. Gruppen skal desuden sikre kommunerne viden om og indflydelse på driften af genbrugsstationerne. Tek­nikergruppen er ikke et besluttende organ. Gruppen blev etableret i efteråret 2003, og i den forbindelse blev der udarbejdet et kommissorium for gruppen (jf. bilag 3).

2.        I/S Amagerforbrændings overtagelsesomkostninger pr. genbrugs­station

I/S Amagerforbrænding har tilbudt kommunerne økonomisk kompensation for faste anlæg på genbrugsstationerne i forbindelse med overtagelsen:

I/S Amagerforbrændings bestyrelse besluttede den 26. august 2003, at der skulle benyttes de samme principper for værdifastsættelsen, uanset genbrugsstatio­ner­nes placering. Udgangspunktet for den anslåede værdi af anlægsaktiver baserer sig på anlæggenes teoretiske nyværdi (2003) afskrevet i forhold til anlæggenes reelle­/­faktiske alder på de enkelte genbrugs­stationer. (Jf. bilag 4, 5 og 6).

3.        Afklaring af forhold vedrørende leje af arealer til genbrugsstationerne

I/S Amagerforbrænding har udarbejdet et notat, der belyser de økonomiske konse­kvenser af forskellige modeller for lejebetaling. I/S Amager­for­brænd­ings bestyrelse vedtog den 19. februar 2004 at gå ind for den model, hvor kom­munerne vederlags­frit stiller arealerne til rådighed for I/S Amager­forbrænding – dvs. at kommunerne betaler lejeudgifterne.

I/S Amagerforbrænding foreslår, at de nærmere betingelser for lejeforholdene for hver genbrugsstation fastlægges i en lejekontrakt. Det skal bl.a. fremgå, at I/S Amagerforbrænding skal kompenseres økonomisk, hvis kommunen ønsker en genbrugsstation flyttet eller lukket, inden den er fuldt afskrevet.

Udover at skulle betale lejeudgifterne er det også kommunens ansvar at finde grunde til etablering af nye (nær)gen­brugs­stationer.

4.        Konsekvenserne for I/S Amagerforbrændings driftsbudget

Overdragelsen af driften af genbrugsstationerne indebærer, at en række omkost­ninger flyttes til I/S Amagerforbrændings driftsbudget. I alt forventer I/S Amager­forbrænding at driftsbudgettet til genbrugsstationerne (i hele oplandet) bliver udvidet med 5,7 mio. kr. i 2004 (uddybes under punktet "økonomi").

5.        Fordelingen af administrationsopgaver og kompetenceområder

Emnet har været diskuteret i teknikergruppen, hvorefter I/S Amager­for­brænd­ing udarbejdede et notat herom. I notatet fremgår det bl.a. at:

·        I/S Amagerforbrændings personale ikke har myndigheds­beføjelser efter miljøbeskyttelsesloven, mens politivedtægterne giver genbrugsplads­personalet mulighed for at håndhæve ordensreglerne.  

·        Kun kommunen kan vedtage og håndhæve affaldsregulativer og udstede påbud mv. efter miljøbeskyttelsesloven og affaldsbekendtgørelsen. Overdragelsen forringer således ikke kommunens mulighed for at sætte krav til genbrugsstationerne i de kommunale affaldsregulativer.

·        Sagsbehandling af klager over genbrugsstationerne foretages af I/S Amager­forbrænding med henvisning til kommunen som 2. klage­instans, såfremt kunden ikke er tilfreds med I/S Amagerforbrændings behandling af klagen. 

·        Vejledning af genbrugsstationernes kunder forestås af I/S Amager­for­brændings pladspersonale. I tilfælde af konflikter orienteres kommunen, som overtager sagen, såfremt det vurderes, at der er behov for hånd­hævelse.

6.        Specielle tilbud på de enkelte genbrugsstationer

I/S Amagerforbrændings bestyrelse vedtog den 26. august 2003 generelt at imødekomme kommunernes ønsker til driften af genbrugsstationerne. Under forhandlingerne kom det frem, at nogle kommuner havde særlige ønsker til sorteringskonceptet, byttecentre og åbningstider. Arbejdet med at tilgodese kommunernes særlige ønsker samtidig med at der tages hensyn til det fælles koncept placeres i teknikergruppen for genbrugsstationer.

Efter forhandlingerne mellem I/S Amagerforbrænding og de kommunale forvaltninger, foreligger der nu et beslutningsgrundlag for I/S Amagerforbrændings overtagelse af de kommunale genbrugsstationer. I/S Amagerforbrændings be­sty­rel­­se har godkendt beslut­ningsgrundlaget den 19. februar 2004. I forlængelse heraf har I/S Amager­forbrænding på ny fremsendt et tilbud om at overtage kommunens gen­brugs­stationer (jf. bilag 7). I/S Amagerforbrænding anmoder om en hurtig tilbagemelding på til­budet, da selskabet ønsker at overtage genbrugsstationerne fra 1. april 2004.

Som følge af de resultater der er opnået ved forhandlingerne, indstiller Miljø- og Forsyningsforvaltningen, at Miljø- og Forsyningsudvalget godkender I/S Amager­for­brændings tilbud om at overtage ansvaret for etablering og drift af genbrugs­stationerne i Københavns Kommune. Dog er der ikke i forhandlingerne taget stilling til, hvad der skal ske, hvis der på sigt sker en liberalisering eller privatisering af de kommunale affaldsselskaber. Kommunen bør der­for tage forbehold herfor i sit svar ved at tilføje et krav om, at genbrugsstation­erne kan gå tilbage til kommunen, hvis der sker ændringer i rammebetingelserne, herunder liberalisering af affaldsselskaber.

MILJØVURDERING

Den bedre service over for brugerne af genbrugsstationerne vil muligvis få flere borgere og virksomheder til at gøre brug af genbrugsstationerne og de sorteringsmuligheder, der er her. Resultatet heraf er, at mere affald vil blive genanvendt frem for at gå til forbrænding, og at mere farligt affald vil blive udsorteret og gå til specialbehandling.

Etableringen af flere nærgenbrugsstationer vil sandsynligvis have samme effekt, idet der opnås en større tæthed mellem afleveringsmulighederne, hvilket betyder mindre afstand og nemmere adgang for folk til at komme af med deres affald.

Ved en samlet administration af genbrugsstationerne frigøres der ressourcer til formidling af korrekt sortering, hvilket kan være med til at øge den generelle miljøbevidsthed hos borgerne. En samlet administration gør det desuden lettere at etablere et certificerbart miljø- og arbejdsmiljøstyringssystem for genbrugsstationerne.

ØKONOMI

I/S Amagerforbrændings overtagelse af genbrugsstationerne vil få økonomiske konse­kvenser for kommunen i fire henseender:

1.   Kompensationsbeløbet

For det første vil Københavns Kommune blive kompenseret økonomisk af I/S Amager­forbrænding for de inve­ste­ringer, som kommunen har foretaget i genbrugsstationerne.

Kompensationen på 3.858.219 kr. er et engangsbeløb, som I/S Amagerforbrænding vil dække via deres anlægsbudget. Overdragelsessummen vil således ikke medføre ekstra­udgifter for borgerne i form af højere bidrag til forbrændingsanlæggene (også kaldet A-afgiften, som opkræves via ejendoms­skattebilletten).

Miljø- og Forsyningsforvaltningen foreslår, at salgs­sum­men på 3,9 mio. kr. tilbageføres til borgerne. Dette gøres ved at overføre midlerne til budget 2005 i form af en ned­sæt­telse af indtægtsrammen med henblik på at nedsætte affaldsgebyret.

2.   De løbende driftsudgifter

For det andet indebærer overdragelsen, at I/S Amagerforbrænding overtager de løbende driftsudgifter til genbrugsstationerne. Dette omfatter brug af vand, el, telefon, gartnerisk pleje, snerydning og vedligeholdelse af faste anlæg. Kommunen skal dog fortsat veder­lagsfrit stille arealer til rådighed for Amagerforbrænding til brug for drift af genbrugs­stationer. I alt regner I/S Amagerforbrænding med, at driftsbudgettet til genbrugs­sta­tion­erne vil blive udvidet med 5,7 mio. kr. om året fordelt på følgende poster:

·           Ansættelse af personale på Tårnby-pladserne: 3,7 mio. kr.

·           Drift og vedligeholdelse af alle genbrugsstationer: 1,0 mio. kr.

·           Transport og behandling af affald: 1,0 mio. kr.

Ekstraudgiften vil blive finansi­eret af I/S Amagerforbrændings generelle indtægter, som stammer fra A- og B-afgiften, salg af genbrugeligt affald samt salg af el og varme. Der­udover forventes der rationaliseringsgevinster i form af lavere driftsudgifter og bedre salgspriser ved større affaldsmængder.

3.   Nedsættelse af affaldsgebyret

For det tredje betyder aftalen, at kommunen kan nedsætte affaldsgebyret. I budget 2004 er 3,5 mio. kr. af affaldsgebyret afsat til anlæg af genbrugs­stationer og 1,4 mio. kr. til drift af genbrugsstationer. Med I/S Amagerforbrændings overtagelse af genbrugs­sta­tionerne vil kommunen fra 2005 kun skulle afholde de udgifter, der vil være forbundet med at stille arealer til rådighed.

Denne udgift vil fortsat skulle finansieres af det kommunale affaldsgebyr. I dag betales kun lejeudgifter på Vasbygade Genbrugsstation, da Kulbanevej Genbrugs­station og Vermlandsgade Genbrugs­station er placeret på arealer, der er ejet af kom­munen selv. Kommunens lejeudgifter til Vasbygade Genbrugsstation var i 2003 på ca. 291.000 kr.

Herudover havde kommunen også lejeudgifter til:

- Vasbygade 26 (aktiviteten med kølemøbler og elektronikskrot): ca. 386.000 kr.

- Rentemestervej Genbrugsstation: ca. 519.000 kr.

Kommunens samlede lejeudgifter i 2003 var på ca. 1,2 mio. kr.

Fra 2005 vil det være muligt at nedsætte borgernes affaldsgebyr med 3,5 mio. kr. på anlægsdelen og ca. 200.000 kr. på driftsdelen. Miljø- og Forsyningsforvaltningen vil, såfremt indstillingen vedtages, indarbejde nedsættelsen i forslaget til budget 2005.

4.   Udgifter til kommende genbrugsstationer

For det fjerde indebærer overdragelsen, at I/S Amagerforbrænding vil skulle finansiere anlæggelsen af fremtidige genbrugsstationer. Afhængig af hvor stort et antal genbrugs­stationer der bliver anlagt, må dette på sigt forventes at føre til en stigning i borgernes betaling til I/S Amagerforbrænding.

Kommunen vil skulle afholde udgifter til leje eller køb af grunde til kommende gen­brugsstationer. I tilfælde af leje vil finansieringen skulle ske ved at affaldsgebyret sættes op det kommende år. Hvis det er nødvendigt med køb af grund vil finansieringen kunne tilvejebringes ved internt lån og en forhøjelse af affaldsgebyret de kommende år.  

Samlet økonomiske vurdering

For den enkelte borger med­fører forslaget et fald i det kommunale affaldsgebyr, mens bidraget til for­brændings­anlæggene forventes fastholdt på det nuværende niveau. På længere sigt vil borg­er­ne kunne opleve en stigning i bidraget til forbrændings­anlæg, såfremt der etableres nye genbrugsstationer, hvor anlæg og driftsudgifter vil skulle finansieres.

HØRING

Ingen bemærkninger.

BILAG

1.        Notat: Definition af Genbrugsstation, Nærgenbrugsstation, Kvartermiljøstation, Gårdmiljøstation og Gårdmandsplads, 4. marts 2004.

2.        I/S Amagerforbrændings "Forslag til fraktionskoncept", 6. september 2002.

3.        Kommissorium for teknikergruppen for genbrugspladser drevet af I/S Amager­forbrænding, 26. november 2003.

4.        Notat vedrørende værdifastsættelsen af genbrugspladser, udarbejdet at revisor Keld Østerdal, Deloitte & Touche, august 2003.

5.        Baggrundsoplysninger til fastsættelse af teoretisk værdi pr. 1. januar 2004, 18. november 2003.

6.        Notat vedr. beregning af overtagelsesomkostninger, 23. januar 2004.

7.        Brev fra I/S Amagerforbrænding: "Tilbud om overtagelse af genbrugspladserne i Københavns Kommune", 23. februar 2004.

Peter Elsman   /  

 Hjalte Aaberg

J.nr.             ØU 176/2004

12.                Medlemsforslag vedrørende BR-seminar om valg af styreform

INDSTILLING

Enhedslisten foreslår,

at Økonomiudvalget pålægger Økonomiforvaltningen at udarbejde et forslag til et BR-seminar om valg af styreform, der kan forelægges for Borgerrepræsentationen.

Forslaget bedes optaget på dagsordenen for Økonomiudvalgets møde den 25. maj 2004.

 < /o:p>

Per Bregengaard

J.nr.             ØU 178/2004

13.                Medlemsforslag om nedsættelse af politisk følgegruppe i forhold til Eksempelprojekt Valby

INDSTILLING

Enhedslisten foreslår,

at der nedsættes en politisk følgegruppe i forhold til det samlede Eksempelprojekt i Valby

Per Bregengaard og Mikkel Warming

14.                Meddelelser fra Overborgmesteren.

INDSTILLING

15.                Eventuelt.

INDSTILLING