Indretning af øvelokaler i bygning 68 i Brune Kødby (Kultur- og Fritidsudvalget og Uddannelses- og Ungdomsudvalget)
Indretning af øvelokaler i bygning 68 i Brune Kødby (Kultur- og Fritidsudvalget og Uddannelses- og Ungdomsudvalget)
Økonomiudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde tirsdag den 25. maj 2004
J.nr. ØU 172/2004
8. Indretning af øvelokaler i bygning 68 i Brune Kødby (Kultur- og Fritidsudvalget og Uddannelses- og Ungdomsudvalget)
INDSTILLING
Kultur- og Fritidsforvaltningen og Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Kultur- og Fritidsudvalget og Uddannelses- og Ungdomsudvalget, at udvalgene over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,
at der gives en anlægsbevilling til
Uddannelses- og Ungdomsudvalget, konto 3.63.3 Musikarrangementer, på i alt
10,27 mio. kr. til indretning af øvelokaler og slagtøjscenter i bygning 68 i
Brune Kødby. Der anvises dækning for Uddannelses- og Ungdomsudvalgets andel af
de samlede udgifter med 3,96 mio. kr. på Uddannelses- og Ungdomsudvalgets
budget konto 3.01.3, folkeskoler. Der
anvises dækning for Kultur- og Fritidsudvalgets andel af de samlede udgifter på
i alt 6,31 mio. kr. dels via overførte midler på 1,5 mio. kr., konto 3.64.1,
der forventes vedtaget af Borgerrepræsentationen den 27. maj 2004 jf. Kultur-
og Fritidsudvalgets møde 15. maj 2003 (KFU 155/2003) og dels ved optagelse af
et internt lån på i alt 4,81mio. kr. på konto 0.12.3
Uddannelses- og Ungdomsudvalgets beslutning i mødet den 5. maj 2004
Indstillingen blev godkendt.
Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 6. maj 2004
Forvaltningen havde inden mødet som yderligere bilag i sagen udsendt det medlemsforslag - stillet af Enhedslisten – om øvelokaler på Halmtorvet; medlemsforslaget blev af Borgerrepræsentationen den 5. februar 2004 blev henvist til Kultur- og Fritidsudvalget.
På foranledning af Jens Kjær Christensen blev det præciseret, at indstillingen i sagen tillige udgør forvaltningens indstilling til Kultur- og Fritidsudvalget i forhold til det af Borgerrepræsentationen den 5. februar 2004 til Kultur- og Fritidsudvalget henviste medlemsforslag stillet af Enhedslisten om øvelokaler på Halmtorvet. Forvaltningen blev bemyndiget til at tydeliggøre dette i forbindelse med sagens videresendelse til Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen.
Der blev begæret afstemning om følgende af Jens Kjær Christensen fremsatte ændringsforslag:
i indstillingens sidste linie erstattes ordene
"optagelse af et internt lån på i alt 4,81 mio. kr. på konto 0.12.3."
med
"at de resterende udgifter på i alt 4,81 mio. kr. finansieres af merindtægter fra ejendomssalg og tilbagekøb i 2004 og således at denne del af udgiften mellemfinansieres ved kassetræk indtil det eventuelle merprovenu fra ejendomssalg/tilbagekøb i 2004 kan opgøres."
Et mindretal (
Et flertal (Hellen Hedemann, Bjarne Fey, Klaus Hansen, Finn Rudaizky, Helle Sjelle og Klaus Bondam) stemte imod.
Karin Storgaard undlod at stemme.
Ændringsforslaget blev dermed forkastet.
Indstillingen blev herefter tiltrådt uden afstemning.
Økonomiforvaltningen
indstiller,
at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:
"Økonomiudvalget har ingen bemærkninger til, at nærværende sag søges gennemført i den foreliggende form, idet det forudsættes, at eventuelle merudgifter forbundet med indretningen af øvelokaler afholdes inden for udvalgenes egen budgetramme.
Det forudsættes herudover, at Borgerrepræsentation godkender Kultur- og Fritidsudvalgets overførsel af de i indstillingen nævnte 1,5 mio. kr. til budget 2004".
RESUME
Borgerrepræsentationen godkendte den 11. marts 2003 projektforslag til indretning af Musikskolen i Den Dobbelte Kalvehal samt en anlægsbevilling på 32,71 mio. kr. til den resterende råhusistandsættelse og indretning af Musikskolen Kalvehallen.
Af indstillingen fremgik, at der i det samlede anlægsbudget for Musikskolen i Den Dobbelte Kalvehal på 44,86 mio. kr. var reserveret 3,96 mio. kr. til Uddannelses- og Ungdomsudvalgets andel af indretning af en bygning til slagtøjscenter og øvelokaler (fælles med Kultur- og Fritidsudvalget) i bygning 68. Det blev samtidig oplyst, at der ville blive søgt særskilt bevilling hertil, når den endelige finansiering heraf var på plads.
Der er i samarbejde med Kultur- og Fritidsforvaltningen og Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen og de involverede brugere sideløbende med udarbejdelse af projektforslaget for selve Musikskolen også udarbejdet et forslag til indretning af bygning 68 til øvelokaler til det lokale musikliv og til slagtøjscenter for Musikskolen. Med placering af øvelokalerne i bygning 68 vil der være mulighed for et optimalt samarbejde mellem Musikskolen og det lokale musikliv.
Der er generelt et stort behov for gode offentlige øvelokaler. Samtidig er det ønskeligt af tekniske og økonomiske grunde så vidt muligt at få koordineret indretningen af øvelokaler i bygning 68 med indretningen af selve Musikskolen i den Dobbelte Kalvehal.
I den forbindelse er der nu fundet en løsning på finansieringen af råhusistandsættelse således, at der kan fremlægges indstilling om anlægsbevilling på i alt 10,27 mio. kr. til indretning af bygning 68 til øvelokaler og slagtøjscenter (til Musikskolen).
De
samlede anlægsudgifter fordeles på Kultur- og Fritidsudvalget og Uddannelses-
og Ungdomsudvalget med henholdsvis 6,31 mio. kr. og 3,96 mio. kr. Af KFU's udgifter
finansieres de 1,50 mio. kr. af
overførte midler (KFU 155/2003), mens den resterende del af beløbet – i alt
4,81 mio. kr. finansieres via optagelse af et internt lån.
Driften af øvelokalerne vil fremover blive varetaget af foreningen MUVE (Musikforening Vesterbro). Slagtøjscenteret indgår som en del af Musikskolen.
SAGSBESKRIVELSE
Baggrund
Behovet for offentligt støttede øvelokaler i København er stort. Mange amatør- og vækstlagsbands er fortsat henvist til dyre og ringe vedligeholdte øvelokaler, som kun dårligt kan danne ramme omkring et foreningsliv.
Efter opgivelsen af Måltidets Hus i Brune Kødby, er der blevet mulighed for dels at indrette Musikskole i den Dobbelte Kalvehal, dels at indrette bygning 68 til øvelokaler til det lokale musikliv og til slagtøjscenter for Musikskolen.
Istandsættelse og indretning af 9 øvelokaler i bygning 68 i Den Brune Kødby vil betyde en væsentlig forøgelse af kapaciteten af offentlige øvelokaler. Driften er planlagt organiseret efter samme model som øvelokalerne på Øresundsvej, dvs. drives af en forening med fast struktur, hvor medlemmerne ikke alene er brugere af øvelokalerne, men deltagere i øvelokaleaktiviteten samt andre tværgående aktiviteter. Der betales medlemskontingent og ikke leje, og øvelokalerne kan deles af flere bands.
Fællesprojektet mellem Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen og Kultur- og Fritidsforvaltningen indebærer råhusistandsættelse og indretning af bygning 68 i Den Brune Kødby. Ca. 40 % af arealet planlægges anvendt til slagtøjscenter, depot og 1 øvelokale forbeholdt Musikskolen. Den resterende del – ca. 60 % - skal indeholde 9 øvelokaler forbeholdt foreningen MUVE (Musikforeningen Vesterbro). Projektet er udviklet i et samarbejde mellem forvaltningerne, Musikskolen og MUVE.
En beliggenhed i sammenhæng med Musikskolen forventes at kunne skabe et frugtbart musikmiljø for børn og unge og medføre en synergieffekt til gavn for begge parter, ligesom der skabes mulighed for fælles aktiviteter og gensidig brug af hinandens faciliteter.
Musikskolens elever skal – på lige fod med foreningens øvrige medlemmer – kunne bruge øvelokalerne, hvorved de tidligt stifter erfaring med foreningers organisation og drift og miljøet omkring de frivillige amatør- og vækstlagsmusikere. Det er foreningen, der driver lokalerne og sørger for den optimale udnyttelse. Den Brune Kødby vil være en optimal placering af nye øvelokaler med Musikskolen, Billedskolen og Teaterbutikken, samt Kulturstaldene med café, medborgerhus, forsamlingshus, foreningslokaler og scenefaciliteter. Det er samtidig håbet, at der i et samarbejde mellem institutionerne i området kan udvikles et samarbejde omkring forestillinger, koncerter, evt. etablering af "udstyrsbank" mm.
Borgerrepræsentationen har den
11. marts 2003 godkendt en anlægsbevilling på i alt 32,71 mio. kr. til
etablering af Musikskolen. Der har været afholdt licitation på byggeriet og
byggeriet, forventes begyndt i foråret
2004.
Indretning af bygning 68
I forbindelse med etableringen af Måltidets Hus var CAB (Center for Aktivering og Beskæftigelse) påbegyndt råhusistandsættelsen af bygning 68, med bl.a. udtagning af de gamle støbejernsvinduer, opbrækning af gulve mm. Dette arbejde blev imidlertid sat i stå, da Måltidets Hus blev opgivet.
Det er derfor forbundet med relativt store udgifter – skønsmæssigt ca. 3,5 mio. kr. - med råhusistandsættelsen af bygningen, før den egentlige indretning kan påbegyndes.
Det samlede areal i
bygningen er i alt 535 m2. For at udnytte bygningens areal bedst muligt og
undgå unødige gangarealer, etableres flere døre til det fri. Den sydlige del
(ca. 3/5) af bygningen indrettes til 9 øvelokaler med tilhørende
depotmuligheder og kontor. I den nordlige del (ca. 2/5) til Musikskolen
indrettes 1 øvelokale samt 1 større rum til slagtøjscenter og et depot. Desuden
etableres et almindeligt toilet og et handicaptoilet (fælles).
Der hører ingen egentlige udearealer til bygning 68, men bygningen, der ligger umiddelbart overfor Musikskolen i bygning 73, støder op til det planlagte "torv" mellem Teaterskolen, Musikskolen og Billedskolen.
< p class=MsoNormal style='text-align:justify'>Der er i indretningen taget hensyn til, at både øvelokaler (MUVE) og Musikskolen skal have separate indgange med mulighed for at aflåse egne områder. Den endelige lokaledisponering og indretning vil blive udført i samarbejde med MUVE, Musikskolen og KFF.Uddannelses-
og Ungdomsforvaltningens Anlægsafdeling vil stå som bygherre for projektet,
idet der samarbejdes med Kultur- og Fritidsforvaltningens Ejendomsdrift om et
drifts- og vedligeholdelsesvenligt byggeri.
Den fremtidige drift af bygningen
Kultur-
og Fritidsforvaltningen vil også fremover stå som udlejer af bygningen. Den årlige
husleje er af KFF på forhånd fastlagt til 550 kr. pr m² ekskl. forbrugsafgifter, skatte- og
afgiftsreguleringer mv., som betales af lejer.
Bygningen
vil blive delt i 2 lejemål med ca. 40 pct. til UUF og ca. 60 pct. til MUVE
(Musikforeningen Vesterbro) svarende til den arealmæssige fordeling. De øvrige
løbende driftsudgifter til el, vand, varme, rengøring mv. vil blive fordelt
efter en fordelingsnøgle, der afspejler den forventede gensidige brug af
lokalerne – med udgangspunkt i en deling af de løbende driftsudgifter med 50
pct. til hver.
Folkeoplysningsudvalget
har på dets møde den 21. april 2004 besluttet at give tilskud til driften af
øvelokalerne.
Tidsplan
Byggeriet forventes igangsat hurtigst muligt efter bevilling er givet således, at udførelse kan følge etableringen af Musikskolen. Forventet ibrugtagning medio august 2005.
For at undgå udgifter til et nyt udbud, indretning af ny byggeplads mm. vurderes det som teknisk og økonomisk mest fordelagtigt (efter forhandling) så vidt muligt at gennemføre indretningen af bygning 68 som en udvidelse af entreprisen for byggeriet af Musikskolen.
Økonomi
Der har været rettet henvendelse til Lokale- og Anlægsfonden med henblik på en vurdering af muligheden for tilskud til projektet. Fonden har i den forbindelse vurderet, at det ikke var sandsynligt, at projektet kunne opnå tilskud fra fonden bl.a. med henvisning til, at det ikke var nyskabende nok (der findes andre tilsvarende øvelokaler, ligesom de fysiske muligheder for klubliv mv. var begrænsede).
De samlede udgifter til indretning af bygning 68 er opgjort til i alt 10,27 mio. kr. inkl. udgifter til omkostninger, forventede udgifter til oprensning af forurenet jord mv. (indeks 104,4). Heraf afholdes 3,96 mio. kr. i 2004 og 6,31 mio. kr. i 2005.
Anlægsbevillingen på i alt 10,27 mio. kr. gives til Uddannelses- og Ungdomsudvalget, konto 3.63.3 Musikarrangementer, til indretning af øvelokaler og slagtøjscenter i bygning 68 i Brune Kødby.
Udgifterne fordeles mellem Kultur- og Fritidsudvalget og Uddannelses- og Ungdomsudvalget med 6,31 mio. kr. til KFF og 3,96 mio. kr. til UUF.
Der anvises dækning for udgifterne i 2004 i alt 3,96 mio. kr. på det under Uddannelses- og Ungdomsudvalget i 2004, konto 3.01.3 (folkeskoler) afsatte budget.
Kultur- og Fritidsudvalgets andel af udgifterne finansieres med 1,50
mio. kr. af overførte midler, der forventes vedtaget af Borgerrepræsentationen
den 27. maj 2004 jf. i øvrigt Kultur- og Fritidsudvalgets møde 15. maj 2003
(KFU 155/2003), den resterende del af beløbet – i alt 4,81 mio. kr. finansieres
via optagelse af et internt lån på konto 0.12.3.
I forbindelse med etablering af musikskole og øvelokaler indgås
huslejeaftale med virkning fra 1. januar 2005 med hhv. UUF og UUF/Fritid &
Idræt for bygning 73 og bygning 68. Bygningerne er på hhv. 1.535 m² og 535 m².
Huslejen er fastsat til 550 kr. pr. m² svarende til lejen for Billedskolen og
Teaterbutikken. Huslejeindtægten beløber sig til 1,139 mio. kr. årligt ekskl.
forbrugsafgifter, skatte- og afgiftsreguleringer mv., som betales af lejer.
Kultur- og Fritidsudvalget optager et internt lån til
råhusistandsættelsen på 4,81 mio. kr., mens udgifterne til etablering af øvelokalerne finansieres
med 3,96 mio. kr. af Uddannelses- og Ungdomsudvalget og 1,5 mio. kr. af Kultur-
og Fritidsudvalget. Det interne lån har en rentesats på 6,5 % p.a. og afdrages
med en årlig ydelse på 0,933 mio. kr. over 6 år. Udgiften finansieres af
lejeindtægten. Differencen mellem lejeindtægt og ydelse på lån anvendes til
udførelse af viceværtopgaver, forsikringer og øvrige driftsudgifter, mens der
forudsætningsvis kun vil være behov for bygningsvedligeholdelse i mindre omfang
de første år.
Ved møde i Borgerrepræsentationen d. 5. februar 2004 blev et
medlemsforslag fra Jens Kjær Christensen, Per
Bregengaard, Bente Møller, Rikke Fog Møller og Mikkel Warming om opførelse og finansiering af projektet
henvist til udvalgsbehandling i Kultur-
og Fritidsudvalget. Det blev på det tidspunkt antaget, at der manglede 4,3 mio.
for at have en sammenhængende finansieringsplan. Dette beløb blev foreslået
finansieret af merindtægter ved salg fra ejendomssalg og tilbagekøb i 2004.
Motiveringen var, at finansieringen blev antaget at være til stede ved vedtagelsen
af budget 2004, hvor Enhedslisten første gang stillede forslaget.
Forvaltningen skal anbefale, at den af forvaltningen anbefalede
finansieringsform anvendes.
Miljøvurdering
Ombygningen af bygning 68 foretages efter gældende regler og principper for indeklima og varmeisolering.
Der udføres nødvendige miljøtiltag efter aftale med Miljøkontrollen i forbindelse med jordforurening under bygningen. Der forventes ingen specielle problemer i forbindelse med bortskaffelsen af eventuelt forurenet jord.
Høring
Forslaget til indretning af bygning 68 til øvelokaler og slagtøjscenter herunder principperne for den fremtidige drift af bygningen har været forelagt MUVE og bestyrelsen for Musikskolen, der begge har godkendt projektet jfr. vedlagte udtalelser.
BILAG VEDLAGT
·
Bilag 1:
Situationsplan over del af Brune Kødby
·
Bilag 2:
Forslag til indretning af bygning 68
· Bilag 3: Udtalelse fra MUVE
·
Bilag 4: Udtalelse fra Musikskolen
Carsten Haurum Peter
Rasmussen