Københavns Kommunes årsregnskab 2022

Indstilling

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler,

1. at Københavns Kommunes regnskab for 2022, jf. bilag 1 og 2, godkendes og afgives til ekstern revision,
2. at følgende regnskabsresultater for 2022 tages til efterretning:

• at der er et merforbrug på servicerammen på 194 mio. kr.,
• at der er et merforbrug på anlægsrammen på 348 mio. kr.,
• at der er et mindreforbrug på overførsler mv. på 53 mio. kr.

Problemstilling

Med denne indstilling præsenterer Økonomiforvaltningen regnskabsresultatet for 2022 for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen.

Københavns Kommunes regnskab er aflagt efter de gældende regler om udgifts- og omkostningsbaserede regnskaber i Budget- og Regnskabssystem for kommuner, fastlagt af Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

Løsning

I de nedenstående afsnit gennemgås hovedresultaterne i det udgiftsbaserede regnskab. De forskellige områder af kommunens regnskab uddybes i årsrapporten (bilag 1) og bevillingsregnskab og obligatoriske oversigter (bilag 2).

Tabel 1 - Budget og regnskabsresultat på service, anlæg og overførsler

* Opgjort eksklusiv det takstfinansierede område (Hovedkonto 1).
** Afvigelsen opgøres i forhold til rammen, som for service udgøres af korrigeret budget og for bruttoanlæg af vedtaget budget.

Samlet set viser regnskabet en overskridelse af service- og anlægsrammen på i alt 542 mio. kr. Heri indgår dog udgifter til Covid-19 og modtagelse af fordrevne fra Ukraine på i alt 608 mio. kr. Hvis der ses bort fra disse udgifter, er det samlede resultat et mindreforbrug på 66 mio. kr. De enkelte styringsområder gennemgås nedenfor.

Service

Regnskabet for 2021 udviser et resultat for serviceudgifter på 29.059 mio. kr., hvilket er 194 mio. kr. over kommunens sigtepunkt for serviceudgifter og 217 mio. kr. under det korrigerede budget, når der ses bort fra servicebufferpuljen. Korrigeret budget har i 2022 ligget over kommunens sigtepunkt, da kommunens servicebuffer ultimo året var negativ. Det skyldes, at der er givet tillægsbevillinger til håndteringen af udgifter vedrørende Covid-19 og modtagelse af fordrevne fra Ukraine på serviceområdet, selvom udgifterne kan afholdes uden for servicerammen. I resultatet for service indgår nettomerudgifter vedrørende Covid-19 og Ukraine på i alt 530 mio. kr.

Økonomiforvaltningen har i løbet af 2022 fulgt op på udvalgenes udgifter til Covid-19 og Ukraine. Der er løbende udmøntet tillægsbevillinger til forvaltningerne på områder, hvor det ikke har været muligt at holde de forventede merudgifter inden for egen ramme. Merudgifterne til Covid-19 på 277 mio. kr. vedrører særligt rengøring, test, merarbejde og vikarudgifter på ældre- og socialområdet. Udgifterne er specificeret i bilag 3. Udgifterne vedrørende Ukraine på 252 mio. kr. er primært gået til indkvartering på hoteller og husleje for de boliger, kommunen har stillet til rådighed, samt til modtageklasser i skoler og modtagegrupper i dagtilbud. Udgifterne er specificeret i bilag 4.

Hvis der ses bort fra Covid-19 og Ukraine, har der i 2022 været et samlet mindreforbrug på service på 336 mio. kr., jf.  tabel 2, som dækker over en række modsatrettede bevægelser i de enkelte forvaltninger. De største mindreforbrug kan henføres til decentral opsparing og udskydelse af projekter, der skal gennemføres i 2023. Omvendt har nogle områder merforbrug, blandt andet på grund af stigende energi- og fødevarepriser og øget efterspørgsel efter kommunale ydelser, især på socialområdet.

Tabel 2 – Regnskab 2022 med og uden udgifter vedrørende Covid-19 og Ukraine

Det fremgår af tabel 3, at udvalgene samlet set forventede et forbrug i 2022 på 29.268 mio. kr. i forbindelse med forventet regnskab pr. oktober 2022. Det realiserede forbrug er 209 mio. kr., svarende til 0,7 pct., lavere end forventet pr. oktober 2022.

Tabel 3 - Forventninger til samt resultatet af serviceudgifter i 2022 inkl. Covid-19 og Ukraine

Bruttoanlæg

Regnskabsresultatet for Bruttoanlæg udviser et forbrug på 4.280 mio. kr., hvilket er et merforbrug på 348 mio. kr. i forhold til vedtaget budget, hvoraf 78 mio. kr. dog vedrører udgifter til indkvartering af fordrevne fra Ukraine, som forventes holdt uden for opgørelsen af rammeoverholdelsen i henhold til aftalen mellem regeringen og KL.

Regnskabsresultatet for 2021 var på 3.529 mio. kr. Forbruget på bruttoanlæg i 2022 er dermed steget med 751 mio. kr. i forhold til 2021. Udgifterne til køb af grunde og nøglefærdigt byggeri er på niveau med 2021, og udgiftsstigningen er således et udtryk for væsentlig fremgang i eksekveringsevnen. Af årsrapporten (bilag 1) fremgår en række centrale projekter, som er ibrugtaget i løbet af 2022.

Styringsmodellen på bruttoanlæg i 2022 medførte, at forvaltningerne i løbet af året kunne budgettere over det vedtagne budget. For at sikre en så høj eksekvering som muligt, blev der i forbindelse med budgetaftalen fastsat et måltal på 4,7 mia. kr. Forventningerne er herefter primært i forbindelse med forventet regnskab pr. april nedjusteret, mens regnskabsprognoserne resten af året har ligget stabilt på ca. 4,2 mia. kr.

Tabel 4 - Forventninger til samt resultatet af bruttoanlæg i 2022

* Opgjort eksklusiv det takstfinansierede område (Hovedkonto 1) under Teknik- og Miljøudvalget.

Overførsler mv.

Regnskabet på Overførsler mv. viser et samlet mindreforbrug på 748 mio. kr. i forhold til vedtaget budget og et mindreforbrug på 53 mio. kr. i forhold til korrigeret budget. Størstedelen af udgifterne på området vedrører overførselsindkomster og kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet.

De faktiske nettoudgifter til overførselsindkomster ligger dermed 6,6 procent under vedtaget budget. Det skyldes hovedsagelig et fald i udgifterne til forsikrede ledige, kontanthjælp og sygedagpenge, hvilket kan henføres til den fuldstændige genåbning af samfundet efter Covid-19 og en generel højkonjunktur. Modsat er der er højere udgifter til førtidspension og ressourceforløb end i 2021.

Tabel 5 - Forventninger til samt resultatet af overførselsudgifter i 2022

* Opgjort eksklusiv det takstfinansierede område (Hovedkonto 1) under Teknik- og Miljøforvaltningen.

Regnskabsresultat, kassebeholdning og langfristet gæld

Det udgiftsbaserede regnskab 2022 viser et resultat på 859 mio. kr., mens der i det vedtagne budget var budgetteret med et resultat på 349 mio. kr. Resultatet af det udgiftsbaserede regnskab er dermed 511 mio. kr. bedre end budgetteret, hvilket skyldes højere indtægter på de finansielle poster og lavere udgifter på forsyningsområdet end forudsat i budgettet. Regnskabsresultatet er udtryk for forskellen mellem kommunens driftsindtægter og driftsudgifter.

Størstedelen af kommunens likviditet er disponeret til anlægsprojekter, fremtidige betalinger og andre indsatser i kommende år. Likviditeten var ultimo 2022 på 11.740 mio. kr., hvilket er et fald på 2.466 mio. kr. i forhold til ultimo 2021. Faldet skyldes hovedsageligt et urealiseret kurstab på 1,8 mia. kr. i kommunens investeringsforening. Det indarbejdes i budgetforslaget for 2024, at kommende års afkast disponeres til genopbygning af beholdningen, indtil tabet er dækket. Herudover har fremrykningen af kommunens betaling af fakturaer påvirket likviditeten.

Københavns Kommunes almindelige langfristede gæld blev i 2022 nedbragt med 75 mio. kr. fra 984 mio. kr. til 909 mio. kr. Herudover omfatter kommunens gæld lån vedr. klimasikring og byfornyelseslån. Tillagt disse poster udgør den samlede langfristede gæld 2.622 mio. kr. ultimo 2022.

Københavns kommunes balance

Det bærende princip for balancen i kommunens økonomisystem er "én kommune, én balance", dog således, at alle poster kan henføres til den ansvarlige enhed. Det betyder i praksis, at alle poster på balancen kan henføres til et konkret sted, men at fx kommunens gæld til kreditorer opgøres samlet og ikke pr. forvaltning. Pr. 31. december 2022 var der foretaget afstemning på i alt 2.518 balancekonti i hele kommunen, hvoraf 75 konti er kategoriseret som ”Afstemt til opfølgning” og 97 konti er kategoriseret som ”Ikke afstemt”. Der er udarbejdet handleplaner for afstemning af alle udestående konti.

Kommunens samlede balance fremgår af årsrapporten (bilag 1), mens bevillingsregnskab og obligatoriske oversigter (bilag 2) bl.a. indeholder gennemgang af kommunens balanceposter.

Koncernbalancen

I kommunens balance indgår alene kommunens ejerandel af egenkapitalen i kommunalt ejede selskaber, og dermed bl.a. ikke den gæld, kommunen hæfter for som følge af ejerskab i selskaber eller eksplicit garantistillelse.

Københavns Kommune har derfor i regnskab 2022 inkluderet en koncernbalance, der viser en samlet balance for koncernen Københavns Kommune inkl. de datterselskaber, hvor kommunen ejer mindst 50 pct.

Koncernbalancen viser, at Københavns Kommune har en balancesum på i alt 158,0 mia. kr. Et væsentligt punkt ved koncernbalancen er, at kommunen direkte og indirekte, dvs. gennem datterselskaberne, har en langfristet gæld, der er optaget delvis til finansiering af selskabernes anlægsaktiver på 84,2 mia. kr., hvoraf Københavns Kommune hæfter for 56,0 mia. kr. Gælden vedrører selskabernes investeringer, f.eks. metroen i København og HOFORs spildevands- og varmeanlæg. Den langfristede gæld er fra 2021 til 2022 faldet med 6,3 mia. kr., hvilket primært skyldes værdiregulering af gældens balanceværdi som følge af stigende renter.

Da kommunen som følge af selskabernes retsform og/eller som følge af eksplicit garantistillelse hæfter for gælden, vil Økonomiforvaltningen også fremover arbejde på risikostyringen af denne eksponering. Koncernbalancen fremgår af årsrapporten (bilag 1).

Prognosepræcision

Københavns Kommune har fastsat en målsætning for forvaltningernes budgetopfølgning, der angiver en maksimal afvigelse mellem det prognosticerede forbrug og regnskabsresultatet. Dette sker med henblik på at forbedre den økonomiske styring og sikre, at prognoserne er så præcise som mulig.

Tabel 6 - Procentvise afvigelser mellem forventet forbrug og regnskab i 2022 på styringsområder

Prognosepræcisionen fordelt på udvalg samt sammenligning med tidligere år fremgår af bilag 5. Prognosepræcisionen i 2022 har været høj på alle tre styringsområder. På service og overførsler er præcisionen en smule højere end i 2021, mens der på anlæg er tale om en væsentlig forbedring i forhold til 2020 og 2021.

Økonomi

Sagen har ingen selvstændige økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Regnskabet for 2022 oversendes efter Borgerrepræsentationens godkendelse til revisionen.

Deloitte afleverer revisionsberetningen senest den 1. juni 2023. Udvalgene godkender herefter forvaltningernes besvarelse af revisionsberetningen medio august 2023, på første udvalgsmøde efter sommerferien. Økonomiudvalget oversender herefter udvalgenes besvarelser til Revisionsudvalget, som udarbejder revisionsbetænkningen.

Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen får forelagt det endelige regnskab for 2022 i november.