Mødedato: 25.04.2023, kl. 15:30
Mødested: Rådhuset, Udvalgsværelse F på 2. sal

Intern Revisions årsberetning 2022

Før Borgerrepræsentationen kan tage stilling til en indstilling, skal Økonomiudvalgets erklæring om enhver sag, der vedrører kommunens planlægningsopgaver, økonomiske forhold eller almindelige administrative forhold, indhentes, jf. Københavns Kommunes styrelsesvedtægt § 12, stk. 5.

I nærværende indstilling, skal Økonomiudvalget således alene tage stilling til den foreslåede erklæring i afsnittet "Indstilling".

I henhold til Funktionsbeskrivelsen for Intern Revision udarbejder Intern Revision efter afslutningen af hvert regnskabsår en årsberetning til Borgerrepræsentationen om Intern Revisions virksomhed.

Tidligere beslutninger

Revisionsudvalget anbefaler over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen,

  1. at godkende Intern Revision årsberetning for 2022, 
  2. at tage Intern Revision og Databeskyttelsesrådgiverens årsberetning for 2022 til efterretning.

Indstilling

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen
med følgende erklæring:

Økonomiudvalget forudsætter, at eventuelle merudgifter som følge af sagen, afholdes inden for
Revisionsudvalgets budgetramme.

Problemstilling

Intern Revision afgiver årligt efter afslutningen af regnskabsåret en beretning til Borgerrepræsentationen, hvor Intern Revision redegør om sin virksomhed. Beretninger indeholder en redegørelse for blandt andet følgende forhold:

  • Aktiviteter i året løb
  • Ressourcemæssige forhold
  • Regnskabet

I henhold til afsnit 11 i Funktionsbeskrivelsen for Intern Revision forelægges årsberetningen Borgerrepræsentationen med en indstilling fra Revisionsudvalget efter forud indhentet erklæring fra Økonomiudvalget.

Løsning

Revisionsudvalget godkender Intern Revisions årsberetning for 2022.

Økonomi

Der er ingen økonomi forbundet med indstillingen.

Videre proces

Efter Revisionsudvalgets godkendelse af årsberetningen for 2022 oversender Intern Revision beretningen og den godkendte indstilling til Økonomiudvalget.

Økonomiudvalget oversender Intern Revision og Databeskyttelsesrådgiverens årsberetning for 2022 til Borgerrepræsentationen sammen med udvalgets erklæring.

Borgerrepræsentationen behandler Intern Revision og Databeskyttelsesrådgiverens årsberetning for 2022.

Årsberetningen gøres tilgængelig på Intern Revisions hjemmeside.

 

/ Jesper Andersen 

 

Oversigt over politisk behandling

Intern Revision indstiller til Revisionsudvalget

  • at Revisionsudvalget godkender Intern Revision årsberetning for 2022
  • at Revisionsudvalget anbefaler Borgerrepræsentationen – efter forudgående indhentet erklæring fra Økonomiudvalget – at tage Intern Revision og Databeskyttelsesrådgiverens årsberetning for 2022 til efterretning.

 

Revisionsudvalgets beslutning i mødet den 9. marts 2023

 

Indstillingen blev godkendt.

 

Protokolbemærkninger:

 

Intern Revision justerer enkelte formuleringer, der blev noteret ved mødet inden Årsberetning oversendes til videre behandling i ØKF

Beslutning

Dagsordenspunkt 42: Intern Revisions årsberetning 2022

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 25. april 2023

Økonomiudvalget besluttede at oversende indstillingen med udvalgets erklæring til behandling i Borgerrepræsentationen uden afstemning.

Til top