Årsrapport om sygefravær 2016 og status på ny sygefraværsstrategi

Årsrapporten giver ikke direkte svar på årsagerne til det samlede fald i det lange sygefravær. Men den viser eksempelvis, at antallet af forløb om såvel psykosociale som fysiske problemstillinger i "Tidlig Indsats og SYFO" - der er kommunens tilbud til ledere og medarbejdere ved mistrivsel og sygefravær - er steget successivt siden oprettelsen i 2010. Tilsvarende er kapaciteten løbende blevet udvidet, senest med Budget 2016 (Årsrapporten s. 28). Et af formålene med disse tilbud er tidlig afklaring af situationen, en hurtig og koordineret indsats samt en indsats for gradvis tilbagevenden til arbejdet.

Fald i sygefraværet på skolerne - men stigninger på dagpasningsområdet
Det marginale fald i BUF's sygefravær kan især tilskrives et fald i lærernes sygefravær på 1,1 dage. Lærernes sygefravær ligger nu på 11,8 dage. Hermed er lærernes sygefravær faldet to år i træk, idet det dog fortsat er højere end i 2012, hvor det lå 0,5 dag lavere end nu (Årsrapporten s. 20). Men faldet kan også tilskrives faggrupperne køkken/rengøring, kontor/IT og akademikere.

Derimod var der status quo eller stigninger på dagpasningsområdet, hvor sygefraværet samlet steg 0,4 dag i 2016. Hermed brydes tendensen med faldende sygefravær i årene 2013-15. Pædagogernes sygefravær lå uændret på 14,4 dage i 2016, hvilket er det næsthøjeste niveau blandt faggrupperne, og det faldt kun i alt 0,9 dag i årene med fald, nemlig 2013-15. Pædagogmedhjælpernes sygefravær steg med 0,4 dag i 2016, hvormed tendensen med faldende sygefravær tre år i træk er brudt.

Fald i EUD-elevernes fortsat meget høje sygefravær
Faldet i SUF's sygefravær kan især tilskrives et stort fald i de erhvervsfaglige elevers sygefravær, der samlet set faldt 3,1 dag. Men det ligger fortsat på et markant højt niveau, nemlig 17,1 dage, hvilket er samme niveau som i 2014. SOSU-hjælperelevernes sygefravær faldt, hvorimod SOSU-assistentelevernes sygefravær steg for andet år i træk, og det ligger nu på hele 26,1 dage (Årsrapporten s. 24).

Store stigninger for alle faggrupper i BIF
Stigningen i sygefraværet i BIF skyldes især en stigning i det lange sygefravær. Alle faggrupper havde stigning i sygefraværet i 2016: vejlederne/underviserne (1,1 dage), kontor/IT (1,9 dage), akademikerne (0,9 dage) og socialrådgiverne (2,7 dage).

ØKF - stigninger i sygefraværet i Københavns Ejendomme og Indkøb
Stigningen i ØKF’s sygefravær på 0,5 dag skyldes især en stigning hos Københavns Ejendomme og Indkøb på 1,0 dag, og det ligger nu på 10,5 dage. Tre faggrupper i forvaltningen har haft stigende sygefravær, nemlig den store gruppe kontor/IT (1,0 dag), køkken/rengøring (3,4 dage) og teknisk service (0,8 dag).

KFF – generelt stigende sygefravær
Stigningen  i KFF’s sygefravær på 1,3 dage skyldes stigninger blandt de fleste faggrupper: De to store grupper akademikerne (herunder bibliotekarer) og kontor/IT steg begge med 0,5 dag, og specialarbejdernes sygefravær steg hele 4,5 dage. Sygefraværet for teknisk service faldt 0,2 dag.

TMF - fald for specialarbejderne/gartnere og håndværkere
Faldet i TMF’s sygefravær på 0,4 dag skyldes især et fald på 2,1 dage blandt gruppen specialarbejdere/gartnere m.fl., hvis sygefravær hermed kom ned på tidligere års niveau. Håndværkernes sygefravær faldt 0,6 dag. Derimod steg sygefraværet for kontor/IT med 0,5 dag og for teknisk service med 0,4 dag.

Ansatte på særlige vilkår har markant højere sygefravær
Sygefraværet for de i alt ca. 1.225 ansatte på særlige vilkår steg i 2016 med 1,9 dage, og det ligger nu på 18,9 dage, hvilket er 6,9 dage højere end for de ordinært ansatte.

Løsning

Sygefraværsstrategi 2020 - herunder undersøgelse
Der foreligger nu en skitse til en ny tværgående sygefraværsstrategi, der skal bane vejen for yderligere nedbringelse af sygefraværet. Omdrejningspunktet er, at der skal ske en professionalisering af indsatsen i hele organisationen, så det sikres, at alle ved, hvad de skal gøre, hvordan og, hvor de får hjælp. Ligeledes skal kommunen sikre at stille effektive støttefunktioner i form af uddannelse til lederne, redskaber til opfølgning, tilbud til ledere og medarbejdere, statistik mv. til rådighed. Der skal også være yderligere fokus på forebyggelse. Desuden forventes KL og Forhandlingsfællesskabets helhedsorienterede model 'Huset' implementeret. Skitsen er p.t. i høring i forvaltningernes HovedMED samt det centrale samarbejdsorgan, CSO, med henblik på at komme med input til skitsen til strategien og forslag til konkrete aktiviteter i handlingsplanen.

Arbejdsmiljø København har for ØKF gennemført en undersøgelse af sygefraværsindsatsen og kommunens understøttelse af ledernes sygefraværsindsats. Rapporten danner afsæt for ovennævnte drøftelserne i HovedMED. Rapporten kommer med 11 anbefalinger, der vil afstedkomme en række aktiviteter til optimering af sygefraværsindsatsen. Rapporten er vedlagt til orientering som bilag 3.

Smarte investeringer
Som led i strategien for smarte investeringer i velfærden er der eller bliver der givet midler til foreløbigt tre investeringsforslag, som har effektiviseringer som følge af bedre trivsel og/eller nedbringelse af sygefraværet. Effekterne af disse forventes at kunne ses i løbet af 2017 og frem. Det drejer sig om: 1) BUF's forslag Arbejdspladsen i fokus – investering i arbejdstilrettelæggelse, arbejdsfællesskaber og arbejdsmiljø samt øvrige lokale ideer til forbedring af arbejdsforhold med en forventet nedbringelse af sygefraværet på 2 dage for skoler og daginstitutioner. 2) SOF's investeringsforslag Fra sygefravær til kernevelfærd: smarte lokale investeringer i forbedringer af opgaveløsningen, arbejdsfællesskabet og arbejdsmiljøet med en forventet nedbringelse af sygefraværet på 1,5 dage i hele forvaltningen. 3) SUF's forslag Fastholdelse og udbredelse af holdbart arbejdsliv, der ikke har indregnet en præcis nedbringelse af sygefraværet.

Sygefraværsdata fra de selvejende institutioner
BUF har på baggrund af ØU beslutningen 17. marts 2015 været i dialog med de selvejende enheders paraplyorganisationer omkring automatisk levering af sygefraværsdata. Der er to grundlæggende problemer, der vanskeliggør automatisk overførsel: 1) Definitionen af sygefravær og kort- og langtidssygefravær er ikke entydig på tværs af de forskellige enheder, 2) De enkelte enheder og paraplyer har ikke samme system/metode til håndtering af sygefravær.

BUF har ikke endnu igangsat yderligere tiltag, da forvaltningen afventer en endelig afklaring af, hvilket LIS-system Københavns Kommune ønsker at anvende til sygefravær. En forventet overgang fra Rubin til Opus Løn vil potentielt medføre ændringer i netop definitionerne af sygefraværsopgørelsen, hvorfor BUF afventer en afklaring af det fremtidige systemlandskab inden der foretages yderligere ift. at indhente sygefravær fra de selvejende. BUF er i dialog med paraplyerne om muligheder for at indhente overordnede sygefraværsoplysninger til brug for dialogen med ledelserne i de selvejende institutioner.

Økonomi

Årsrapporten om sygefravær 2016 har ingen direkte økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Endeligt forslag til ny sygefraværsstrategi forelægges Økonomiudvalget den 5. september 2017, hvilket er efter dialogprocessen i forvaltningernes HovedMED.

 

Peter Stensgaard Mørch                          /Mads Grønvall