Redegørelse om igangsættelse af forslag til lokalplan "Johannesgården" med tilhørende forslag til tillæg til Kommuneplan 2005 (Økonomiudvalget og Teknik- og Miljøudvalget)
Redegørelse om igangsættelse af forslag til lokalplan "Johannesgården" med tilhørende forslag til tillæg til Kommuneplan 2005 (Økonomiudvalget og Teknik- og Miljøudvalget)
Økonomiudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde tirsdag den 25. april 2006
J.nr. ØU 126/2006
13. Redegørelse om igangsættelse af forslag til lokalplan "Johannesgården" med tilhørende forslag til tillæg til Kommuneplan 2005 (Økonomiudvalget og Teknik- og Miljøudvalget)
INDSTILLING OG BESLUTNING
Teknik- og Miljøforvaltningen
og Økonomiforvaltningen fremsender nærværende redegørelse til udvalgets
drøftelse med henblik på udarbejdelse af forslag til lokalplan "Johannesgården"
med tilhørende forslag til kommuneplantillæg.
Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i mødet den 5. april 2006
Drøftet
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 25. april 2006
Drøftet.
Behandling: Iværksættes.
RESUME
Sct. Johannes Plejehjem Johannesgården ønsker at opføre en ny plejeboligbebyggelse
med ca. 70 plejeboliger på ejendommen matr. nr. 3391 Brønshøj, København. Bebyggelsen
skal erstatte et eksisterende plejehjem.
Bebyggelsen er af et sådan omfang, at det udløser krav om tilvejebringelse
af lokalplan, der foreslås alene at omfatte denne matrikel, som mo
d nord
begrænses af Fuglsang Allé.
Den eksisterende plejehjemsbygning der
er fra 1966, fremstår som en firelænget karré omkring et gårdrum anlagt som
have.
Med lokalplanen, tilstræbes en bedst mulig tilpasning til områdets
bebyggelsesstruktur samtidig med at der tages hensyn til lysforhold.
Lokalplanforslaget respekterer med hensyn til anvendelsen de i Kommuneplan
2005 fastlagte rammer for lokalplanlægning, hvor arealet er fastlagt til offentlige formål samt private institutioner m.v.
af almen karakter, som naturligt kan indpasses i det pågældende område.
Opførelse af ca. 6.800 m2 som skitseret i programoplægget
medfører en bebyggelsesprocent på 126. Dette er imidlertid i strid med rammerne
i Kommuneplan 2005, hvor den maksimale bebyggelsesprocent er 110 (O3-område).
Forslaget forudsætter således tillæg til kommuneplanen, der ændrer området til
et O4-område, der har en maksimal bebyggelsesprocent på 130.
Forvaltningen finder ikke, at det fremsendte programoplæg med skitseforslag,
der viser en aftrappet bebyggelse med 4 etager mod nord mod Fuglsang Allé, 3
etager mod øst og vest og 2 etager mod syd, giver en tilfredsstillende
tilpasning af bygningen til området og har derfor fået udarbejdet et
alternativt forslag. I bilag til redegørelsen er vist det oprindelige forslag,
forslag 1 og det alternative forslag 2, og forvaltningen anbefaler forslag 2,
der med 3 etager på alle 4 længer vurderes at give den bedste tilpasning til
den eksisterende bebyggelsesstruktur.
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
har i mail den 13. marts 2006 tilkendegivet, at bygherre samt tekniske
rådgivere har taget den af Teknik- og Miljøforvaltningen foreslåede udformning
med 3 etager på alle 4 længer til efterretning. Dette er efterfølgende
bekræftet af plejehjemmets administrator, KAB Bygge- og Boligadministration,
pr. mail den 14. marts 2006.
Forvaltningen har vurderet om der i henhold til lov om miljøvurdering af
planer og programmer skal udarbejdes en miljørapport i tilknytning til
planforslagene. Planforslagene vurderes ikke at medføre, at der skal foretages
miljøvurdering heraf.