Mødedato: 25.04.2006, kl. 15:15

Anlægsbevilling til puljer til afhjælpende foranstaltninger på folkeskole-, fritidsinstitutions- og klubområdet (Børne- og Ungdomsudvalget)

Anlægsbevilling til puljer til afhjælpende foranstaltninger på folkeskole-, fritidsinstitutions- og klubområdet (Børne- og Ungdomsudvalget)

Økonomiudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde tirsdag den 25. april 2006

 

 


J.nr. ØU 121/2006

 

11. Anlægsbevilling til puljer til afhjælpende foranstaltninger på folkeskole-, fritidsinstitutions- og klubområdet (Børne- og Ungdomsudvalget)

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget, at udvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen indstiller,

 

at    der gives en anlægsbevilling til en pulje på 3,0 mio. kr. til afhjælpende foranstaltninger på folkeskoleområdet. Der anvises dækning for udgiften på Børne- og Ungdomsudvalgets budget for 2006 konto 3.01.3, rådighedsbeløb for folkeskoler

 

at      der gives en anlægsbevilling til en pulje på 5,0 mio. kr. til afhjælpende foranstaltninger på fritidsinstitutions- og klubområdet. Der anvises dækning for udgiften 3,5 mio. kr. på Børne- og Ungdomsudvalgets budget for 2006 konto 5.15.3, rådighedsbeløb for fritidshjem og dækning for udgiften på 1,5 mio. kr. på Børne- og Ungdomsudvalgets budget for 2006 konto 5.16.3, rådighedsbeløb til klubber

 

Børne- og Ungdomsudvalgets beslutning i mødet den 22. marts 2006

Indstillingen blev godkendt.

 < /o:p>

Økonomiforvaltningen indstiller,

 

at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

 

"Økonomiudvalget har ingen bemærkninger til, at nærværende sag søges gennemført i den foreliggende form, idet det dog forudsættes, at eventuelle merudgifter holdes inden for Børne- og Ungdomsudvalgets budgetramme."

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 25. april 2006

Anbefalet.

 

 

Behandling: Borgerrepræsentationen.

 

 

RESUME

Der søges om puljer til afhjælpende foranstaltninger på folkeskole, fritidsinstitutions- og klubområdet på i alt 8,0  mio. kr.  Puljerne skal bruges til at afhjælpe kapacitetsproblemer i skoleåret 2006/07.

 

Forvaltningen vil, når arbejderne er udført, redegøre for brugen af puljerne over for Børne- og Ungdomsudvalget. Det forventes, at alle arbejder udføres i 2006. Arbejderne vil blive drøftet og udført efter aftale med de enkelte skoler og institutioner.

 

Puljen på 3,0 mio. kr. til folkeskoleområdet anvendes til afhjælpning af akutte kapacitetsproblemer i skoleåret 2006/07 på de skoler, som har det største kapacitetsunderskud, og hvor der på grund af manglende anlægsøkonomi eller af andre årsager ikke tidligere har været mulighed for at igangsætte en egentlig udbygning. Puljen på 5,0 mio. kr. på fritidsinstitutions- og klubområdet skal bruges til at sikre pladsgarantien på fritidsinstitutions- og klubområdet, herunder etablering af specialpladser.


 

Til top