Kapitalbevilling til undersøgelse og oprensning af forurenet jord og grundvand (Teknik- og Miljøudvalget)
Kapitalbevilling til undersøgelse og oprensning af forurenet jord og grundvand (Teknik- og Miljøudvalget)
Økonomiudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde tirsdag den 25. april 2006
J.nr. ØU 122/2006
6. Kapitalbevilling til undersøgelse og oprensning af forurenet jord og grundvand (Teknik- og Miljøudvalget)
INDSTILLING
Teknik- og Miljøforvaltningen
indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen
anbefaler,
at der på funktion 0.81.3 gives en kapitalbevilling på
11,775 mio. kr. til udførelse af 21 indledende og 18 supplerende
forureningsundersøgelser samt til 6 skitseprojekteringer og oprensning af jord-
o
g grundvandsforurening på Gl. Kongevej 33 og 39 med forbehold for godkendelse
af forberedelsesudvalget i Region Hovedstad
Teknik- og
Miljøudvalgets beslutning i mødet den 8. marts 2006
Sagen blev udsat
Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i mødet den 22. marts 2006
Klaus Bondam (B),
Monica Thon (B), Winnie Larsen-Jensen (A), Anette Holst Christensen (A) og
Johannes Nymark (A) stilede ændringsforslag om,
at der på funktion 0.81.3 gives en kapitalbevilling på
8,4 mio. kr. til udførelse af 6 skitseprojekteringer og til oprensning af jord-
og grundvandsforurening på Gl. Kongevej 33 og 39 med forbehold for godkendelse
af forberedelsesudvalget i Region Hovedstad,
at den resterende del af rammen til oprensning af
forurenet jord, 15.571 mio. kr., reserveres til projektet om billige boliger
jf. Miljøkontrollens notat af 7. marts 2006.
Afstemning
|
For |
Imod |
Undlod |
Klaus Bondam (B) |
X |
|
|
Monica Thon (B) |
X |
|
|
Johannes Nymark (A) |
X |
|
|
Anette Holst Christensen (A) |
X |
|
|
Winnie Larsen-Jensen (A) |
X |
|
|
Hamid El Mousti (A) |
|
|
|
Jesper Schou Hansen (V) |
|
X |
|
Karin Storgaard (O) |
|
X |
|
Torben Kastrup (F) |
X |
|
|
Jette Gottlieb (Ø) |
|
|
X |
Winnie Berndtson (U) |
|
X |
|
Resultat |
6 |
3 |
1 |
Ændringsforslaget blev tiltrådt.
Dermed havde Teknik- og Miljøudvalget overfor
Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefalet,
at der på funktion 0.81.3
gives en kapitalbevilling på 8,4 mio. kr. til udførelse af 6 skitseprojekteringer
og til oprensning af jord- og grundvandsforurening på Gl. Kongevej 33 og 39 med
forbehold for godkendelse af forberedelsesudvalget i Region Hovedstad
at den resterende del af rammen til oprensning af
forurenet jord, 15.571 mio. kr., reserveres til projektet om billige boliger
jf. Miljøkontrollens notat af 7. marts 2006
Jesper Schou Hansen (V) og Karin Storgaard (O) afgav
følgende bemærkning: "Det er Venstres og Dansk Folkepartis opfattelse, at der
ikke var offentlige midler i 5x5 planens billige boliger. Vi vil ikke snyde
vælgerne, og Venstre og Dansk Folkeparti mener, at pengene skal bruges på de i
indstillingen beskrevne forslag mv."
Winnie Berndtson (U) afgav følgende bemærkning: "Jeg
vil ikke lade penge stå ubrugte hen til "måske" billige boliger, når man i
stedet kan sikre oprensning af grunde, der i dag er boliger på, og hvor beboerne
kan risikere at leve med indeklimaproblemer fra chlorerede opløsningsmidler."
Økonomiforvaltningen
indstiller,
at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:
"Økonomiudvalget har
ingen bemærkninger til, at nærværende sag søges gennemført i den foreliggende
form"
RESUME
En forurening med flygtige,
mobile stoffer kan give anledning til indeklimaproblemer på grund af afdampning
ind i boligen. Afhængigt af forureningens placering og koncentrationen kan den
desuden forurene grundvandet.
Med denne kapitalbevilling
gennemføres 21 indledende og 18 supplerende forureningsundersøgelser, hvor der
er risiko for forurening med flygtige stoffer. De indledende undersøgelser
gennemføres på boligejendomme, hvor der tidligere har været renseri. Alle
ejendomme er beliggende i områder med drikkevandsinteresser i henhold til Grundvandsplanen
vedtaget i BR i 2005 (635/05). De supplerende undersøgelser gennemføres på
ejendomme, hvor der ved indledende undersøgelser er fundet forurening.
Der oprenses desuden jord- og
grundvandsforurening på Gl. Kongevej 33 og 39, der tidligere er undersøgt.
Begge steder er der fundet kraftige forureninger med chlorerede opløsningsmidler.
Undersøgelser,
skitseprojektering og oprensning gennemføres i henhold til en strategi for
indsatsen, der blev vedtaget af Miljø- og Forsyningsudvalget i 2003 (MFU
202/2003).
Sagen var på dagsordenen for Teknik- og Miljøudvalgets
møde den 8. marts 2006, men blev udsat. I mødet fik udvalget et notat af 7.
marts 2006 med supplerende oplysninger.
SAGSBESKRIVELSE
Baggrund
Den 6. oktober 2003
vedtog Miljø- og Forsyningsudvaget en ny strategi for indsat-sen mod jord- og
grundvandsforurening (MFU 202/2003). Den nye strategi afløste en rækkefølgeplan
vedtaget i MFU i 1999 (MFU J.nr. M13/99). Rækkefølgeplanen fokuserede på
undersøgelse og oprensning af jord- og grundvandsforurening på
dag-institutioner, offentlige legepladser og øvrige pasningstilbud til
københavnske børn og unge. De sidste dele af rækkefølgeplanen blev gennemført i
2005.
Da indsatsen over for daginstitutioner
m.v. var ved at være gennemført, blev en ny strategi vedtaget i MFU i 2003.
Strategien oppriorite
rer indsatsen
overfor sikring af indeklima i boliger samt indsatsen over for forurening af
grundvandet.
Undersøgelser
og skitseprojekter
I henhold til den nye strategi
indstilles det, at der anvendes 1,575 mio. kr. til indledende
forureningsundersøgelser på 21 boligejendomme, hvor der tidligere har været
renserier. Alle grundene er desuden beliggende i områder med
drikkevandsinteresser jf. Grundvandsplanen (BR 635/05). Der er håndteret store
mængder chlorerede opløsningsmidler på renserierne. En jordforurening med
chlorerede opløsningsmidler kan hurtigt spredes til grundvandet, men kan også
afdampe og føre til problemer med indeklimaet i de overliggende boliger.
Chlorerede opløsningsmidler er en gruppe af stoffer, der er kræftfremkaldende.
I bilag 1 findes en liste med de 21 adresser, hvor der skal udføres indledende
forureningsundersøgelser.
Det indstilles endvidere, at der
anvendes 1,8 mio. kr. til supplerende forureningsundersøgelser på 18
lokaliteter, hvor der tidligere har været udført indledende undersøgelser. I
bilag 2 findes en liste med de 18 adresser, hvor der skal udføres supplerende
undersøgelser.
Der udføres desuden 6
skitseprojekteringer på tidligere eller igangværende renserier beliggende i
områder med drikkevandsinteresser. Skitseprojekteringerne gennemføres for at
vælge den bedst egnede oprensningsmetode til de påtrufne jord- og grundvandsforureninger.
Der anvendes i alt 0,9 mio. kr. til skitseprojekteringen. Når skitseprojekteringen
er gennemført, vil Miljøkontrollen søge anlægsbevillinger til de konkrete oprensninger.
I bilag 3 findes en liste med de 6 adresser, hvor der skal gennemføres en skitseprojektering.
Oprensning
af forurenet jord og grundvand
På Gl. Kongevej 39 anvendes 2,0 mio.
kr. til oprensning af forurenet jord og grundvand, hvor der er konstateret en
kraftig forurening med chlorerede opløsningsmidler, der kan true
drikkevandsindvindingen i området. Forureningen stammer fra en tidligere galvaniseringsvirksomhed.
Oprensningen udføres ved at nedpumpe melasse (restprodukt fra
sukkerproduktion) i en række punkter i
og omkring forureningen. Melassen tilsættes bakterier, der kan nedbryde de chlorerede
opløsningsmidler. Bakterierne er naturligt forekommende i jorden, men ikke i
tilstrækkeligt omfang. Melassen virker som næring for bakterierne, så der
sikres gode vækst- og opformeringsbetingelser.
På Gl. Kongevej 33 anvendes 4,6 mio.
kr. ligeledes til oprensning af en forurening med chlorerede opløsningsmidler.
Forureningen stammer fra et tidligere renseri i ejendommen. Ejendommen er
beliggende i et område med særlige drikkevandsinteresser. Oprensningen foregår
med samme metode som beskrevet ovenfor, men i stedet for at nedpumpe melasse og
bakterier i jorden pumpes forurenet grundvand op og iblandes melasse og
bakterier, for derefter at blive ledt tilbage i jorden.
Løn
I lighed med tidligere indstilles det,
at der anvendes 0,9 mio. kr. til aflønning af 2 medarbejdere til gennemførelse
af ovennævnte aktiviteter.
Økonomi
I budgettet for 2006 er der under Teknik- og
Miljøudvalget afsat en ramme på 23,971 mio. kr. til oprensning af forurenet
jord.
Det er skønnet, at det i gennemsnit koster ca. 75.000
kr. at gennemføre en indledende forureningsundersøgelse, ca. 100.000 kr. at
gennemføre en supplerende forureningsundersøgelse og ca. 150.000 kr. at
gennemføre en skitseprojektering.
De 11,775 mio. kr. til undersøgelse og oprensning af
jord- og grundvandsforurening er fordelt som angivet i nedenstående skema :
Aktivitet/adresse |
I alt |
Indledende undersøgelser |
1.575.000 |
Supplerende undersøgelser |
1.800.000 |
Skitseprojekter |
900.000 |
Gl. Kongevej 39 |
2.000.000 |
Gl. Kongevej 33 |
4.600.000 |
Løn 2 personer |
900.000 |
I alt |
11.775.000 |
Med nærværende indstilling om kapitalbevilling er der
hermed disponeret over 11,775 mio. kr. af den samlede ramme afsat til
oprensning af forurenede grunde i 2006. Der resterer således 12,196 mio. kr.
til udmøntning i 2006.
Der anvises kassemæssig dækning for udgiften i 2006 på
funktion 0.81.3 "oprensning af grunde".
Opgaven med undersøgelse og oprensning af forurenet
jord overgår pr. 1. januar 2007 til Region Hovedstad. I henhold til
Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 1466/2005 om regulering af væsentlige
økonomiske dispositioner i amtskommuner, Hovedstadens Sygehusfællesskab,
Hovedst
adens Udviklingsråd, Bornholms, Frederiksberg og Københavns Kommuner i
2006 skal forberedelsesudvalget i Region Hovedstad tillige godkende denne kapitalbevilling.
Forberedelsesudvalgets godkendelse indhentes parallelt med, at
kapitalbevillingen forelægges Teknik- og Miljøudvalget, Økonomiudvalget og
Borgerrepræsentationen.
Miljøvurdering
Indstillingen er miljøvurderet, da kapitalbevillinger er omfattet af
Teknik- og Miljøforvaltningens positivliste. Til denne kapitalbevilling er
knyttet følgende miljømål:
Kommunen vil fjerne eller minimere den
fare, som forurenet jord udgør for borgernes sundhed og for grundvandet. (Kommuneplan
2001, BR 332/2001).
Kommunen skal sikre, at jordforurening
ikke udgør en indeklima- og kontaktrisiko over for borgerne. (Strategi for
indsats mod jord- og grundvandsforurening 2003, MFU 202/2003).
Grundvandsressourcen inden for områder
med særlige drikkevandsinteresser og områder med drikkevandsinteresser fastholdes
til drikkevandsformål og skal inden 2015 have opnået god tilstand med hensyn
til kvalitet og mængde. (Grundvandsplan 2005, BR 635/05).
Samlet bidrager de indstillede projekter positivt til opfyldelsen af
ovennævnte målsætninger.
Undersøgelser af potentielle (indledende) og konstaterede (supplerende)
jord- og grundvandsforureninger bidrager på længere sigt positivt til
opfyldelse af de fastsatte målsætninger, idet de er forudsætningen for at kunne
foretage en målrettet oprydningsindsats over for jord- og grundvandsforurening.
Oprydningsindsatsen i form af grundvands- og indeklimasikring bidrager
positivt til målopfyldelsen, idet indsatsen fører til en forbedret
grundvandskvalitet og et renere og dermed sundere miljø for borgerne.
Høring
-
BILAG VEDLAGT
Bilag 1. Adresser hvor der udføres indledende
undersøgelser
Bilag 2. Adresser hvor der udføres supplerende
undersøgelser
Bilag 3. Adresser hvor der udføres skitseprojekter
Udsendt med
dagsordenen for Teknik- og Miljøudvalgets møde den 8. marts 2006
Bilag 4. Supplerende notat af 7. marts 2006
Udleveret til
Teknik- og Miljøudvalget i mødet den 8. marts 2006