Københavns Kommunes regnskab 2005

Se alle bilag

Københavns Kommunes regnskab 2005

Økonomiudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde tirsdag den 25. april 2006

J.nr. ØU 129/2006

2. Københavns Kommunes regnskab 2005

INDSTILLING

Økonomiforvaltningen indstiller:

at Økonomiudvalget aflægger regnskab for 2005 til Borgerrepræsentationen.

at Økonomiudvalget indskærper overfor forvaltningerne, at udgifter og indtægter skal føres på de korrekte budgetkonti (IM-funktioner) og at udvalgene skal sikre, at der sker tilpasning af budgettet, så disse afspejler forbruget.

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler:

at Uddannelses- og Ungdomsudvalgets merforbrug i regnskab 2005 finansieres ved, at Børne- og Ungdomsudvalget i henhold til bevillingsreglerne optager et internt lån på 179 mill. kr., der tilbagebetales over 5 år, med start i 2007, jf. bilag 3. Børne- og Ungdomsforvaltningen har oplyst, at en del af merforbruget vil kunne tilbageføres og forbedre regnskabet i 2006, og i så fald vil dette kunne reducere udvalgets lån tilsvarende.

at Kultur- og Fritidsudvalgets bevilliges et internt lån på 5 mill. kr., der tilbagebetales over 6 år, jf. bilag 3. Udvalgets overførselsadgang i overførselssagen, der forelægges parallelt med denne sag, reguleres med 3 mill. kr. svarende til en manglende huslejeindtægt vedrørende Vartov (ØU 252/05).

at Teknik- og Miljøudvalget bevilliges et lån på 30 mill. kr. vedrørende KTK. Lånet tilbagebetales over 3 år, jf. bilag 2 og bilag 3.

at kommunens gældsbrev i KE Vand A/S nedskrives med 213 mill. kr. og at gældsbrevet i KE Afløb A/S nedskrives med 115 mill. kr. Nedskrivningen medfører, at gældsbrevet til KE Vand A/S har en værdi på 1.517 mill. kr. og gældsbrevet til KE Afløb A/S har en værdi på 2.335 mill. kr.

at Borgerrepræsentationen afgiver kommunens regnskab for 2005 til revision.

RESUME

Københavns Kommunes regnskab 2005 viser et samlet mindreforbrug på 295 mill. kr. i forhold til det korrigerede budget for 2005. Mindreforbruget fordeler sig med 454 mill. kr. på de rammebelagte områder og 100 mill. kr. på det takstfinansierede område. De lovbundne områder viser en forværring på 61 mill. kr. og finansposterne viser et merforbrug på 199 mill. kr.

I budget 2006 er indført en ny form for bevillingsstyring (ny budgetmodel) i Københavns Kommune, og 2005 er således sidste år med den gamle budgetmodel.

Uddannelses- og Ungdomsudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget har i regnskabet et merforbrug på det rammebelagte driftsområde.

Uddannelses- og Ungdomsudvalget har et merforbrug på 179 mill. kr. på rammebelagt drift i regnskabet. Merforbruget vedrører primært lønområdet, herunder ferieområdet. Børne- og Ungdomsforvaltningen (pr. 1. januar 2006) har vurderet, at en del af det samlede merforbrug vil kunne tilbageføres og forbedre regnskabet i 2006. Forvaltningen skal give en månedlig status for afdækningen af arbejdet med oprydning af for meget udbetalt ferie m.v. for 2004-2005 til Børne- og Ungdomsudvalget og Økonomiudvalget (ØU 63/06). Første status forelægges udvalgene i forbindelse med regnskabsprognosen pr. april 2006.

På baggrund af ovenstående indstilles det, at Uddannelses- og Ungdomsudvalgets regnskab for 2005 tages til efterretning således, at merforbruget i 2005 finansieres ved, at Børne- og Ungdomsudvalget i henhold til bevillingsreglerne optager et internt lån på 179 mill. kr., der tilbagebetales over 5 år, med start i 2007. Viser det sig, at en del af merforbruget vil kunne tilbageføres og forbedre regnskabet i 2006, kan det reducere udvalgets lån tilsvarende.

Kultur- og Fritidsudvalgets regnskab for 2005 udviser et merforbrug på 2 mill. kr. på den rammebelagte drift. Tages der højde for udvalgets ønsker om overførsler til BR-besluttede aktiviteter og opsparing i decentrale institutioner, jf. kommunens overførselsregler, udgør merforbruget 8 mill. kr.

Merforbruget på 8 mill. kr. kan primært henføres til dels manglende huslejeindtægter vedrørende Vartov, dels kommunaliseringen af Københavns Idrætsanlæg.

Økonomiforvaltningen og Kultur- og Fritidsforvaltningen gav i regnskabsprognosen pr. april 2005 til Økonomiudvalget en fælles redegørelse vedrørende en manglende huslejeindtægt for Vartov. Økonomiudvalget besluttede, at der i regnskabet for 2005 tages endelig stilling til, hvordan et evt. merforbrug på Kultur- og Fritidsudvalgets budget for Ejendomsdrift skal finansieres (ØU 252/05). Mindreindtægten vedrørende huslejeindtægter på Vartov udgør 3 mill. kr. i 2005.

Borgerrepræsentationen besluttede den 15. juni 2005 at kommunalisere Københavns Idrætsanlæg (KI) med virkning fra 1. juli 2005 (BR 370/05). Indtil da har de københavnske idrætsanlæg været drevet som en selvejende institution med driftstilskud. Af regnskabet for Kultur- og Fritidsudvalget fremgår, at der i 2005 har været et merforbrug på 4 mill. kr. på KI's ordinære drift. Hertil kommer merudgifter på 4 mill. kr. til tilskødning af idrætsanlæggene.

På baggrund af ovenstående indstilles det, at Kultur- og Fritidsudvalgets regnskab for 2005 tages til efterretning således, at udvalgets merforbrug finansieres ved, at udvalget i henhold til bevillingsreglerne optager et internt lån på 5 mill. kr., der tilbagebetales over 6 år, og at udvalgets overførselsadgang i overførselssagen, der forelægges parallelt med denne sag, reguleres med 3 mill. kr. svarende til en manglende huslejeindtægter vedrørende Vartov (ØU 252/05).

Borgerrepræsentationen har besluttet, at Teknik- og Miljøudvalget kan optage et internt lån vedrørende KTKs merforbrug i regnskab 2004 og 2005 (BR 152/04). Med regnskabet for 2005 for KTK kan det interne lån opgøres endeligt. Udvalget har anmodet om, at lånet tilbagebetales i årene 2006-2008.

På baggrund af ovenstående indstilles det, at Teknik- og Miljøudvalget bevilliges et 3-årigt internt lån på 30 mill. kr.

Økonomiforvaltningen har ved controllingen af regnskabet kunnet konstatere, at budgettet og udgiftskontering (forbruget) ikke altid er placeret på samme konti, jf. Indenrigs- og Sundhedsministeriets regler. Det gælder mere eller mindre for alle udvalg. Det medfører, at regnskabet ikke opnår den gennemsigtighed, som er ønskelig. Samtidig forringer overblikket ove r og styringen af kommunens udgifter og indtægter både i regnskabsåret og fremadrettet i de følgende budgetter.

Det indstilles derfor, at Økonomiudvalget indskærper overfor fagudvalgene, at udgifter og indtægter skal føres på de korrekte budgetkonti (IM-konti) og at udvalgene skal sikre, at der sker tilpasning af budgettet indenfor bevillingerne således, at disse i højere grad afspejler årets forventede forbrug.

Som led i udskillelsen af KE i aktieselskaber er der foreløbigt oprettet gældsbreve mellem kommunen og hhv. KE Afløb A/S og KE Vand A/S (BR 506/05). Gældsbrevene hviler på den forudsætning, at soliditeten i selskaberne opretholdes på 35 pct. Som led i den endelige opgørelse af værdierne i selskaberne er der behov for at konvertere en del af gælden til egenkapital, således at soliditeten ved gældsbrevenes etablering kan holdes på 35 pct. Værdierne i selskaberne er nu endeligt opgjort. I den forbindelse er de samlede værdier i selskaberne blevet nedjusteret.

Det indstilles på den baggrund, at kommunens gældsbrev i KE Vand A/S nedskrives med 213 mill. kr. og at gældsbrevet i KE Afløb A/S nedskrives med 115 mill. kr. Nedskrivningen medfører, at gældsbrevet til KE Vand A/S har en værdi på 1.517 mill. kr. og gældsbrevet til KE Afløb A/S har en værdi på 2.335 mill. kr. Nedskrivningen har ingen kassemæssige konsekvenser.

Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen og Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har gjort opmærksom på, at der kan være en usikkerhed på deres regnskabstal på grund af Accenture. Usikkerheden er ikke specificeret af forvaltningerne, men går generelt på de bogførte udgifter vedrørende løn.

Økonomiforvaltningen har igangsat en endelig afstemning af lønregnskaberne for 2004 og 2005. Arbejdet ventes afsluttet, således at der kan fremlægges en status for Borgerrepræsentationen som led i fremlæggelsen af halvårsregnskabet for 2006. På baggrund af de foreløbige resultater af arbejdet er det vurderingen, at usikkerheden i regnskabet i 2005 ikke udgør over 15 mill. kr., og dermed mindre end i regnskab 2004. Det skal bemærkes, at der til de finansielle poster knytter sig en usikkerhed til, om kommunen fuldt ud får hjemtaget for meget udbetalt løn, ferie mv. i 2004 og 2005.

Som følge af ny udvalgsstruktur pr. 1. januar 2006 er der sket en ændring i aflæggelsen af regnskabet for 2005 for Københavns Kommune. Borgmestrene i 2005 har været ansvarlige for, at der i forvaltningerne aflægges regnskab for de gamle udvalg. Den enkelte borgmester har været ansvarlig for, at forvaltningen ved den administrerende direktør udarbejder, aflægger og godkender et regnskab for udvalgets områder til forelæggelse for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen (ØU 429/05). I modsætning til tidligere år er det således ikke et krav, at et fagudvalg godkender regnskabet for 2005.

SAGSBESKRIVELSE

Københavns Kommunes regnskab for 2005 består foruden af denne indstilling af følgende to publikationer:

· Regnskab, som indledningsvist indeholder en ledelsesberetning, der beskriver de overordnede aktiviteter i 2005. Dernæst indeholder regnskabet specifikationer samt forklaringer til regnskabstallene og et omkostningsbaseret regnskab for 2005.

· Borgerberetning, som publiceres på kommunens hjemmeside/internet.

Som følge af ny udvalgsstruktur pr. 1. januar 2006 har der været behov for en række ændringer i aflæggelsen af regnskabet for 2005 for Københavns Kommune. I modsætning til tidligere år er det således ikke et krav, at et fagudvalg godkender regnskabet for 2005, hvilket skyldes, at udvalgene har ændret ansvarsområder i 2006. Økonomiudvalget tiltrådte denne ændring af regnskabsaflæggelsen som led i godkendelse af regnskabscirkulæret.

I henhold til styrelsesloven aflægger Økonomiudvalget årsregnskab til Borgerrepræsentationen. Borgerrepræsentationen afgiver årsregnskabet til revision. I tabel 1 ses kommunens samlede regnskab for 2005 (ØU 429/05).

1. Regnskabets hovedtal

Regnskab 2005 viser, at Københavns Kommune i 2005 har haft en bruttoomsætning på 40 mia. kr. og nettodrifts- og anlægsudgifter for 31 mia. kr. (inkl. anlæg, drift, lovbundne områder).

Det finansielle resultat, dvs. årets kasseopbygning før kursreguleringer, blev et minus på 1,5 mia. kr. Resultatet betyder, at kommunen ved udgangen af 2005 havde en kassebeholdning på 1,3 mia. kr. Faldet i det finansielle resultat skyldes primært, at der som led i regeringens krav til kommunernes budgetstyring er deponeret et beløb på 901 mill. kr., der ventes frigivet i 2007. Hertil kommer, at årets regnskabsmæssige resultat, dvs. forskellen mellem årets udgifter og indtægter, i sig selv forårsager en forringelse af kommunens likvide beholdning.

Kommunens reelle kasse, dvs. kassebeholdningen ultimo året fratrukket beløb, som Borgerrepræsentationen har disponeret over i budgetoverslagsårene, udgør 810 mill. kr. primo 2006. Det er en stigning på 159 mill. kr. i forhold til oktoberprognosen, hvor kassen blev opgjort til 659 mill. kr. Ændringen er et produkt af flere forhold. Regnskabsresultatet for 2005 betyder en reduktion af den reelle kasse på 198 mill. kr. Modsat trækker de beslutninger, der er taget vedr. budgetoverslagsårene, hvor der sker en kasseopbygning, som konsekvens af tidligere beslutninger taget af Borgerrepræsentationen.

Det samlede mindreforbrug, dvs. forskellen mellem det korrigerede budget og regnskabsresultatet, blev 295 mill. kr. i 2005. Mindreforbruget fordeler sig med 265 mill. kr. på rammebelagt anlæg , med 189 mill. kr. på rammebelagt drift samt mindreudgifter på 100 mill. på det takstfinansierede område. Hertil kommer merudgifter på 199 mill. de finansielle poster og et merforbrug på 61 mill. på lovbundne udgifter.

Borgerrepræsentationen vedtog den 15. december 2005 tidlige overførsler for i alt 1.222 mill. kr. (BR 373/05). Lægges overførslerne til regnskabsresultatet, vil det samlede resultat vise et mindreforbrug på 1.517 mill. kr. Overførselssagen har betydet en bedre budgetstyring, da budget mere end tidligere er tilpasset forbruget i 2005, hvilket generelt har givet mindre afvigelser i regnskabet end normalt.

Kommunen har i 2005 afdraget i alt 4,3 mia. kr. på den langfristede gæld grundet udskillelsen af KE og grundet udligning af tilgodehavender mellem kommunen og KE (BR 603/04). Det samlede afdrag på den langfristede gæld er 16 mill. kr. mindre end budgetteret. Den langfristede gæld var ultimo 2005 på 2.877 mill. kr.

Kommunens samlede resultat opgjort efter principperne i det omkostningsbaserede regnskab blev et underskud på 403 mill. kr. Der er tale om et regnskabsmæssigt underskud, da kommunens faktiske omkostninger overstiger indtægterne i 2005. I resultatet er indeholdt indtægter fratrukket faktiske omkostninger, afskrivninger og finansielle omkostninger.

Kommunen skiftede den 1. november 2005 lønleverandør fra Accenture til KMD. Kommunen har i forbindelse med lønadministrationen i 2005 fortsat oplevet problemer med bogføring af korrekt løn på de enkelte institutioner og forvaltninger.

Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen og Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har således gjort opmærksom på, at der kan være en usikkerhed på deres regnskabstal på grund af Accenture. Usikkerheden er ikke specificeret af forvaltningerne, men går generelt på de bogførte omkostninger.

De mangelfulde lønbogføringer vurderes at påvirke regnskabet med op til 15 mill. kr., hvilket er mindre end i regnskabet for 2004. I forhold til Uddannelses- og Ungdomsudvalget skal bemærkes, at merforbruget på 179 mill. kr. i regnskabet for 2005 primært af forvaltningen henføres til lønområdet.

Det skal herudover bemærkes, at der til de finansielle poster (debitorer) i regnskabet knytter sig en usikkerhed til, om kommunen fuldt ud får hjemtaget for meget udbetalt løn, ferie mv. i 2004 og 2005. Det drejer sig om i størrelsesordenen 50 mill. kr. udredt på centrale konti samt øvrige løntilgodehavender, der eventuelt kan vise sig under den igangsatte oprydning i Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen. Børne- og Ungdomsforvaltningen skal give en månedlig status for afdækningen af arbejdet med oprydning af for meget udbetalt ferie mv. for årene 2004-2005 til Børne- og Ungdomsudvalget og Økonomiudvalget (ØU 63/06).

Tabel 1. Regnskab 2005

Bevillingsområde	Vedtaget	Tillægs-	Korrigeret	Års	Afvigelse
(Mill. kr.)	Budget	bevillinger	Budget	regnskab	(1)
Rammebelagte områder	23.608	899	24.507	23.953	-554
Rammebelagte driftsområder	22.693	446	23.139	22.950	-189
Rammebelagte anlægsområder	1.000	290	1.290	1.025	-265
Takstfinansierede driftsområder	-1.207	1.278	71	-22	-93
Takstfinansierede anlægsområder	1.122	-1.115	7	0	-7
Lovbundne områder og finansposter	-23.502	-145	-23.647	-23.465	182
Lovbundne områder	6.725	-193	6.532	6.592	61
Skatter og udligning	-30.467	-28	-30.496	-30.407	89
Øvrige finansielle poster	241	76	317	427	110
Kassebevægelse	107	754	860	565	-295

(1) - er mindreforbrug/merindtægt.

Afvigelserne forklares indgående i regnskabet. For at øge informationsniveauet om kommunens udgifter og indtægter sammenholdes regnskabstallene i Regnskab 2005 med flere aktivitetsoplysninger og enhedspriser end tidligere. Desuden er der fulgt op på kommunens overordnede målsætninger og udvalgte mål for udvalgene i regnskabet.

2. Regnskab 2005

Regnskab 2005 viser et samlet mindreforbrug på 295 mill. kr. i forhold til det korrigerede budget for 2005.

Mindreforbruget fordeler sig med 189 mill. kr. på rammebelagt drift og 265 mill. kr. på rammebelagt anlæg samt mindreudgifter på det takstfinansierede område på 100 mill. kr. Hertil kommer merudgifter på de finansielle poster på 199 mill. kr. og et merforbrug på lovbundne udgifter på 61 mill. kr.

2.1 Regnskabet for kommunens drifts- og anlægsposter

Mindreforbruget på driftsområdet på 189 mill. kr. er væsentlig mindre end i 2004, hvor mindreforbruget var på 735 mill. kr. De væsentligste årsager er dels den tidlige overførselssag, hvor der blev overført i alt 1,2 mia. kr., hvoraf de 361 mill. kr. var til drift, dels merforbruget på 179 mill. kr. under Uddannelses- og Ungdomsudvalget.

Det samlede mindreforbrug på drift er sammensat af modsatrettede bevægelser mellem udvalgene. Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget har et mindreforbrug på 268 mill. kr. Mindreforbruget vedrører primært servicetilbud til børnefamilier på -107 mill. kr., hvilket hovedsageligt skyldes opsparing i decentrale institutioner på 60 mill. kr. Derudover vedrører mindreforbruget børnefamilier med særlige behov (-44 mill. kr.) samt administration (-61 mill. kr.). Uddannelses- og Ungdomsudvalget har et merforbrug på 179 mill. kr., jf. afsnit 4.1.

Mindreforbruget på anlægsområdet på 265 mill. kr. er ligeledes væsentlig mindre end i 2004, hvor mindreforbruget var på 1.393 mill. kr. Dette skyldes primært den tidlige overførselssag, hvor der blev overført anlægsmidler for 861 mill. kr.

Den tidlige overførsel har givet udvalgene større fleksibilitet i planlægningen og udførslen af projekterne hen over årsskiftet. Ligeledes er udvalgene blevet bedre til at styre fremdriften i projekterne samtidig med, at flere større anlægsprojekter er hhv. igangsat og afsluttet i 2005. Uddannelses- og Ungdomsudvalget står for det største mindreforbrug med 126 mill. kr. på anlæg. Mindreforbruget skyldes primært tidsforskydninger på anlægsprojekter på folkeskolerne (32 mill. kr.) og klubber (25 mill. kr.). Derudover har der været tidsforskydning i etablering af Ørestadsgymnasiet på 38 mill. kr. samt Vognmagergade 8 til brug for KVUC og SOSU på 25 mill. kr.

Selve publikationen "Regnskab 2005" indeholder uddybende forklaringer af kommunens udgifter og indtægter i 2005, jf. bilag 1.

2.2 Det finansielle resultat

I det korrigerede budget var forudsat et kassetræk på 860 mill. kr. Heri indgår tillægsbevillinger på 754 mill. kr., der er tiltrådt af Borgerrepræsentationen i årets løb, vedrører primært overførsler mellem 2004 og 2005 og mellem 2005 og 2006.

Mindreforbruget i regnskabet for 2005 er således mindre end 2004. I 2005 er sket en reduktion af kommunens kassebeholdning med 1,5 mia. kr. Reduktionen skyldes dels, at der som følge af et regeringsindgreb i kommunernes økonomi er deponeret et beløb på 901 mill. kr., som ventes frigivet i 2007. Derudover skyldes reduktionen i kassebeholdningen, at udvalgene har brugt af deres opsparede midler på anlægsområdet, hvor der i 2005 er gennemført flere store anlægsprojekter end i tidligere år. På udvalgenes driftsregnskab betyder underskuddet i Uddannelses- og Ungdomsudvalget, at kommunens samlede opsparing på driften er mindsket samtidig med, at de øvrige udvalg i 2005 har brugt af deres opsparing.

Resultatet på finansposterne har givet en reduktion i kassebeholdningen på 199 mill. kr. på grund af mindre indtægter fra skatter og udligning end budgetteret.

Borgerrepræsentationen har disponeret over en del af midlerne i budgetoverslagsårene 2007-2009. Tages der bl.a. højde herfor, udgør kommunens reelle kasse 810 mill. kr. i regnskabet for 2005. Det er en stigning på 159 mill. kr. i forhold til oktoberprognosen. Der er i opgørelsen taget hensyn til forslagene om interne lån m.m. i denne indstilling.

Hertil kommer en række mindre ændringer i disponeringerne på kassen som følge af konkrete BR-beslutninger siden oktober 2005 bidrager til en ændring i den reelle kasse.

3. Kommunens overordnede økonomiske målsætninger

De tiltrådte tillægsbevillinger for 2005 vurderes alle på linie med tidligere år at være finansieret i budgettet enten ved opsparede midler fra forudgående år eller ved ekstraordinære indtægter i løbet af budgetåret bl.a. på ejendomssalg. Som led i budgettet for 2005 blev der givet en række tillægsbevillinger til at gennemføre nye aktiviteter.

Kommunen har som målsætning, at gælden skal nedbringes. I 2005 blev gælden nedbragt med samlet 4,3 mia. kr. til 2,9 mia. kr. ultimo året. Nedbringelsen skyldes en ekstraordinær engangsindtægt grundet udskillelsen af Københavns Energi i selvstændige selskabsstrukturer pr. 31. december 2004.

Som led i udskillelsen vedtog Borgerrepræsentationen, at indfrielsen af kommunens tilgodehavender i KE skal anvendes til afdrag på kommunens langfristede gæld (BR 603/04). Ligeledes var det en forudsætning fra Indenrigs- og Sundhedsministeriets side, at midlerne fra udskillelsen blev brugt til at afdrage på den langfristede gæld.

4. Mindreforbrug i regnskabet fordelt på udvalg

I tabel 2 ses kommunens mindreforbrug fordelt på udvalg. I regnskabet forklares mindre- og merforbrug under de forskellige udvalg på de specifikke udgiftsområder, og forbrug sammenholdes med aktivitet, enhedspriser og mål.

For at øge gennemsigtigheden yderligere vil sammenkædningen af økonomiske afvigelser, aktiviteter, enhedspriser og mål blive styrket yderligere i den fremadrettede økonomirapportering. Det sker i de kvartalsmæssige prognoser, hvor grundlaget i den nye budgetmodel vil blive anvendt i opfølgningen.

Tabel 2. Mindreforbrug fordelt på udvalg

Drift

Mill. kr.	Rammebelagt		Indtægts-	Lov-	Finans-
	Anlæg	dækket	bundne	Poster(1)	I alt
Borgerrådgiveren	-1	-	-	-	0	-1
REV	0	-	-	-	-1	-1
ØU	-60	-16	-	61	72	57
KFU	2	-18	-	0	-21	-36
UUU	179	-126	-	-	94	147
SOU	-18	-10	-	-6	-24	-57
FAU	-268	-18	-	10	-197	-473
BTU(3)	-16	-72	-	-5	192	100
MFU	-9	-5	-100	-	6	-108
Kassebevægelse i alt	-189	-265	-100	61	198(2)	-295

1. Finansposter for ØU omfatter skatter- og udligning.

2. Under kassebevægelse i alt indgår 77 mill. kr., som skyldes udgifter til 2006, som er konteret i 2005.

3. Under BTU indgår Amager Strandpark og Skorstensfejer.

Uddannelses- og Ungdomsudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget har i regnskabet et merforbrug på det rammebelagte driftsområde. De øvrige udvalg har alle mindreforbrug på de rammebelagte områder.

Nedenfor trækkes de særlige problemstillinger i udvalgenes regnskaber frem, hvor det har betydning for kommunen som helhed eller hvor Økonomiudvalget i løbet af 2005 har besluttet, at der skal ske en stillingtagen ved aflæggelse af regnskabet.

4.1 Uddannelses- og Ungdomsudvalget

Uddannelses- og Ungdomsudvalget har et merforbrug på 179 mill. kr. på driften i regnskabet. Merforbruget vedrører primært lønområdet, herunder ferieområdet. I henhold til bevillingsreglerne skal et merforbrug i regnskabet tilbagebetales i det følgende år. Hvis udvalget ikke kan tilbagebetale merforbruget i det følgende år, kan udvalget søge Borgerrepræsentationen om et internt lån.

Uddannelses- og Ungdomsudvalget havde i regnskab 2004 et merforbrug på driften på 57 mill. kr. Dette blev overført til budget 2005 som en negativ tillægsbevilling, og indgår således i det samlede merforbrug i regnskab 2005.

Børne- og Ungdomsforvaltningen (pr. 1. januar 2006) har vurderet, at en del af det samlede merforbrug vil kunne tilbageføres og forbedre økonomien i 2006 f.eks. i de tilfælde, hvor medarbejdere har fået udstedt feriekort og samtidig har holdt ferie med løn. Forvaltningen skal give en månedlig status for afdækningen af arbejdet med oprydning af for meget udbetalt ferie m.v. for 2004-2005 til Børne- og Ungdomsudvalget og Økonomiudvalget (ØU 63/06).

På den baggrund indstilles, at Uddannelses- og Ungdomsudvalgets regnskab for 2005 tages til efterretning således, at udvalgets merforbrug finansieres ved, at Børne- og Ungdomsudvalget i henhold til bevillingsreglerne optager et internt lån på 179 mill. kr., der tilbagebetales over 5 år med start i 2007, jf. bilag 3. Viser det sig, at en del af merforbruget vil kunne tilbageføres og forbedre regnskabet i 2006, vil det i så fald kunne reducere udvalgets lån tilsvarende.

4.2 Kultur- og Fritidsudvalget

Merforbruget på 8 mill. kr. kan primært henføres til dels manglende huslejeindtægter vedr. Vartov og kommunaliseringen af Københavns Idrætsanlæg.

Økonomiforvaltningen og Kultur- og Fritidsforvaltningen gav i forbindelse med regnskabsprognosen i april 2005 til Økonomiudvalget en fælles redegørelse om en manglende huslejeindtægt for Vartov. På mødet den 7. juni besluttede Økonomiudvalget, at der i regnskabet for 2005 tages endelig stilling til, hvordan en evt. mindreindtægt på Kultur- og Fritidsudvalgets budget for Ejendomsdrift skal finansieres (ØU 252/05). Mindreindtægten vedrørende manglende huslejeindtægter på Vartov udgør 3 mill. kr. i regnskab 2005.

Borgerrepræsentationen besluttede den 15. juni 2005 at kommunalisere Københavns Idrætsanlæg (KI) med virkning fra 1. juli 2005 (BR 370/05). Indtil da har de københa vnske idrætsanlæg været drevet som en selvejende institution med driftstilskud. Af regnskabet for Kultur- og Fritidsudvalget fremgår, at der har været et merforbrug på den ordinære drift på 4 mill. kr. vedr. KI i 2005. Hertil kommer yderligere merudgifter på 4 mill. til tilskødning af idrætsanlæggene.

Der er mindreforbrug på andre bevillingsområder på udvalgets regnskab, og det samlede merforbrug – når der tages højde for overførsler i forbindelse med regnskabet – udgør således 8 mill. kr.

På den baggrund indstilles, det at Kultur- og Fritidsudvalgets regnskab for 2005 tages til efterretning således, at udvalgets merforbrug finansieres ved at udvalget i henhold til bevillingsreglerne optager et internt lån på 5 mill. kr., der tilbagebetales over 6 år, jf. bilag 3.

Endvidere indstilles det, at udvalgets overførselsadgang i overførselssagen, der forelægges parallelt med denne sag, reguleres med 3 mill. kr. svarende til manglende huslejeindtægter vedrørende Vartov (ØU 252/05).

4.3 Bygge- og Teknikudvalget

Borgerrepræsentationen har i forbindelse med beslutningen om reorganisering af KTK besluttet, at Teknik- og Miljøudvalget kan gives et internt lån til dækning af merforbrug i KTK i regnskab 2004 og 2005 (BR 152/04).

I effektiviseringsplanen for KTK var der oprindeligt i budgettet forudsat et merforbrug på 32 mill. kr. i 2004 og 8 mill. kr. i 2005, svarende til i alt 39 mill. kr. for de 2 år.

Merforbruget korrigeres som forudsat af Borgerrepræsentationen (BR 152/04) med i alt 1 mill. kr., svarende til en nedsat huslejebetaling for KTK vedrørende arealer i Ragnhildgade, hvor der er udstykket en del af arealet (18 pct.) med virkning fra 1. april 2004.

KTKs husleje reguleres dermed bagudrettet til at omfatte den del af Ragnhildgade, som KTK har benyttet i de 2 år. Økonomiforvaltningen opkræver huslejen af KTK, hvorfor Økonomiudvalgets ramme i 2006 og frem korrigeres med 0,3 mill. kr. som følge heraf.

Merforbruget i KTK kan i regnskabet for de 2 år herefter opgøres til i alt 30 mill. kr., hvilket er knap 9 mill. kr. bedre end oprindeligt forudsat.

Teknik- og Miljøudvalget har anmodet om et internt lån vedrørende KTK med en tilbagebetalingsperiode på 3 år. Kommunens bevillingsregler giver udvalgene adgang om at søge op til et 6-årigt internt lån.

Det indstilles, at Teknik- og Miljøudvalget bevilliges et internt lån på 30,4 mill. kr. vedrørende KTK. Lånet tilbagebetales med 6 mill. kr. i 2006, med 10 mill. i 2007 og med 17 mill. kr. i 2008, jf. bilag 2 og 3. De bevillingsmæssige ændringer som følge heraf indarbejdes i rammerne for budget 2007 og 2008.

I tabel 3 nedenfor er det reviderede resultatkrav til KTK efter Borgerrepræsentationens beslutning om lukning af håndværksområdet i KTK (BR 616/05) sammenholdt med afdragene på det ansøgte interne lån.

Tabel 3. KTKs resultatkrav og afdrag på internt lån.

(mill. kr.)	2006	2007	2008	2009	2010
Afdrag på internt lån	-6	-10	17
KTKs resultatkrav	6	10	20	20	20

Baggrund mv. for lånet til KTK er uddybet i bilag 2 til denne indstilling.

5. Overførsel af mindreforbrug mellem årene

Som led i kommunens ændrede overførselsregler (BR 737/05) kan udvalgenes anmodninger om overførsler behandles tidligere på året. For udvalgene er det således muligt at søge om overførsler parallelt med regnskabets godkendelse.

Overførsler kan søges i det omfang udvalg enes mindreforbrug vedrører enten BR-besluttede aktiviteter eller opsparing i decentrale institutioner. Der forelægges derfor Borgerrepræsentationen en sag om overførsler parallelt med denne sag.

Udvalgene anmoder i overførselssagen om, at der overføres 252 mill. kr. på driften og 127 mill. kr. på anlæg. Tiltrædes overførslerne og de interne lån, der indstilles bevilliget i denne sag, resterer der et samlet muligt overførselsbeløb på drift og anlæg på 427 mill. kr. Disse kan udvalgene søge overført i den ordinære overførselssag, der fremlægges for Økonomiudvalget den 23. maj og Borgerrepræsentationen den 14. juni.

Borgerrepræsentationen har i 2005 tiltrådt en tidlig overførselssag, hvor udvalgene på baggrund af mindreforbruget i oktoberprognosen fik overført beløb fra 2005 til 2006 (BR 737/05). Overførslerne har påvirket regnskabet for 2005.

Nedenfor er overførslerne fordelt på udvalg illustreret. Ligeledes er mindreforbruget opdelt på drift og anlæg per udvalg før overførselssagen illustreret.

Tabel 4. Regnskab 2005 – tidlige overførsler (BR 737/05)

	Tidlig overførsel		Mindreforbrug i regnskabet		Mindreforbrug i 2005 før tidlig overførselssag
(mill. kr.)	Drift	Anlæg	Drift	Anlæg	Mindreforbrug i 2005 før tidlig overførselssag
Borgerrådgiveren	1	-	1	-	1
Revisionen	0	-	0	-	0
ØUU	183	383	60	16	642
KFU	4	69	-2	18	89
UUU< /span>	0	64	-179	126	11
SOU	10	21	18	10	59
FAU	94	177	268	18	556
BTU	41	133	16	72	261
MFU	28	14	102	12	155
I alt	361	861	282	271	1.776

Hvis beløbene, der blev overført i den tidlige sag lægges til regnskabsresultatet er der i 2005 et samlet mindreforbrug på drift og anlæg på 1.776 mill. kr.

I 2006 vil oktoberprognosen ligeledes være grundlag for vurdering af tidlige overførsler mellem 2006 og 2007 således, at udvalgene allerede kan få overført dele af mindreforbruget inden året er omme. Med den tidligere overførsel gives udvalgene en større fleksibilitet i planlægningen og udførslen af projekterne hen over årsskiftet, hvilket kan føre til at færre projekter forsinkes og fordyres.

6. Det omkostningsbaserede regnskab

For andet år i træk kan kommunen fremlægge et regnskab, der har afsæt i de regnskabsprincipper som private virksomheder anvender. Et omkostningsbaseret regnskab giver større sammenlignelighed mellem den private og offentlige sektor.

Rapporteringen af et omkostningsbaseret regnskab består af en resultatopgørelse, der har fokus på årets resultat og forbrug af ressourcer, en balance, der viser, hvordan kommunens økonomiske situation var ved årsskiftet fordelt på aktiver og passiver samt en pengestrømsopgørelse, der viser, hvilken likviditetsvirkning årets aktiviteter har haft. Som følge af ny udvalgsstruktur per 1. januar 2006 udarbejdes ikke en resultatopgørelse og pengestrømsopgørelse på udvalgsniveau i regnskab 2005. Køben havns Kommune aflægger ikke omkostningsbaserede budgetter, hvorfor udviklingen i regnskabstallene i det omkostningsbaserede regnskab ikke kan forklares i forhold til et omkostningsbaseret budgetsystem.

I nedenstående gennemgås den overordnede udvikling i henholdsvis resultatopgørelsen, balancen samt pengestrømsopgørelsen for Københavns Kommune.

Tabel 5. Resultatopgørelse 2005 for Københavns Kommune, mill. kr.

	Skattefinansieret	Takstfinansieret	I alt
Samlede indtægter	39.595	171	39.766
Samlede omkostninger	-39.695	-145	39.840
Dækningsbidrag	-51	26	-25
Afskrivninger	-392	-16	-408
Resultat af primær drift	-443	10	-433
Finansielle indtægter	356	0	356
Finansielle omkostninger	-324	-2	-326
Årets resultat	-411	8	-403

Københavns Kommunes årsresultat, dvs. de faktiske omkostninger fratrukket indtægter, afskrivninger og finansielle omkostninger, viser et samlet underskud på 403 mill. kr. Årsresultatet for det skattefinansierede område er et underskud på 411 mill. kr. og for forsyningsområdet er årets resultat et overskud på 8 mill. kr. I 2004 var årets resultat et samlet overskud på 375 mill. kr.

Faldet i årets resultat er dels påvirket af et markant fald på 140 mill. kr. i driftsresultatet på det takstfinansierede område grundet udskillelsen af Københavns Energi i selvstændige aktieselskaber. Det modsvares imidlertid på længere sigt af stigende finansielle indtægter fra forretning af lån, udbytter mv. Samlet set betyder udskillelsen af KE set over en årrække ikke en forringelse af kommunens regnskabsresultat.

Forværringen i kommunens resultat er dermed ikke en varig, strukturel forværring af kommunens økonomiske situation.

På det skattefinansierede område overstiger omkostninger generelt indtægterne, dvs. at der i løbet af 2005 ikke har været balance mellem de faktiske omkostninger og indtægter. Driftsresultatet for 2005 er 590 mill. kr. dårligere end i 2004. En væsentlig del af forklaringen er forskydninger af omkostninger mellem årene, en omkostningsstigning på 139 mill. kr. i kommunens tjenestemandsforpligtelser og et driftsunderskud på 179 mill. kr. under Uddannelses- og Ungdomsudvalget.

Kommunen har derfor i fremtiden en udfordring i form af at skærpe fokus på løbende at tilpasse kommunens omkostninger med indtægtsniveauet. En forbedring af kommunens resultat afhænger af Borgerrepræsentationens beslutninger om investeringsniveau og om der forsat i budgetterne er balance mellem udgifter og indtægter.

Kommunens samlede indtægter er 39,8 mia. kr. Heraf kommer de 26 mia. kr. fra skatteindtægter og 3,5 mia. kr. fra brugerbetaling. Kommunens samlede omkostninger er 39,8 mia. kr., som kan opdeles i henholdsvis serviceproduktion og overførsler. De største udgifter under serviceproduktion består af 13 mia. kr. til løn og 7 mia. kr. til varekøb og tjenesteydelser. Overførsel til borgerne udgør 11 mia. kr.

Dækningsbidraget, det vil sige indtægter fratrukket omkostninger, er - 25 mill. kr., hvilket svarer til en dækningsgrad på -0,06 pct. Dækningsbidraget er dermed ikke tilstrækkeligt til at dække årets afskrivninger på 408 mill. kr. På kort sigt udgør dette ikke et problem for kommunens økonomi. På længere sigt bør dækningsbidraget være positivt, såfremt at kommunen ikke skal tære af sin formue.

Københavns Kommunes samlede balancesum, dvs. summen af henholdsvis aktiver og passiver, er 47 mia. kr. pr. 31. december 2005.

Tabel 5. Balance 2005, mill. kr.

	Primo	Ultimo
Materielle anlægsaktiver	13.272	15.894
Immaterielle anlægsaktiver	2	18
Finansielle anlægsaktiver	24.552	22.658
Anlægsaktiver i alt	37.825	38.570
Omsætningsaktiver	10.470	8.067
AKTIVER I ALT	48.295	46.637

Egenkapital	11.347	14.215
Hensatte forpligtigelser	25.170	25.966
Kort gæld	4.404	3.357
Lang gæld*	7.374	3.098
Gæld i alt	11.778	6.456
PASSIVER I ALT	48.295	46.637

* I den langfristede gæld er der medtaget gæld fra leasingforpligtelser m.m., hvorfor gælden ikke er ens med den gæld der opgøres i det normale regnskab for kommunen.

Materielle anlægsaktiver er steget med 2,6 mia. kr. siden 2004, hvilket primært skyldes medtagelsen af grunde og bygninger under Københavns Idrætsanlæg (2,3 mia. kr.). De finansielle anlægsaktiver er faldet, eftersom salget af KE i regnskab 2004 bl.a. var aktiveret under langfristede tilgodehavender. I 2005 er udskillelsen af KE blevet brugt til at afdrage på den langfristede gæld. Samlet set har udskillelsen af KE derfor en neutral effekt på egenkapitalen.

Faldet i omsætningsa ktiverne skyldes et fald på 1,5 mia. kr. i den likvide beholdning, hvilket primært skyldes, at der er deponeret 901 mill. kr. Deponeringen indgår i de finansielle anlægsaktiver under langfristede tilgodehavender.

Egenkapitalen, det vil sige aktiver minus samlede forpligtigelser, er øget med knap 20 pct. svarende til 2,9 mia. kr. Årsagen til væksten i egenkapitalen er en kombination af flere forhold. Kommunaliseringen af Købehavns Idrætsanlæg har medført en stigning i egenkapitalen på 2,3 mia. kr. Herudover har kommunen fået overdraget aktiver fra KE og ligeledes er den kortfristede gæld faldet. Kommunen har således formodet at pleje henholdsvis aktiverne og passiverne gennem en aktiv politik overfor kommunens selskaber og en aktiv gældspolitik overfor øvrige interessenter.

Udviklingen i egenkapitalen medfører, at kommunens soliditetsgrad, det vil sige egenkapitalen divideret med balancesummen, er steget fra 23 pct. i 2004 til 30 pct. i 2005. En øget soliditetsgrad betyder, at kommunens serviceproduktion hviler på et stærkere økonomisk fundament.

Pengestrømsopgørelsen giver et overblik over, hvordan kommunens drifts-, investerings- og finansielle aktiviteter påvirker likviditeten.

Tabel 6. Pengestrømsopgørelse 2005, mill. kr.

DB/indtjeningsbidrag	-25
Driftens likviditets påvirkning	5.435
Investeringens likviditetspåvirkning	-641
Finansieringens likviditetspåvirkning	-6.257
Periodens likviditet	1.464
Ultimo likviditet	1.335

Årets aktiviteter har resulteret i et fald i kassebeholdningen på 1,5 mia. kr., hvilket har ført til en ultimo kasse på 1,3 mia. kr.

Faldet i kommunens kassebeholdning skyldes især, at der er deponeret 901 mill. kr. Ligeledes kan reduktionen henføres til, at udvalgene har brugt af deres opsparede midler på anlægsområdet, hvor der i 2005 er gennemført mange store anlægsprojekter.

Kommunen investerede 641 mill. kr. i anlægsaktiver i 2005.

7. Om regnskab 2005 i øvrigt

Kommunens beretning er i år opdelt i to selvstændige udgaver. Den første udgave indgår som en ledelsesberetning i regnskabet. Den anden udgave er en borgerberetning, som er tilgængelig på kommunens hjemmeside (Internettet).

Kommunens årsregnskab for 2005 indledes med en ledelsesberetning, der indeholder en overordnet beskrivelse af aktiviteten i 2005. Ledelsesberetningen beskriver kommunens økonomiske hovedaktiviteter, eventuel usikkerhed ved regnskabet samt usædvanlige forhold, der kan have påvirket regnskabsresultatet. Desuden omtales betydningsfulde hænde lser, som har betydning for det kommende år.

Dernæst indeholder regnskab 2005 specifikationer og forklaringer til regnskabstallene, opfølgning på aktiviteter, enhedspriser og mål. Regnskab 2005 indeholder dernæst regnskabets hovedtal samt specifikationer af regnskabstallene på de enkelte konti. Forklaringer på afvigelser i forhold til budgettet er indarbejdet i tilknytning til udvalgstabellerne. Desuden er direkte posteringer på finansiel status forklaret, såfremt Borgerrepræsentationen ikke tidligere har taget stilling til ændringerne.

Som led i forklaringerne til regnskabsresultatet indgår der en opgørelse af aktiviteter, enhedspriser, mål og opnåede resultater på udvalgte serviceområder. Opgørelsen af aktiviteter, enhedspriser, mål og opnåede aktiviteter er integreret i forklaringerne af økonomiske afvigelser for at give bedre overblik over sammenhængen mellem økonomi, aktiviteter og resultater.

Økonomiforvaltningen har ved controllingen af regnskabet kunnet konstatere, at budgettet og udgiftskontering (forbruget) ikke altid er placeret på samme konti, jf. Indenrigs- og Sundhedsministeriets regler. Det gælder mere eller mindre for alle udvalg. Det medfører, at regnskabet ikke opnår den gennemsigtighed, som er ønskelig. Samtidig forringes overblikket over og styringen af kommunens udgifter og indtægter både i regnskabsåret og fremadrettet i de følgende budgetter.

I regnskabet indgår der for andet år i træk et omkostningsbaseret regnskab. Det omkostningsbaserede regnskab indeholder en balance for hvert udvalg samt en resultatopgørelse, balance og pengestrømsopgørelse for Kommunen som helhed. Derved synliggøres bl.a. kommunens afskrivninger og kommunens forskellige fremtidige forpligtelser.

Herudover er i regnskab 2005 indarbejdet en række tværgående, obligatoriske oversigter.

Umiddelbart efter Borgerrepræsentationens behandling af Regnskab 2005 trykkes det endelige regnskab. Mindre redaktionelle ændringer kan således forekomme efter behandlingen.

Borgerberetningen, som findes på internettet, fokuserer på nøgletal for kommunen og København som by, brugertilfredshed samt på sammenligninger med 6-byerne. Formålet med at splitte beretningen op i to udgaver er i højere grad at målrette beretningen til henholdsvis politikerne og borgerne. Borgerberetningen er tilgængelig på kommunens hjemmeside fra april 2006.

Foruden det økonomiske regnskab udarbejder kommunen et grønt regnskab for kommunen som virksomhed og hvert andet år et personalepolitisk regnskab. Københavns Kommunes grønne regnskab 2005 ventes forelagt Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen i juni 2006.

8. Korrektion af kommunens gældsbreve til KE Vand A/S og KE Afløb A/S

Som led i udskillelsen af KE i aktieselskaber er der oprettet gældsbreve mellem kommunen og hhv. KE Afløb A/S og KE Vand A/S (BR 605/05). Gældsbrevene hviler på den forudsætning, at soliditeten i selskaberne opretholdes på 35 pct. Som led i den endelige opgørelse af værdierne i selskaberne er der behov for at konvertere en del af gælden til egenkapital, således at soliditeten ved gældsbrevenes etablering kan holdes på 35 pct.

I indstillingen (BR 605/05) blev gældsbrevenes værdi skønnet til 2.141 mill. kr. for KE Vand A/S og 2.785 mill. kr. for KE Afløb A/S.

Efterfølgende er de samlede værdier i selskaberne blevet korrigeret, således at gældsbrevene udgør en værdi på 1.729 mill. kr. for KE Vand A/S og 2.450 mill. kr. for KE Afløb A/S.

Det betyder at kommunens gældsbreve og dermed kortfristede tilgodehavender er bogført til en for høj værdi i regnskabet for 2005, hvilket der korrigeres for i denne sag.

I den endelige opgørelse af værdierne i KE Vand A/S er der korrigeret for, at stikledninger ejes af kunderne. Værdierne af stikledningerne har tidligere været indregnet i den samlede værdi af KE Vand A/S. Det medfører, at der på gældsbrevet skal nedskrives med 213 mill. kr.

For KE Afløb A/S er der korrigeret for at kommunens ejerandel af rør m.v. er sat for højt, hvilket har medført at selskabets værdier er sat for højt. Det medfører, at gældsbrevet skal nedskrives med 115 mill. kr., jf. tabel 7.

Tabel 7 Korrektion til KE gældsbreve primo 2005 (eksklusiv renter)

	KE Vand	KE Afløb
Gældsbrev til dækning af købesum	3.294,2	4.284,9
Konvertering den 6. oktober 2005	-1.564,9	-1.835,4
I alt	1.729,2	2.449,6
Korrektion februar 2006	-212,6	-114.7
Nyt pålydende gældsbrev i alt	1.516,7	2.334,9

Det indstilles på den baggrund, at gældsbrevet i KE Vand A/S nedskrives med 213 mill. kr. og at gældsbrevet i KE Afløb A/S nedskrives med 115 mill. kr. Nedskrivningen medfører, at gældsbrevet til KE Vand A/S har en værdi på 1.517 mill. kr. og gældsbrevet til KE Afløb A/S har en værdi på 2.335 mill. kr. Værdierne er opgjort før den forudsatte tilskrivning af rente på gældsbrevene.

Konverteringen påvirker ikke kommunens kassebeholdning, men medfører at kommunens kortfristede tilgodehavender reduceres med i alt 328 mill. kr. ifht. de i regnskabet for 2005 opførte tilgodehavender.

Efter ovenstående korrektion af gældsbrevets værdi og tilskrivningen af renter for 2005 kan soliditetsgraden i KE Vand A/S opgøres til 37,2 pct. Soliditetsgraden i KE Afløb A/S kan opgøres til 36,4 pct.

ØKONOMI

MILJØVURDERING

Ingen konsekvenser.

ANDRE KONSEKVENSER

HØRING

BILAG

Bilag 1. Regnskab 2005.

Bilag 2. Notat om internt lån til TMU vedrørende KTK

Bilag 3. Bevillingsmæssige ændringer.

Bilag 4. Forord til ledelsesberetningen og regnskabet for 2005

Claus Juhl /

Bjarne Winge