Forslag om aflysning af Økonomiudvalgets møde den 31. marts 2020 - ændring af mødeplan 2020
Henset til den nuværende Corona-krise og regeringens udmelding den 22. marts 2020 om, at de hidtidige tiltag for at forhindre spredning af Covid-19 virus forlænges til og med 13. april 2020, anbefaler Økonomiforvaltningen, at Økonomiudvalgets møde den 31. marts 2020 aflyses.
Indstilling
Økonomiforvaltningen indstiller over for Økonomiudvalget,
- at ændring af Økonomiudvalgets mødeplan 2020 godkendes, således at mødet den 31. marts 2020 aflyses.
Problemstilling
Det følger af Økonomiudvalgets forretningsorden § 3, stk. 2, at Økonomiudvalget fastlægger sin mødeplan for et regnskabsår af gangen.
Økonomiudvalget godkendte udvalgets mødeplan for 2020 på sit møde den 11. juni 2019.
Henset til den nuværende Corona-krise og regeringens udmelding den 22. marts 2020 om, at de hidtidige tiltag for at forhindre spredning af Covid-19 virus forlænges til og med 13. april 2020, vurderes det ikke hensigtsmæssigt, at Økonomiudvalgets møde den 31. marts 2020 opretholdes.
Løsning
For at støtte op om de iværksatte foranstaltninger for at undgå spredning af Covid-19 virus anbefaler Økonomiforvaltningen derfor, at Økonomiudvalgets møde den 31. marts 2020 aflyses.
Økonomi
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.
Videre proces
De sager, som var planlagt til behandling på Økonomiudvalgets møde den 31. marts 2020, og som vurderes kritiske og/eller ikke tåler udsættelse uden tilsidesættelse af væsentlige interesser, vil blive udsendt i skriftlig votering i Økonomiudvalget.
Christian Vigh
Beslutning
Økonomiudvalgets beslutning i skriftlig votering fra 24. marts 2020 til den 25. marts 2020.
Aflysning af et møde i Økonomiudvalget kræver enighed, jf. den kommunale styrelseslov § 20, stk. 1.
Indstillingen blev forkastet med 8 stemmer mod 5. Ingen medlemmer undlod at stemme.
For stemte: A, Å, B, C og O.
Imod stemte: Ø, F og V.