Nørrebrohallen - renovering af gulv (Kultur- og Fritidsudvalget)
Nørrebrohallen - renovering af gulv (Kultur- og Fritidsudvalget)
Økonomiudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde tirsdag den 25. marts 2003
J.nr. ØU 66/2003
7. Nørrebrohallen - renovering af gulv (Kultur- og Fritidsudvalget)
INDSTILLING OG BESLUTNING
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget over for Økonomiudvalget anbefaler,
at Borgerrepræsentationen giver en anlægsbevilling på 2,465 mill. kr. ekskl. moms til Kultur- og Fritidsudvalgets bevilling Kultur og Fritid konto 0.30.3 (tilskud til KI) til istandsættelse af Nørrebrohallen.
at der anvises kassemæssig dækning for anlægsudgiften på 2,465 mill. kr. på Kultur- og Fritidsudvalgets budget 2003, Kultur og Fritid, konto 0.30.3.
Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 27. februar 2003
Indstillingen blev tiltrådt.
Økonomiforvaltningen
indstiller,
at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:
"Økonomiudvalget har ingen bemærkninger til, at nærværende
sag søges gennemført i den foreliggende form".
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 25. marts 2003
Anbefalet.
Behandling: Borgerrepræsentationen.
RESUME
På Borgerrepræsentationens møde 6. februar 2003 blev det besluttet at afsætte en pulje på 20 mill. kr. til renovering og vedligeholdelse af idrætsanlæg. Fra denne pulje indstilles 2,465 mill. kr. til renovering af gulvet i Nørrebrohallens Hal 2 (Multihallen, tidligere Bankohallen).
Multihallen har pga. svampeangreb ikke været i brug siden juli 2002. Omfanget af svampeangrebet var af en sådan karakter, at det eksisterende gulv blev fjernet.
Istandsættelsen af hallen forventes afsluttet juni 2003. Derved kan den nyetablerede idrætsfritidsklub starte i hallen til august 2003.