Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om kommunal udligning mv. (Indførelse af udligningstillæg, omlægning af refusionsordningen vedr. grundtakstmodellen og andre justeringer i kommunernes finansiering)

Økonomiudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde tirsdag den 25. marts 2003
J.nr. ØU 69/2003
2. Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om kommunal udligning mv. (Indførelse af udligningstillæg, omlægning af refusionsordningen vedr. grundtakstmodellen og andre justeringer i kommunernes finansiering)
INDSTILLING
Økonomiforvaltningen indstiller, at
· Københavns Kommune fremsender vedlagte udkast (bilag 2) til høringssvar til Indenrigs- og Sundhedsministeriet
RESUME
Københavns Kommune har
den 26. februar modtaget vedlagte lovforslag fra Indenrigs- og
Sundhedsministeriet (Bilag 1) vedr. forslag til lov om ændring af lov om
kommunal udligning og generelle tilskud mv.
Da høringsfristen er den
7. marts har Økonomiforvaltningen fremsendt vedlagte udkast til høringssvar fra
Københavns Kommune (Bilag 2) til ministeriet med forbehold for Økonomiudvalgets
godkendelse på mødet den 25. marts 2003.
I dette lovforslag udmøntes de forslag og anbefalinger, som fremgår af Finansieringsudvalgets rapport fra januar 2003. Københavns Kommune har deltaget i Finansieringsudvalgets arbejde med nødvendige tilpasninger af tilskuds- og udligningssystemet til ikrafttræden pr. 1. januar 2004.
Den foreslåede
forhøjelse af udligningstillægget og tilskuddet til særligt vanskeligt stillede
kommuner med 288 mio. kr. fra 212 mio. kr. i 2003 til 500 mio. kr. i 2004
forventes at medføre et mindreprovenu for Københavns Kommune på 27,6 mio. kr.
pr. år i 2004 og frem til den kommende tilskuds- og udligningsreform. Den kommende
tilskuds- og udligningsreform forventes at træde i kraft pr. 1. januar 2006 eller
senere.
Den i lovforslaget foreslåede forhøjelse af udligningstillægget og tilskuddet til særligt vanskeligt stillede kommuner fra 212 mio. kr. i 2003 til 500 mio. kr. i 2004 har ikke været drøftet i Finansieringsudvalget, og er ikke indarbejdet i de forslag og anbefalinger, som fremgår af Finansieringsudvalgets rapport fra januar 2003.
Den foreslåede forhøjelse er endvidere ikke en del af regeringens aftaler med de kommunale parter om kommunernes økonomi for 2003.
Københavns Kommune foreslår derfor, at staten finansierer den foreslåede forhøjelse af udligningstillægget og tilskuddet til særligt vanskeligt stillede kommuner fra 212 mio. kr. i 2003 til 500 mio. kr. i 2004. Alternativt må forhøjelsen af udligningstillægget og tilskuddet til særligt vanskeligt stillede kommuner bortfalde.
På den baggrund indstiller Økonomiforvaltningen til Økonomiudvalget, at
· Københavns Kommune fremsender vedlagte udkast (bilag 2) til høringssvar til Indenrigs- og Sundhedsministeriet
SAGSBESKRIVELSE
Københavns Kommune har
den 26. februar modtaget vedlagte lovforslag fra Indenrigs- og
Sundhedsministeriet (Bilag 1) vedr. forslag til lov om ændring af lov om
kommunal udligning og generelle tilskud mv.
Da høringsfristen er den
7. marts har Økonomiforvaltningen fremsendt vedlagte udkast til høringssvar fra
Københavns Kommune (Bilag 2) til ministeriet med forbehold for Økonomiudvalgets
godkendelse på mødet den 25. marts 2003.
Lovforslagets formål og hovedindhold
Lovforslaget er en udmøntning af første fase af reformen af det kommunale udligningssystem. Regeringen sigter mod en reform af systemet i to faser, hvor den første fase skal indeholde en række justeringer i kommunernes fi nansiering, som skal have virkning fra 2004. Den anden fase, som skal være en langsigtet reform af systemet, skal koordineres med de forslag, som vil komme fra Strukturkommissionen, som regeringen har nedsat til bl.a. at se på landets kommunale inddeling.
Indenrigs- og Sundhedsministeren har på den baggrund udarbejdet et kommissorium for arbejdet i Indenrigs- og Sundhedsministeriets Finansieringsudvalg om vurdering af udligningssystemet således, at udvalget i januar 2003 skal afslutte sit arbejde med nødvendige tilpasninger af tilskuds- og udligningssystemet til ikrafttræden pr. 1. januar 2004. Den anden fase af udvalgets arbejde, som skal indeholde vurderinger og anbefalinger vedrørende en langsigtet reform af systemet, skal afsluttes ved udgangen af 2003, dvs. samtidig med afslutningen af Strukturkommissionens arbejde.
I dette lovforslag udmøntes de forslag og anbefalinger, som fremgår af Finansieringsudvalgets rapport fra januar 2003. Københavns Kommune har deltaget i Finansieringsudvalgets arbejde med nødvendige tilpasninger af tilskuds- og udligningssystemet til ikrafttræden pr. 1. januar 2004.
Lovforslaget indebærer:
a) indførelse af et udligningstillæg. Den kommunalt finansierede del af udligningstillægget og tilskuddet til særligt vanskeligt stillede kommuner forhøjes med 288 mio. kr. fra 212 mio. kr. i 2003 til 500 mio. kr. i 2004.
b) forlængelse af overgangsordningen vedrørende grundtakstområdet. Overgangsordningen har til formål at afbøde eventuelle byrdefordelingsmæssige konsekvenser for KL-kommunerne af finansieringsreformen på det sociale område med indførelsen af grundtakstmodellen på den del af det sociale område, hvor finansieringen hidtil har været delt mellem kommunerne og amterne. København og Frederiksberg Kommuner påvirkes af overgangsordningen, da den finansieres af bloktilskuddet, men kompenseres for mindreindtægterne via et særligt tilskud, der både er gældende i den eksisterende overgangsordning og den fremtidige ordning jf. lovforlaget.
c) forlængelse af overgangsordningen i forbindelse med refusionsomlægninger i 1999. Overgangsordningen kompenserer kommuner med særligt store tab som følge af nedsættelsen af refusionsprocenten for førtidspension, sygedagpenge og i forbindelse med integrationsloven.
d) forlængelse af overgangsordning vedr. vidtgående specialundervisning. Overgangsordningen kompenserer kommunerne for merudgifter, som følge af forhøjelsen af det beløb som kommunerne betaler for et amtsligt tilbud om vidtgående specialundervisning.
e) forlængelse af overgangsordningen vedrørende 12 promille loftet på produktionsjord. Overgangsordningen kompenserer kommuner, der har mindreindtægter som følge af indførelsen af 12 promilleloftet på produktionsjord.
Københavns Kommunes høringssvar
Den i lovforslaget foreslåede forhøjelse af udligningstillægget og tilskuddet til særligt vanskeligt stillede kommuner fra 212 mio. kr. i 2003 til 500 mio. kr. i 2004 har ikke været drøftet i Finansieringsudvalget, og er ikke indarbejdet i de forslag og anbefalinger, som fremgår af Finansieringsudvalgets rapport fra januar 2003.
Den foreslåede forhøjelse er endvidere ikke en del af regeringens aftaler med de kommunale parter om kommunernes økonomi for 2003.
Københavns Kommune foreslår derfor, at staten finansierer den foreslåede forhøjelse af udligningstillægget og tilskuddet til særligt vanskeligt stillede kommuner fra 212 mio. kr. i 2003 til 500 mio. kr. i 2004. Alternativt må forhøjelsen af udligningstillægget og tilskuddet til særligt vanskeligt stillede kommuner bortfalde.
Tabel 1 nedenfor viser, at der ud over de generelle udligningsordninger er afsat knap 1 mia. kr. i 2003 til kommuner med særlige problemer. Københavns Kommune bidrager med knap 100 mio. kr. til disse ordninger, og modtager kun 27 mio. kr. (netto 73 mio. kr.). Det fremgår endvidere af tabellen, at det er op til 147 kommuner, der modtager tilskud fra disse ordninger på trods af, at flere undersøgelser bl.a. fra Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut (AKF ) har vist, at det kun er et meget lille antal kommuner, der har økonomiske problemer. I 2000 var puljen til vanskeligt stillede kommuner på 133 mio. kr. mod 454 mio. kr. i 2003 svarende til en stigning på 321 mio. kr. på 3 år.
Tabel 1: Oversigt over
særlige tilskud og overgangsordninger til kommuner i 2003
|
Samlet tilskudsbeløb (mio. kr.) |
Københavns Kommunes andel af finansieringen (mio. kr.) |
Antal modtagerkommuner |
|
293 |
28 |
31 |
Vanskeligt stillede kommuner uden for hovedstadsområdet - § 19 |
454 |
44 |
91 |
Tilskud til kommuner på større øer - § 22 |
135 |
13 |
5 |
Overgangsordning vedr. refusionsomlægning |
51 |
5 |
51 |
Overgangsordning vedr. specialundervisning |
21 |
2 |
52 |
Tilskud vedr. boligsociale opgaver - § 21 a |
42 |
4 |
147 |
I alt |
995 |
96 |
|
Punkt b) – e) i
lovforslaget forventes at være udgiftsneutrale for Københavns Kommune, da der
alene er tale om videreførelse af allerede eksisterende overgangsordninger og
tilskud eller mindre justeringer af disse.
Økonomiforvaltningen indstiller at
· Københavns Kommune fremsender vedlagte udkast (bilag 2) til høringssvar til Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Orientering til
Økonomiudvalget om 2. fase af tilskuds- og udligningsreformen
Den anden fase af Finansieringsudvalgets arbejde med tilskuds- og udligningssystemet, som skal indeholde vurderinger og anbefalinger vedrørende en langsigtet reform af systemet, skal afsluttes ved udgangen af 2003, dvs. samtidig med afslutningen af Strukturkommissionens arbejde.
Økonomiforvaltningen forventer, at Kommunernes Landsforening og Amtsrådsforeningen vil tage diskussionen om den kommende tilskuds- og udligningsreform op ifm. forhandlingerne om kommunerne og amternes økonomi for 2004 i maj/juni 2003. Endelig forventes det, at diskussionen om den kommende tilskuds- og udligningsreform vil dukke op igen i efteråret 2003 ifm. kommunerne og amternes budgetvedtagelse og strukturkommissionen og Finansieringsudvalgets afrapportering ultimo 2003.
Økonomiforvaltningen vil udarbejde en redegørelse til Økonomiudvalget om Finansieringsudvalgets foreløbige arbejde med en tilskuds- og udligningsreform til Økonomiudvalgsmødet tirsdag den 6. maj herunder forslag til, hvordan Københavns Kommune kan forholde sig til de forslag som måtte komme fra Finansieringsudvalget.
ØKONOMI
Den foreslåede
forhøjelse af udligningstillægget og tilskuddet til særligt vanskeligt stillede
kommuner med 288 mio. kr. fra 212 mio. kr. i 2003 til 500 mio. kr. i 2004
forventes at medføre et mindreprovenu for Københavns Kommune på 27,6 mio. kr.
pr. år i 2004 og frem til den kommende tilskuds- og udligningsreform. Den kommende
tilskuds- og udligningsreform forventes at træde i kraft pr. 1. januar 2006 eller
senere.
De øvrige elementer i
lovforslaget forventes at være udgiftsneutrale for Københavns Kommune, da der
alene er tale om videreførelse af allerede eksisterende overgangsordninger og
tilskud eller mindre justeringer af disse.
MILJØVURDERING
Lovforslaget
har ingen miljømæssige konsekvenser.
ANDRE KONSEKVENSER
Der er ikke
andre konsekvenser.
HØRING
Lovforslaget er ikke sendt i høring, da det alene vurderes at have konsekvenser for kommunens samlede økonomi.
BILAG
Bilag 1: Forslag til lov
om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og
amtskommuner, lov om beskatning til kommunerne af faste ejendomme og lov om
social service (Indførelse af udligningstillæg, omlægning af refusionsordningen
vedr. grundtakstmodellen og andre justeringer i kommunernes finansiering)
Bilag 2: Udkast til
høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af lov om kommunal udligning og
generelle tilskud mv.
Erik Jacobsen/
Bjarne Winge