Sorteringsanlæg til Københavns Biblioteker - Internt lån og deponering
Tidligere beslutninger
Kultur- og Fritidsudvalget anbefaler over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen,
- at der gives en rådigheds- og anlægsbevilling på 4,2 mio. kr. i 2014 til indkøb af nyt sorteringsanlæg og ny kæde til Hovedbibliotekets sorteringsanlæg til Kultur- og Fritidsudvalget. Se tabel 1 i økonomiafsnit,
- at de 4,2 mio. kr. finansieres ved et internt lån, der tilbagebetales over fire år i perioden 2015-2018, se tabel 3 i økonomiafsnit,
- at Københavns Ejendomme bemyndiges til at indgå en lejeaftale (3. mandslejemål),
- at Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen tager til efterretning, at deponeringsforpligtelsen bortfalder som følge af modregningsadgang for opsagt lejemål på Bispebjerg Bakke 6, jf. økonomiafsnittet.
Indstilling og beslutning
Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:
Økonomiudvalget forudsætter, at eventuelle merudgifter som følge af sagen afholdes inden for Kultur- og Fritidsudvalgets budgetramme.
Problemstilling
Løsning
Intelligent materialehåndtering.
For nylig introduceredes et nyt it- og logistik system til styring af bibliotekernes materialer, der hedder Intelligent Materialestyring. Systemet har til formål at effektivisere den tid, der bruges til sortering og transport af biblioteksmaterialer mellem bibliotekerne. Det nye sorteringsanlæg vil servicere alle Københavns Kommunes Biblioteker. Det eksisterende anlæg på Hovedbiblioteket er kun dimensioneret til Hovedbibliotekets behov.
Det nye sorteringsanlæg vil også imødekomme påbud fra arbejdstilsynet om at fjerne tunge løft fra chaufførenheden i forbindelse med sortering af biblioteksmaterialer under transport mellem bibliotekerne. På nuværende tidspunkt foregår en stor del af sorteringen af bøger manuelt bag i bilerne, hvilket forårsager uhensigtsmæssige arbejdsstillinger for chaufførerne.
Finansiering
Der skal gives et lån på 4,2 mio. kr. fordelt med 3,5 mio. kr. til nyt sorteringsanlæg og 0,7 mio. kr. til ny kæde til eksisterende sorteringsanlæg på Hovedbiblioteket. Kæden er nødvendig for at sikre den nuværende driftsafvikling vedrørende sorteringen af bibliotekernes materialer.
Københavns Biblioteker vil med et nyt sorteringsanlæg både imødekomme påbuddet fra arbejdstilsynet og bidrage til en effektiv håndtering, sortering og transport af bibliotekernes materialer. Sorteringsanlægget har en estimeret pris på 3,5 mio. kr.
Københavns Biblioteker har i samarbejde med Københavns Ejendomme identificeret en ejendom på hvilken, der tænkes indgået et lejemål (se fortroligt bilag 1).
Københavns Biblioteker forventer, at der med et nyt sorteringsanlæg vil give en driftsgevinst efter år 3. Det er planlagt, at effektiviseringsmidlerne geninvesteres i nye tiltag på bibliotekerne – fra fysiske materialer til digitalt tilbud.
Økonomi
Tabel 1. Bevillingsmæssige konsekvenser
At-punkt |
Udvalg |
Bevilling (nr. og navn) |
Funktion |
Indtægt (I) / |
Beløb i 1.000 kr.* (2014) |
Varig? |
||||
2014 |
2015 |
2016 |
2017 |
2018 |
||||||
2 |
Kultur- og Fritidsudvalget (KFU) |
3510 Kultur- og Fritid |
3.32.50.3 - Folkebiblioteker |
U |
4.200 |
nej |
||||
2 |
KFU |
1510 Kultur- og Fritid |
3.32.50.1 - Folkebiblioteker |
U |
-1.106 |
-1.106 |
-1.106 |
-1.106 |
nej |
|
I alt |
- |
- |
- |
- |
4.200 |
-1.106 |
-1.106 |
-1.106 |
-1.106 |
- |
*Øgede indtægter er indikeret med negativt fortegn, mens reducerede indtægter er indikeret med positivt fortegn. Øgede udgifter er indikeret med positivt fortegn, mens reducerede udgifter er indikeret med negativt fortegn.
Tabel 2. Anlægsbevillinger – frigivelse af anlægsmidler
Udvalg |
Aktivitet/projekt |
Bevilling (nr. og navn) |
Funktion |
Beløb i 1.000 kr. (2014) |
|||
2014 |
2015 |
2016 |
2017 |
||||
KFU |
Indkøb af nyt sorteringsanlæg |
3510 Kultur- og Fritid |
3.32.50.3 - Folkebiblioteker |
3.500 |
0 |
0 |
0 |
KFU |
Ny kæde til eksisterende sorteringsanlæg |
3510 Kultur- og Fritid |
3.32.50.3 - Folkebiblioteker |
7000 |
0 |
0 |
0 |
I alt |
- |
- |
- |
4.200 |
Der optages et internt lån på 4,2 mio. kr., der afdrages over fire år. Lånet på 4,2 mio. kr. tilbagebetales i perioden 2015-2018 med en årlig rente på 3,6%.
Tabel 3 - Forløb af lånet i afdragsperioden:
År 1 |
År 2 |
År 3 |
År 4 |
I alt |
||
Gæld ultimo året: |
3.205 |
2.174 |
1.106 |
0 |
- |
|
Afdrag (inkl. renter) i året: |
1.106 |
1.106 |
1.106 |
1.106 |
4.425 |
Deponering for det påtænkte lejemål er 2,8 mio kr. og dækkes af modregningsadgang frigjort fra et opsagt Kultur- og Fritidsforvaltningen (KFF)-lejemål på Bispebjeg Bakke 6. Der er indtil 31. marts 2014 mulighed for at bruge denne modregningsadgang.
Videre proces
Carsten Haurum /Mads Kamp Hansen
Oversigt over politisk behandling
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,
- at der gives en rådigheds- og anlægsbevilling på 4,2 mio. kr. i 2014 til indkøb af nyt sorteringsanlæg og ny kæde til Hovedbibliotekets sorteringsanlæg til Kultur- og Fritidsudvalget. Se tabel 1 i økonomiafsnit,
- at de 4,2 mio. kr. finansieres ved et internt lån, der tilbagebetales over fire år i perioden 2015-2018, se tabel 3 i økonomiafsnit,
- at Københavns Ejendomme bemyndiges til at indgå en lejeaftale (3. mandslejemål),
- at Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen tager til efterretning, at deponeringsforpligtelsen bortfalder som følge af modregningsadgang for opsagt lejemål på Bispebjerg Bakke 6, jf. økonomiafsnittet.
Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 30. januar 2014
Sagen blev behandlet umiddelbart efter dagsordenens punkt 1 (Godkendelse af dagsorden).
Indstillingen blev godkendt.
Beslutning
Dagsordenspunkt 15: Sorteringsanlæg til Københavns Biblioteker - Internt lån og deponering
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 25. februar 2014
Indstillingen blev anbefalet over for Borgerrepræsentationen uden afstemning.