Forlængelse af konstitution
Forlængelse af konstitution
Økonomiudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde tirsdag den 25. januar 2005
J.nr. ØU 38/2005
5. Forlængelse af konstitution
INDSTILLING
Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget godkender og indstiller til Borgerrepræsentationen, at personale- og servicedirektør Jes Bertelsens konstitution i stillingen som direktør for Københavns Energi under Miljø- og Forsyningsforvaltningen forlænges ud over den 31. januar 2005, og indtil der foreligger en afklaring af Københavns Energis fremtidige organisering.
RESUME
Personale- og servicedirektør Jes Bertelsen har siden 1.
oktober 2004 været konstitueret i stillingen som direktør for Københavns Energi
som følge af tidligere direktør Niels Juul Jensens fratræden pr. 30. september
2004. Forlængelse af konstitutionen ud over den 31. januar 2005 skal godkendes
af Borgerrepræsentationen.
SAGSBESKRIVELSE
Overborgmesteren har godkendt, at personale- og servicedirektør Jes Bertelsen med virkning fra den 1. oktober 2004 blev konstitueret på overenskomstvilkår i stillingen som direktør for Københavns Energi.
Ifølge § 12, stk. 2, i vedtægt for Københavns Kommunes tjenestemænd kan midlertidig tjeneste i bl.a. stillingen som direktør for Københavns Energi ikke uden Borgerrepræsentationens samtykke vare længere end 4 måneder.
Perioden på 4 måneder udløber med udgangen af januar måned 2005. Borgmesteren for Miljø- og Forsyningsforvaltningen har derfor anmodet om, at Borgerrepræsentationens samtykke indhentes til at forlænge konstitutionen ud over den 31. januar 2005, idet det ikke påtænkes umiddelbart at genopslå direktørstillingen på grund af de ændringer i Københavns Energis organisation, der for tiden foregår.
På denne baggrund foreslås det, at personale- og servicedirektør Jes Bertelsens konstitution forlænges, indtil der foreligger en afklaring af Københavns Energis fremtidige organisering.
ØKONOMI
-
MILJØVURDERING
-
ANDRE KONSEKVENSER
-
HØRING
-
BILAG
Miljø- og Forsyningsforvaltningens skrivelse af 6. december
2004 vedrørende forlængelse af Jes Bertelsens konstituering.
/