Mødedato: 24.10.2000, kl. 15:00

Anvendelse af bodsbeløb.

Anvendelse af bodsbeløb.

for mødet «MDAT» kl

Økonomiudvalget

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ekstraordinært møde tirsdag den 24. oktober 2000


J.nr. ØU 281/2000

2. Anvendelse af bodsbeløb.

INDSTILLING OG BESLUTNING

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget drøfter det af borgerrepræsentanterne Jens Johansen og Bo Asmus Kjeldgaard fremsatte forslag til beslutning om, at "Københavns kommune anvender de arbejdsretlige bøder som de strejkende pædagoger og pædagogmedhjælpere er blevet pålagt af Arbejdsretten på fritidshjem og klubber, og at pengene administreres decentralt af de enkelte forældrebestyrelser."

 

Økonomiudvalgets beslutning: Der tages samlet stilling til spørgsmålet om anvendelse af bodspenge samt spørgsmålet om tilbagebetaling af forældrebetaling, når sagerne om tilbagebetaling af forældrebetaling behandles i Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen.

 

 

Behandling: Økonomiudvalget den 31. oktober 2000 og Borgerrepræsentationen den 2. november 2000. Behandles sammen med de to sager om forældrebetaling fra Uddannelses- og Ungdomsudvalget og Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget.

RESUME

Den 20. september 2000 indledte pædagoger, klubfolk og pædagogmedhjælpere ved en række københavnske klubber og fritidshjem en overenskomststridig arbejdsnedlæggelse. Arbejdsnedlæggelsen er siden udvidet til at omfatte pædagoger, klubfolk og pædagogmedhjælpere ved stort set alle klubber og fritidshjem, ligesom de tilsvarende personalegrupper ved en række børnehaver og vuggestuer har tilsluttet sig arbejdsnedlæggelsen.

Medarbejdernes hovedorganisationer har ved fællesmøder erkendt, at arbejdsnedlæggelsen er overenskomststridig.

Arbejdsretten har den 10. oktober 2000 afgjort, at de medarbejdere, der har deltaget i arbejdsnedlæggelserne i perioden 20. september til 2. oktober 2000 skal betale bod i det omfang, deltagelsen i arbejdsnedlæggelsen foreløbig har kunnet dokumenteres.

Det forventes, at de deltagende medarbejdere samlet skal betale et bodsbeløb til Kommunen på ca. 4,5 mio. kr.

Væsentlige merudgifter (eller mindreindtægter) i forhold til en rammestyret bevilling, en rådighedsbeløbsbevilling og en anlægsbevilling, kan kun afholdes efter forudgående indhentet tillægsbevilling.

Bemærkningerne til bevillingerne samt personaleforudsætningerne er "af bevillingsbindende karakter" forstået på den måde, at større og principielle afvigelser kræver en godkendelse fra Borgerrepræsentationen. Øvrige afvigelser er nok tilladt, men det kræver en redegørelse i forbindelse med regnskabsaflæggelsen.

På dette grundlag er det Økonomiforvaltningens vurdering, at anvendelse af de 4,5 mio. kr. konkret kræver Borgerrepræsentationens godkendelse.

 

 

Til top