Tekniske ændringsforslag til budgetforslag 2025
Indstilling
Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler,
- at de tekniske ændringsforslag til budgetforslag 2025 godkendes.
Problemstilling
Siden Borgerrepræsentationens førstebehandling af budgetforslag 2025 og budgetoverslagsårene 2025-2028 den 29. august 2024 er der sket ændringer i udvalgenes økonomiske rammer som følge af beslutninger i Borgerrepræsentationen, udmøntning af afsatte puljer i budgetforslaget 2025 til fagudvalgene, ændrede budgetteringsforudsætninger og lignende. Disse tekniske ændringer indarbejdes i budgetforslag 2025 med denne indstilling og indgår i beregningen af det finansielle råderum og servicemåltal i forbindelse med forhandlingerne om budget 2025.
Løsning
For at sikre et korrekt budget for 2025 indarbejdes de tekniske ændringer i budgetforslaget for 2025. Størstedelen af ændringsforslagene er udgiftsneutrale for kommunen.
De samlede konsekvenser af de korrektioner, der indarbejdes med de tekniske ændringsforslag (TÆF), mindsker servicemåltallet med 10,875 mio. kr. i 2025. Samtidigt er der øget finansiering på 135,592 mio. kr. i 2025, jf. tabel 1.
Tabel 1. Konsekvenser af TÆF og BR-beslutninger
(1.000 kr., 2025 p/l) |
2025 |
2026 |
2027 |
2028 |
Ændring i servicemåltal |
-10.875 |
739 |
3.656 |
3.743 |
Ændring i finansiering |
135.592 |
12.860 |
13.658 |
-281 |
Note: I tabellen angiver positive tal øget servicemåltal og finansiering.
Der tages forbehold for behandlingen af sager på Borgerrepræsentationen den 19. september 2024. Ved evt. ændringer som følge af behandlingen udarbejdes rettelsesblad til denne sag.
Økonomi
Se ovenfor.
Videre proces
De tekniske ændringsforslag vil blive indarbejdet i kommunens vedtagne Budget 2025 sammen med de øvrige ændringer, der besluttes ved budgetvedtagelsen.
Beslutning
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 24. september 2024
Indstillingen blev anbefalet over for Borgerrepræsentationen uden afstemning.