Ændring af Byfornyelse Københavns vedtægter (Bygge- og Teknikudvalget)
Ændring af Byfornyelse Københavns vedtægter (Bygge- og Teknikudvalget)
Økonomiudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde tirsdag den 24. juni 2003
J.nr. ØU 226/2003
15. Ændring af Byfornyelse Københavns vedtægter (Bygge- og Teknikudvalget)
INDSTILLING OG BESLUTNING
Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler
at
Borgerrepræsentationen godkender en på generalforsamlingen for Byfornyelse
København vedtagen ændring af vedtægternes § 18, således at der er indsat et
nyt § 18, stk.5, med følgende ordlyd: Garanterne
kan på generalforsamlingen træffe beslutning om at bemyndige bestyrelsen og
direktionen til at lade selskabet deltage i og støtte forsøgs- og
udviklingsprojekter med tilknytning til byfornyelse. En sådan bemyndigelse kan
begrænses tids-, beløbs- og/eller projektmæssigt. Medmindre andet fremgår af bemyndigelsen,
kan selskabets udgifter til sådanne forsøgs- og udviklingsprojekter
regnskabsmæssigt belaste selskabets dispositionskonto.
at der for regnskabsåret 2003/2004 anvendes 4 mio. kr. af egenkapitalen til forsøgs- og udviklingsprojekter som nærmere angivet nedenfor.
at Bygge- og Teknikudvalget bemyndiges til årligt at meddele mandat til kommunens tilsynsførende i relation til generalforsamlingsbehandlingen for så vidt angår det følgende års forsøgs- og udviklingsrammer i forhold til formuen.
Bygge- og Teknikudvalgets beslutning i mødet den 4. juni 2003
Ole Hentzen (C) stillede ændringsforslag om, at den del af formuen, Byfornyelse Københavns ønsker at anvende til forsøgs- og udviklingsvirksomhed, tilfalder Københavns Kommune
Afstemning
|
For |
Imod |
Stemte
ikke |
Søren Pind (V) |
X |
|
|
Wallait Khan (V) |
|
|
|
Ole Hentzen (C) |
X |
|
|
Monica Thon (B) |
|
X |
|
Johannes Nymark (A) |
|
X |
|
Joan Jensen (A) |
|
X |
|
Winnie Larsen-Jensen (A) |
|
X |
|
Karin Storgaard (O) |
|
X |
|
Jens Johansen (F) |
|
|
X |
Sven Milthers (F) |
|
|
X |
Mikkel Warming (Ø) |
|
X |
|
Ændringsforslaget blev
ikke tiltrådt.
Indstillingen blev
anbefalet.
Søren Pind (V) og Ole Hentzen (C) tog forbehold.
Økonomiforvaltningen
indstiller,
at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:
"Økonomiudvalget har ingen bemærkninger til, at nærværende sag søges gennemført i den foreliggende form".
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 24. juni 2003
Anbefalet.
V tog forbehold.
Behandling: Borgerrepræsentationen.
RESUME
På Byfornyelse Københavns generalforsamling den 17. december 2002 og selskabets ekstraordinære generalforsamling den 14. januar 2003 vedtoges efter forslag fra bestyrelsen et ændringsforslag til vedtægterne, idet der som nyt §18, stk. 5, indsattes en bestemmelse om, at selskabet efter nærmere af generalforsamlingen fastsatte retningslinier årligt kan anvende en del af formuen til forsøgs- og udviklingsvirksomhed. Det vedtoges samtidig, at vedtægtsændringen ikke finder anvendelse, før Borgerrepræsentationen har godkendt ændringen.
Bestyrelsens begrundelse for vedtægtsændringen var,
· at det som følge af den forventede negative udvikling i selskabets omsætning og drift i de nærmeste år ikke mere ville være muligt gennem de årlige indtægter at dække selskabets deltagelse i og støtte til en række forsøgs- og udviklingsprojekter med tilknytning til byfornyelsen i København
· at forsøgs- og udviklingsaktiviteterne følgelig kun kunne opretholdes ved en aktivering af de gennem årene opsamlede betydelige overskud, dvs. ved anvendelse af selskabets egenkapital, og
· at der derfor bør ske en nærmere afgrænsning af de betingelser, hvorunder sådanne udgifter i fremtiden skal kunne afholdes.
Forbeholdet om Borgerrepræsentationens godkendelse af vedtægtsændringen er taget for at sikre, at der er politisk opbakning til, at selskabet, selv om det finansieres ved anvendelse af formuen, fortsat kan deltage i og støtte forsøgs- og udviklingsaktiviteter for herigennem på et overordnet visionært niveau at medvirke til en øget kvalitet og effektivitet inden for byfornyelse og byomdannelse.
Det foreslås at selskabet til forsøgs- og udviklingsvirksomhed i regnskabsåret 2003/2004 får mulighed for at anvende op til 4 mio.kr. fra dispositionskontoen på nærmere angivne vilkår, herunder at 1,5 mio. kr. kan udnyttes under forudsætning af mindst tilsvarende supplerende finansiering fra anden side. Det resterende beløb forudsættes anvendt til afrapportering af hidtidige projekter og erfaringer (1 mio. kr.), undersøgelse af Grønne Gårdes indsats med følgevirkninger (0,5 mio. kr.), undersøgelse af bygningstilstanden i nyere almene bebyggelser i kommunen (0,5 mio. kr.) samt til yderligere belysning af henholdsvis lejlighedssammenlægninger og retningslinier m.v. i rapporten "Miljøorienteret byfornyelse og nybyggeri".