Mødedato: 24.06.2003, kl. 15:00

Indgåelse af aftale om tilskud til Københavns Kommune fra Socialministeriets satspulje til indsats over for socialt udsatte (Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget)

Indgåelse af aftale om tilskud til Københavns Kommune fra Socialministeriets satspulje til indsats over for socialt udsatte (Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget)

Økonomiudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde tirsdag den 24. juni 2003

 

 


J.nr. ØU 220/2003

 

13. Indgåelse af aftale om tilskud til Københavns Kommune fra Socialministeriets satspulje til indsats over for socialt udsatte (Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget)

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler

 

at den forhandlede aftale med Socialministeriet om satspuljetilskud til Københavns Kommune til gennemførelse og forankring af en række forebyggende og understøttende aktiviteter samt forskellige former for boliger til socialt udsatte tiltrædes.

 

at implementering af de aftalte aktiviteter indebærer etableringsudgifter på 7,2 mill. kr. i 2003 og 12,0 mill. kr. i 2004 . Anlægsudgifter finansieres ved 100 pct. tilskud fra Socialministeriets satspulje til indsats overfor socialt udsatte.

 

at implementering af de aftalte aktiviteter indebærer nettodriftsudgifter på 12,0 mill. kr. i 2003, 32,5 mill. kr. i 2004 og 46,7 mill.kr. i 2005 og fra 2006 nettodriftsudgifter på i alt 47,4 mill. kr. Nettodriftsudgifterne finansieres ved 100 pct. tilskud fra Socialministeriets Pulje til indsats overfor socialt udsatte i de to første projektår. Fra 3. projektår aftrappes satspuljens tilskudsprocent med 20 pct. årligt , og det beløb tilskuddet nedsættes med, overføres direkte til Københavns Kommunes bloktilskud. Fra 7. projektår overføres det fulde tilskudsbeløb til bloktilskudspuljen. Aftalen sikrer således reelt varig, 100 pct. finansiering af de omhandlede aktiviteter, som muliggør aktiviteternes videførelse og forankring i Københavns Kommune efter den 6-årige projektperiodens ophør.

 

at tiltrædelse af aftalen sker under forudsætning af, at Borgerrepræsentationen godkender, at der løbende, i takt ved satspuljetilskuddenes udløb og overførsel til Københavns Kommunes bloktilskud, sker en tilsvarende forhøjelse af Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets budgetramme, som muliggør aktiviteternes forankring og videreførelse under Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget.

 

at tiltrædelse af aftalen sker under forudsætning af, at Borgerrepræsentationen godkender, at hjemløseområdet tilføres de 10 mill. kr., som opstår ved bortfald af Socialministeriets særtilskud til gennemførelse af omstillingsplanen på hjemløseområdet fra 2004. Beløbet til dækning af det omtalte finansieringsbehov er anført på ønskelisten for 2004.

 

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets beslutning i møde den 14. maj 2003

Sagen blev udsat.

 

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets beslutning i mødet den 28. maj 2003

Fuldmægtig Bodil Vedel deltog under punktets behandling.

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Økonomiforvaltningen indstiller,

 

at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

 

"At tiltrædelse af aftalen om tilskud fra Socialministeriets satspulje må afvente drøftelserne om budget 2004 med henblik på tilvejebringelse af finansiering af de 10 mill. kr. til hjemløseområdet".

 

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 24. juni 2003

Anbefalet.

 

 

Behandling: Borgerrepræsentationen.

 

 

RESUME

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har i februar-marts 2003 været i forhandlinger med Socialministeriet om tilskud fra satspuljen til indsats overfor socialt udsatte til Københavns Kommune.

 

Resultatet af forhandlingerne fremgår af vedlagte rapport fra Socialministeriet "Rapport om udmøntning af Pulje til socialt udsatte grupper". Rapporten forelægges Folketingspartierne bag satspuljeforliget til godkendelse. Forligspartierne og Socialministeren mødes til forhandlinger den 25. april 2003.

 

Resultatet svarer i det store hele til, hvad der tidligere er redegjort for i notat "Orientering om forhand linger i Socialministeriet om tilskud til Københavns Kommune fra Satspuljen til indsats overfor socialt udsatte " , som er givet til Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets medlemmer ved omdeling i "dueslaget" den 4. marts 2003.

 

Aftalen indebærer tilskud til anlæg og etablering og efterfølgende varig finansiering af en række forskellige aktiviteter, som vil styrke indsatsen overfor de socialt mest udsatte.

 

Til forebyggende og understøttende aktiviteter gives tilskud til forankring af det opsøgende gadeplansarbejde blandt hjemløse m.fl. , til en natcafé med 30 pladser samt i alt 96 pladser i væresteder og idrætshus til psykisk syge.

 

Til varige og midlertidige boliger til socialt udsatte gives tilskud til i alt 68 boliger i forskellige former for botilbud: kollegielignende boliger til unge psykisk syge, plejekollektiv til alkoholdemente, botilbud til psykisk syge stofmisbrugere, plejekollektiv til ældre, selvhjulpne stofmisbrugere samt bofællesskaber/skæve boliger til forskellige grupper, herunder socialt udsatte grønlændere.

 

Aftalen indebærer desuden varige tilskud til aktiviteter - forebyggende og understøttende såvel samt botilbud (16 boliger) - udført i regi af en række private organisationer. Tilskud til de private, udbetales til Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, som efterfølgende forankrer de omhandlede aktiviteter gennem tilskud til de respektive organisationer i henhold til en driftsaftale.

 

Et led i aftalen er et krav om tilvækstgaranti , dvs. at Københavns Kommune skal kunne dokumentere en reel meraktivitet i forbindelse med anvendelse af satspuljemidlerne

 

Finansieringsformen for aktiviteterne er, at der gives 100 pct. statsligt tilskud til etableringsudgifter og 100 pct. statsligt tilskud til drift i de to første driftsår. Derefter reduceres driftstilskuddet med 20 pct. årligt. Det beløb, som aftrapningen udgør , overføres direkte til Københavns Kommunes bloktilskud. Fra 7. projektår er det fulde satspuljetilskud svarende til 100 pct. finansiering af driftsudgiften overført til Københavns Kommunes bloktilskud. Hensigten hermed er at sikre Københavns Kommune det finansielle grundlag for at forankre og videreføre de omhandlede aktiviteter.

 

Tiltrædelse af aftalen forudsætter således Borgerrepræsentationens godkendelse af, at aftrappede satspuljemidler, som overføres til Københavns Kommunes bloktilskud, udmøntes i en tilsvarende forhøjelse af Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets samlede budgetramme.

 

I tilknytning hertil henledes opmærksomheden på, at det må anses som en forudsætning for tildeling af satspuljetilskud til Københavns Kommune, at der i forbindelse med vedtagelse af budgettet for 2004, opnås en løsning på Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets udækkede finansieringsbehov på hjemløseområdet på 10 mill. kr. Beløbet til dækning af det omtalte finansieringsbehov tilføres ønskelisten for 2004

Det udækkede finansieringsbehov opstår i forbindelse med at Socialministeriets særtilskud til gennemførelse af omstillingsplanen på hjemløseområdet i 1999-2003 bortfalder fra 2004. Et vigtigt element i den forhandlede satspuljeaftale er, at der skal kunne dokumenteres en reel meraktivitet (tilvækstgaranti) i forbindelse med anvendelse af satspuljemidler. Lukning af pladser på hjemløseområdet, til dækning af dette finansieringsgab, vil sandsynligvis blive tolket således, at satspuljeaftalen ikke opfyldes fra Københavns Kommunes side. Det er således en forudsætning Beløbet til dækning af det omtalte finansieringsbehov tilføres ønskelisten for 2004.


 


Til top