Mødedato: 24.06.2003, kl. 15:00

Forslag til lokalplan "Finlandsgade" med tilhørende forslag til tillæg til Kommuneplan (Bygge- og Teknikudvalget og Økonomiudvalget)

Forslag til lokalplan "Finlandsgade" med tilhørende forslag til tillæg til Kommuneplan (Bygge- og Teknikudvalget og Økonomiudvalget)

Økonomiudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde tirsdag den 24. juni 2003

 

 


J.nr. ØU 224/2003

 

12. Forslag til lokalplan "Finlandsgade" med tilhørende forslag til tillæg til Kommuneplan (Bygge- og Teknikudvalget og Økonomiudvalget)

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

at forslag til lokalplan "Finlandsgade" vedtages med henblik på offentliggørelse

at indsigelsesfristen fastsættes til 2 måneder

at offentliggørelsen annonceres i områdets lokalaviser

at vedtage den foreslåede dialogstrategi bestående af en hjemmeside for planen, en udstilling i lokalområdet samt et borgermøde i form af et orienteringsmøde.

 

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler,

at det til ovennævnte lokalplanforslag hørende forslag til tillæg til Kommuneplan 2001 vedtages med henblik på fælles offentliggørelse

at indsigelsesfristen fastsættes til 2 måneder

at offentliggørelsen annonceres i områdets lokalaviser

at vedtage den foreslåede dialogstrategi bestående af en hjemmeside for planen, en udstilling i lokalområdet samt et borgermøde i form af et orienteringsmøde

 

Bygge- og Teknikudvalgets beslutning i mødet den 18. juni 2003

Anbefalet.

 

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 24. juni 2003

Anbefalet.

 

 

Behandling: Borgerrepræsentationen.

 

 

RESUME

Planforslagene, der er foranlediget af, at 2 tidligere erhvervsejendomme ønskes bebygget med boligbebyggelse, omfatter karreen begrænset af Finlandsgade, Brigadevej, Sundholmsvej og Norgesgade.

På møder den 9. oktober og 10. december 2002 drøftede Bygge- og Teknikudvalget og Økonomiudvalget redegørelse for igangsætning af arbejdet med forslag til lokalplan og kommuneplantillæg for området. Heri indgik en forøgelse af den maksimale bebyggelsesprocent fra 110 til 130 begrundet i ønsket om en hensigtsmæssig afrunding i forhold til den eksisterende bebyggelse. Der er efterfølgende sket en viderebearbejdning af planforslagene, der indebærer, at den eksisterende tætte boligbebyggelse i den vestlige del af karreen fastlægges som bevaringsværdig og som bebyggelsesplan. Dette forudsætter en *- bemærkning i kommuneplantillægget om, at der stilles ekstraordinære krav om arkitektonisk helhedsvirkning og i lokalplaner fastlægges bebyggelsesregulerende bestemmelser, der opretholder områdets karakter. Dette indebærer, at de for området ellers gældende bebyggelses- og friarealprocenter fraviges.

Området fastlægges i lokalplanforslaget til større familieegnede helårsboliger med mulighed for kollegieboliger med et samlet etageareal svarende til det eksisterende Rasmus Nielsens Kollegium. Nybyggeriet rummer ca. 5.000 m2 etageareal med 54 boliger fordelt med 2 opgange i 5½ etage mod Sundholmsvej og 3 opgange i 4½-5 etager mod Finlandsgade. Der forudsættes magelæg med kollegiet, om hvilket der er opnået enighed parterne imellem. Desuden forudsættes nedlæggelse og erhvervelse af et ca. 100 m2 stort areal af den offentlige vej Sundholmsvej for at opnå facadeflugt samt nedlæggelse af et ca. 5 m bredt bælte af Finlandsgade med henblik på anlæg af forhaver. Parkering til nybyggeriet etableres i kælder.


 


Til top