Forventet regnskab pr. april 2022

Af denne sag fremgår kommunens forventede regnskab pr. april 2022 på de enkelte styringsområder.

Der er knyttet en del usikkerhed til prognosen grundet konsekvenserne af krigen i Ukraine, COVID-19 og den generelle økonomiske situation, der er præget af usikkerhed. På nuværende tidspunkt er det ikke er muligt at estimere de samlede økonomiske konsekvenser for Københavns Kommune som følge af situationen i Ukraine og de stigende priser på fx energi- og anlægsområdet.

På serviceområdet forventes der på tværs af udvalgene et mindreforbrug på 100,2 mio. kr., når der ses bort fra merudgifter til hhv. COVID-19 og fordrevne ukrainere, hvor det er aftalt, at kommunerne under ét kompenseres for merudgifter i 2022. Flere udvalg har angivet forventede merudgifter pga. stigende energipriser. Det forventes, at Aftalen om kommunernes økonomi vil indebære en pris- og lønjustering i 2022, som helt eller delvist kan imødekomme merudgifterne.

På bruttoanlæg forventes udgifter for 4.213,2 mio. kr., hvilket er 281,6 mio. kr. over vedtaget budget, og 468,8 mio. kr. under måltallet i budgetaftalen for 2022.

På overførselsområdet forventes et mindreforbrug på 598,5 mio. kr. Mindreforbruget skyldes primært nedjustering af forventningerne til antallet af ydelsesmodtagere, hvilket forventes at blive modsvaret af en negativ midtvejsregulering.

Den reelle kasse opgøres pr. april til 714,3 mio. kr. 

Økonomiforvaltningen indstiller over for Økonomiudvalget,

Økonomiforvaltningen har med budgetopfølgningscirkulæret opstillet krav og retningslinjer til kommunens budgetopfølgning. Forvaltningerne indberetter på den baggrund tre gange årligt forventet regnskab til Økonomiforvaltningen, som forelægger den samlede regnskabsprognose for Økonomiudvalget.

Det forventede regnskab pr. april 2022 er baseret på forvaltningernes indberetninger af det forventede forbrug for året og forklaringer af evt. afvigelser i forhold til det korrigerede budget. 

Der er knyttet en del usikkerhed til prognosen grundet konsekvenserne af krigen i Ukraine, COVID-19 og den generelle økonomiske situation, der er præget af usikkerhed. På nuværende tidspunkt er det ikke er muligt at estimere de samlede økonomiske konsekvenser for Københavns Kommune som følge af situationen i Ukraine og de stigende priser på fx energi- og anlægsområdet.

Forvaltningerne har i forbindelse med det forventede regnskab særskilt indmeldt deres allerede afholdte og forventede mer- og mindreudgifter relateret til COVID-19.

Forvaltningerne har også opgjort deres afholdte udgifter til fordrevne ukrainere i 1. kvartal. Det forventede regnskab indeholder kun forventede udgifter til fordrevne ukrainere resten af året hos enkelte udvalg, og det er pga. usikkerheder fortsat vanskeligt at skønne disse udgifter.

Endvidere har flere udvalg er angivet merudgifter pga. stigende energipriser.

Af indstillingen fremgår det forventede regnskab på styringsområderne service, bruttoanlæg og overførsler samt opgørelse af reel kasse og kommunens forventede likviditet ultimo året. Det forventede regnskab på styringsområderne anlægsindtægter, finansposter samt det takstfinansierede område fremgår af bilag 1, hvor der også fremgår uddybende afvigelsesforklaringer opdelt på de enkelte udvalg.

Service
Regeringen har tilkendegivet, at regeringen igen i 2022 er indstillet på at sikre de nødvendige ressourcer til COVID-19-indsatsen i kommunerne. Ligesom med COVID-19, har regeringen også meddelt KL, at nettomerudgifter vedr. fordrevne ukrainere i 2022 håndteres i forbindelse med forhandlingerne om kommunernes økonomi for 2023.

Kommunens samlede overholdelse af servicerammen, og herunder udvalgenes særskilte overholdelse af deres andel af servicerammen, opgøres derfor ekskl. merudgifter til COVID-19 og fordrevne ukrainere. I tabel 1 fremgår det forventede regnskabsresultat på serviceområdet både inkl. og ekskl. udgifter relateret til COVID-19 og fordrevne ukrainere. Det fremgår, at der ekskl. de ekstraordinære merudgifter forventes et mindreforbrug på service på 100,2 mio. kr. Når de forventede merudgifter til COVID-19 og foreløbigt opgjorte udgifter til fordrevne ukrainere medregnes, på hhv. 237,4 mio. kr. og 17,0 mio. kr., forventes et merforbrug på service på 154,3 mio. kr.

Tabel 1. Forventet regnskab på service

I tabel 2 fremgår det forventede regnskab på service opdelt på udvalg ekskl. COVID-19 og fordrevne ukrainere.

Tabel 2. Service ekskl. COVID-19 og fordrevne ukrainere

På service forventes et samlet mindreforbrug i forhold til sigtepunktet for kommunens overholdelse af servicerammen (korrigeret budget inkl. servicebufferen) på 102,2 mio. kr. Mindreforbruget dækker over modsatrettede forventninger hos de enkelte udvalg. Det samlede mindreforbrug kan overordnet henføres til:

Det bemærkes i relation servicemerforbrug, som kan henføres til stigende energipriser, at det forventes, at udmelding af pris- og lønregulering i forbindelse med midtvejsreguleringen helt eller delvist kan imødekomme udvalgenes udgifter til stigende energipriser. Når resultatet af midtvejsreguleringen er kendt, vil Økonomiforvaltningen, i forbindelse med det forventede regnskab pr. august, fremlægge forslag til, hvordan kommunens andel af en pris- og lønregulering fordeles.

Merudgifter til COVID-19
I tabel 3 fremgår udvalgenes servicemerudgifter til COVID-19, fordelt på realiserede merudgifter i 1. kvartal og forventede merudgifter resten af året. I bilag 2 fremgår specifikation af merudgifterne på aktiviteter.

Tabel 3. Realiserede og forventede merudgifter pga. COVID-19

*Inkl. mindreindtægter på parkering, som modregnes med staten i 2023.

På tværs af udvalgene forventes merudgifter pga. COVID-19 på i alt 237,4 mio. kr. i 2022. Heraf er 175,3 mio. kr. afholdt i 1. kvartal, mens 62,2 mio. kr. er forventede udgifter resten af året. Merudgifterne pga. COVID-19 kan primært henføres til:

Regeringen og KL vil i forbindelse med forhandlingerne om kommunernes økonomi for 2023 drøfte omfanget af kompensation til COVID-19 i 2022. I forbindelse med overførselssagen blev der reserveret 150,0 mio. kr. til håndtering af forvaltningernes merudgifter til COVID-19 af hensyn til, at det er usikkert om, eller i hvilket omfang, kommunerne vil blive kompenseret for merudgifterne i 2022.

Merudgifter til fordrevne ukrainere
I tabel 4 fremgår forvaltningernes foreløbige opgørelse af merudgifter til fordrevne ukrainere.

Tabel 4. Servicemerudgifter til fordrevne ukrainere

*Socialudvalget og Børne- og Ungdomsudvalget har haft merudgifter på hhv. 30 t.kr. og 31 t.kr., som ikke fremgår pga. afrundinger. Kultur- og Fritidsudvalget har haft merudgifter på 83 t.kr. primært vedr. materialer til indkvartering.

Udvalgene har samlet indmeldt 17,0 mio. kr. i foreløbigt opgjorte merudgifter til fordrevne ukrainere i det forventede regnskab på service. Beskæftigelses- og Integrationsudvalget tegner sig for størstedelen af udgifterne, idet udvalget har afholdt udgifter på 14,6 mio. kr., hvoraf 10,1 mio. kr. vedrører hotelovernatning, mens 4,4 mio. kr. vedrører udgifter til inventar og rengøring mv. Herudover forventer Teknik- og Miljøudvalget merudgifter på 2,3 mio. kr. til bl.a. klargøring af Amagerstrandvej 3 til pavillonby samt pædagogiske aktiviteter.

Herudover har Børne- og Ungdomsudvalget har udgifter til aktiviteter, der allerede er igangsat, vedrørende modtageklasser i skoler, indretning af lokaler mv., men hvor det endnu er meget usikkert, hvor stort merforbruget bliver. Disse forventede merudgifter er derfor ikke medregnet i det forventede regnskab pr. april.

Det bemærkes desuden, at Borgerrepræsentationen i sagerne hhv. den 7. april om Planlægning og anlæg af pavillonboliger til indkvartering af fordrevne ukrainere og den 5. maj om Udvidelse af indkvarteringskapacitet til fordrevne ukrainere på Otilliavej har afsat 83,5 mio. kr. til finansiering af udgifter til fordrevne ukrainere. Der er primært tale om midler afsat på anlæg, og finansieringen kommer primært fra kommunens puljer til uforudsete udgifter på tværs af service og anlæg. Initiativerne på anlæg forudsatte anlægsbevilling, og udgifterne på anlæg indgår dermed i de pågældende udvalgs korrigerede budget, hvormed de ikke giver anledning til afvigelser i det forventede regnskab.

Bruttoanlæg
På bruttoanlæg forventes årets forbrug at udgøre 4.213,2 mio. kr., jf. tabel 5. Det forventede forbrug overstiger vedtaget budget med 281,6 mio. kr. For at sikre størst mulig eksekvering blev der i budgetaftalen for 2022 fastsat et måltal på 4.682 mio. kr. Forvaltningernes budget og måltal tilpasses løbende til det forventede forbrug i forbindelse med anlægsoversigterne. Efter 1. kvartal er det forventede forbrug 468,8 mio. kr. lavere end det oprindeligt fastsatte måltal i budgetaftalen.

Tabel 5. Forventet regnskab på bruttoanlæg

Anm.: Ekskl. Hovedkonto 1.

Niveauet for de enkelte udvalgs forventede forbrug/eksekvering fremgår af bilag 1. I lyset af regnskabsresultatet for 2021 på 3,5 mia. kr. forventes det, at der i løbet af 2022 vil ske yderligere nedjustering af årets forventede forbrug. En teknisk fremskrivning på baggrund af forbrugsandelen i de forudgående år tilsiger, at forbruget i regnskabet vil ende på mellem 3,5 og 4,1 mia. kr.

Overførsler
På overførselsområdet forventes et mindreforbrug på 598,2 mio. kr. på tværs af udvalgene, jf. tabel 6.

Tabel 6. Forventet regnskab på overførsler

Anm.: Ekskl. Hovedkonto 1 under Teknik- og Miljøudvalget.

Det forventede mindreforbrug på overførselsområdet kan primært henføres til Beskæftigelses- og Integrationsudvalget, som forventer et samlet mindreforbrug på 500,5 mio. kr. Udvalgets mindreforbrug henføres til de efterspørgselsstyrede overførsler. Der forventes balance mellem budget og forbrug på den efterspørgselsstyrede indsats.

Forventningerne til de efterspørgselsstyrede overførsler er baseret på Økonomisk Redegørelse pr. december 2021 samt udviklingen i antallet af ydelsesmodtagere og udgifter i 2022. Mindreforbruget kan primært henføres til, at der forventes et mindreforbrug på 346,8 mio. kr. på a-dagpenge, mindreforbrug på 230,8 mio. kr. på kontanthjælp m.m., mindreforbrug på 110,2 mio. kr. på førtidspension m.m. samt merforbrug på 124,3 mio. kr. på sygedagpenge.

Det forventes, at mindreforbruget på de efterspørgselsstyrede overførsler vil blive modsvaret af en negativ midtvejsregulering. I forbindelse med budget 2022 er der reserveret 170,1 mio. kr. til den forventede negative midtvejsregulering af området i 2022.

Herudover kan det samlede mindreforbrug på tværs af udvalgene primært henføres til:

Likviditet
Med udgangspunkt i de budgetlagte likviditetstræk forventes likviditeten ultimo 2022 at udgøre 13,7 mia. kr.

Reel kasse
Den reelle kasse opgøres til 714,3 mio. kr., jf. bilag 3. Midler i reel kasse over 700 mio. kr. blev anvendt til finansiering af overførselssagen 2021-22. Afrundinger i overførselssagen betyder, at reel kasse efter overførselssagen udgør 705,8 mio. kr. Herudover opjusteres reel kasse med 8,6 mio. kr. pga. budgettilpasninger i 1. sag om bevillingsmæssige ændringer, herunder bl.a. mindreforbrug på afsluttede anlægsprojekter.  

Indstillingen har i sig selv ikke økonomiske konsekvenser.

I forbindelse med det forventede regnskab pr. august 2022 følges der op på resultatet af forhandlingerne mellem Regeringen og KL om kommunernes økonomi for 2023, herunder omfanget af kompensation og håndtering af merudgifter til COVID-19 og fordrevne ukrainere. Herudover følges der op på pris- og lønreguleringen i forbindelse med midtvejsreguleringen, herunder hvordan pris- og lønreguleringen kan imødegå bl.a. stigende energipriser. Den konkrete udmøntning af pris- og lønreguleringen vil ske i 2. sag om bevillingsmæssige ændringer.

 

Søren Hartmann Hede                              / Mads Grønvall

 

Dagsordenspunkt 8: Forventet regnskab pr. april 2022 (2022-0143086)

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 24. maj 2022

Indstillingens 1.-2. og 4. at-punkt blev taget til efterretning uden afstemning.

Indstillingens 3. at-punkt blev godkendt uden afstemning.