Redegørelse om forberedelse af arbejdet med lokalplan samt tillæg til Kommuneplan 2001 for området mellem Vesterbrogade, H.C. Andersens Boulevard, Tietgensgade og Bernstorffsgade ("Tivoli") - Udsat - (Bygge- og Teknikudvalget og Økonomiudvalget)
Redegørelse om forberedelse af arbejdet med lokalplan samt tillæg til Kommuneplan 2001 for området mellem Vesterbrogade, H.C. Andersens Boulevard, Tietgensgade og Bernstorffsgade ("Tivoli") - Udsat - (Bygge- og Teknikudvalget og Økonomiudvalget)
Økonomiudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde tirsdag den 24. maj 2005
J.nr. ØU 164/2005
9. Redegørelse om forberedelse af arbejdet med lokalplan samt tillæg til Kommuneplan 2001 for området mellem Vesterbrogade, H.C. Andersens Boulevard, Tietgensgade og Bernstorffsgade ("Tivoli") - Udsat - (Bygge- og Teknikudvalget og Økonomiudvalget)
INDSTILLING OG BESLUTNING
Nærværende redegørelse fremsendes til Bygge- og Teknikudvalgets og Økonomiudvalgets drøftelse med henblik på iværksættelse af et forberedende arbejde med forslag til lokalplan med tilhørende kommuneplantillæg, som fastlægger de fremtidige udviklingsmuligheder for arealet afgrænset af Vesterbrogade, H.C. Andersens Boulevard, Tietgensgade og Bernstorffsgade ("Tivoli").
Bygge- og Teknikudvalgets beslutning i mødet den 9. marts 2005
Sagen blev udsat.
Bygge- og
Teknikudvalgets beslutning i mødet den 6. april 2005
Sagen blev udsat
Bygge- og
Teknikudvalgets beslutning i mødet den 20. april 2005
Sagen blev udsat
Økonomiudvalgets
beslutning i mødet den 26. april 2005
Sagen blev udsat.
Bygge- og
Teknikudvalgets beslutnin
g i mødet den 4. maj 2005
Drøftedes.
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 24. maj 2005
Drøftet.
Behandling: Iværksættes.
RESUME
Tivoli har som
internationalt kendt forlystelseshave overordentlig stor betydning for
Københavns renommé som metropol, og opretholdelse af Tivoli's kvaliteter og særpræg
er derfor meget vigtig.
Efter opførelsen af
Tivoli's seneste store forlystelsesanlæg, rutchebanen "Dæmonen", nær
Tietgensgade har forvaltningen anset det for hensigtsmæssigt, at der gennem
lokalplanudarbejdelse bliver skabt nogle retningslinier for placering, dimensionering
og udformning af såvel fremtidige forlystelser som kommende bygningsanlæg i
øvrigt. Behovet for i et lokalplanarbejde at skabe et overblik over muligheder
og begrænsninger i Tivoli's fremtidige udvikling aktualiseres af, at Tivoli for
tiden arbejder med at skabe en langsigtet strategi for sin udvikling. Oplægget
hertil forventes at foreligge i april eller maj 2005. Indholdet heraf kendes
ikke, men Tivoli har tidligere fremsat ønske dels om etablering af hotel –
eventuelt i form af et højhus – i haven, dels om en bygningsmæssig
intensivering af randzonen langs Bernstorffsgade og måske langs den strækning
af Tietgensgade, der ligger mellem Bernstorffsgade og Tivoli's koncertsal.
Foruden Tivoli's
arbejde med udviklingsplan, arbejdes der i Dansk Industri, der ejer Industriens
Hus ved hjørnet af Vesterbrogade og H.C. Andersens Boulevard, med udbygningsplaner.
Også her vil der altså være behov for at overveje om – og i givet fald
hvorledes – bygningsændringer bør finde sted. Der foreligger heller ikke fra
Dansk Industri endnu konkrete oplæg til udbygningsønsker.
Lokalplanarbejdet
skal give mulighed for at vurdere hvilke bygnings- og anvendelsesmæssige
ændringer, der under hensyntagen til bygnings- og beplantningsbevaring bør
muliggøres indenfor dette vigtige område. Det foreslås, at der arbejdes videre
ud fra en opdeling af området i to hovedafsnit: Der er først og fremmest den
egentlige Tivoli-have, hvor parkpræget er meget væsentligt, hvorfor der i
lokalplanen må udformes bestemmelser, der regulerer en rimelig balance mellem
nødvendig udvikling af forlystelsesanlæggene og bevaring af beplantningen og
havens historiske kvaliteter. Det andet hovedområde, hvor der tænkes beskrevet
forskellige bygnings- og anvendelsesmæssige ændringer i forhold til i dag,
består af en smal randzone langs Bernstorffsgade og et område, der udgøres af
Dansk Industri's ejendom og Tivoli's ejendom med "Slottet". Der regnes ikke med
nogen nævneværdig ændring af Tivoli's nuværende profil, hvor havens grønne rum
er dominerende, og hvor store, opragende bygninger ligger på en vis afstand af
Tivoli.
De byrums-,
bygnings- og beplantnings-/parkmæssige undersøgelser, der kræves for at have et
grundlag for at udforme en sådan lokalplans bestemmelser, er omfattende. Derfor
foreslår forvaltningerne, at der på baggrund af nærværende redegørelse
iværksættes de nødvendige analyser og undersøgelser samt drøftelser med Tivoli
og Dansk Industri, hvorefter forvaltningerne vil vende tilbage til udvalgene
med en redegørelse om igangsætning af det egentlige lokalplanarbejde.