Mødedato: 24.05.2005, kl. 15:00

Fornyelse af Århus Plads legeplads (Bygge- og Teknikudvalget)

Fornyelse af Århus Plads legeplads (Bygge- og Teknikudvalget)

Økonomiudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde tirsdag den 24. maj 2005

 

 


J.nr. ØU 194/2005

 

19. Fornyelse af Århus Plads legeplads (Bygge- og Teknikudvalget)

 

INDSTILLIN G OG BESLUTNING

Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

at    legepladsen på Århus Plads fornyes med nye legeredskaber med "pirat-tema", samt ny beplantning og hegn

at    der gives en anlægsbevilling på kr. 1,0 mio. på Vej & Parks Anlægsramme, konto 0.21.3. (Parker og legepladser).

 

Bygge- og Teknikudvalgets beslutning i mødet den 4. maj 2005

Anbefalet

 

Økonomiforvaltningen indstiller,

at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

"Økonomiudvalget har ingen bemærkninger til, at nærværende sag søges gennemført i den foreliggende form, idet det dog bemærkes, at eventuelle merudgifter i forbindelse med sagen afholdes indenfor Bygge- og Teknikudvalgets egen ramme."

 

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 24. maj 2005

Anbefalet.

 

 

Behandling: Borgerrepræsentationen.

 

 

RESUME

Bygge- og Teknikudvalget godkendte den 20. november 2002 (BTU 552/2002) den reviderede Investeringsplan 2003 for Vej & Park. Heri reserveredes 2 mio. kr. til renovering af kommunens ubemandede legepladser i 2003 og 1 mio. kr. i hvert af de følgende budgetår.

Forvaltningen foreslår ud fra en samlet vurdering af tilstanden af alle kommunens legepladser, at det i år bliver legepladsen på Århus Plads, der renoveres.

I forbindelse med fornyelsen foreslås legepladsen indrettet som et tiltrækkende og udfordrende sted, hvor børn i alle aldre kan få gode oplevelser og samtidig få styrket den motoriske udvikling. Fornyelsen omfatter opstilling af nye legeredskaber for både store og små, fornyelse af beplantningerne og udskiftning af hegn. De nye redskaber er inspireret af pirater og Moai figurerne på Påskeøerne.

Den foreslåede fornyelse af Århus Plads legeplads er vurderet til at koste 1,0 mio. kr., som foreslås finansieret af Vej & Parks anlægsramme, konto 2.21.3 (Parker og legepladser). Som konsekvens af omlægningen vurderes forvaltningens driftsudgifter at stige ca. 10.000 kr. om året. Udgiften hertil foreslås finansieret af Vej & Parks driftsramme til renhold og vedligehold for byens øvrige arealer, hvor serviceniveauet dermed bliver sænket.

Forvaltningen har fra starten af 2005 oprettet en liste over behandlede projekter, der påfører forvaltningen yderligere driftsomkostninger. Listen bliver løbende opdateret og vedlagt indstillinger om konkrete projekter. Forvaltningen vil forelægge den akkumulerede liste i forbindelse med hver budgetrunde, således at de øgede driftsudgifter kan indgå i budgetforhandlingerne - se bilag x. Det foreslås, at der i forbindelse med budgetforhandlingerne for 2006 afsættes en pulje til at dække de øgede udgifter.


 

Til top