Afvikling af byfornyelse København (Bygge- og Teknikudvalget og Økonomiudvalget)
Afvikling af byfornyelse København (Bygge- og Teknikudvalget og Økonomiudvalget)
Økonomiudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde tirsdag den 24. maj 2005
J.nr. ØU 195/2005
14. Afvikling af byfornyelse København (Bygge- og Teknikudvalget og Økonomiudvalget)
INDSTILLING OG BESLUTNING
Bygge- og Teknikforvaltningen samt Økonomiforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget samt Økonomiudvalget overfor Borgerrepræsentationen anbefaler,
at Københavns Kommunes tilsynsførende for Byfornyelse København bemyndiges til på selskabets generalforsamling den 27. maj 2005 at stemme for en enstemmig bestyrelsesanbefaling af, at selskabet lukkes pr. 31. december 2006,
at de ikke gennemførte projekter "Den fysiske tilstand i kommunens nyere almene boliger" og "Supplerende undersøgelse af lejlighedssammenlægninger" afbestilles hos Byfornyelse København,
at Bygge- og Teknikforvaltningen bemyndiges til dels at overtage byfornyelsesselskabets ejendomme Vesterbrogade 115 og Istedgade 42 A-B dels at sælge ejendommene efter endt ombygning,
at Bygge- og Teknikforvaltningen bemyndiges til at forhandle med Byfornyelse Danmark om vilkår for færdiggørelse af de opgaver, der resterer efter lu kningen af Byfornyelse København med henblik på efterfølgende forelæggelse for Borgerrepræsentationen.
Bygge- og Teknikudvalgets beslutning i mødet den 11. maj 2005
Anbefalet
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 24. maj 2005
Anbefalet.
Behandling: Borgerrepræsentationen.
RESUME
I indstillingen redegøres for baggrunden for stiftelsen i
1970 af Byfornyelse København s.m.b.a og for de vedtægtsmæssige forhold.
Københavns Kommune har indskudt 3.850.000 kr. af indskudskapitalen på 7.000.000
kr., svarende til 55 %, mens de øvrige garanter repræsenterer en række
Københavnske almene organisationer. Direktør
Byfornyelse København har ikke nogen ansatte, idet opgaverne varetages af personale ansat i Byfornyelse Danmark, og der er indgået en samarbejdsaftale mellem selskaberne, hvor opgaverne er defineret og honoraret fastlagt.
Bestyrelsen for Byfornyelse Købehavn har i efteråret 2004 truffet en principiel beslutning om at lukke selskabet, fordi de bevillings- og lovmæssige forudsætninger for byfornyelse er ændret væsentligt.
Indstillingen har til formål at redegøre for det foreløbige
grundlag for lukningen af selskabet, og give direktør
Der redegøres for det formelle grundlag for at overdrage
færdiggørelse af opgaver til Byfornyelse Danmark, og endvidere for hvor mange
igangværende opgaver Byfornyelse København er involveret i på nuværende tidspunkt.
Det foreslås, at selskabet lukker pr. 31. december 2006, og på dette tidspunkt
skønnes der at restere færdiggørelse af 12 sager, hvoraf 6 drejer sig om
afslutning af byfornyelsesbeslutninger. Desuden vil restere gennemførelse af et
helhedsorienteret byfornyelsesprojekt, bygherrerådgivning for ombygning af 3
ejendomme og et gårdanlæg samt et forsøgsprojekt med brandsikre trætrapper.
Som led i afviklingen af selskabets opgaver indstilles det, at der gives bemyndigelse til at overtage to ejendomme med henblik på ombygning, og at to forsøgsprojekter stoppes.
Der vil skulle tages stilling til en række forhold i øvrigt i forbindelse med en afvikling, heriblandt varetagelse af midlertidig genhusning og arkivforhold, ligesom der er behov for at afklare yderligere, hvordan man skal forholde sig til de ansvarsforhold, der er i forbindelse med selskabets salg af ejendomme i tidens løb og for selskabets rolle som bygherrerådgiver i en række ombygningssager. Endelig skal det vurderes nærmere, om der vil være behov for at sammensætte bestyrelsen i selskabet anderledes i afviklingsperioden.
Egenkapitalen med fradrag af garantikapitalen tilfalder Københavns Kommune og skal i henhold til selskabets vedtægter anvendes til sanerings- og byfornyelsesformål.