Mødedato: 24.05.2005, kl. 15:00

Lokalplanforslag "Ørnevej" med tilhørende forslag til kommuneplantillæg (Bygge- og Teknikudvalget og Økonomiudvalget)

Lokalplanforslag "Ørnevej" med tilhørende forslag til kommuneplantillæg (Bygge- og Teknikudvalget og Økonomiudvalget)

Økonomiudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde tirsdag den 24. maj 2005

 

 


J.nr. ØU 192/2005

 

13. Lokalplanforslag "Ørnevej" med tilhørende forslag til kommuneplantillæg (Bygge- og Teknikudvalget og Økonomiudvalget)

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

at forslag til lokalplan "Ørnevej" vedtages med henblik på fælles offentliggørelse

at indsigelsesfristen fastsættes til 2 måneder, idet juli måned ikke medregnes

at offentliggørelsen annonceres i områdets lokalaviser

at der gennemføres den foreslåede dialogstrategi bestående af en hjemmeside for planen, en lokal plancheudstilling samt et borgermøde tilrettelagt som et dialogmøde med deltagelse af Borgerrepræsentationens partier

&nb sp;

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler,

at det til ovennævnte lokalplanforslag hørende forslag til tillæg til Kommuneplan 2001 vedtages med henblik på fælles offentliggørelse

at offentlighedsperioden fastsættes til 2 måneder, idet juli måned ikke medregnes

at offentliggørelsen annonceres i områdets lokalaviser

at der gennemføres den foreslåede dialogstrategi bestående af en hjemmeside for planen, en lokal plancheudstilling samt et borgermøde tilrettelagt som et dialogmøde med deltagelse af Borgerrepræsentationens partier.

 

Bygge- og Teknikudvalgets beslutning i mødet den 18. maj 2005

Anbefalet

 

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 24. maj 2005

Anbefalet.

 

 

Behandling: Borgerrepræsentationen.

 

 

RESUME

I møderne den 12.januar og den 18. januar 2005 i henholdsvis Bygge- og Teknikudvalget og Økonomiudvalget drøftedes forvaltningernes redegørelse om udarbejdelse af en lokalplan med tilhørende kommuneplantillæg for området mellem Ørnevej, Stærevej og Hulgårdsvej. Planarbejdet er foranlediget af, at Kay Wilhelmsen Gruppen ønsker at bebygge ejendommen, den tidligere HUR-garagegrund, med boliger.  Samtidig er der fra lokalområdet (Kvarterløft NordVest og Frederikssundsvejens skole) fremkommet ønsker om en styrkelse af de idrætssociale aktiviteter og mere rekreativt areal i området, således at Hulgårds Plads og skolens idrætsareal bindes sammen.

Erhvervs- og Boligstyrelsen og Københavns Kommune har i 2004 bevilget i alt 20 mill.kr., som skal anvendes i området til at udvikle nye planlægningsmetoder og finansieringsmodeller i takt med, at der etableres en kvarterpark med idrætssociale aktiviteter og en boligbebyggelse med høj arkitektonisk standard. I det videre samarbejde mellem lokalområdet, investor og kommunen, der er en forudsætning for udbetaling af statens midler, skal der udarbejdes en samarbejds- og finansieringsmodel for det samlede offentligt tilgængelige fællesareal.

Der er igangsat en dialogproces mellem Kay Wilhelmsen Gruppen, Kvarterløft NordVest og kommunen, og den har foreløbig udmøntet sig i, at der efter afholdelse af et parallelopdrag foreligger tre forskellige skitseforslag til den videre udvikling af ejendommen, som alle indtænker Hulgårds Plads og skolens friareal i et samlet forslag til, hvordan de rekreative arealer kan disponeres.

Lokalplanforslaget er udarbejdet på grundlag af en fælles vurdering af disse skitseforslag, hvor det anbefales, at der tages udgangspunkt i hovedkonceptet i forslaget fra Arkitema/Gehl Architects gerne med elementer fra forslaget udarbejdet af Peter Holst Tegnestue/Dorthe Mandrup/René Kural. Gennemførelse af projektet forudsætter udarbejdelse af lokalplan og udarbejdelse af et tillæg til kommuneplanen.

Forslaget har som formål at udvikle området som en ny integreret del af lokalområdet med et stort indslag af boliger og et størst muligt offentligt tilgængeligt grønt areal, der indgår som del af og i sammenhæng med områdets øvrige rekreative arealer. Ny boligbebyggelse skal opføres inden for de særligt fastlagte byggefelter og med en højde på 13 m i den sydlige del af bebyggelsen, som skal stige i jævn takt eller glidende op til 22 m i den nordlige del af bebyggelsen. Boligerne skal være større familieegnede helårsboliger med en gennemsnitsstørrelse på mindst 90 m2, og ingen bolig må være mindre end 75 m2. Bebyggelsesprocenten må ikke overstige 90, og friarealprocenten skal være mindst 60 pct. af boligetagearealet.

Samtidig med lokalplanforslaget er der udarbejdet et forslag til tillæg til Kommuneplan 2001. Forslaget omfatter ændring af rammen for lokalplanlægning for området fra tekniske anlæg (T2-område) til boligområde (B3*-område) som byomdannelsesområde efter planlovens bestemmelser herom med særlig bemærkning om etageantal. Herudover omfatter forslaget en ændring af rammen for Hulgårds plads og en del af Ørnevej til 01*-område med mulighed for indpasning af en kvartermiljøstation i området ved Hulgårdsvej.

 


 

Til top