Redegørelse om restanceudviklingen til Økonomiudvalget for 2017

Den årlige redegørelse om restanceudviklingen for 2017 forelægges Økonomiudvalget til efterretning.

Indstilling

Økonomiforvaltningen indstiller over for Økonomiudvalget,

1. at den årlige redegørelse om restanceudviklingen for 2017 tages til efterretning, jf. bilag 1.

Problemstilling

Den centrale opkrævning af alle Københavns Kommunes (KK) tilgodehavender varetages af Center for Betaling & Kontrol (CfBK) i Økonomiforvaltningen. Som følge af konstitueringsaftalen efter kommunalvalget 2017 og Borgerrepræsentationens beslutning om ændring af styrelsesvedtægten af den 22. marts 2018 overgik CfBK pr. den 23. marts 2018 til Økonomiforvaltningen fra Kultur- og Fritidsforvaltningen (KFF). KFF har derfor været den ansvarlige forvaltning i 2017. For at Økonomiudvalget kan følge restanceudviklingen i KK, forelægges efter sædvanlig praksis redegørelsen for året 2017, jf. bilag 1.

Løsning

Centrale budskaber for restanceudviklingen:

• KK's samlede restance er steget med 98 mio. kr. fra 2016 til 2017, hvilket er en stigning på 10 % den pr. 31. december 2017 udgør den samlede restancesum 1.088 mio. kr. Denne stigning skyldes primært, at 272 nye krav nu håndteres centralt af CfBK grundet implementeringen af økonomisystemet Kvantum. De tre største restanceområder ultimo 2017 var 1) Tilbagebetalingspligtig kontanthjælp på 340 mio. kr., heraf 208 mio. kr. i SKAT, 2) Øvrige restancer (f.eks. byggesagsgebyrer, vejvedligeholdelse og råden over vejareal) på 164 mio. kr., heraf 82 mio. kr. i SKAT, og 3) Parkeringsafgifter på 133 mio. kr., heraf 118 mio. kr. i SKAT.

• KK's restance i SKAT, som er en delmængde af den samlede restancesum, er steget med 63 mio. kr. fra 2016 til 2017, hvilket er en stigning på 9 % pr. den 31. december 2017. Den samlede restancesum i SKAT udgår 732 mio. kr. Korrigeret for statsrefusion resterer der krav for 315 mio. kr., som er ældre end tre år, som i henhold til praksis udgør estimatet for KKs samlede økonomiske risiko. Der er reserveret 276 mio. kr. i reel kasse til at imødegå forældelsestruede krav under inddrivelse i SKAT. Herudover er 39 mio. kr. forlodsafskrevet i forvaltningerne.

• Indbetalingerne er i samme periode steget med 623 mio. kr., hvilket blandt andet kan tilskrives følgende tre faktorer:

• Inddrivelsen af kommunal ejendomsskat og andre fortrinsberettigede krav er igen blevet en kommunal opgave pr. den 2. februar 2017. Se bilag 1, afsnit 5.4.
• Implementeringen af økonomisystemet Kvantum har betydet, at opkrævningen af 272 nye krav nu håndteres centralt af CfBK i stedet for hos de enkelte fagforvaltninger. Se bilag 1, afsnit 3 og 9.6.
• En effektiv gældsvejledning, der sikrer, at kommunens borgere får afbetalt på deres kommunale gæld i stedet for at ende til inddrivelse i SKAT. Indbetalingerne til Gældsvejledningen er fra 2016 til 2017 steget med 15 % til 3,2 mio. kr., mens den samlede ratesum under afvikling er steget med 56 % til 16,3 mio. kr. Se bilag 1, afsnit 6.1.

På restanceområdet har fokus i 2017 primært omhandlet følgende:

• Lovvedtagelsen om afskrivninger af kommunale krav kan få betydelige konsekvenser for kommunernes økonomi. CfBK har blandt andet gjort Kommunernes Landsforening (KL) opmærksom på det problematiske ved at afskrive krav op til 1.000 kr., der vedrører uhensigtsmæssig borgeradfærd som eksempelvis p-afgifter og biblioteksgebyrer. KK tager hele afskrivningen af p-afgifter, der ikke kan inddrives. Det er ekstra problematisk for KK, da ca. 75 % af alle p-afgifter under inddrivelse i SKAT tilhører KK. En kommuneopdelt opgørelse over forventede afskrivninger foreligger ikke, og CfBK er ikke bekendt med nogen forhandlinger om en eventuel kompensation til kommunerne. Lovforslaget blev vedtaget efter 3. behandlingen den 5. april 2018 og træder i kraft den 15. april 2018. Se bilag 1, afsnit 2.1.

• På opfordring fra KL har CfBK leveret input til flere mulige kommunale inddrivelsesopgaver. Der ses blandt andet på muligheden for at lade kommunerne deltage i inddrivelsesarbejdet på eksempelvis p-afgifter, civilretlige krav og børnerelaterede udgifter. Se bilag 1, afsnit 2.2.

• Den 31. marts 2017 besluttede Kvantum-styregruppen at bibeholde Opus Debitor som kommunens debitorsystem, frem for at udvikle et fuldt debitormodul i Kvantum. Bibeholdelsen af Opus Debitor har betydet, at CfBK har haft en væsentlig rolle i forvaltningernes tilkobling til Kvantum på debitorsiden. Opkrævningen af 272 nye krav, herunder bl.a. hjemmehjælp, udlejning af lokaler og mødeforplejning, håndteres nu centralt af CfBK grundet implementeringen af Kvantum. I 2018 vil der løbende komme nye krav ind, da alle forvaltninger endnu ikke har overdraget alt, og de sidste forvaltninger først implementerede Kvantum ved årsskiftet. Se bilag 1, afsnit 3.

• 21 procent af de borgere, der skylder kommunen penge, er 29 år eller derunder. Gennem KKs Gældsvejlednings fokus på forebyggende undervisning i folkeskoler og på gymnasier arbejder CfBK målrettet med at oplyse de unge om privatøkonomi. Se bilag 1, afsnit 6.2. Den forebyggende undervisning er også en vigtig brik i kerneopgaven ”Vi gør københavnerne gældfri”, der understøtter FNs verdensmål nr. 1 ”Afskaf fattigdom”.

• Med opstart af en række digitaliseringsprojekter i efteråret 2017 har CfBK arbejdet målrettet med automatisering og avanceret dataanalyse. Disse projekter skal sikre, at forvaltningen fortsat kan yde en høj kvalitet i borger- og virksomhedsbetjeningen trods en øget sagsmængde. Se bilag 1, afsnit 4.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Økonomiudvalget får en redegørelse om restanceudviklingen for 2018 til efterretning på samme vis næste år forventeligt primo 2019.

 

Peter Stensgaard Mørch                    /Mads Grønvall

Dagsordenspunkt 7: Redegørelse om restanceudviklingen til Økonomiudvalget for 2017 (2018-0012648)

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 24. april 2018

Indstillingen blev taget til efterretning uden afstemning.