Årsrapport om sygefravær i Københavns Kommune 2017

Årsrapporten viser, hvordan sygefraværet udviklede sig i 2017 for de ansatte i Københavns Kommune. Rapporten viser en række forskellige opgørelser over sygefraværet fordelt på forvaltninger, institutioner, faggrupper medvidere, og sygefraværet holdes op mod årets måltal.  

Indstilling

Økonomiforvaltningen indstiller over for Økonomiudvalget,

1. at "Årsrapport om sygefravær for Københavns Kommune 2017" tages til efterretning, jf. bilag 1.

Problemstilling

Økonomiudvalget som strategisk driver af sygefraværsindsatsen
Et højt sygefravær belaster kommunens økonomi, og det kan også gå ud over kvaliteten i kerneopgaven og medarbejdernes trivsel. Forskning fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø viser, at op mod en tredjedel af sygefraværet kan begrundes i forhold på arbejdspladsen, som således kan nedbringes gennem en målrettet indsats. Derfor har Københavns Kommune (KK) i en årrække arbejdet fokuseret på at styrke trivslen og nedbringe sygefraværet. Det er afgørende, at en sådan indsats er forankret i topledelsen, og at indsatsen sker på alle ledelseslag. Den tværgående, strategiske sygefraværsindsats i KK har de seneste 10 år været forankret i Økonomiudvalget (ØU), der løbende har opstillet mål for sygefraværet, fulgt op og igangsat en række strategiske tiltag.

Økonomiforvaltningen (ØKF) forelægger opgørelser om sygefraværet blandt kommunens ansatte for ØU to gange årligt: en årsrapport og en halvårsrapport. Formålet er at følge, om forvaltningerne når ØU's vedtagne måltal. Årsrapporten medvirker til at identificere eventuelle områder, hvor der kan være et potentiale for yderligere nedbringelse, og hvor der er behov for en ekstra indsats.

Målet i 2018 - KK skal ligge i den bedste fjerdedel
ØU har vedtaget måltal for sygefravær på kommune- og forvaltningsniveau siden 2007. De nuværende måltal, der blev vedtaget på ØUs møde den 27. september 2016, gælder for perioden 2017-2018 (se figur 3 i årsrapporten, bilag 1, side 7). Måltallene er fastsat med udgangspunkt i målet om, at KK senest med udgangen af 2018 skal ligge blandt den fjerdedel af landets kommuner, der har lavest sygefravær. Det konkrete måltal på 10,9 fraværsdage i gennemsnit pr. medarbejder i 2018 er udregnet ved at sammenligne sygefraværet for de største faggrupper i forvaltningerne med landsmedianen for de pågældende faggrupper i forhold til alle landets kommuner.

Den seneste opgørelse over kommunernes sygefravær fra KRL (Kommunernes og Regionernes Løndatakontor) viser tal for 2016. I denne ligger KK midt i feltet. Foreløbige tal fra KRL viser, at KK er krøbet op på listen, men de endelige tal offentliggøres først i maj måned.

Markante fald i sygefraværet i 2017 - og Københavns Kommune når sit måltal
Som det fremgår af figur 1 i årsrapporten (bilag 1, side 6 faldt sygefraværet i KK i 2017 med 0,8 dag, og det ligger nu på 11,2 dage i gennemsnit pr. medarbejder. I 2017 var der fald i sygefraværet næsten over hele linjen, idet seks af kommunens syv forvaltninger havde lavere sygefravær i 2017 end i 2016. De største fald ses i Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen (BIF), (2,1 dage), og Kultur- og Fritidsforvaltningen (KFF), (1,6 dage). BIF og KFF har således knækket kurven med stigende sygefravær de seneste 1-2 år. Sygefraværet i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen (SUF) faldt også markant i 2017, nemlig med 1,4 dage. Børne- og Ungdomsforvaltningen (BUF), Socialforvaltningen (SOF) og ØKF havde alle mindre fald i sygefraværet. Sygefraværet steg marginalt i Teknik- og Miljøforvaltningen (TMF), men det ligger dog lavere end for to år siden.

Af figur 3 i årsrapporten (bilag 1, side 7) fremgår det, at med faldet i sygefraværet i 2017 nåede kommunen sit måltal, idet sygefraværet endte 0,3 dag lavere end måltallet for 2017 på 11,5 dage. Med det nuværende niveau på 11,2 dage er der 0,3 dag ned til måltallet for 2018, der er på 10,9 dage. Fire ud af kommunens syv forvaltninger nåede deres måltal: SUF endte hele 1,3 dage under sit måltal, og fastholdes niveauet vil forvaltningen nå sit måltal for 2018; BIF og KFF nåede også deres måltal, og fastholder de niveauet, vil disse to forvaltninger akkurat nå deres måltal for 2018; Endelig nåede SOF også deres måltal for 2017, men forvaltningen skal nedbringe sygefraværet yderligere i 2018 for at nå årets måltal. Tre forvaltninger nåede ikke deres måltal: ØKF og TMF var hhv. 0,8 dag og 0,7 dag fra deres måltal, og med de nuværende niveauer er disse to forvaltninger mere end 1 dag fra deres måltal for 2018; BUF var 0,4 dag fra deres måltal, og med det nuværende niveau er forvaltningen 0,7 dag fra måltallet for 2018.

Faldende sygefravær 10 år i træk har frigjort mange ressourcer
Som det fremgår af figuren på forsiden af årsrapporten (bilag 1) er sygefraværet nu faldet 10 år i træk, hvis man ser bort fra 2013, hvor det lå uændret. Sygefraværet er i alt faldet 5,1 dage siden 2007, svarende til et fald på 31 procent. Dette betyder, at kommunen nu årligt får arbejdskraft for den lønudgift på i alt ca. 277 mio. kr., der før gik til sygedage. Omregnes de nu færre fraværsdage, svarer det i princippet til, at der i dag er 655 fuldtidsansatte mere på arbejde hver dag (se figur 5 og 6, bilag 1). Besparelsen pr. forvaltning fremgår af bilag 2.

De seneste 10 år er både det korte og det lange sygefravær faldet markant, nemlig henholdsvis 2,2 dage og 2,9 dage. Foruden gevinsten relateret til lønudgiften for kommunen som arbejdsgiver, resulterer faldet i langtidsfraværet også i en reduktion i ressourceforbruget for kommunen som myndighed (BIF). Antallet af langtidsfraværsforløb over 30 dage er faldet markant siden 2007. I 2017 var det samlede antal dage i sygedagpengeperioden 18.905 lavere end i 2013, hvilket betyder, at KK’s udgift til sygedagpenge til borgere ansat i KK var ca. 6,4 mio. kr. lavere end i 2013 (se figur 14, bilag 1).

Antallet af langtidsfraværsforløb på over 8 uger lå i 2017 på 1.369, hvilket er ca. 1.000 færre forløb end i 2007. Bopælskommunerne følger op på borgeres sygefravær senest efter 8 ugers fravær.

12 ud af 15 faggrupper havde faldende sygefravær
Faldet i sygefraværet ses hos næsten alle kommunens faggrupper. I 2017 havde 12 ud af kommunens 15 største faggrupper lavere sygefravær end i 2016 (se figur 18, bilag 1). Disse faggrupper havde følgende fald og niveau i sygefraværet, sorteret efter største fald i sygefraværet: sygeplejerskerne (2,6 dage og 11,3 dage), vejledere/undervisere på beskæftigelsesområdet (2,0 dage og 9,7 dage), SOSU-personale (1,6 dage og 14,8 dage), specialarbejdere/faglærte (0,9 dag og 11,0 dag), kontor- og IT-personale (0,8 dag og 9,2 dage), teknisk service (0,7 dag og 10,1 dage), lærere m.fl. (0,7 dag og 10,9 dage), køkken/rengøring (0,7 dag og 12,2 dage), akademikere (0,5 dag og 5,7 dage), socialrådgivere (0,5 dag og 9,6 dage), ergo- og fysioterapeuter (0,4 dag og 9,2 dage) og pædagoger (0,4 dag og 14,0 dage).
 
Ansatte på særlige vilkår har markant højere sygefravær
Sygefraværet for de i alt 1.331 ansatte på særlige vilkår indgår ikke i kommunens fraværsstatistik og måltal. Men det bemærkes, at sygefraværet for disse ligger på 17,4 dage, hvilket er 55 procent højere end for de ordinært ansatte og elever. Den største gruppe, fleksjobberne, har et sygefravær på 19,3 dage.

Løsning 

Sygefraværsstrategi 2020
For at understøtte, at KK når ambitionen om at ligge i den fjerdedel af kommuner med lavest sygefravær, vedtog ØU den 3. oktober 2017 den tværgående strategi "Sygefraværsstrategi 2020 - bedre fælles forebyggelse og professionalisering" (bilag 3). Strategien rummer en række kerneaktiviteter, der skal medvirke til at skabe tydelig ledelse, fælles ejerskab til opgaven og optimering af forebyggelsen og opfølgningen i forhold til  sygefraværsopgaven. Strategien blev udarbejdet i regi af CSO, som er kommunens centrale samarbejdsorgan.

ØU får forelagt en status på implementeringen af Sygefraværsstrategi 2020 i 1. halvår 2018.

Halvårsrapporten om sygefravær 2018 forelægges ØU i september 2018. Denne giver en midtvejsstatus på, hvordan det går med at realisere årets måltal.

 

Peter Stensgaard Mørch                      /Mads Grønvall          

Dagsordenspunkt 4: Årsrapport om sygefravær i Københavns Kommune 2017 (2017-0388326)

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 24. april 2018

Indstillingen blev taget til efterretning uden afstemning.