Administrative effektiviseringer i Københavns Kommune

Københavns Kommune arbejder målrettet på at nedbringe de administrative udgifter, som ligger over niveauet i de andre store bykommuner. Med denne indstilling fremlægges bl.a. de endelige modeller og business cases for den samling af opgaver på regnskabsområdet og det løn- og personaleadministrative område, som blev besluttet af Økonomiudvalget 1. februar 2012.

Økonomiforvaltningen indstiller over for Økonomiudvalget,

1.      at det godkendes, at nedenstående indstilling sendes i høring i fagudvalgene, herunder i forvaltningernes HSU/MED-udvalg, før der træffes endelig beslutning om forslagene i forbindelse med juniindstillingen i Økonomiudvalget og efterfølgende i Borgerrepræsentationen,

·         at den besluttede samling af registreringsopgaver sker som en etablering af Regnskabsservice med den opgave- og ansvarsfordeling på regnskabsområdet som er beskrevet i bilag 1,

·         at effektiviseringspotentialet på regnskabsområdet ved fuld indfasning på 34,4 mio.kr. i årlige driftsbesparelser i Regnskabsservice og 8,3 mio. kr. i årlige driftsbesparelser i forvaltningerne indgår i budgetforhandlingerne for 2013,

·         at den besluttede samling af opgaver inden for løn- og personaleadministration, herunder personalejura, sker som en etablering af en fælles løn- og personaleadministration med den opgavefordeling, som er beskrevet i bilag 2,

·         at effektiviseringspotentialet på løn- og personaleområdet ved fuld indfasning på 25,6 mio. kr. i årlige driftsbesparelser indgår i budgetforhandlingerne for 2013,

·         at den fælles regnskabsenhed og fælles løn- og personaleadministration forankres i Økonomiforvaltningens Koncernservice,

·         at der etableres samlet licens- og kontraktstyring på alle kommunens it- og telefonikontrakter i Koncernservice, som beskrevet i bilag 3,

·         at besparelsespotentialet som følge af kontraktstyringen ved fuld indfasning i 2015 er 20 mio. kr. årligt i nettodriftsbesparelser, som først indarbejdes når der er fundet konkrete kontraktbesparelser,

·         at der gives anlægsbevilling i 2012 på 6 mio. kr. (2012 p/l) til afholdelse af implementeringsomkostninger i forbindelse med ovenstående i 2012 til Økonomiudvalgets bevilling Koncernservice, anlæg, funktion 6.45.51.3.,

·         at rådighedsbeløbet på 6 mio. kr. til finansieringen af ovenstående anlægsbevilling tilvejebringes af et internt lån med tilbagebetaling på tre år som beskrevet i økonomiafsnittet og med bevillingsmæssige konsekvenser, som beskrevet i bilag 5.

2.      at status på Citizen.2015, herunder det foreløbige potentiale tages til efterretning,

3.      at status på arbejdet med målbilleder på indkøbsområdet og facility management og analyse af øvrig administration tages til efterretning.

Økonomiudvalget har ved temamøde den 10. januar og ved behandling af indstilling den 1. februar 2012 (2011-91203) drøftet Københavns Kommunes arbejde med at nedbringe de administrative udgifter med 500 mio. kr. frem mod 2015. Der er igangsat flere spor på tværs af de syv forvaltninger for at nå denne målsætning.

Tre af administrationsplanens målbilleder vedrørende samling af registreringsopgaver på regnskabsområdet, samling af opgaver på det løn- og personaleadministrative område samt etablering af samlet kontraktstyring på it-området er nu så langt, at der med denne indstilling fremlægges egentlige modeller samt business cases.

I sporet vedrørende borgerrettet digitalisering, Citizen.2015, er der sket en kvalificering af forslagene og de tilhørende potentialer.
Endelig gives der en kort status på målbillederne på indkøbsområdet og facility management samt det spor vedrører analyse af de administrative udgifter, som ikke udgøres af administrative støttefunktioner.

I regi af administrationsplanen er kredsen af administrerende direktører blevet enige om at indstille konkrete modeller for organisering og effektiviseringspotentiale ved målbillederne på regnskabsområdet, løn- og personaleområdet og ved samlet kontraktstyring it-området.

Samling af registreringsopgaver på regnskabsområdet
En række regnskabsopgaver er i dag samlet i Koncernservice under Økonomiudvalget. Der anvendes imidlertid fortsat 242 årsværk i forvaltningerne på registreringsopgaver, og kommunens bogholderifunktion er derfor fortsat meget decentralt organiseret. Det indstilles, på den baggrund, at der etableres en fælles regnskabsenhed, ”Regnskabsservice”, der skal skabe en fælles og standardiseret håndtering af registreringsopgaver på regnskabsområdet.
 
Det anbefalede opgavesplit mellem forvaltningerne og den fælles enhed er fastlagt ud fra princippet om, at det skal være nemt for kommunens enheder at indberette data og have adgang til data, og at der skal ske en ensartet databearbejdning og -opfølgning på tværs i kommunen, samt at stordriftsfordelene skal udnyttes, hvor det er muligt. Se nærmere beskrivelse af forslaget i bilag 1.

For at sikre tæt kobling til de regnskabsopgaver, som allerede i dag er samlet i Økonomiforvaltningens Koncernservice indstilles det, at Regnskabsservice forankres i det eksisterende miljø i Koncernservice. Hermed samles alle kernekompetencer på registreringsopgaverne i Københavns Kommune ét sted.

Med etableringen af Regnskabsservice vil der i løbet af 2013 blive flyttet 117 årsværk fra forvaltningerne til den fælles enhed. Der forbliver 122 årsværk i forvaltningerne til at varetage datafangsten på regnskabsområdet.
 
Administrationsplanens samlede effektiviseringspotentiale på regnskabsområdet er 42,6 mio. kr. ved fuld indfasning i 2015, fordelt med 8,3 mio. kr. i forvaltningerne og 34,4 mio. kr. i Regnskabsservice.

Samling af opgaver på det løn- og personaleadministrative område, herunder personalejura
Kommunens løn- og personaleadministration er i dag delt på en lang række aktører, hvilket medfører uensartede snitflader ud mod kommunens mange arbejdspladser, mange koordinationsopgaver og en række forskelle i effektivitet, kvalitet og i den service, der leveres til kommunens arbejdspladser. Med etableringen af en fælles personaleadministration løftes en række administrative opgaver fra kommunens arbejdspladser samtidig med, at opgaverne samles på færre aktører og kan løses mere ensartet og effektivt.

Hovedprincippet i den foreslåede organisering er, at ledelsesansvaret forbliver i forvaltningerne, og det vil derfor altid være den enkelte institution, der er ansvarlig for at overholde økonomien, ansætte og afskedige, aftale lønændringer mv. Den fælles løn- og personaleadministration har ansvaret for at tilrettelægge gode processer og relevant ledelsesinformation. Se nærmere beskrivelse af forslaget i bilag 2.

Det indstilles, at den fælles personaleadministration etableres i Koncernservice. Dette anbefales for at styrke sammentænkningen af løn- og økonomistyring i kommunen og skabe sammenhængende udvikling af fælles kontoplansanvendelse og systemunderstøttelse. Desuden vil samlingen i Koncernservice understøtte, at der kun er én indgang til administrativ service for kommunens institutioner og arbejdspladser.

Samlingen af opgaverne indebærer, at i alt 249 årsværk flyttes fra forvaltningerne til Koncernservice ud af i alt 362 årsværk på området. Forvaltningerne er enige om, at der dermed kan realiseres 25,6 mio. kr. i effektiviseringer ved fuld indfasning i 2015.

Konsekvenser for kommunens institutioner
For institutionerne vil opgavesamlingen betyde, at nogle af deres nuværende administrative sagsbehandlingsopgaver samles i Koncernservice. De ressourcer som i dag anvendes på de relevante opgaver overføres til Koncernservice. Ved at sikre en øget faglighed og en lavere sårbarhed i den administrative opgaveløsning, skal institutionslederne i højere grad kunne koncentrere sig om personaleledelse, overordnet økonomistyring og institutionens faglige opgaver. Devisen er her, at et korrekt svar og en korrekt sagsbehandling er bedre end at have en medarbejder fysisk tæt på.

For eksempel har lederne i dag ansvar for afstemning af konti og opfølgning på balanceposter samt at kende den tekniske lønsammensætning for medarbejderne. Fremover vil ansvaret herfor ligge i den fælles organisation, som løser opgaven og sørger for at informere lederne, hvis der er konkrete problemstillinger, der skal håndteres. Den fælles organisation vil desuden kunne rådgive institutionslederen om, hvordan problemstillingerne kan løses. Derudover vil en samling af opgaverne samt udvikling af selvbetjeningsløsninger medføre, at der kan etableres automatiske processer for arkivering af revisionsmæssig dokumentation ved indberetninger og kontroller. Dermed undgår ledere at skulle udskrive kontrolmateriale, underskrive papirbilaget for derefter at scanne det ind eller gemme i papirformat i fem år. Yderligere afledte effekter af at standardisere og digitalisere opgaveløsningen er, at det bliver muligt at give lederne bedre værktøjer, rådgivning og ledelsesinformation.

Implementering af forslag på regnskabsområdet og løn- og personaleområdet
De tværgående forhold vedrørende opgavesamlingen på de to områder er beskrevet i bilag 3.

Vedrørende overdragelse af medarbejdere, tages der udgangspunkt i, at de medarbejdere, der i dag varetager de berørte opgaver i forvaltningerne, forventes at følge med opgaverne til Koncernservice. Forud for overflytningen vil KS i samarbejde med Personalechefkredsen iværksætte en proces, der dels kortlægger nuværende arbejdsfunktioner samt øvrige kompetencer, og dels registrerer den enkelte medarbejders ønsker til fremtidige arbejdsområder. Samtidig vil Koncernservice invitere til informationsmøder om den fremtidige organisering og om Koncernservice som arbejdsplads.
 
Det bemærkes, at eftersom ansættelsesområdet for såvel tjenestemænd som overenskomstansatte omfatter hele Københavns Kommune, betragtes overførslen til Økonomiforvaltningen ikke i sig selv som en væsentlig stillingsændring. Økonomiforvaltningen vil med ovenstående proces tilstræbe at de berørte medarbejdere sikres mulighed for at varetage en stilling der matcher erfaring, kompetencer og ønsker i videst muligt omfang.
 
Lederstillingerne i den nye organisation søges besat blandt chefer i forvaltningerne, som udelukkende eller i overvejende grad er beskæftiget med de regnskabsopgaver og løn- og personaleopgaver, der overdrages. Besættelsen af chefstillinger sker efter en interessetilkendegivelse blandt de nævnte chefer. Skulle der efter den interne runde være ubesatte chefstillinger vil disse blive udbudt i almindeligt opslag.

Det er afgørende for en succesfuld overdragelse, at medarbejdere, ledere og deres faglige organisationer inddrages i processen og løbende er infomeret. Koncernservice vil i samarbejde med forvaltningerne arbejde målrettet for at sikre let adgang til viden om samlingen for at skabe tryghed og åbenhed i processen. Kommunikationen vil dels foregå gennem kommunens intranet og dels som linjekommunikation til de berørte ledere og medarbejdere.

I bilag 3 er der en beskrivelse finansieringsmodel for de to områder efter opgavesamlingen. Kredsen af administrerende direktører er enige om, at områderne etableres med bevillingsstyring med mulighed for rammekorrektioner. Baggrunden herfor er, at der er et meget begrænset behov for incitamentsstyring og dermed transaktionsafregning, da der i høj grad er tale om opgaver, der ikke kan vælges til eller fra. Bevillingsstyringen suppleres med mulighed for rammekorrektion ved væsentlige opgavemæssige ændringer.

De konkrete implementeringsomkostninger ved overflytning af medarbejdere, tom-gangsleje og eventuel deponering til nyt lejemål fra 2013 vil blive kvalificeret yderligere frem mod budgetforhandlingerne for 2013. Projekt- og systemomkostninger er på nuværende tidspunkt estimeret til 6 mio. kr. i 2012. Estimatet for implementeringsomkostningerne i 2013 er mere usikkert, men er foreløbigt vurderet til ca. 21,9 mio. kr.

Etablering af samlet licens- og kontraktstyring på it- og telefoniområdet
Københavns Kommunes leverandørudgifter på it- og telefoniområdet udgør omkring en halv milliard årligt (eksklusiv moms). Samlet set er kommunen en stor indkøber. Denne styrke udnyttes imidlertid ikke altid overfor leverandører idet de enkelte forvaltninger ofte indgår kontrakter inden for eget område og ikke for kommunen som helhed.

Det indstilles, at der etableres en samlet kontrakt- og licensstyring af kommunens it- og telefonikontrakter, som skal sikre, at kommunens storkundefordele udnyttes i højere grad. Konkret indebærer forslaget, at styring og opfølgning på alle kontrakter på it- og telefoniområdet i løbet af 2012 og starten af 2013 samles i Koncernservice. Koncernservice vil herefter være ansvarlig for at opbygge og fastholde kontraktoverblik, følge op på kontrakterne i forhold til effektiviserings- og besparelsespotentialer, ad hoc rådgivning i kontraktens vilkår, opkrævning af bod, fakturakontrol mv.  Den endelige beslutningskompetence vedrørende it-systemet og kontrakten forbliver i den forvaltning, der ejer systemet. Se nærmere beskrivelse af forslaget i bilag 4.

Med udgangspunkt i en kortlægning af kommunens it-udgifter i 2011 estimeres det, at ca. 200 mio. kr. ligger uden for det kontraktstyrede område i Koncernservice i dag. Dette er eksklusiv udgifter til KMD. På baggrund af bl.a. en første kontraktgennemgang med kommunens telefonileverandør vurderes der at være et nettobesparelsespotentiale på ca. 10 pct. ved systematisk kontraktstyring efter en investering på fire årsværk med juridiske spidskompetencer.

Frem mod budget 2014 vil der blive udarbejdet en plan for realisering af effektiviseringspotentialet på netto ca. 20 mio. kr. med udgangen af 2015.

Høringsfase vedrørende modeller og business case forud for endelige beslutning
Forud for en endelig beslutning om den foreslåede omorganisering af kommunens administrative opgaveløsning anbefales det, at indstillingen sendes i høring i fagudvalgene. Fagudvalgene har ansvar for, at relevante samarbejdsorganer i forvaltningerne (HSU/MED mv.) også høres. Høringssvarene og eventuelle justeringer på baggrund heraf vil indgå i den endelige indstilling til Økonomiudvalget i juni måned, som efterfølgende vil blive fremlagt for Borgerrepræsentationen.

Der vil løbende ske en drøftelse i kommunens Centrale Samarbejdsorgan (CSO) og den 17. april 2012 er der afholdt informationsmøde for tillidsrepræsentanter, faglige organisationer og andre interesserede om forslagenes indhold og den forventede videre proces.

Status på Citizen.2015: Digitaliseringsstrategi og borgerorienteret organisering
Københavns Kommune har forankret arbejdet med digitalisering af borgerbetjeningen i strategien Citizen.2015. De konkrete projekter falder i tre spor: 1) De fælles offentlige projekter om obligatorisk digital kommunikation med borgerne, digital post og obligatorisk selvbetjening. 2) Projekter om tværgående teknologisk understøttelse af borgerbetjeningen, fx talegenkendelse og digitale arkiver. 3) Organisatoriske projekter, fx styrket borgerkontakt. Forslagene indgår i budgetforhandlingerne for 2013 som en del af kommunens effektiviseringsstrategi.

Citizen.2015 tager udgangspunkt i den fælles offentlige digitaliseringsstrategi, hvor KL og staten har estimeret et samlet effektiviseringspotentiale i kommunerne på en milliard kroner på borgerrettet digitalisering. Københavns Kommunes andel af dette estimat er ca. 100 mio. kr. På baggrund af de projekter der pt. indgår i Citizen.2015 er det foreløbige potentiale 40 mio. kr. fra 2015. Frem mod juniindstillingen arbejdes der på at kvalificeres de fællesoffentlige estimater, således at der kan redegøres for, hvad der er realistisk i Københavns Kommune ift. at høste de fælles offentlige potentialer, samt hvilke besparelser kommunen allerede har realiseret på de berørte områder.

Status på målbilleder vedrørende indkøb og facility management
Udover ovenstående forslag fra administrationsplanen er der igangsat arbejde med at formulere målbilleder på indkøbsområdet og ejendomsområdet (facility management).

I indkøbsmålbilledet udvælges nye ”indkøbspakker” til fælles udbud. Det endelige potentiale i pakkerne opgøres i takt med, at de konkrete udbud gennemføres, og der indgås nye aftaler. Der indarbejdes således kun effektiviseringer i budgetrammerne på baggrund af aftaler, der er indgået, og hvor potentialet derfor er kendt.

Til budget 2013 vil der blive arbejdet på aftaler for blandt andet rejsearrangørydelser, AV-udstyr og tolke, og det forventes at potentialet vil udgøre ca. fem mio. kr. Til budget 2014-2015 arbejdes der videre med en række indkøbspakker i samarabejde med forvaltningerne. Det samlede potentiale i 2014-2015 forventes at udgøre ca. 51 mio. kr. I forbindelse med budget 2013 arbejdes der desuden med en løsning, der skal skabe realtidsdata for indkøb på institutionsniveau, herunder indkøb der handles på kommunens indkøbsaftaler. Gevinsten ved nye realtidsdata består i, at der skabes større synlighed om nødvendigheden af at handle ind på indkøbsaftalerne og dermed sikre, at kommunen realiserer de besparelsespotentialer, der ligger heri.

I målbilledet for facility management arbejder KEjd i samarbejde med forvaltningerne på en ny model for området, med fokus på samling af opgaver og etablering af en fælles enhed. Desuden foretages der en analyse af kommunens ressourceforbrug og effektivitet på området bl.a. gennem eksterne benchmark. Økonomiudvalget vil få en præsentation af foreløbige modeller og effektivitetsanalyse i maj. Endeligt forslag til ny organisering og business case fremlægges ved juniinstillingen.

Proces for analyse af øvrige administrationsudgifter
Økonomiforvaltningen har i samarbejde med de øvrige forvaltninger igangsat analyser af de administrative områder, som ikke udgøres af administrative støttefunktioner. På myndighedsområdet udvælges områder til produktivitetsanalyser med eksterne benchmark med henblik på at identificere eventuelle effektiviseringspotentialer. Vedrørende de faglige opgaver nedbrydes ressourceforbruget på i alt 780 årsværk på udvalgte opgavetyper og enheder. Endelig sker der på området for sekretariatsbetjening en vurdering af mulige tværgående effektiviseringsforslag, som vil kunne indgå i effektiviseringsstrategi 2014.

Samlet overblik over forventet potentiale i de forskellige spor
Effektiviseringspotentialet i de enkelte målbilleder i administrationsplanprojektet fremgår af nedenstående tabel inklusiv estimat der indgik i indstillingen 1. februar 2012 og indfasning af effektivisering i 2013. Hvad angår målbillederne på indkøbsområdet og facility management er der tale om foreløbige estimater, som kvalificeres frem mod sommeren 2012.

Mio. kr. 2013 p/l Målbilleder	Estimeret effektivisering i 2015 pr. 1/2-12	Effektiviseringer i 2015 (netto)	Indfasning af effektivisering i 2013
Løn/personale og personalejura	-58-66	-25,6	1,6
Registreringsopgaver på regnskab (inkl. selvbetjening)	-58-65	-42,6	-11,8
Samlet kontraktstyring	-28-49	-20	0
Indkøb (foreløbigt estimat)	-13-23	-22	-8
Facility management (foreløbigt estimat)	-50-70	-50-70	?
I alt (drift)	-207-273	-160,2-180,2	-18,2

Note: Driftsudgifter i 2013 til løn- og personale vedrører huslejekompensation til forvaltningerne.

Som det fremgår er der tale om en nedjustering af det samlede effektiviseringspotentiale i forhold til de forudsætninger, som indgik i 2025 planen, der blev forelagt på Økonomiudvalgets budgetseminar den 31. januar 2012. Økonomiforvaltningen vil på Økonomiudvalgets budgetseminar i august 2012 fremlægge en ny samlet ajourført 2025 plan baseret på resultatet samtlige de ændringer, der er sket siden januar 2012 herunder resultatet af forhandlingerne mellem regeringen og KL om økonomien for 2013.

Effektiviseringspotentialet ved målbillederne tælles ikke med i de fastsatte måltal for tværgående og forvaltningsspecifikke effektiviseringer med undtagelse af dele af indkøbsområdet. Vedrørende facility magagement vil Økonomiforvaltningen, når forslaget er udarbejdet og efter drøftelse med forvaltningerne fremlægge forslag om effektiviseringerne tæller med i de årlige effektiviseringsbidrag på 250 mio. kr. eller kommer udover ligesom målbillederne på løn- og personale, regnskab- og it-området.

Projekterne i Citizen 2015 forventes at have et samlet potentiale på 40 mio. kr. som tæller med i de tværgående og forvaltningsspecifikke effektiviseringer. Vedrørende analyser af myndighedsområdet, faglige opgaver og sekretariatsbetjening er det ikke på nuværende tidspunkt muligt at estimere et effektiviseringspotentiale.

Implementeringsomkostninger ved samling af administrative opgaver
Det er en forudsætning for at realisere effektiviseringspotentialet ved implementering af målbillederne for regnskab og løn med den forudsatte profil, at forberedelsen af implementeringen igangsættes så snart der er truffet politisk beslutning. Det indstilles derfor, at der ydes et internt lån til Økonomiforvaltningen på 6,0 mio. kr. i anlæg (2012 p/l) til at dække omkostninger ved projektledelse og udvikling af it-understøttelse i 2012. Det anbefales endvidere, at lånet bortfalder såfremt der findes finansiering til udgifterne af investeringspuljen i budgetforhandlingerne for 2013. Findes der ikke finansiering i budget 2013 vil tilbagebetalingen af lånet ske over tre år gennem midlertidig reduktion i de driftseffektiviseringer, der tilvejebringes frem mod 2015, jf. tabellen ovenfor. De bevillingsmæssige konsekvenser vedrørende tilbagebetaling er beskrevet i bilag 5.

Implementeringsomkostningerne i 2013 kvalificeres frem mod budgetforhandlingerne for 2013 og finansieringen heraf vil ligeledes indgå, som et ønske til investeringspuljen i budgetforhandlingerne for 2013. Omkostningerne i 2013 estimeres på nuværende tidspunkt til ca. 21,9 mio. kr. i anlæg, dog er estimatet forbundet med betydelig usikkerhed.

Indstillingen sendes i høring i fagudvalgene, som har ansvar for, at relevante samarbejdsorganer (HSU/MED mv.) også høres. Høringssvarene skal foreligge, så Økonomuidvalget kan få forelagt en endelig indstilling i forbindelse med behandling af udvalgenes budgetbidrag 12. juni 2012. Indstillingen vil efterfølgende blive behandlet i Borgerrepræsentationen.

Frem mod juni vil Økonomiforvaltningen bl.a. i samarbejde med forvaltningerne desuden udarbejde følgende:

• En kvalificering af implementeringsomkostningerne i 2013 ved målbillederne for regnskab, løn- og personale samt it.
• Model og business case for målbillede vedrørede facility management
• Nye fællesobligatoriske indkøbsaftaler på udvalgte indkøbsområder
• Produktivitetsanalyser af udvalgte myndighedsområder
• Kvalificering af potentialerne i Citizen.2015 projekterne.
• Overblik over ressourceanvendelsen på faglige opgaver

Claus Juhl

                                                                  /Bjarne Winge

Økonomiudvalgets beslutning den 24. april 2012

Adm. direktør Carsten Haurum og direktør Thomas Jacobsen deltog under behandling af 2. at-punkt.

 

Jakob Næsager (C) og Pia Allerslev (V) fremsatte følgende ændringsforslag om et nyt 4. at-punkt: ”Partierne foreslår, at serviceniveauet (KPI) aftales mellem KS og forvaltningerne inden arbejdsopgaverne overdrages til Koncernservice.”

Ændringsforslaget blev godkendt uden afstemning.

 

Carl Christian Ebbesen (O) fremsatte følgende ændringsforslag om et nyt 5. at-punkt: ”Dansk Folkeparti foreslår; at forvaltningsenhederne, HSU/MED-udvalg skal bidrage til et idé-katalog, der kan bidrage til at opnå effektiviseringsmålet.

Der blev stemt om det af Carl Christian Ebbesen (O) stillede ændringsforslag.

For stemte 4 medlemmer: B, C, O og V

Imod stemte 9 medlemmer: A, F og Ø

Ændringsforslaget blev dermed forkastet.

 

Jakob Næsager (C), Carl Christian Ebbesen (O) og Pia Allerslev (V) fremsatte følgende ændringsforslag om et nyt 5. at-punkt: ”Partierne foreslår, at Økonomiforvaltningen inden budgetforhandlingerne i september 2012 undersøger og fremlægger en analyse at betydningen af københavnske ansættelsessamtaler og andre lokale aftaler”

 

Der blev stemt om det af Jakob Næsager (C), Carl Christian Ebbesen (O) og Pia Allerslev (V) stillede ændringsforslag.

For stemte 4 medlemmer: B, C, O og V

Imod stemte 9 medlemmer: A, F og Ø

Ændringsforslaget blev dermed forkastet.

 

1. at-punkt blev godkendt og 2. – 3. at-punkt blev taget til efterretning

Indstillingen indeholder herefter 4 at-punkter.

 

Anna Mee Allerslev (B), Carl Christian Ebbesen (O), Jakob Næsager (C), og Pia Allerslev (V) afgav følgende protokolbemærkning: ”Det Radikale Venstre, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Venstre ønsker at fastholde effektiviseringsmålet på 500 mio. kr. Vi forventer derfor, at der søges andre reelle effektiviseringsmuligheder, og at Økonomiforvaltningen redegør for, hvorfor effektiviseringer er nedskrevet.”

 

Anna Mee Allerslev (B) afgav følgende protokolbemærkning: ”Det Radikale Venstre ønsker, at de administrative effektiviseringer tilrettelægges på en sådan måde, at der er optimalt for kommunen uanset, hvilken styreform og organisatorisk opbygning kommunen har fremover.”

Venstre tilsluttede sig protokolbemærkningen.

 

Anna Mee Allerslev (B) afgav følgende protokolbemærkning: ”Det Radikale Venstre ønsker, at Økonomiforvaltningen, herunder Koncernservice, indtænker de nye store enheders købekraft i praktikpladsstrategien.”

Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten tilsluttede sig protokolbemærkningen.

 

Sisse Marie Welling (F) afgav følgende protokolbemærkning: ” Socialistisk Folkeparti ser frem til en substantiel høringsrunde og til at få fremlagt konklusionerne fra de indkommende høringssvar og Økonomiforvaltningens vurderinger heraf. Det er væsentligt for Socialistisk Folkeparti, at de decentrale enheder kan se fornuften i beslutningen.

Socialistisk Folkeparti ser det i den sammenhæng som en mulighed, at Økonomiudvalget ved behandling af sagen i juni træffer beslutning om, at det økonomiske potentiale ved de administrative effektiviseringer indgår som en del af de forvaltningsspecifikke effektiviseringer fra budget 2014 og frem."

Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre og Enhedslisten tilsluttede sig protokolbemærkningen.