Mødedato: 24.04.2007, kl. 15:15

Støtte til almene familieboliger efter valg af byg- og driftsherre samt idéoplæg (Teknik- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget)

Støtte til almene familieboliger efter valg af byg- og driftsherre samt idéoplæg (Teknik- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget)

Økonomiudvalget

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde tirsdag den 24. april 2007

 

 


J.nr. ØU 125/2007

 

4. Støtte til almene familieboliger efter valg af byg- og driftsherre samt idéoplæg (Teknik- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget)

Teknik- og Miljøudvalget, Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen skal vælge byg- og driftsherre til opførelse af nye almene familieboliger med kommunal støtte og garanti på baggrund af ideoplæg. 

 

BESLUTNING

Teknik- og Miljøforvaltningen og Økonomiforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler,

1. at                            bedømmelsesudvalgets anbefaling vedrørende valg af byg- og driftsherre samt idéoplæg godkendes i overensstemmelse med bilag 1 (lukket dagsorden),

2. at                            Teknik- og Miljøudvalget bemyndiges til at meddele tilsagn over for de valgte byg- og driftsherrer, jf. 1. at-punkt, om kommunal støtte i form af garanti for realkreditlån og indskud i Landsbyggefonden på 14 % af anskaffelsessummen, samt

3. at                            Teknik- og Miljøudvalget bemyndiges til at godkende de endelige projekter og anskaffelsessummer, alt under forudsætning af, at der ikke sker væsentlige afvigelser i forhold til det foreliggende.

 

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 24. april 2007

Indstillingen blev anbefalet.

 

Dansk Folkeparti tog forbehold.

 

 

PROBLEMSTILLING

Kommunen skal efter almenboligloven udbyde bygherrerollen for at kunne give støtte til nyt alment boligbyggeri, samt udbyde driftsherrerollen efter beslutning herom i Borgerrepræsentationen.

 

Økonomiforvaltningen (ØKF) har i åben konkurrence pr. 1. november 2006 med en kvote på 67 mio. kr. til kommunale lån til almene boliger bl.a. anmodet både private og almene bygherrer om 1) Idéoplæg til i alt 600 boliger, hvoraf 300 skal være almene familieboliger, 2) Forslag til byg- og driftsherre, samt 3) Byggeriets budget og driftsbudget.

 

Målet med konkurrencen er bl.a. at opfylde kommunens boligplan 2005-2008 Boliger for alle, samt give mulighed for almene boliger i Ørestad Syd.

 

LØSNING

ØKF har modtaget 2 tilbud. Kort med geografisk placering af de modtagne tilbud fremgår af bilag A.

 

Tilbudene er vurderet af et bedømmelsesudvalg med repræsentanter fra ØKF og Teknik- og Miljøforvaltningen (TMF), jf. bilag 1: Bedømmelsesudvalgets betænkning med anbefaling om valg af byg- og driftsherre.

 

Byggeriet finansieres i henhold til almenboligloven og således: 84 % finansieres ved realkreditlån med kommunal garanti, 14 % med kommunale lån og 2 % ved beboerindskud. De kommunale lån er rentefrie og afdrages senest 50 år efter udbetaling.

 

Som grundlag for beslutningen om støttetilsagn har TMF vurderet tilbudene i relation til planforhold, idéoplæg, miljø, og økonomi, jf. bilag 2: TMF´s redegørelse.

 

TMF vurderer som helhed, at de anbefalede projekter overholder de gældende planbestemmelser, samt vil kunne opfylde den arkitektoniske standard, som kommunen ønsker. I begge ansøgninger vil den endelig arkitektur først være afklaret, når licitationen er gennemført. Begge projekter vil blive forelagt til beslutning i Teknik- og Miljøudvalget, før endeligt støttetilsagn gives.

 

Hvis indstillingen følges, vil de samlede kommunale lån til de almene boliger blive ca. 28 mio. kr. og garantien ca. 37,8 mio. kr.

 

Der kan opføres i alt 516 familieboliger i København, heraf 111 almene familieboliger, hvis bedømmelsesudvalgets anbefaling og TMF´s redegørelse følges.

 

 < /o:p>

ØKONOMI

Finansiering af de kommunale lån på 28 mio. kr. vil blive anvist fra Teknik- og Miljøudvalgets (TMU) budget, Plan & Arkitektur, funktion 8.32.24.5.

 

Der reserveres 28 mio. kr. til overførsel til TMU´s budget, Plan & Arkitektur, funktion 8.32.24.5. Overførslen sker i takt med, at TMF foretager indskud i Landsbyggefonden. Der anvises kassemæssig dækning til overførslen på 21 mio. kr. fra Økonomiudvalgets (ØKU) budgetbevilling Økonomisk forvaltning, anlæg funktion 6.45.51.3 (Almene boliger), og 7 mio. kr. fra ØKU´s budgetbevilling Økonomisk forvaltning, anlæg funktion 6.45.51.3 (Familieboliger).

 

 

VIDERE PROCES

Når Teknik- og Miljøudvalget har behandlet indstillingen, skal den forelægges for Økonomiudvalget i mødet den 24. april 2007 og derefter for Borgerrepræsentationen i mødet den 10. maj 2007 til endelig beslutning.

 

Når Borgerrepræsentations beslutning foreligger, vil forvaltningerne orientere tilbudsgiverne om beslutningen. De valgte bygherrer vil blive anmodet om at indsende projekt med økonomi efter licitationen til TMF senest den 26. september 2007 til godkendelse af TMF senest den 21. december 2007. Derefter kan byggeriet påbegyndes. 

 

 

BILAG

Vurderinger:

Bilag 1. Bedømmelsesudvalgets betænkning (lukket dagsorden)

Bilag 2 a og 2 b Teknik- og Miljøforvaltningens redegørelse for de modtagne skema- A ansøgninger (lukket dagsorden)

 

Politisk behandling:

 

Øvrige bilag:

Bilag A. Kort med den geografiske placering af de modtagne tilbud.                                                (lukket dagsorden)

Bilag 3 Oversigt over politisk behandling

 

Udbudsmaterialet kan ses på: www.kk.dk/udbud2006

Boliger for alle: www.netpublikationer.dk/kk/6382/                    

 

 

Hjalte Aaberg                                                                                      Claus Juhl

 

 


 

Til top