Vesterbro Svømmehal - betonrenovering inkl. vandbehandlingsanlæg (Kultur- og Fritidsudvalget)
Vesterbro Svømmehal - betonrenovering inkl. vandbehandlingsanlæg (Kultur- og Fritidsudvalget)
Økonomiudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde tirsdag den 24. april 2001
J.nr. ØU 106/2001
5. Vesterbro Svømmehal - betonrenovering inkl. vandbehandlingsanlæg (Kultur- og Fritidsudvalget)
INDSTILLING OG BESLUTNING
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget anbefaler Økonomiudvalget,
at Borgerrepræsentationen giver en anlægsbevilling på 9,28 mill. kr. til renovering af betonen og vandbehandlingsanlægget i Vesterbro Svømmehal, Angelsgade 4. Udgifterne fordeler sig med 5,2 mill. kr. i 2001 og 4,08 mill. kr. i 2002
at den kassemæssige dækning for anlægsbevillingen på 5,2 mill. kr. i 2001 anvises på Kultur- og Fritidsudvalgets rådighedsbevilling Kultur og Fritid konto 0.30.3 (idrætspulje)
at Borgerrepræsentationen træffer principbeslutning om, at udgiften 4,08 mill. kr. finansieres inden for Kultur- og Fritidsudvalgets budget for 2002.
at udgiften på 4,08 mill. kr. finansieres af de 10 mill. kr., der i rammen for Kultur- og Fritidsudvalget er afsat til kultur- og idrætsfaciliteter i 2002.
Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 5. april 2001
Indstillingen blev tiltrådt.
Økonomiforvaltningen indstiller,
at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:
Økonomiudvalget har ingen indvendinger mod at nærværende forslag søges gennemført.
Økonomiudvalgets beslutning: Anbefalet.
Behandling: Til Borgerrepræsentationen.
RESUME
På Kultur – og Fritidsudvalgets møde den 1. februar 2001 besluttede udvalget at prioritere 5,2 mill. kr. til renovering af betonen og vandbehandlingsanlægget i Vesterbro Svømmehal i forbindelse med udmøntningen af de 30 mill. kr. til forbedring af kultur- og idrætsfaciliteter i kommunen i 2001 (KFU 26/2001).
Renoveringen af Vesterbro Svømmehal er en fortsættelse af renoveringsprogrammet for de københavnske svømmehaller, som blev igangsat i 1998.
De samlede udgifter ved renoveringen udgør 9,28 mill. kr., der fordeles over 2 år med 5,2 mill. kr. 2001 og 4,08 mill. kr. 2002.