Årsopgørelse 2014 for opfyldelse af måltal for jobrotation, fleksjob, seniorjob, løntilskud og nytteindsats i Københavns Kommune
Tidligere beslutninger
Beskæftigelses- og Integrationsudvalget anbefaler over for Økonomiudvalget,
1. at årsopgørelsen 2014 for opfyldelse af måltal for jobrotation, fleksjob, seniorjob, løntilskud og nytteindsats i Københavns Kommune tages til efterretning.
Indstilling og beslutning
Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget tager årsopgørelsen 2014 for opfyldelse af måltal for jobrotation, fleksjob, seniorjob, løntilskud og nytteindsats i Københavns Kommune til efterretning.
Problemstilling
Københavns Borgerrepræsentation (BR) vedtog den 12. december 2013 en fællesindstilling om måltal for jobrotation, fleksjob, seniorjob og løntilskudspladser i Københavns Kommune 2014. Det fremgår af indstillingen, at "BIF (Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen) vil fremover halvårligt forelægge BIU (Beskæftigelses- og Integrationsudvalget) og ØU (Økonomiudvalget) tal for fremdrift i forhold til målopfyldelsen i 2014”.
Løsning
I tabel 1 ses en samlet oversigt over måltallene for 2014 og en årsopgørelse over indfrielsen af dem. Årsopgørelsen viser, at Københavns Kommune som arbejdsplads har indfriet måltallet for jobrotation, mens måltallene for de resterende ordninger ikke er indfriet. De enkelte forvaltningers målopfyldelse fremgår af bilag 1.
KK |
Måltal |
Årsstatus 2014 |
Jobrotation |
400 | 405 |
Fleksjob (antal personer i fleksjob) |
653 | 549
|
Seniorjob (antal personer i seniorjob) |
400 | 314 |
Løntilskud* |
2.150 | 966 |
Nytteindsats** (helårsenkeltpladser) |
170 | 60 |
* I gennemsnit var der 966 antal løntilskudspladser til rådighed i 2014.
** Årsstatus for nytteindsatsen er en teknisk beregning af helårsenkeltpladser, idet ordningen kun har fungeret i 4. kvartal af 2014.
Bemærkninger til tallene
Fleksjob: Måltallet for fleksjob i 2014 var 653. Årstatus for 2014 var 549 fleksjobansatte.
Seniorjob: Måltallet for seniorjob var 400. Årsstatus blev 314 seniorjobs. Det skyldes, at færre end forventet har ønsket et seniorjob i 2014. Borgere ansøger om et seniorjob i Jobcenter København, og hvis de opfylder kriterierne herfor, er forvaltningen forpligtet til at finde et seniorjob til dem.
Løntilskud: Måltallet for løntilskud var 2.150 pladser. Årsstatus blev 966 pladser. Af de 966 pladser var i gennemsnit 74 % af pladserne besatte af personer i løntilskud. I 2015 er der ikke fastsat måltal for løntilskud, og antallet af løntilskudspladser vil fremadrettet være efterspørgselsstyret (jf. BR-beslutning den 11. december 2014).
Nytteindsats: Måltallet for nytteindsatsen var 170 helårsenkeltpladser. Resultatet blev 60 helårsenkeltpladser. Årsstatus for nytteenkeltpladser er en teknisk beregning af helårsenkeltpladser, idet ordningen kun har fungeret i 4. kvartal af 2014. Tallet er stigende, og status ultimo december var, at der var oprettet 114 enkeltpladser i nytteindsatsen i Københavns Kommune. Fordelingsnøglen for kommunale enkeltpladser til nyttejobs er vedtaget i BR den 22. maj 2014. Kvoten for nytteindsatspladser har bl.a. til hensigt at sikre, at borgere, der modtager arbejdsmarkedsydelse, (dvs. borgere, der er faldet ud af dagpengesystemet) kan få den aktivering, de har krav på ifølge lovgivningen. Det er således afgørende for opfyldelsen af lovkravene, at forvaltningerne rent faktisk stiller det besluttede antal enkeltpladser i nytteindsatsen til rådighed.
Der er i 2015 fastsat måltal for virksomhedspraktikpladser. Det blev besluttet i BR den 11. december 2014, at der fremadrettet skal følges op halvårligt på disse tal også.
Økonomi
Indstillingen har i sig selv ingen økonomiske konsekvenser.
Videre proces
Årsopgørelsen for 2014 forelægges BIU den 2. marts og ØU den 24. marts 2015.
Forvaltningen vil følge op halvårligt på målopfyldelsen i 2015.
Oversigt over politisk behandling
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller,
- at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget og Økonomiudvalget tager årsopgørelsen 2014 for opfyldelse af måltal for jobrotation, fleksjob, seniorjob, løntilskud og nytteindsats i Københavns Kommune til efterretning.
Indstillingen blev taget til efterretning.
Konservative afgav følgende protokolbemærkning:
"I øvrigt mener vi, at seniorjob bør afskaffes, og at der er for mange jobordninger."
Beslutning
Dagsordenspunkt 7: Årsopgørelse 2014 for opfyldelse af måltal for jobrotation, fleksjob, seniorjob, løntilskud og nytteindsats i Københavns Kommune
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 24. marts 2015
Indstillingen blev godkendt uden afstemning.
Enhedslisten afgav følgende protokolbemærkning:
”Enhedslisten mener, at måltalsstyringen på dette område bør gentænkes, så der i højere grad tages hensyn til, om der er nogle jobområder, hvor det giver mere mening at have disse ordninger end andre.”
Venstre tilsluttede sig protokolbemærkningen.
Det Konservative Folkeparti videreførte deres protokolbemærkning fra Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets møde den 2. marts 2015:
”I øvrigt mener vi, at seniorjob bør afskaffes, og at der er for mange jobordninger.¨