Mødedato: 24.03.2009, kl. 15:15
Økonomiudvalgets regnskab for 2008
Se alle bilag
Til top
Økonomiudvalgets regnskab for 2008
2. Økonomiudvalgets regnskab for 2008 (2009-13705)
Indberetning af Økonomiudvalgets bidrag til Københavns Kommunes regnskab for 2008 samt anmodning om overførsler fra 2008 til 2009.
INDSTILLING OG Beslutning
Økonomiforvaltningen indstiller over for Økonomiudvalget,
at Økonomiudvalget godkender Økonomiudvalgets årsregnskab for 2008 og underbilag,
at Økonomiudvalget godkender, at anmodningerne om overførsler (bilag 2-5) indgår i Borgerrepræsentationens prioritering den 7. maj 2009,
at Økonomiudvalget godkender, at udgifter vedr. ekstraordinære krisesituationer eller hændelser fra 2009 og fremefter dækkes af Puljen til uforudsete udgifter; og
at Økonomiudvalget godkender de bilagte anlægsregnskaber.
Problemstilling
Økonomiudvalget godkendte den 18. november 2008 indkaldelsescirkulæret til Københavns Kommunes årsregnskab 2008. Økonomiforvaltningen har ? jf. indkaldelsescirkulæret ? den 2. marts 2009 indberettet forklaringer til resultatet for 2008 til Økonomiforvaltningen med forbehold for Økonomiudvalgets godkendelse. På baggrund heraf forelægges regnskabsforklaringer samt underbilag til Økonomiudvalgets behandling.
I sagen indgår udover regnskabsforklaringerne Økonomiforvaltningens bidrag til overførselssagen (bilag 2-5), stillingtagen til finansiering af udgifter vedr. ekstraordinære krisesituationer eller hændelser fra 2009 og fremefter, anlægsregnskaber vedr. projekter gennemført i 2008, regnskabet for salg af ejendomme og rettigheder, personaleoversigt, obligatoriske oversigter samt Økonomiforvaltningens bidrag til det omkostningsbaserede regnskab.
Løsning
Økonomiforvaltningen har i overensstemmelse med regnskabscirkulæret udarbejdet regnskab for året 2008 med tilhørende bilag.
Det samlede regnskab for 2008 for Økonomiforvaltningen viser, at der på forvaltningens rammebelagte driftsområder og rammebelagte anlægsområder var mindreforbrug på henholdsvis 98,2 mio. kr. og 85,5 mio. kr. Af bilag 1 fremgår, hvorledes mindreforbruget fordeler sig på bevillinger.
På de efterspørgselsstyrede overførsler udviser regnskabet et merforbrug på 26,0 mio. kr., hvilket skyldes en bogføringsfejl, da forbruget, der vedrører udbetaling af rådighedsløn til tidligere KE-medarbejdere, rettelig skulle have været bogført på den rammebelagte drift.
For så vidt angår anlægssiden, ønsker Økonomiforvaltningen med regnskabet overført mindreforbrug på 25 mio. kr. fra 2008 til 2009 (bilag 5).
For så vidt angår driftssiden, fremgår af tabel 1 en oversigt over Økonomiforvaltningens mindreforbrug i 2008, hvor stor en andel der kan afleveres til kommunal omprioritering samt overførselsønsker.
Tabel 1: Oversigt over mindreforbrug i regnskab 2008 samt overførselssagen på driftssiden (bilag 2-4). Beløb i mio. kr.
Mindreforbrug i regnskab 2008
98,2
Mindreforbrug i regnskab 2008, korrigeret for budgetterings- og bogføringsfejl, samt hvor afvigelser dækkes af kassen eller Puljen til uforudsete udgifter
89,2
Mindreforbrug, der afleveres til kommunal omprioritering
58,6
Merforbrug i 2008, der ønskes overført til 2009 (bilag 2)
6,4
Overførselsønsker, som BR kan beslutte at annullere (bilag 3)
37,0
Kompenserende besparelse inden for det vedtagne budget for 2009 (bilag 4)
14,2
Som det fremgår af tabellen, skal Økonomiforvaltningen, jf. overførselsreglerne, foreslå annulleringer for 89,2 mio. kr. svarende til mindreforbruget i regnskab 2008. Økonomiforvaltningens forslag til annulleringer er imidlertid 20,6 mio. kr. højere, dvs. i alt 109,8 mio. kr., hvilket skyldes, at Økonomiforvaltningen ikke har modregnet Koncernservices merforbrug på 20,6 mio. kr. vedr. de kommunale fællesordninger i det samlede mindreforbrug.
Som beskrevet ovenfor fremgår af bilag 3 øvrige overførselsønsker, som Borgerrepræsentationen kan beslutte at annullere. Der gøres opmærksom på, at i dette bilag indgår Lokaludvalgenes overførselsønsker vedr. puljemidlerne på i alt ca. 18 mio. kr., hvoraf der er kontraktmæssige bindinger på 374 t. kr. Af det samlede mindreforbrug udgør 14,3 mio. kr. overførsler fra 2007 til 2008, som er uforbrugte, da Lokaludvalgene i 2008 grundet serviceudgiftsloftet var forpligtet til at overholde det vedtagne budget. I bilag 3 indgår herudover et mindreforbrug på 400 t. kr. til dækning af udgifter, såfremt der opstår en ekstraordinær krisesituation i Københavns Kommune. Budgettet blev bevilget med budgetaftalen for 2008, hvor det var forudsat, at budgettet skal overføres fra år til år, indtil brugen heraf skulle blive relevant. Eftersom overførslen ikke opfylder overførselskriterierne, og derfor ikke umiddelbart kan overføres til 2009, indstilles det, at mindreforbruget lægges i kassen i 2008, hvorefter fremtidige udgifter til ekstraordinære krisesituationer dækkes af Puljen til uforudsete udgifter.
Af bilag 9 fremgår 21 anlægsregnskaber for anlægsprojekter gennemført i 2008, som det indstilles godkendt af Økonomiudvalget. Efter godkendelsen vil de blive fremsendt til Revisionsdirektoratet, den interne revision samt Økonomiforvaltningen.
Der har været enkelte beklagelige konteringsfejl i Økonomiforvaltningens regnskab for 2008 på tværs af drift og anlæg, som er forklaret i regnskabsbemærkningerne (bilag 1). Det er indskærpet over for forvaltningens enheder, at der i 2009 er øget fokus på korrekt kontering.
For så vidt angår Statens refusion af den udbetalte pension til tjenestemænd inden for lærerfaget, har kommunen ikke modtaget indbetalinger siden oktober 2008. Kommunen har derfor på nuværende tidspunkt et samlet tilgodehavende på 107,5 mio. kr. Staten har meddelt, at dette skyldes, at der ikke anvises yderligere acontobeløb, før revisionserklæring for 2007 er modtaget. Økonomiforvaltningen vil i samarbejde med den interne revision og de implicerede parter, Undervisningsministeriet, Koncernservice og Børne- og Ungdomsforvaltningen, sørge for, at der inden for en kort tidshorisont gennemføres de nødvendige tiltag for, at revisionserklæringen kan afgives. Det bemærkes yderligere, at tilgodehavendet ikke påvirker driftsbudgettet, men udelukkende har en midlertidig likviditetsmæssig virkning.
Videre proces
Efter tidsplanen behandles kommunens samlede årsregnskab af Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen henholdsvis den 21. april og den 7. maj 2009.
bilag
Claus Juhl Bjarne Winge
bilag
1 - Økonomiforvaltningens regnskabsbemærkninger for 2008
10 - Notat vedr. indtægter fra salg af ejendomme og rettigheder
11 - Oversigt over regnskaber for salg af ejendomme og rettigheder
12. Rettelse til indstilling vedr. ØKF's årsregnskab for 2008
2 - Serviceoverførsler med kontrakt- eller lovmæssige overførsler
3 - Øvrige serviceoverførselsønsker, der kan annulleres
4 - Kompenserende annulleringer inden for det vedtagne budget for 2009
5 - Anlægsoverførsler
6- Personaleoversigt til regnskab 2008
7 - Obligatoriske oversigter
8 - Økonomiforvaltningens omkostningsbaserede regnskab
9 - Anlægsregnskaber
Økonomiudvalgets beslutning den 24.03.2009
Niels Vestergaard, Axel Trige Lauersen, Ejner Jensen og Lars Rimfalk Jensen havde som repræsentanter for Lokaludvalgene foretræde ved punktets behandling.
Indstillingen blev godkendt, idet Økonomiudvalget anmodede om, at man inden sagens næste behandling den 21. april 2009 havde drøftet problemet omkring overførsler med Lokaludvalgene.