Mødedato: 24.03.2009, kl. 15:15
Oprettelse af praktikpladsbørs og elev- og praktikstillinge
Se alle bilag
Til top
Oprettelse af praktikpladsbørs og elev- og praktikstillinge
18. Oprettelse af praktikpladsbørs og elev- og praktikstillinge (2009-19598)
Etablering af site på KK.dk der oplyser om elev- og praktikstillinger i Københavns Kommune
INDSTILLING OG Beslutning
Beskæftigelses- og Integrationsudvalget, anbefaler over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen,
at der etableres et site på kk.dk, der indeholder oplysninger om Københavns Kommunes elev- og praktikstillinger, og
at der i 2009 overføres 500 t. kr. til udvikling af IT site, samt at der med virkning fra 2009 afsættes et årligt beløb på 150 t. kr. til drift og forberedelse af årlig elev- og praktikpladsredegørelse. Udgiften hertil overføres fra Beskæftigelses- og Integrationsudvalget til Økonomiudvalget.
Økonomiforvaltningen indstiller over for Økonomiudvalget, at sagen oversendes til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:
?Økonomiudvalget præciserer, at der overføres 500 t. kr. i 2009 til oprettelse, og 150 t. kr. fra 2009 og frem til drift af en praktikpladsbørs, fra Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets bevillingsområde Integrationsindsats funktion 6.45.51.1 til Økonomiudvalgets bevilling, Økonomisk forvaltning, drift funktion 6.45.51.1.
Der flyttes tilsvarende serviceudgiftsmåltal fra Beskæftigelses- og Integrationsudvalget til Økonomiudvalget.
Økonomiudvalget har herudover ingen bemærkninger til, at nærværende sag søges gennemført i den foreliggende form, idet det forudsættes, at eventuelle merudgifter som følge af sagen afholdes inden for Økonomiudvalgets budgetramme?.
Problemstilling
I den Beskæftigelses- og Integrationsaftale, som et enigt Beskæftigelses- og Integrationsudvalg vedtog i maj 2008 indgik, at der skal oprettes en praktikpladsbørs.
Desuden vedtog udvalget, at der skal oprettes 30 integrationsstillinger i 2009 og 30 elev- og praktikpladser i 2009 stigende til 50 pladser i 2011.
Løsning
Overordnet bidrager initiativerne til målopfyldelsen i projektet ?Ungdomsuddannelse til alle i København?, hvor det er målsætningen, at Københavns Kommune sammen med erhvervsskolerne og arbejdsmarkedets parter skal sikre, at 500 flere unge inden 2010 gennemfører en praktikaftale.
Site til elev- og praktikpladser
Et elev- og praktikplads site på kk.dk skal sikre overblik og bedre styring i forhold til rekruttering og besættelse af kommunens elev- og praktikpladser, samt styrke Københavns Kommunes branding som en arbejdsgiver, der prioriterer opgaven med at udbyde elev- og praktikstillinger.
Der skal på Københavns Kommunes officielle hjemmeside (kk.dk) etableres et site over ledige elev- og praktikpladser i kommunen, i forbindelse med den eksisterende jobside på kk.dk. Opgaven med at koordinere et samlet overblik over udbudte elev- og praktikstillinger forankres i Økonomiforvaltningen, ligesom Økonomiforvaltningen udarbejder en årlig redegørelse over rekrutteringen af elever og praktikanter til kommunens forvaltninger og institutioner.
Det er fortsat de enkelte forvaltninger, der skal stå for rekruttering og besættelse af de udbudte elev- og praktikpladser.
Elev- og praktikpladser og integrationsstillinger
Borgerrepræsentationen vedtog 10. oktober 2008 budgettet for 2009. Heri indgår ?at der skal oprettes 30 integrationsstillinger i 2009 og 30 elev- og praktikpladser i 2009 stigende til 50 pladser i 2011. Det forudsættes at udgifterne hertil afholdes indenfor udvalgenes egne rammer.?.
Følgelig indgår nedenstående i Indkaldelsescirkulæret for 2010, som blev besluttet i Økonomiudvalget d. 3. februar 2009 og efterfølgende er udsendt til udvalgene:
?Borgerrepræsentationen vedtog i forbindelse med budget 2009 (BR 9. okt. 2008 - Æ5), at der skal oprettes 30 integrationsstillinger fra 2009 til 2011 samt 30 elev- og praktikpladser i 2009 stigende til 50 pladser i 2011. Det forudsættes at udgifterne hertil afholdes indenfor udvalgenes egne rammer. Derfor bedes udvalgene i forbindelse med budgetbidraget indenfor den udmeldte ramme reservere finansiering, som modsvarer oprettelsen af et antal integrationsstillinger og elev- og praktikpladser.?
Det er således besluttet at oprette stillingerne og elevpraktikpladser i 2010 og 2011. Stillingerne i 2009 oprettes allerede i medfør af integrationsaftalen for 2006, som Økonomiudvalget og Beskæftigelses- og Integrationsudvalget tiltrådte i 2007. Initiativet har været en succes og blandt andet bidraget til en positiv udvikling i den etniske ligestilling i Københavns Kommune.
Økonomi
Udgifterne til udvikling af IT site for praktikbørs udgør i alt 500 t. kr. i 2009. Desuden afsættes med virkning fra 2009 et årligt beløb på 150 t. kr. til drift og forberedelse af årlig elev- og praktikpladsredegørelse. Udgiften hertil overføres fra Beskæftigelses- og Integrationsudvalget til Økonomiudvalget, på bevillingsområdet Integrationsindsats funktion 6 45 51.1, administration ? integrationspuljer. Økonomiudvalgets bevilling er: Økonomisk forvaltning, drift. Funktion er 6.45.51.11.
Udgifterne til integrationsstillinger og elev- og praktikpladser skal afholdes indenfor udvalgenes egne rammer, jf. Indkaldelsescirkulæret for 2010, hvori nedenstående tabel indgår.
Lønsumsfordeling af 30 og 50 stillinger
Forvaltning
Fordeling af 30 integrationsstillinger
Fordeling af 50 elev- og praktikantstillinger
ØKF
1
2
KFF
2
2
BUF
13
22
SUF
6
10
SOF
5
9
TMF
2
3
BIF
1
2
I alt
30
50
Udgifterne hertil udgør (p/l-2009):
Budgetoversigt i mio. kr.
2010
2011
2012
Elev- og praktikstillinger/Integrationsstillinger
16,75
16,75
16,75
30 integrations- og oplæringsstillinger
8,25
8,25
8,25
50 elev- og praktikstillinger
8,50
8,50
8,50
Videre proces
Sagen forelægges for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen. Praktikpladsbørsen udvikles og sættes i drift i første halvår af 2009.
Morten Binder Kaj Ove Christiansen
Oversigt over politisk behandling
Oprettelse af praktikpladsbørs og elev- og praktikstillinger
Etablering af site på KK.dk der oplyser om elev- og praktikstillinger i Københavns Kommune
INDSTILLING OG Beslutning
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller, at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler
at der etableres et site på kk.dk, der indeholder oplysninger om Københavns Kommunes elev- og praktikstillinger.
at der i 2009 overføres 500 t. kr. til udvikling af IT site, samt at der med virkning fra 2009 afsættes et årligt beløb på 150 t. kr. til drift og forberedelse af årlig elev- og praktikpladsredegørelse. Udgiften hertil overføres fra Beskæftigelses- og Integrationsudvalget til Økonomiudvalget.
Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets beslutning i mødet den 26. februar 2009
Indstillingen blev godkendt
bilag
Økonomiudvalgets beslutning den 24.03.2009
Indstillingen blev anbefalet.