Mødedato: 24.03.2009, kl. 15:15
Reservationsleje (KFU sag)
Se alle bilag
Til top
Reservationsleje (KFU sag)
13. Reservationsleje (KFU sag) (2009-13477)
Borgerrepræsentationen skal tage stilling til redegørelse for model for reservationsleje.
INDSTILLING OG Beslutning
Kultur- og Fritidsudvalget anbefaler over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen,
at redegørelsen for model for reservationsleje (bilag 1), godkendes.
Økonomiforvaltningen indstiller over for Økonomiudvalget, at sagen oversendes til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:
?Det anbefales, at sagen ikke nyder fremme, idet der i sagen ikke er anvist finansiering for de væsentlige udgifter vedtagelse af ?model for reservationsleje? vil påføre udvalgene.
På baggrund af de krav om reservationsleje der er rejst i 2008, forventes Kultur- og Fritidsforvaltningens model at medføre udgifter for Teknik- og Miljøudvalget i 2009 for 14.109.546 kr. (2009 p/l), 1.174.671 kr. for Økonomiudvalget, 314.100 kr. for Kultur- og Fritidsudvalget, 531.876 kr. for Børne- og Ungdomsudvalget, 1.044.906 kr. for Sundheds- og Omsorgsudvalget og 278.502 kr. for Socialudvalget.
Det skal endvidere bemærkes, at den angivne fortolkning i indstillingens tilføjelse, vedrørende tolkning af Borgerrepræsentationens beslutning d. 11. december 2008, ikke er i overensstemmelse med lovlig praksis, idet dette vil være i strid med bevillingsreglerne. En sådan beslutning ville, jf. notat fra Borgerrepræsentationens Sekretariat af 19. december 2009, forudsætte, at Borgerrepræsentationen havde truffet beslutning om udgiftens størrelse, anvist finansiering for denne, samt overflyttet midlerne mellem udvalgene i overensstemmelse med bevillingsreglerne. ?
Problemstilling
Reservation af ejendomme foretages i flere sammenhænge, hvor der ønskes dispositionsmulighed over et lejemål med hel eller delvis udlejningsbegrænsning til følge. Borgerrepræsentationen besluttede d. 11. december 2008, at Økonomiforvaltningen skal betale tomgangsleje (reservationsleje) på samme måde som de øvrige forvaltninger. I sammenhæng hermed blev det besluttet, at Økonomiforvaltningen og Kultur- og Fritidsforvaltningen i samarbejde skulle udarbejde en redegørelse for reservationsleje, der kan forelægges Kultur- og Fritidsudvalget, Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen til godkendelse. Da det er Kultur- og Fritidsforvaltningens opfattelse, at Borgerrepræsentationen har truffet beslutning vedrørende finansiering af reservationer for budgetåret 2008 (jf. bilag 2), omhandler nærværende indstilling alene redegørelsen for reservationslejemodellen.
Løsning
En arbejdsgruppe, med repræsentanter fra Københavns Ejendomme og Økonomiforvaltningen, har formuleret en model for reservationsleje, som en præcisering af den huslejemodel der er gældende for Københavns Ejendomme. Der redegøres for modellen i bilag 1. Af tidsmæssige årsager har Økonomiforvaltningen ikke haft mulighed for endeligt at godkende modellen, ligesom forvaltningerne ikke nåede endelig afklaring om en fællesindstilling. Eventuelle bemærkninger fra Økonomiforvaltningen vil således tilgå sagen i forbindelse med §12 erklæringen til Økonomiudvalget.
Det centrale princip i modellen er, at modellen giver incitamenter for alle involverede aktører, til at minimere de udgifter der følger af reservation af ejendomme. Incitamentet, muligheden for at nedbringe omkostningerne, placeres der hvor udgiften afholdes.
Københavns Ejendomme og Økonomiforvaltningen er således enige om, at reservationsleje som følge af salg af ejendom modregnes i salgsprovenu på samme vis som øvrige salgsomkostninger.
Endvidere er der enighed om, at udgifter til reservationsleje i forbindelse med byudviklingsprojekter mv. indarbejdes og finansieres i indstillinger på samme vis som forundersøgelser, arkitektkonkurrencer, konsulentudgifter og udviklingsplaner mv, så der fremstår et retvisende billede af aktivitetens samlede udgifter.
Herudover er der enighed om, at reservationsleje i forbindelse med anlægssager indarbejdes i anlægssagen på samme vis som øvrige anlægsomkostninger.
Endelig er der enighed om, at øvrige reservationer afholdes inden for udvalgenes budgetrammer.
Økonomi
Reservationsleje fremkommer kun i de tilfælde, hvor man aktivt vælger at reservere et lejemål og nyde modydelsen; dispositionsretten over lejemålet. Modellen er således ikke udgiftsdrivende i sig selv.
Kultur- og Fritidsforvaltningen er desuden af den opfattelse, at modellen i bilag 1 svarer til den praksis, der allerede er gældende for kommunens forvaltninger, og som i øvrigt følger af kommunens bevillingsregler og beslutningerne vedr. Københavns Ejendommes dannelse. Indstillingen har således ikke økonomiske konsekvenser, da udgifter til reservation af lejemål afholdes på samme vis som hidtil.
Til orientering vedlægges bilag 3, der viser omfanget af reservationslejen i 2008, hvor der har været administrativt bestilte reservationer i forbindelse med salg og byudvikling for 14 mio. kr., politisk besluttede reservationer som følge af anlæg på 4 mio. kr. og administrativt ønskede reservationer herudover for 2 mio. kr.
Videre proces
Carsten Haurum Karen Mosbech
Oversigt over politisk behandling
Model for reservationsleje
Borgerrepræsentationen skal tage stilling til redegørelse for model for reservationsleje.
INDSTILLING OG Beslutning
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget over for Økonomiudvalget og overfor Borgerrepræsentationen anbefaler,
at redegørelsen for model for reservationsleje godkendes (bilag 1)
Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 5. februar 2009:
Jens Kjær Christensen stillede forslag om, at der tilføjes følgende:
"Kultur- og Fritidsudvalget mener, at Borgerrepræsentationen har truffet beslutning om, at Økonomiforvaltningen skal betale reservationsleje på samme måde som de øvrige forvaltninger og at Borgerrepræsentationen har truffet beslutning om finansiering af reservationer for budgetåret 2008."
Der blev begæret afstemning om indstillingen inkl. det af Jens Kjær Christensen stillede forslag til tilføjelse.
Et flertal (Frank Hedegaard, Bjarne Fey, Pia Allerslev, Leslie Arentoft, Karin Storgaard, Katrina Feilberg og Jens Kjær Christensen) stemte for indstillingen + tilføjelsen.
Ingen stemte imod.
Morten Westergaard, Sikandar Malik Siddique og Simon Strange undlod at stemme.
Indstillingen inkl. tilføjelsen blev dermed godkendt.
Morten Westergaard, Sikandar Malik Siddique og Simon Strange ønskede følgende tilført beslutningsprotokollen:
"Socialdemokraterne er enige i, at der skal være incitamenter der minimerer de udgifter, der følger af reservation af ejendomme. Socialdemokraterne mener dog, at der i sagen om reservationsleje bør findes en løsning hvor de forvaltninger, der berøres af modellen kompenseres for deres udgifter inden for de nuværende økonomiske rammer, så det ikke går ud over kommunens borgernære service. Socialdemokraterne mener, at den foreslåede model har væsentlige konsekvenser for udvalgenes udgifter og vil først tage stilling til valg af model når sagen forelægges Økonomiudvalget."
bilag
1. Model for reservationsleje
2. Korrespondance mellem KFF og ØKF
3. Reservationer hos KEjd
Økonomiudvalgets beslutning den 24.03.2009
Følgende ændringsforslag stillet af Pia Allerslev (V), Manu Sareen (B), Klaus Bondam (B), Mikkel Warming (Ø), Bo Asmus Kjeldgaard (F), Trine Schaltz (F) og Carl Christian Ebbesen (O):
"Økonomiudvalget har ingen bemærkninger til, at nærværende indstilling gennemføres i den foreliggende form.
Økonomiudvalget tager til efterretning, at Borgerrepræsentationen på sit møde den 11. december 2008 har besluttet, at Økonomforvaltningen skal betale (reservations)leje på samme måde som de øvrige forvaltninger. En vedtagelse af den foreliggende § 12-erklæring vil derfor være i strid med Borgerrepræsentationens beslutning, hvorfor Økonomiudvalget beslutter, at Økonomiforvaltningens forslag til § 12-erklæring udgår.
Økonomiudvalget har ingen bemærkninger til Kultur- og Fritidsudvalgets fortolkningsbidrag af 5. februar 2009 med hensyn til Borgerrepræsentationens beslutning af 11. december 2008, idet Borgerrepræsentationen er nærmest til at fortolke sine egne beslutninger."
Der blev stemt om ændringsforslaget.
For stemte 7 medlemmer: B, F, O, V og Ø
Imod stemte 4 medlemmer: A
Ændringsforslaget blev dermed anbefalet, og Økonomiforvaltningens indstilling bortfalder dermed.