Mødedato: 24.02.2015, kl. 15:30
Mødested: Rådhuset, Udvalgsværelse F på 2. sal

Modtagelse og frigivelse af anlægsmidler - afregning for Metroarbejder på Christianshavns Torv

Borgerrepræsentationen skal tage stilling til modtagelse og frigivelse af beløb fra Metroselskabet for anlægsarbejder udført af Teknik- og Miljøforvaltningens entreprenør.

Tidligere beslutninger

Teknik- og Miljøudvalget anbefaler over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen,

  1. at Teknik- og Miljøforvaltningen modtager 0,327 mio. kr. fra Metroselskabet for udførte anlægsarbejder på Christianshavns Torv i 2014. De 0,327 mio. kr. gives som en rådighedsbevilling på Teknik- og Miljøudvalgets bevilling Ordinær anlæg i 2015. De bevillingsmæssige ændringer fremgår af Økonomiafsnittet,
  2. at der frigives en anlægsbevilling på 0,327 mio. kr. for udførte anlægsarbejder for Metroselskabet på Christianshavns Torv i 2014. De 0,327 mio. kr. frigives på Teknik- og Miljøudvalgets bevilling Ordinær anlæg i 2015, jf. Økonomiafsnittet.

Indstilling og beslutning

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

Det bemærkes, at anlægsudgiften på 0,3 mio. kr. er afholdt uden forudgående godkendelse fra Borgerrepræsentationen. 

Det bemærkes endvidere, at der ifølge den kommunale styrelseslov ikke må iværksættes foranstaltninger, der vil medføre udgifter, som ikke er bevilget i forbindelse med vedtagelsen af årsbudgettet, før Borgerrepræsentationen har meddelt den fornødne bevilling.

Økonomiudvalget forudsætter, at eventuelle merudgifter, som følge af sagen, afholdes inden for Teknik- og Miljøudvalgets budgetramme.

Problemstilling

Teknik- og Miljøforvaltningens entreprenør har udført arbejde på Christianshavns Torv for Metroselskabet. Jf. bevillingsreglerne skal Teknik- og Miljøforvaltningen budgettere med indtægterne og udgifterne for det udførte anlægsarbejde samt bede om at få frigivet anlægsmidlerne, så der kan afregnes med forvaltningens entreprenør.

Løsning

Metroselskabet udførte i 2014 anlægsarbejder på Metrostationens tag på Christianshavns Torv, og Teknik- og Miljøforvaltningen er i gang med en fornyelse af torvet. Flere af Metroselskabets og forvaltningens anlægsarbejder skulle udføres på samme areal, og det blev derfor i 2014 aftalt mellem Metroselskabet og forvaltningen, at forvaltningens entreprenør mod betaling udførte visse anlægsarbejder for begge parter, da det var økonomisk og tidsmæssigt mest fordelagtigt.

Forvaltningens entreprenør har udført anlægsarbejde for Metroselskabet til en værdi af 326.531 kr., som skal honoreres af Metroselskabet. Arbejderne er primært belægningsarbejder, som blev udbudt af Københavns Kommune i forbindelse med den øvrige entreprise for Christianshavns Torv.

Metroselskabet afventer en faktura fra forvaltningen.

Økonomi

Med denne indstilling ønsker Teknik- og Miljøforvaltningen at budgettere og frigive 0,327 mio. kr. fra Metroselskabet til dækning af udgifterne til anlægsarbejder for Metroselskabet i forbindelse med etablering af Christianshavns Torv i 2014. De bevillingsmæssige ændringer fremgår af tabellen nedenfor:

Tabel 1. Bevillingsmæssige konsekvenser

At-punkt

Ud-valg

Bevilling

(nr. og navn)

Funktion

Indtægt (I) /
Udgift (U)

Beløb i 1.000 kr.*

(2015 p/l)

Varig?
ja/nej

2014

2015

1.

TMU

3400 Ordinær anlæg

(Christianshavns Torv)

2.28.23.3

I

0

-327

Nej

1.

TMU

3400 Ordinær anlæg

(Christianshavns Torv)

2.28.23.3

U

0

327

Nej

I alt

-

-

-

-

0

0

-

*Øgede indtægter er indikeret med negativt fortegn, mens reducerede indtægter er indikeret med positivt fortegn. Øgede udgifter er indikeret med positivt fortegn, mens reducerede udgifter er indikeret med negativt fortegn

Anlægsbevillingen skal frigives på Teknik- og Miljøudvalgets bevilling Ordinær anlæg, funktion 2.28.23.3, jf. nedenstående tabel:

Tabel 2. Anlægsbevillinger – frigivelse af anlægsmidler

Udvalg

Aktivitet/projekt

Bevilling

(nr. og navn)

Funktion

Beløb i 1.000 kr.

(2015 p/l)

År 2015

I alt

TMU

Udgifter til arbejder udført i forbindelse med etablering af Christianshavns Torv

3400 Ordinær anlæg

2.28.23.3

327

327

I alt

-

-

-

327

327

Udgifter til ekstern rådgivning, interne udgifter og anlæg fremgår af nedenstående tabel:

Tabel 3. Kategorisering af anlægsmidler

1.000 kr. (2015 p/l)

2015

I alt

Ekstern rådgivning

0

0

Interne udgifter

0

0

Anlæg af projektet

327

327

I alt

327

327

 

Videre proces

Forvaltningen afsender faktura til Metroselskabet. 




Pernille Andersen                                           / Anders Møller 

Oversigt over politisk behandling

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

  1. at Teknik- og Miljøforvaltningen modtager 0,327 mio. kr. fra Metroselskabet for udførte anlægsarbejder på Christianshavns Torv i 2014. De 0,327 mio. kr. gives som en rådighedsbevilling på Teknik- og Miljøudvalgets bevilling Ordinær anlæg i 2015. De bevillingsmæssige ændringer fremgår af Økonomiafsnittet,
  2. at der frigives en anlægsbevilling på 0,327 mio. kr. for udførte anlægsarbejder for Metroselskabet på Christianshavns Torv i 2014. De 0,327 mio. kr. frigives på Teknik- og Miljøudvalgets bevilling Ordinær anlæg i 2015, jf. Økonomiafsnittet.

Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i mødet den 26. januar 2015

Indstillingen blev anbefalet over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen uden afstemning.

Beslutning

Dagsordenspunkt 17: Modtagelse og frigivelse af anlægsmidler - afregning for Metroarbejder på Christianshavns Torv

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 24. februar 2015

Indstillingen blev anbefalet over for Borgerrepræsentationen uden afstemning.

Til top