Mødedato: 24.02.2009, kl. 15:15
FORTROLIG- Brandvæsens konkurrenceevne ved udbud samt samarbejde med Falck A/S omkring udlån af ambulancereddere
Se alle bilag
Til top
FORTROLIG- Brandvæsens konkurrenceevne ved udbud samt samarbejde med Falck A/S omkring udlån af ambulancereddere
9. FORTROLIG- Brandvæsens konkurrenceevne ved udbud samt samarbejde med Falck A/S omkring udlån af ambulancereddere (2009-12177)
Beredskabskommissionen (BSK) og ØU skal godkende, at der igangsættes et projekt vedr. Københavns Brandvæsens konkurrenceevne ved udbud. Endvidere skal BSK og ØU godkende, at Brandvæsenet på kort sigt indgår samarbejdsaftale med Falck A/S.
INDSTILLING OG Beslutning
Beredskabskommissionen anbefaler over for Økonomiudvalget,
at Økonomiudvalget godkender igangsættelse af et projekt med henblik på en undersøgelse af, hvordan Københavns Brandvæsen kan blive mere konkurrencedygtig ved afgivelse af tilbud i forbindelse med udbud.
at der afsættes 500.000 kr. til Økonomiudvalgets bevilling funktion 6.45.51.1 med dækning på samme bevilling og funktion til ekstern bistand.
at Københavns Brandvæsen bemyndiges til, inden for gældende regler, at indgå aftale om samarbejde med Falck A/S i form af udlån af ambulancereddere i en begrænset periode.
Problemstilling
Københavns Brandvæsen tabte ambulanceudbuddet ved Region Hovedstadens beslutning af 25. november 2009, da buddet fra Københavns Brandvæsen var for dyrt i forhold til konkurrenterne.
Det svenske ambulanceselskab, Samaritten, vandt Regionens udbud men har efterfølgende trukket sit tilbud tilbage. Region Hovedstaden har på den baggrund tildelt Københavns Brandvæsen delområde Bispebjerg (Indre by). Til at dække dette område med 4 ambulanceberedskaber er der behov for ca. 60 reddere. Dette betyder, at Københavns Brandvæsen kan genansætte ca. 60 reddere ud af de tidligere ca. 160 opsagte reddere.
I forbindelse med Region Hovedstadens nyorganisering af ambulanceberedskabet efter 1. september 2009, vil antallet af ambulanceberedskaber med uddannede reddere i dagtimerne falde fra det nuværende ca. 65 til 39. I forbindelse med en terrorhændelse er beredskabet derfor reduceret. Konsekvensen af det reducerede beredskab vil være, at der er ca. 170 reddere i overskud i Region Hovedstaden.
Generelt er der mangel på reddere uden for Region Hovedstaden. Hvis ambulancemandskabet ikke fastholdes i ambulancetjenesten, vil der være en risiko for, at de vælger ansættelse i et andet erhverv, hvilket vil forstærke manglen på reddere i Danmark. Det betyder, at det ikke vil være muligt at foretage en forøgelse af ambulanceberedskabet, f.eks. i forbindelse med de store begivenheder, der finder sted i 2009, bl.a. IOC-topmøde i september og Klimatopmødet i december.
Løsning
Der skal igangsættes et projekt, der skal have til formål at gøre Københavns Brandvæsen mere konkurrencedygtigt ved fremtidige udbud. Der skal i den forbindelse foretages en analyse af baggrunden for, at Københavns Brandvæsen tabte ambulanceudbuddet samt eventuelle forslag, som øger Københavns Brandvæsens muligheder for at byde og vinde fremtidige udbud.
I den forbindelse skal blandt andet Brandvæsenets fremtidige organisering undersøges, herunder en eventuel udskillelse af Københavns Brandvæsen i selskabsform og konsekvenserne i den forbindelse. Herudover skal det undersøges hvilke typer af opgaver Københavns Brandvæsen har mulighed for at byde på, herunder om der er mulighed for at udvide Brandvæsenets arbejdsområde med nye typer af opgaver. Endvidere skal Brandvæsenets overenskomstmæssige forhold undersøges nærmere.
Efter møder mellem Falck A/S og Københavns Brandvæsen kan der peges på en række muligheder for fortsat at kunne holde de overskydende reddere beskæftiget i ambulancetjenesten frem til 1. februar 2010, hvor Region Sjællands udbud af ambulancetjenesten forventes afklaret.
Udnyttelsen af mulighederne forudsætter, at der indgås en frivillig aftale om udlån af ambulancepersonale mellem Københavns Brandvæsen og Falck A/S på vikarbasis under hensyntagen til respektive overenskomster og godkendelse i forhold til de indgåede kontrakter i regionerne.
Etablering af en udlånsordning vurderes til at have den betydning, at Københavns Brandvæsen bedre kan fastholde personale med henblik på at opfylde sine kontraktforpligtelser med Region Hovedstaden efter den gældende kontrakt, som er gældende til 1. september 2009.
Det forudsættes, at det pågældende personale uddannelsesmæssigt opfylder de krav og forpligtelser, som parterne har i forhold til de indgåede kontrakter.
Mulighederne vurderes således:
Region Hovedstaden: Ved implementering af nye kontrakter, herunder indsættelse af paramedicinere i primærambulancerne i henhold til kontrakt, vil der være mangel på behandlere hos Falck A/S.
Region Sjælland: Aktuel normering tilsiger, at der vil være mulighed for indsættelse af 15 - 20 mand på vikarbasis frem til 1. februar 2010.
Region Sjælland: I det tidligere fremsendte tilbud på ambulancekørslen fra Falck A/S skulle der anvendes 425 mand mod de nuværende ca. 380 mand. Ambulancekørslen sendes nu i udbud igen, og der vides endnu ikke, hvor mange ansatte, der skal anvendes i fremtiden.
Region Midtjylland: Mulighed for yderligere indsættelse af ambulancereddere hos enten Falck A/S eller Responce, når kontrakterne er underskrevet og beredskaberne endelig fastlagt.
Region Syddanmark: Mulighed for yderligere indsættelse af ambulancereddere hos Falck A/S, når kontrakterne er underskrevet og beredskabet endelig fastlagt.
Førstehjælpsinstruktører: Mulighed for et antal arbejdspladser hos Falck A/S.
Desuden vil der i Region Hovedstaden ved fornyet udbud af sygetransport i området ?Byen?, være mulighed for ca. 25 arbejdspladser i en rotationsordning, såfremt dette kan aftales med den kommende leverandør.
Endvidere vil parterne undersøge muligheden for beskæftigelse i regionernes sygehusvæsen samt mulighederne for, at de pågældende ambulancereddere kan fungere i vikarbranchen.
En indgåelse af en aftale med Falck A/S indebærer samtidigt, at det, hvis der opstår behov, vil være muligt for Københavns Brandvæsen at inddrage flere reddere i ambulanceberedskabet ved de store begivenheder, der finder sted i 2009, bl.a. IOC-topmøde i september og Klimatopmødet i december.
Økonomi
Der afsættes 500.000 kr. til Økonomiudvalgets bevilling funktion 6.45.51.1 med dækning på samme bevilling og funktion til ekstern bistand.
Omkostninger i øvrigt afholdes indenfor brandvæsenets eget budget.
Det er en forudsætning for indgåelse af aftale med Falck A/S, at aftalen er udgiftsneutral for Københavns Kommune.
Videre proces
Såfremt ØU tiltræder indstillingen, vil resultatet af projektet ?Københavns Brandvæsens konkurrenceevne ved udbud? blive forelagt for ØU og BR før sommerferien 2009.
Københavns Brandvæsen indgår en bindende aftale med Falck A/S. Beredskabskommissionen og ØU vil blive orienteret om den endelige aftale.
Claus Juhl Bjarne Winge
Oversigt over politisk behandling
Brandvæsenets Konkurrenceevne samt udbud af samarbejde
Beredskabskommissionen (BSK) og ØU skal godkende, at der igangsættes et projekt vedr. Københavns Brandvæsens konkurrenceevne ved udbud. Endvidere skal BSK og ØU godkende, at Brandvæsenet på kort sigt indgår samarbejdsaftale med Falck A/S.
INDSTILLING OG Beslutning
Økonomiforvaltningen indstiller at Beredskabskommissionen over for Økonomiudvalget anbefaler,
at Økonomiudvalget godkender igangsættelse af et projekt med henblik på en undersøgelse af, hvordan Københavns Brandvæsen kan blive mere konkurrencedygtig ved afgivelse af tilbud i forbindelse med udbud.
at der afsættes 500.000 kr. til Økonomiudvalgets bevilling funktion 6.45.51.1 med dækning på samme bevilling og funktion til ekstern bistand.
at Københavns Brandvæsen bemyndiges til, inden for gældende regler, at indgå aftale om samarbejde med Falck A/S i form af udlån af ambulancereddere i en begrænset periode.
Sagen har været i skriftlig høring, og stemmeafgivelsen var som følger:
For stemte 6 medlemmer: Hanne Bech Hansen, Klaus Bondam (B), Ritt Bjerregaard (A), Pia Allerslev (V), Jakob Hougaard (A) og Mikkel Warming (Ø)
Imod Stemte 2 medlemmer: Svend Hartling og Mogens Lønborg (C)
2 medlemmer undlod at stemme: Bo Asmus Kjeldgaard (F) og Claus Friis
Indstilling blev dermed anbefalet.
bilag
1. Brev fra Region Hovedstaden af 10. februar 2009
2. Økonomiforvaltningens bemærkninger til Region Hovedstadens brev af 10. februar 2009